Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

102Likes
114Kommentarer
21029Visninger
AA

8. Yo, boys

"Kom så, alle sammen!" råbte min idrætslærer og vi gik igang. 

Eller det vil sige, de andre gik igang, mig og Eric stod sammen og snakkede på banen. 

"Så, vil du gøre det?" spurgte han og kiggede nysgerrigt på mig. "Har virkelig overvejet det, men jeg tør ikke. Det ville være en for stor risiko, at løbe. Tænk hvis han ikke kan huske det, også ligner jeg da bare en kæmpe nar," svarede jeg. "Hmm, altså det er jo bare pinligt? Jeg stemmer for, at du gør det," sagde han. 

Tak for støtten, bro.

"Var vi ikke venner?" spurgte jeg, ment som en joke. "Jo, Stella. Men jeg er bare uenig i den beslutning, " svarede han i hans mest alvorlige tone. Jeg sukkede. "Jeg kan bare ikke gøre det." 

"Eric og Stella! Kom igang!" råbte læren. "Stella har ondt i sin fod, må vi ikke gå ned på toilettet?" spurgte Eric. Hun nikkede. Jeg kiggede på Eric, som smilede stort tilbage. 

Da vi fik bevæget os ned i den mørke kælder og ind på toilettet, snakkede vi videre.

"Hvorfor kan du ikke gøre det?" blev han ved. "Fordi... det kan jeg bare ikke, det betyder for meget. Hvad ville han ikke tænke om mig? Ja, Niall, din lille veninde har slået en ihjel," svarede jeg lettere irriteret. "Stella. Overvej det igen, okay?" Han kiggede mig dybt i øjnene. Jeg kiggede væk.

"Nej."

Eric sukkede, "fint, som du vil. Men når du indser, det måske er bedst, har jeg ret til at hovere." Jeg grinede lidt, "jaja."

Løgn. Jeg ville ikke overveje det igen. Jeg ville sikket begynde at tude, også ville han tro, at jeg var svag. Det ville bare gå helt galt. 

 

***

 

"Hej, Stella! Hvordan går det?" spurgte Louis. Jeg blev lidt overrasket da jeg så ham. "Hey, Louis. Har det fint." Jeg prøvede at smile normalt. Han smilede og gjorde plads til, at jeg kunne komme ind.

Nå, det var ikke bare ham, det var sgu dem alle. 

Zayn, Liam, Louis og- vent, Harry var her ikke?

Bonus.

Zayn smilede varmt til mig. 

Årh, Zayn. Stop dig selv, du ved hvad du gør ved mig.

Niall kom til syne i døren. "Hey, Stella." Jeg vinkede lidt akavet, og trak ham med ud i køkkenet.

"Du ved, Harry kommer ikke vel?" spurgte jeg. Han så lidt forvirret ud. "Troede du havde været sammen med ham?" "Det kan jeg ikke, jeg tør ikke," svarede jeg. Niall aede mig lidt på armen, "forståligt. - Han kommer ikke."

Så er min dag redet. 

"Hey, Stella! Vil du blive og spise?" sagde Liam. "Ja, klart," smilede jeg. "Cool, kan dig og Zayn så ikke lige tage ned og hente noget mad?" spurgte han. 

Øh, ville hans bedste ven helt seriøst gerne have, at jeg kidnappet Zayn?

Fint for mig.

"Øh, jo," svarede jeg og gik ind til drengene. "Klar, Stella?" spurgte Zayn. Jeg nikkede. Vi forlod drengene og jeg tog med det samme Zayn i hånden og løb af med ham.

Ej, just kidding.

"Tror folk ikke, at vi har noget kørende når vi kommer sammen derned?" spurgte jeg da vi var kommet ned på gaden. "Sikkert, men det har vi jo ikke," svarede Zayn og smilede lidt. 

Fuck dig, Zayn.

Du behøver jo ikke vade i, at Perrie har dig.

Vi kom ind i butikken og fik fat i en vogn. 

"Hey, Zayn. Kan du ikke køre mig rundt i vognen? Jeg mener, det er nemmere, at handle sådan," spurgte jeg. Zayn grinede, "jo, okay." 

Jeg satte mig op i vognen og vi fik fat i nogen forskellige madvarer.

"Du har ret, det gør hurtigere med en siddende i vognen," fastslog Zayn da vi var på vej tilbage til Niall. "I know, I know," sagde jeg og prøvede, at lyde som Niall i deres video 'Best song ever'. Zayn fattede den vist. Han grinede i hvert fald.

"Stella... hvad skete der lige med dig og Hazza i sidste uge?" spurgte Zayn lidt efter. 

Ja, selvfølgelig skulle han da spørge om det. 

Han lød i det mindste lidt bange for, at spørge. 

"Jeg havde det bare dårligt.." prøvede jeg og lød så overbevisende som muligt. "Stella, jeg har kendt dig i en halv uge, men du er så nem at læse. - Lidt lige som en åben bog. Der er noget andet i vejen." Han kiggede på mig med betrolige øjne. Jeg sukkede. 

"Zayn. Du vil ikke vide det, og jeg vil ikke fortælle det til dig. Sorry."

Zayn nikkede lidt. "Måske er det bedst."

I know...

Da vi kom op i lejligheden igen, begyndte vi alle sammen med maden. Eller vi delte os sådan; Mig, Liam og Louis lavede mad, Niall og Zayn dækkede bord.

Vi lavede burger og pomfritters fordi de åbenbart havde tømmermænd. De skjulte det fandme godt. De så sådan set okay ud, når jeg har tømmermænd, ligner jeg en der har ligget i sin seng hele sit liv, og prøver for første gang, at stå selv.

"Det har I altså lavet godt," fastslog Niall og lignede en der var med i de madreklamer. 

Forfærdelige skuespillere til det job hvis jeg skal sige det.

"Godt, drenge. Niall og Zayn I tager også af bordet. Vi finder en film, deal?" sagde Louis. "Hvorfor os?" stønnede Niall. "Fordi, det er mest fair," svarede Liam. "Grr," mumlede Niall og de begyndte at tage af bordet.

Jeg fniste lidt og gik over til reolen for, at finde en film.

The lucky one, Prison break, Mean girls, how I met your mother, Chuck, She's the man, Catch me if you can, Find Nemo, Ps. I- 

Vent, havde Niall Find Nemo?

Jeg begyndte at grine højt. 

Det kunne sgu da ikke passe?!

Ha, gaaaaaaaaaaaay!

Ej, sorry, bro. Men det er sgu lidt werid.

"Hva' så, Stel?" spurgte Zayn. "Niall har Find Nemo!" grinede jeg. 

Niall kom til syne i døren. "Hvad, det er en god film?"

Jeg nikkede grinende.

"Mega."

Jeg hev filmen ud af reolen også faldt reolen ned over mig.

Ej, jeg tager pis på dig.

Hvorfor siger man ikke bare: Jeg tager tis på dig?

Ej, det lyder ikke så lækkert.

Bedre med pis. Ja, så har vi også fået det på plads.

"Kom nu, guys! Vi skal se Find Nemo!" råbte jeg. 

"Yaaaaaaaaaaaaay!" kom det derude fra, med den mest barnlige stemme. 

Niall.

Han kom ind i stuen med armene over hovedet, som en lille dreng. 

"Har jeg sagt, at jeg elsker dig?" spurgte han mig smilende. "Mmm, men jeg vil gerne høre det igen," grinede jeg. "Jeg elsker dig," smilede han. "I lige måde, bro," svarede jeg og han løftede mig op og snurrede rundt.

"Lad os så se film!" fastlog Niall og satte sig godt til rette.

Efter en halv times tid, begyndte jeg at kede mig. Så jeg begyndte at sms med Eric der var på besøg hos hans onkel i en eller anden totalt nederen by. 

"Skriver du med kæresten?" spurgte Louis drillende. "Min bedste ven, Eric," svarede jeg. "Nå, nå," mumlede Louis. Jeg kiggede op på ham. "Vi er bare venner, og hvis du ikke tror på mig, har han en kæreste der hedder Lia." Louis holdte straks kæft.

Ahaha, burn, bitch.

 

 

***

 

 

"Kan du ikke bare køre med mig?" tilbød Liam. "Jo, tak, Liam." Jeg smilede. "Let's go," sagde han. "Ses, Niall." Jeg vinkede hurtigt til ham og vi gik ned på parkeringspladsen.

"Se her, Stel. Niall kigger ud af vinduet her, også skal vi stå og vinke helt overdrevet, okay?" sagde Liam med et smil. Jeg grinede lidt. "Cool."

Vi kunne se Niall, også gik der bare vink i den, vi vinkede og vinkede og vinkede.

Efter nogen minutters vink, satte vi os ind i bilen og begyndte at køre.

"Jeg vil ikke køre i den, men hvorfor kan du ikke lide Harry?" spurgte Liam. Jeg kiggede over på ham. "Øh..." Var det eneste jeg kunne få frem. 

Hvis jeg skulle svare på spørgsmålet, skulle jeg også fortælle det andet.

Han havde allerede fortalt mig en stor hemmelighed, også ville jeg selvfølgelig give tilbage. Han skulle ikke føle, at han kunne stole på mig, men ikke omvendt.

"Niall ved det allerede, men jeg har ikke fortalt det til andre i deres band, selvom I alle spørger mig. Jeg tør ikke, I ville bare tro at jeg er en sindsyg idiot, og jeg skal holde mig langt væk.." Jeg kiggede lidt stift ud af vinduet. 

"Uanset hvad, er det nok os der kan skæmme dig væk i sidste ende." Liam kiggede over på mig med et smil i øjnene. "Hvorfor dog det?" spurgte jeg smilende. "Man ved jo aldrig.." mumlede han drilsk. "Liam! Hallo! Det er unfair!" sagde jeg og slog ham blidt på skulderen.

Han grinede lidt. "Ej, det ved jeg ikke. Kom nu, Stella. Du kan stole på mig."

Jeg nikkede, og lod ordene flyde ud af sig selv. 

"Jeg har slået en ihjel."

Bilen bremsede hårdt, og jeg var nær bankede mod det der foran i bilen. 

Ja, jeg er på ingen måde bilekspert.

"A hva'?" sagde han. "Year, det var den rektion..." mumlede jeg. "Men hvad har det med Harry at gøre?" spurgte han. "Jeg løb ind i ham bagefter det, også fortalte jeg ham det. Jeg kan ikke se ham i øjnene. Bange for, at han kan huske mig, bange for at han vil være bange for mig." Jeg tørrede en hurtig tåre væk fra min kind. 

"Det tager hårdt på dig, ikk'?" sagde Liam. Hans ansigtsudtryk havde ændret sig til alvorlig. Jeg nikkede. "Vil du ikke snakke med ham?" spurgte Liam. "Jeg er ikke klar... det er først lige gået op for mig igen." Jeg pillede lidt ved min negl. "At du har dræbt én?" indskød han. "Ja.." mumlede jeg. 

Liam var stille lidt og kørte så videre.

"Er du sur på mig?" spurgte jeg. "Selvfølgelig ikke.." svarede han med et roligt smil. - Men træt smil.

___________________________________________________________________________ 

 

- Ikke rettet. 

Småkedeligt kapitel, men det skal der også være plads til, ikk?:-)

Puha. Bodil var slem i går, huh? 

Håber I alle er okay ♥

Kan godt være nogen små fejl i kapitlet, fordi jeg går rundt med mange tanker i hovedet lige for tiden, er lige igang med at finde ud af, om ham jeg er vild med, kan lide mig, ja der er mange ting bag vores forhold, men det er ikke noget jeg vil kede jer med :)

Xxxxx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...