Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

102Likes
114Kommentarer
21024Visninger
AA

30. You hurt me

"Så han slæbte dig med ud og køre, for at fortælle dig, at du skulle holde dig væk?" spurgte Liam for femte gang. Jeg rullede med øjnene, "ja, Liam. Hvor mange gange skal jeg fortælle dig det?" "Det lyder bare overhovedet ikke som Harry," indskød Niall. 

Nå, og hvordan skulle jeg dog vide det, huh?

"Måske skulle vi snakke med ham om det?" forslog Louis. "Ja, gør du da det, Lou. Han bliver sikkert ikke sur," sagde Zayn. "Ej, slap lige af," kom det fra Liam. "I skal altså ikke blive uvenner over det her," sagde jeg."Det bliver vi heller ikke, Stella. Vi synes bare, at Harry opfører sig underligt," svarede Zayn. Jeg nikkede lidt, og drengene aftalte åbnebart at de skulle tage over til ham.

"Hey, hey, hey. Hvad med mig?" spurgte jeg da de skulle at gå. "Bare bliv her?" svarede Niall. Jeg stønnede. "Vi er ikke væk så længe," smilede Niall. 

Døren blev smækket og jeg var alene.

Jeg havde lyst til skumfiduser. 

Ja!

Jeg gik ned til en kiosk og gik over for at finde nogen. 

Hvor var de?

Deeeeer.

Jeg kom op til kassen, og et blad fangede mine øjne.

Et stort billede med Harry og Katie som kyssede.

Det er da herligt.

Jeg tog irriteret bladet op og læste artiklen. 

Harry og Katie har det fantastisk sammen bla, bla, bla.

Det gjorde lidt mere ondt at læse i dag, efter at Harry havde 'forvist' mig. 

Det lyder virkelig nederen, men det gjorde ondt. Han så glad ud, og jeg ved det pga. at han altid kiggede sådan på mig. 

Jeg fik lidt blanke øjne, men gav mig selv en lussing og skred.

Årh, jeg glemte mine skumfiduser. 

Fuck det.

 

Harrys synsvinkel:

"Harry, vi er her kun fordi vi vil vide der sker," sagde Liam. "Hvad der sker?" gentog jeg. "Ja, Harry. Lige pludselig er du sammen med hende Katie, efter at Stella sagde til dig, at hun ikke føler noget. Det er tydeligt, Haz. Du har de vildeste følelser for hende," svarede Zayn. "For Katie, ja." Jeg var kold. "Harry, drop det." Niall så alvorlig ud.

Okay, er jeg så dårlig til at lyve?

"Jamen, så fortæl mig det. Fortæl mig mine følelser," sagde jeg og gjorde mig klar til at blive busted. Niall og Liam kiggede ludt på hinanden, også begav Niall sig ud i snakken.

"Stella er den person du helst vil bruge en hel dag sammen med. Stella er den person, som du altid kan smile af. Stella gør noget ved dig, som du aldrig har prøvet før. Du er bange for dine følelser, fordi du aldrig har følt noget stærkere før for nogen." 

Vi var alle stille.

"Haz, kun én gang," sagde Zayn, "elsker du Stella?" Jeg kiggede ned i gulvet. 

"Ja."

Drengene begyndte at juble. 

Jeg grinede lidt af deres reaktion.

"Jamen så fortæl hende det!" sagde Louis ivrigt. "Det kan jeg ikke," svarede jeg. "Hvorfor?" spurgte Zayn med et underligt udtryk i hovedet. "Fordi hun ikke føler noget for mig," svarede jeg. "Du har intet at tabe," sagde Niall og smilet. 

Jeg overvejede det igen, men rystede så på hovedet.

"Vi synes du skal gøre det," sagde Liam. De rejste sig, da døren ud til gik op og Katies stemme skar igennem lejligheden. "Good luck, bro," hviskede Louis og drengene gik. 

Katie kom ind og kyssede mig.

Hver gang jeg kyssede Katie, tænkte jeg på Stella. Men Stella kyssede bedre vil jeg sige.

Er det ikke forfærdeligt?

 

Stellas synsvinkel:

"Du kan godt glæde dig til at komme hjem," grinede Aura. "Vi ses, Aura. Og lad så vær' med at grin, okay?" vrissede jeg og lagde på. 

Ja, guess what!

Min mor havde åbenbart set Aura være på Twitter, og se et billede af mig og Harry. Hun var hun så sur, og ville have mig til at komme hjem.

AT ELSKE ENS MOR.

Yeah, right

Jeg var på vej hjem, hvilke vil sige, at jeg trådte ind i huset nu.

Mor kom til syne med dræberøjne, pegede ind i køkkenet og gik igen.

Uh ha. Jeg er bange.

Jeg gik derind, og så Aura komme løbenede og røre mine arme.

"Hvad fanden har du gang i, freak?" spurgte jeg og gik væk fra hende. "Du har rørt Harry! Jeg vil også røre ham. Du er næsten kendt, eller det er du! Hvorfor har du ikke fortalt mig, at du hænger ud med One direction? Omg, det er bare så fucking vildt! Må jeg få deres nummere? Ej, men-" "Aura, ti stille," afbrød mor. Jeg satte mig ned foran mor, og Aura gik op på sit værelse.

"Hvorfor er du sammen med ham?" Mor holdte et blad op med Harry. "Det er jeg ikke. Harry har en kæreste der hedder Katie Rose, og jeg har absolut ikke tænkt mig at så meget at tænke på ham igen," svarede jeg. "Men du er stadig sammen med de andre, ikk'?" spurgte mor. "Jo? og er det et problem?" svarede jeg. "De er kendte. De er dumme, og kan kun stå frem og smile åndsvagt-" "De er faktisk utrolige søde. Jeg kunne heller ikke lide dem før, men nu elsker jeg dem. De er mine bedste venner, og de er på ingen måde dumme. Du burde ikke snakke om noget, du ikke ved en skid om," sagde jeg. "Og hvad med Hope og Eric?" spurgte hun irriteret. "Eric er ved sin onkel, og Hope er derhjemme. Er der andet du vil spørge om?" "Jeg synes du skal stoppe med at omgås dem," svarede hun. "Det kan godt være, at du ikke kan lide dem, men det kan jeg. Så hvis du vil have fat i mig, er jeg ved dem!" Jeg rejste mig og gik igen.

Seriøst, min mor fejler et eller andet.

Et eller andet slemt.

Jeg gik igen hjem til Niall og da jeg sparkede døren op, mødte et usikkert ansigt mig. 

Jeg spærrede øjnene så meget op, at jeg kunne mærke mine øjenvipper under min øjenbryn. 

Jeg gik hurtigt forbi ham og ind i køkkenet hvor Liam og Zayn stod.

"Hvad I al helvede laver han her?" spurgte jeg. 

"Jeg skulle bare hente nogen papir." 

Jeg gad ikke en gang kigge.

Harry kom forbi mig og rakte ud efter nogle papir på bordet.

To close.

To close!

Harry smilede kort til mig, og gik igen.

Smilede idioten lige til mig?

Omg, han ryger sikkert et eller andet med hende Katie.

"Jeg går i seng," mumlede jeg. "I seng?" spurgte Zayn undrende. "Ja, i seng. Jeg er træt, okay?" svarede jeg og traskede ind på Nialls værelse og lagde mig til at sove.

 

 

***

 

Jeg vågnede ved... det ved jeg ikke, men jeg vågnede i hvert fald. 

Wow!

Og det gør man jo ikke så tit.

Jeg rejste mig træt op fra sengen og slæbte mig ud i bad.

Da jeg var færdig gik jeg ud i stuen og fandt dem alle derinde + Spasseren Harry.

Jeg sendte Niall et irriteret blik, hvilke han bare smilede af.

Dumme dig.

"Hej, Stella," smilede Harry, "hvordan har du det?"

Øh?

What?

"Hvorfor spørger du?" spurgte jeg. "Vi har ikke set hinanden i lang tid - jeg har jo fået en kæreste som jeg elsker meget højt - så jeg ville bare lige høre," smilede han. 

Hvad fanden prøver han på?

"Jo tak. Det går af helvede til," smilede jeg falskt tilbage. Harry smilede bredt og snakkede lidt videre. Zayn og Liam så lige så what-the-fuck-ud som mig.

Harry smilede til mig resten af dagen og lød som alt var totalt perfekt. Lidt ligesom dem der skal betjene folk i en reception.

Pisse irriterende. 

"Vil du have ketchup til det?" spurgte Harry igen med det smil. "Nej." Jeg svarede det koldt. "Har du det okay? Du virker lidt presset," sagde Harry og lod som om han virkede mega bekymret, og ikke var Harry Styles, der udmærket godt vidste hvad der var galt. "Hvad tror du selv, fuckhead?" vrissede jeg. Louis kiggede ned til os og så medfølende ud. 

Tak, Louis!

Det her var sikkert din idé, ikke?

"Seriøst, Stella skat. Er du på toppen i dag? Det er jeg, Katie og jeg har lige bestilt en uges rejse til Paris. Ej, du skal lige se et billede!" sagde han. 

Jep, han ryger sikkert noget.

Harry hev sin telefon op fra lommen og viste mig et billede af ham og Katie der så endelige lykkelige ud. 

"Er hun ikke bare skøn?" spurgte han med et varmt blik på billedet. Jeg svarede ikke, for hvad fanden skulle jeg svare?

Er du okay? mimede Zayn til mig. Hvad tror du selv? mimede jeg tilbage. Det var ikke min idé, mimede han. Jeg lavede thumbs up og smilede lidt falskt. Zayn trak på skulderne.

"Stella? Du er helt bleg. Ej, det minder mig om noget Katie sagde-" "Hold nu kæft, Harry! Hvad fanden har du gang i?! Du har virket så underlig og lalleglad hele dagen, som om at vi er bedste venner. Ja, hvis du er kommet videre, så er det da fedt! Men du behøver da ikke for helvede vade i, at du har vundet!" råbte jeg og gik ind på Nialls værelse og smækkede døren.

Jeg kunne mærke tårene komme løbende, og jeg var ligeglad. 

Harry havde virket som den lykkeligste mand på hele jorden, og jeg havde virket yderst jaloux. Han havde fået mig til at græde, han havde havde fået mig til at grine, han havde fået smilet frem på mine læber. Og nu ville han give igen. Katie var hans løsning, og det værste ved det er, at jeg tror på deres forhold. 

De virker lykkelige og glade.

Jeg hulkede højt - alt for højt - og smed en pude ned på gulvet, fordi jeg ikke vidste, hvordan fanden jeg skulle reagere. 

Hvad er det han gør ved mig?

 

 

***

 

Jeg lå med snotpapir i Nialls seng, alene og grædefærdig.

Drengene havde endelig forladt lejligheden, så jeg kunne græde rigtigt ud. 

Jeg græd ikke pga. at Harry havde virket lalleglad i går, mere fordi han virkede glad for Katie, og ligeglad med mig.

Jeg ville ikke tænke på hans følelser. For det ville jeg ikke vide. Hvad nu hvis, han bare havde haft lyst til sex dengang, og bare lyst til at kysse en eller anden?

Jeg var så forvirret, at jeg ikke engang vidste hvilket ben jeg skulle stå på. Men det kunne også være ligemeget, fordi jeg lå ned hele tiden.

Giv mig Kaloo!

Det er min fine lille bamse der ligger i min seng, og jeg ville gerne snakke med ham.

Ja, kald mig werid, men han er virkelig god til at lytte, og han afbryder eller svarer ikke igen.

Og han kan sidde i spilt og spagat. Ja, det synes jeg også lige I skulle vide.

Jeg havde fået en sms.

From Harry

I need to talk to you...

No way.

Jeg skal ikke snakke med dig, din spasser.

Lidt senere fik jeg igen en sms.

From Harry

I can see that you have read my text

Nå?

Og I don't give a fuck.

Jeg tror, jeg vil slette hans nummer.

Ej, det virker bare som om jeg er en knust, ødelagt pige.

Men det er du.

Der fejlede min svarsstemme.

Jeg slukkede for min mobil og tændte for fjernsynet. 

De viste intet der var værd at se. Jeg spolede over MTV, fordi der var et indslag om Harry og Katie igen.

Jeg vil sove.

Nu.

Men det kunne jeg ikke, for tankerne kørte rundt i mit hoved.

Jeg var ved at blive sindssyg. 

"Argh!" råbte jeg irriteret, og helt uventet, begyndte tårerne at strømme ned at kinderne på mig. 

Hvorfor, gud?

Hvorfor fortjener jeg at græde snot?

Jeg prøvede ihærdigt at stoppe, og det virkede lidt.

Hurra.

 

 

***

 

Niall, Zayn, Louis og Zayn var kommet hjem, så jeg havde fået det lidt bedre, fordi de havde skumfiduser med. 

Hihi.

Vi sad og så en eller anden klam, nederen gyserfilm. 

Den var egentlig så dårlig, at jeg var ved at falde i søvn.

"Stella, du sidder og sover," grinede Zayn. "Hvem gør ikke det? Den er røv den film der," svarede jeg. Liam grinet og meldte at han var enig. 

Det ringede på, og Niall fløj derover.

Vi andre satte os til at koncentrere os om filmen igen.

"Jeg bliver altså nød til at snakke med hende, Niall..."

Fuck.

Jeg stivnede i færd med at æde noget slik, rejste mig op, styrtede ind på Nialls og låste døren.

Hvorfor er han her?

Var det egentlig ikke ham, der sagde, at jeg skulle holde mig væk, også må han bare komme og gå som han vil?

Dobbeltmoralske idiot.

Nogle stole blev trukket ud, og stemmer fyldte rummet.

Det var i hvert fald Liam der sagde: "Harry, lad nu vær'. Du har såret hende nok."

Såret?

Ahahaha.

Okay.

I har busted mig.

Jeg er såret over spasser Harry.

SÅ ER DET INDRØMMET!

Jeg lyttede ved døren, men opgav kort efter, da jeg ikke kunne høre noget..

Shit!

Jeg sprang væk fra døren, da der var trin der nærmere sig.

Der blev trykket ned i håndtaget.

"Argh, Stella for fanden," mumlede Harry.

Haha.

Suck it!

"Luk op, Stella. Jeg vil gerne snakke med dig."

"Harry, stop. Kan du ikke se, at hun prøver at undgå dig, fordi det er dig hele tiden?"

Tak, Louis.

"Hvad mener du med mig?"

"Du sårer hende. Du siger hold dig væk, og vil alligevel snakke med hende."

Harry svaret ikke.

Jeg trippede lidt.

Svar nu, Harry.

Jeg vil gerne høre det.

"Luk nu bare op, Stella," sagde han istedet. 

Jeg trak vejret dybt og gik over og satte mig på sengen. 

Der var stille ude i stuen.

Hey, hvad var det for en lyd?

En nøgle?

En dør?

Det er unfair...

"Jeg er inde, Stella."

Fuckhead.

Synes stadig, at han er en dum blondinde med brun paryk. 

Jeg prøvede at lade vær med at vende mig om, men han kom hen foran mig, så det var lidt svært.

"Stella..." 

"Harry.."

"Tal med mig."

"Jeg har intet at sige til dig."

Harry sukkede.

Haha, han er nok ikke så vant til at blive afvist.

"Tal med mig," prøvede han igen, men fortsatte bare med at snakke. "Jeg ved ikke hvorfor du flippede sådan i går, men det var i hvert fald underligt. Så gider du lige forklare mig-" "Underligt? Harry, det var dig der opførte dig som om du levede livet fantastisk, det var dig der smilede idiotisk til mig hele dagen, hvorfor tror du jeg flippede ud?" afbrød jeg, men lod ham ikke svare, "Harry du burde virkelig bruge det øverste noglegange."

Jeg rejste mig. 

Harry tog fat i mit håndled og fik mig drejet helt op i hans ansigt. Hans grønne øjne borede sig ind i mine, og jeg blev tom. 

Jeg savnede hans smil i øjnene når han kiggede på mig. 

"Hvorfor tror du, at jeg gør det her?" spurgte han lavt. "Fordi du vil bevise, at du er bedre end mig," svarede jeg hårdt og bestemt. Jeg rev mig fri af hans hånd og gik ud til de andre, som ventet. 

"Nogen der gider køre mig et andet sted hen, hvor han ikke er?" spurgte jeg. Louis kiggede over mod døren nikkende og Hope kom til syne. "Kom så, skattebasse. Vi tager hjem til mig." "Vi snakker med Harry," sagde Niall. Jeg smilede taknemlig og gik med Hope.

"Hvis vi skal undgå emnet resten af dagen, bliver du nød til at fortælle mig hvad der sker nu," sagde hun på vejen hjem. "Det er bare Harry der snakker i gåder. Jeg bliver sindssyg, seriøst. Han hentyder til et eller andet jeg ikke aner hvad er," svarede jeg. "Hmm. Drengene snakker med ham, det skal nok gå," sagde Hope og smilede lidt.

 

***

 

Jeg ville snakke med ham.

Jeg ville ikke snakke med ham.

Jeg ville aldrig se ham igen.

Jeg ville være sammen med ham nu.

Det regnede udenfor, og det var aften.

Der var gået to dage.

Harry havde ikke ringet, men det havde de andre.

Til Hope.

Ikke mig.

Det gik ikke så godt.

Faktisk lå jeg fladt ned.

Og havde det tomt.

Jeg følte mig forvirret og tanketom.

Jeg havde ikke tænkt én åndsvag tanke siden Harry kom.

For to dage siden. 

Sms!

From Harry

I know you don't wanna talk to me, but... 

Pause.

From Harry

Do you remember?

Huske hvad?

At du var dum?

Ja.

At du var lalleglad?

Ja.

What else? 

Uh, at du er blondinde?

Hey! Nu var jeg oppe på én nederen tanke!

To.

Tre.

Okay, stop.

From me

Remember what?

 

From Harry

Meet up, and I'll tell you.

Står der idioten i panden på mig?

Nej.

From me

Smartass, huh?

 

From Harry

Come on, Stella. I'll just tell it to you...

 

From me

Tell me now.

 

From Harry

No.

Så er det også ligemeget!

Jeg stønnede irriteret.

"HOPE!" 

Hun kom løbende og så forvirret på mig, "hvad er der?"

"Er min silkepude her?" spurgte jeg. "Øh, nej? Den er ved Niall," svarede hun. Jeg stønnede irriteret - igen - og rejste mig. "Hvad skal du?" 

Hente den!

Jeg tog bussen derover og kørte hurtigt op i elevatoren. Jeg åbnede bare døren og gik ind. Der var stille, og ikke en sjæl. 

Creepy.

!!!

Jeg gik ind i soveværeslet og fandt min flotte babyblå silkepude på sengen. Jeg smilede tilfreds og kiggede på den imens jeg gik.

"Stella. Hvad laver du her?"

Er det den jeg tror det er?

Ja.

Great.

"Jeg skulle bare hente min pude..." mumlede jeg. "Ikke gå!" insisteret han. "Hvorfor? Har du ikke ydmyget mig nok?" vrissede jeg. "Jeg vil bare spørge dig om noget," sagde han roligt, "kan du huske, hvad du sagde til mig den aften du ikke ville snakke med mig bagefter?" Jeg nikkede. "Kna du huske hvorfor jeg gik fra dig?" Jeg nikkede. "Hvad føler du?" "Det ved du godt, din idiot! Du fik mig til at indrømme det i fredags, og du behøver ikke hovere, vel?! Du er kommet videre med Katie. Det fint, Harry. Jeg vil endelig ikke stå i vejen for dig-" 

Hvad gjorde han?

Pressede sine læber imod mine.

"Stop nu for god sake med at kysse mig! Det virker på film, ikke i virkeligheden!" råbte jeg, men min stemme knækkede over, og jeg hulkede. 

Græd jeg nu igen?

For saten...

"Du sagde du elskede mig."

A hva?

A hva sagde jeg?

Min krop stivede. 

Jeg pustede ud, rystede på hovedet og gik. 

"Stella! For helvede!"

Jeg stoppede, men vendte mig ikke om.

"Hvad, Harry?"

Han drejede mig rundt, "jeg er forelsket i dig."

God joke.

"Jeg elsker dig, Stella," sagde han igen. 

Mine øjne blev oversvømmede af tårer, "det kan du ikke." Harry kærtegnede min kind. "Men det gør jeg." "Men det vil jeg ikke have." Jeg drejede rundt på hælen og gik af sted.

Grædende.

Forvirret.

Fortabt.

___________________________________________________________________________

!?

Hvad siger I?

Harry elsker hende! Er det ikke deeeeeeejligt?:')

Stella fortæller hendes følelser ved et uheld, uh ha, uh ha. 

Go Halla? :I

Eller hvad siger I? 

Elsker jeres meninger! Skriv, skriv, skriv!♥

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...