Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

102Likes
114Kommentarer
21354Visninger
AA

31. Why is this so hard?

At føle den.

Okay, nej.

Men hvis at føle den, betyder at man føler sig fortabt, trist, forvirret og sur, føler jeg den bestemt.

Jeg var ligeglad med, at Harry elskede mig, for jeg vidste, at det ikke passede. Han ville sikkert bare hovere over, at jeg troede på det. Så det gjorde jeg ikke.

"Stella, rejs dig nu op!" 

Hope var skredet hjem, og nu lå jeg igen ved Niall.

Jeg havde ligget ned i ja hvad var det?

En uge?

Okay, jeg havde været hjemme og holde jul, men nu lå jeg her igen.

Og jeg havde fået en iPhone 5s i guld. Den var så guddomlig!

Den havde været min bedste ven den sidste uge. 

"Nej. Jeg ligger fint, og du lukker bare, Liam!"

Niall var her ikke - han kom først i morgen - så det var bare Liam og Louis der var her. Jeg kan ikke huske hvad Zayn skulle.

Liam kom ind på værelset og lagde armene over kors, "du får snart gigt, hvis du bliver liggende." "Ja, og du bliver en alien," svarede jeg. "Hør, jeg ved godt, at Ha-" "Du skal ikke engang nævne hans navn," afbrød jeg. "Stella." "Nej, Liam. Jeg gider ikke." Liam sukkede irriteret. "Hvad vil du så gøre efter nytår?" spurgte han. "Jeg har lavet et nytårsfortsæt: jeg vil aldrig snakke med ham igen." Liam fnøs. "God idé." Jeg rullede med øjnene og pegede over på døren. 

Gå, Liam.

Nu.

Liam rejste sig. "Men der er altså noget du skal vide om Harry." 

"Bad jeg dig ikke holde kæft om hans navn?" vrissede jeg. "Jo, men-" "Ja, så luk," afbrød jeg. 

Liam opgav og gik.

Tak.

 

***

 

Niall og Zayn var kommet hjem.

Yaaaaaaaaaa.

Men de havde virket stille, alt for stille, og jeg kunne ikke få det ud af dem.

Det virkede som om jeg var den eneste af os seks, der fattede hat.

Snøft.

6!

Det er sjovt at skrive. 

Prøv det.

Jeg havde tøffet rundt i lejligheden hele dagen, men det var da forbedring. Jeg havde rejst mig op. Men jeg kedede mig helt vildt. Mine tanker var på stand by, eller det vil sige, at mine tanker hed: Harry, Harry, Harry.

Det eneste jeg så for mig, var ham, og det var jeg godt træt af. Hans øjne der fortalte mig at han 'elskede' mig. Hans ansigtudtryk. Hans kropssprog. 

Jeg havde sat mig ved Nialls computer, men da jeg kunne høre drengene snakke ude i køkkenet, var det ikke så interessant mere.

Remember det jeg sagde, med at jeg var den eneste der fattede hat? 

Ja?

Godt, for se dem lige! 

De snakker alle sammen, lavt, ude i køkkenet. 

Feeling like an outsider.

"Det her blad, skal ud nu." 

"Ja, hvorfor tog du det overhovedet med, Zayn?"

"Vi bliver nød til at snakke med Harry igen, han fatter virkelig ikke hvad han gør."

"Vi kan ikke bare gå nu! Stella vil med sikkerhed mistænke noget."

Jeg sprang væk fra døren og løb - listende - ind på Nialls værelse og lod som om jeg sov.

Ganske rigtigt, de kom ind og kiggede til mig. 

Jeg nev mig selv i benet for ikke at grine eller smile. 

"Hun sover, jeg tror godt at vi kan smutte hvis vi er stille," hviskede Louis. "Okay, så lad os gå," svarede Niall. 

Drengede var utrolig stille, men skred dog endelig. Jeg blev liggende lidt, for det kunne jo være, at de kom tilbage. 

Jeg lå stille i cirka fem minutter før jeg løb ud i køkkenet, fandt bladet og læste.

Harry & Katie ♥

Directioners call them Hatie together, but some wondering where Stella is. Harry & Katie seen on a lovely walk in the cold London. Kiss and hugs. They look so adorabl! We all love them, and they love each other. A fan saw Stella last week with the rest of One direction. Harry & the band? Mad at each other because of Katie maybe? Stella look lost, but happy. She haves her boys. Niall, Zayn, Liam & Louis. We hope that Hatie comes good in to the new year. New years together? We don't know yet, but we will find out! Alot of xxx from Harry & Katie. Harry writes on Twitter: Feeling like heaven with Katie! Hope ur guys loves her as much as I do. Happy holiday!

Jeg smed bladet væk. 

Tårerne i mine øjne sved. 

Go to hell, Katie Rose.

Go to the fucking hell!

Jeg trykkede lidt hårdt på mine øjne og fjernede tårerne. Men der kom bare flere og flere.

Ved I hvad?

Det kan sgu være ligemeget. 

Jeg lod mig selv græde så meget ud, at jeg næsten ikke kunne trække vejret.

Grunden til at jeg græd, var pga. Harrys lille kærlighedserklæring i sidste uge. Han havde løjet mig op i ansigtet, og det eneste der trøstede mig, var at jeg ikke troede på det, da han sagde det.

Jeg græd alt min vrede ud, min forvirring, mit hjerte. 

Fordi jeg kunne.

Det føltes forfærdeligt. 

At være forelsket.

LAD JER ALDRIG FORELSKE. DET BRINGER DÅRLIGE TING MED SIG. 

Da jeg var faldet lidt til ro, var jeg også endt på gulvet.

Jeg sad op ad dørkarmen og nød stilheden. Det var alt jeg havde brug for lige nu. 

Drengede burde blive væk. 

Jeg ville ikke virke svag, jeg ville ikke virke såret, men hvorfor? Fordi de vidste at Harry var en idiot, også var jeg fanget. De vidste at jeg var såret, men at græde, havde jeg aldrig gjort foran dem. 

 

***

 

De var tilbage, og stilheden var lagt på hylden. Drengene havde snakket uafbrudt siden de trådte ind af døren. 

Der var tydeligvist noget galt.

De sad alle sammen og spillede ludo eller sådan noget, jeg sad ved siden af Louis og kiggede på. 

Jeg fattede virkelig ikke, at de gad spille ludo halv et om natten.

"Nå, Liam vandt, skal vi smutte i seng?" spurgte Niall. Vi svarede alle ja, og hurtigt efter var der stille i lejligheden. 

Altså der var så stille, at det eneste jeg kunne høre, var min hjertebanken. 

Jeg vendte og drejede mig i lang tid.

Ej, shit.

Shit, jeg har glemt min taske!

Ahaha, har I også set den?

Men okay, shit det lød som at døren gik op. 

Har Niall ikke låst?

Jeg rejste mig op og greb min mobil i farten.

Jeg listede ud af gæsteværelset, med min guld iPhone.

Ej, sorry. Men den er bare så flot.

Jeg fór sammen. Der var sgu en.

Jeg bed mig i læben, lyste med min telefon og skreg. 

Hvorfor skriger jeg dog altid?

"Stille dog!"

Snakket jeg lige højt til mig selv?

Der var vidst ingen alligevel, så gik jeg tilbage i seng.

 

***

 

Jeg sad og åd chips til The vampire diaries - for anden gang. Men hallo, jeg havde engang en veninde, der havde set Gossip girl alle sæsoner syv gange, så er det ikke så slemt.

Nu var der nogen ved døren.

Døren gik op, og ind kom Harry.

Min mave slog en kolbøtte.

Jeg havde lyst til at brække mig.

Ud over ham. 

"Harry." Liam rejste sig op. "Jeg synes du skal gå." 

Jeg rejste mig fra sofaen, og Harry gik tættere på. Liam stillede sig foran mig.

Føler mig beskyttet.

By Liam.

"Ikke den her gang," svarede Harry med blikket klistret fast på mig. "Harry, du skal ikke være her lige nu," sagde Liam. 

Jeg havde lyst til at flippe sidelæns.

På Harry.

Nu.

"Liam, det er fint," sagde jeg. "Stella-" "Nej, Liam. Jeg kan godt klare det," afbrød jeg. Liam trak vejret dybt og gik. 

"Stella-" "Er du virkelig så lav?!" spurgte jeg. "Hvad snakker du om?" spurgte han. "Du siger først, at du elsker mig, også skrider du alligevel tilbage til hende?! Fuck sker der for det, Harry?" svarede jeg. "Stella-" "Jeg gider ikke høre på mit navn mere," vrissede jeg, "ved du hvad? Jeg gider slet ikke snakke med dig." "Tal med mig," bad han igen. "Nej," snerrede jeg. "Jamen så hør på mig."

Rend mig.

Jeg rystede på hovedet. "Skrid, Harry."

Harry lukkede øjnene kort, "nej."

"Skrid."

"Nej."

"Jo, nu."

"Stella, jeg går ikke før du har hørt hvad jeg har sagt."

Jesus christ!

"Jamen så går jeg!"

Og det gjorde jeg.

Trampede hele vejen hjem til Hope og vi lader lige som om, at jeg ikke var ved at glide ti gange. 

"Stella?" sagde hun overrasket. "Tag mig væk, please," sagde jeg. "Selvfølgelig," svarede hun og vi kørte af sted i hendes bil. 

"Hvor tager vi hen?" spurgte jeg. "Til dit yndlingssted," smilede hun. "Starbucks?" spurgte jeg. Hun nikkede. 

Holy yeah!

Hope betalte det hele. Hun er så søøød.

"Uh, han er lækker," sagde jeg og pegede lidt diskret. "Kunne du ikke bare date Austin Dahone?" grinede hun. "Se ham lige!" sagde jeg. "Er du trængende?" smilede Hope frækt. "Ja. Har ikke haft noget i en måned. Det er crazy," svarede jeg. "Er det pga. Harry?" spurgte hun. Jeg bed mig lidt i læben, "måske... men han er lækker." Hope aede mig lidt på armen, "godt, at du har det tøj på, og ikke det du havde på i sidste uge." Jeg gav hende fingeren. 

Vil du vide mit tøjvalg?

Okii!

Høje jeans - lyseblå  og stramme - og en sort t-shirt hvor der stod music is a sexy drug. 

Det var pænt + enkelt. 

Hehe.

"Hey. hey, hey. Han kommer her over!" halv råbte jeg. "Sid normalt," hviskede hun.

Øh, undskyld mig?

Sidder jeg ikke normalt.

Han kommer nu.

Oggggg.

Går lige forbi. 

Jeg blev trist.

Ej, men helt ærligt...

Jeg rejste mig og gik ud på toilettet, fordi... ja, jeg skulle tisse.

Såh.

Og hvorfor deler drenge og piger badeværelse her?

Jeg stod og kiggede på mig selv i spejlet.

"Hey, er du ikke Stella?"

"Jo, vil du hate på mig?!" vrissede jeg og vendte mig om.

Pis.

Det var ham den lækre. 

Det er ikke min dag i dag.

Han så lidt overrasket ud.

"Undskyld! Jeg har bare haft en lorte dag," sagde jeg. Han smilede lidt, "det' cool. Jeg hedder Luca." 

Sexet navn.

"Jeg hedder- ej, det er ligemeget," svarede jeg. Luca grinede lidt. "Vil du ikke lige fortælle mig hvad der sker for dig og Harry Styles? Jeg er ret forvirret," spurgte han. "Han har fået en kæreste der hedder Katie Rose. Hun er åbenbart model, og helt perfekt. Harry prøver vist at gøre mig jaloux med hende, men.. okay, det virker måske lidt. Også siger han, at jeg skal holde mig væk, men han vil gerne snakke med mig, og fortæller mig at han elsker mig, og jeg afslår det, også bliver han igen set med Katie." 

Luftmangel!

Hvad fanden har jeg gang i?!

Han kunne være en fucking paparazzi!

"Luca, du er ikke en fra pressen, vel?" spurgte jeg. "Tro mig, det er jeg ikke. Kan ikke fordrage sladder," svarede han. 

Godt.

"Jeg synes, at Harry er en nar. Helt ærligt, hun er dum hende Katie. Kan han ikke se det? I to burde være sammen," sagde han. 

Aww, Luca!

"Tak, Luca. Jeg kan godt lide dig," smilede jeg. "I lige måde," smilede han, "og hvis jeg kan hjælpe, vil jeg gerne give Harry igen." 

Pling!

Idé.

"Seriøst? Så hvis jeg spørger dig, om du vil kysse med mig, foran pressen, ville du så sige ja?" spurgte jeg. "Med glæde!" grinede han. "Cool," sagde jeg. "Kom. Lad os give ham Harry noget at kigge efter," smilede Luca ondt. 

I like this guy.

Vi gik ud og forklarede Hope vores plan. Hun synes det var smart tænkt og vi gik ud af starbucks.

Vi gav den ikke for lidt da. 

Luca var suer sjov at spille kærester med. 

Det skulle nok få Harrys pis i kog.

 

***

 

Jeg havde det godt, da jeg hentede avisen næste dag. 

Kæmpe billede med mig og Luca. Vi så begge utrolig glade ud. 

Suck on that, Haz.

Niall og Zayn var meget mistroiske over det. "Er det her en god idé, Stel?" spurgte Zayn. "Den er perfekt. Watch me," smilede jeg skævt. "Kan godt lide din bad girl side," grinede Niall lidt. "Tak," smilede jeg og gav high five til ham.

"Nå-"

Døren smækket og ind kom Harry og Louis. 

Louis så ikke så glad ud, og det var vidst ikke hans idé det her. 

Harry derimod så virkelig stresset ud.

Jeg smilede stort til ham.

Drengene forlod køkkenet og nu var det kun Harry og mig. 

Gør dig klar til at blive trukket ned, Harry.

I'll put you down.

"Hvad så, Haz? Stod der noget spændende i avisen i morges?" spurgte jeg med et irriterende smil. "Hvad er din pointe?" spurgte han. "Hvad snakker du om?" spurgte jeg med et lalleglad smil. "Drop det, Stella. Jeg ved det var forkert, at bringe Katie med ind i det her, men du behøver ikke give igen," sagde han. "Selvfølgelig gør jeg det! Ved du slet ikke, hvad du har gang i?" spurgte jeg. "Jo, det gør jeg nu. Jeg har såret dig, og det er jeg så ked af. Vil du ikke godt høre hvad jeg har at sige?" sagde han. "Nej. Jeg vil ikke høre noget fra dig igen. Du har ingen værdi i mit-" "Stella, det ved du godt ikke passer, ellers ville du ikke have gjort det med ham Luca," afbrød Harry. 

Øv, nu troede jeg lige at jeg kunne vinde.

Det kan jeg.

"Harry, du er en player. Du kan ikke tåle at tabe-" "Jeg er ikke en player. Hør-" "Gu' ve' jeg ej! Lad mig nu være for fanden! Det var det, du burde have gjort fra starten! Du skulle ikke spørge ind til mig den aften med Kelly! Det er grunden til det her crap!" råbte jeg. Harry trak vejret dybt, "behøver jeg virkelig fortælle dig igen, hvorfor jeg spurgte dig?" Jeg rystede på hovedet. 

"Farvel, Harry." Jeg gik ud af køkkenet og så at Louis, Niall og Liam stod og lyttede. De så lidt uskyldige ud, men jeg skred bare.

Jeg ved ikke, hvorfor min bedste løsning altid er, at gå, men jeg er ikke vant til at have heart break og drengeproblemer. 

Så, I er forhåbentlig på min side, ikke?

Fordi Harry var en idiot!

Ikke?

Never let me go, mennesker!

Skreg I også til den scene? Altså i The vampire diaries? Med Damon og Elenas kys i afsnit 19 sæson 3? I kan se det på youtube!

Der var sne udenfor, så jeg kæmpede mig fremad. 

Jeg ville egentlig bare gerne hjem til Luca, finde en paparazzi og få Harry til at føle sig så nede, som han fik mig til. 

Men på den anden side, var jeg faktisk gået i den modsatte retning. 

Hjem.

Uanset hvor underligt det lyder, havde jeg lyst til at komme hjem og skændes med mor, som jeg plejede før jeg mødte Niall.

Jeg kom ind i huset, og hørte latter.

Øh?

Jeg gik ind i køkkenet og så Aura og mor sidde og kigge på billeder.

De grinede?

Okay, nej det gjorde de så ikke alligevel.

Alt var som normalt.

Mor sad ved computeren og det gjorde Aura også.

Jeg smilede lidt af min asociale familie, fordi det var efterhånden det eneste der var almindeligt i mit liv. 

"Hvad skal vi så i aften?" spurgte jeg. "Årh, hej Stella. Vi skal over til Anne Cox - du ved ham Harrys mor," svarede mor, "og du skal med." "Nej!" udbrød jeg. "Du har lavet nok lort, du skal med," sagde mor. "Moaaaaar!" vrissede jeg, som et lille barn. "Drop det." Mor pegede på mit værelse. Jeg stønnede irriteret, "fuck-" "Stella! Ikke det sprog!" råbte mor. Jeg havde allermest lyst til at række fuck, men det ville nok ikke ende god.

Hvorfor helvede tog jeg ikke over til Luca?

 

***

 

Vi var lige blevet lukket ind af Gemma, hun var virkelig pæn.

Hvorfor, gud?

Hvorfor er jeg ikke så pæn?

Mor og Anne var allerede i gang med en samtale, Aura havde overfaldet Gemma med spørgsmål, og her stod jeg. Forever alone.

Jeg kunne ikke klare tanken om, at Harry havde været her. 

Det var klamt.

"Kom, Stella. Vi skal spise!" råbte mor. 

Det har bare at være god mad. Det havde jeg brug for.

Vi satte os rundt om bordet, Aura rendte rundt efter Gemma, men hun satte sig ved siden af mig - altså Gemma. 

"No afence, men din søster er irriterende," hviskede Gemma. Jeg grinede lidt, "hun er pisse irriterende." 

Vi snakkede lidt om musik, bøger, skole og privatliv. Jeg vidste faktisk ikke, at hun gik så meget op i skole, men det gjorde hun, og det er bare et tegn på, at hun er totalt nede på jorden - imodsætning til en vis anden.

"Hej!" 

Jeg begyndte at hoste vand op, fordi jeg drak det imens stemmen råbte.

Hvad fanden skulle han her?

Harry kom ind med et stort smil, men det falmede i det samme sekund da han så mig. 

Jeg kiggede væk. 

De andre havde opfattede det, så de blev også stille. Inklusiv Aura.

"Øh, jeg burde nok lige få kigget på resten af de papir," sagde han og forsvandt igen. 

Gemma kiggede på mig, "ja, det øh... var akavet." Jeg kiggede væk fra hende. "Jeg har også set det mellem jer to, og tro mig, Katie er en måde at få din opmærksomhed. Han elsker dig virkelig. Og det ved jeg, fordi han selv har sagt det," fortalte hun. "Jeg er bare så forvirret over det han gør," hviskede jeg. Hun klemte min hånd, "jeg kender my bro. Han er bedre end det." Jeg smilede til hende og hun smilede tilbage med et blink.

 

***

Jeg var blevet sendt ud og tage opvasken, hvorfor ved jeg ikke, men det var pga min opførsel overfor Harry, sagde mor.

Bullshit, right?

Jeg stod og nynnede Royals, indtil jeg kunne høre skridt.

"Harry, lad mig nu være. Jeg gider ikke snakke med dig."

"Kan du ikke høre på mig så?"

Jeg tænkte lidt.

Jeg havde undgået det han ville sige i lang tid, måske skulle jeg bare skide på det og sige fint?

Suk.

Jeg snurrede rundt, "fint."

Han stod ret tæt på...

Great.

Jeg kunne se hans øjenfarve ændre sig lidt da jeg sagde fint.

Tro ikke, at jeg bare spillet kostbar. For det gjorde jeg ikke. Jeg ville bestemt ikke høre hans mening, eller hvad det nu end var.

"Tror du, at jeg er sammen med Katie, fordi jeg vil gøre dig jaloux?"

Ja.

"Tror du jeg har brugt dig, for at såre dig?"

Ja.

"Tror du virkelig jeg sagde, at jeg elskede dig, hvis jeg løj?"

Ja.

"For helved da, Stella!" sagde han irriteret, og det gik op for mig, at jeg havde sagt alle ja'er højt.

Upssssss.

"Jeg er ligeglad med Katie, er det ikke tydeligt?"

Der indrømmer jeg, at jeg var ret overbevist. Jeg troede på ham. 

Men fordi jeg er Stella, så ville jeg ikke så let indrømme, at han havde måske overbevist mig. Derfor åbnede jeg munden, for at sige noget, men Harry lukkede kæften på mig, ved at hviske: "Du holder virkelig aldrig kæft." Og kyssede mig.

Gå nu væk med de kys!

"Harry!" Jeg skubbede ham væk, "køb Titanic og kom over de kys!" Han så lidt nedtrykt ud. Jeg trak vejret dybt og skulle til at gå igen. "Stella, nu bliver du fandme," sagde Harry. "Hvorfor? Hvad er pointen?" spurgte jeg. "Seriøst?" spurgte han irriteret," det jeg lige har sagt er pointen." 

Hvorfor vil mine øjne så gerne græde?

Jeg tørrede en tåre væk, "jeg er virkelig ikke god til det her." Harry kom over til mig, men jeg trådte et skridt tilbage. Harry tog tilløb, men jeg var hurtig til at fjerne mig.

Ninja.

Okay, nej.

Harry nåede at fange mig, "stop det, Stella." "Harry, jeg vil ikke." Jeg fjernede mig fra ham og løb.

"Stella!" råbte mor. Jeg var sgu ligeglad. Jeg skulle bare hjem.

 

***

 

Ingen overskrifter i en hel uge.

Det måtte man give ham.

Jeg havde ikke lavet andet, end at sidde og høre Elastic heart fra Hunger games catching fire. 

For det er det jeg har, et elastic heart.

Okay, jeg havde godt nok også grædt en del. Faktisk hele tiden. Nej. Men jeg havde grædt mig selv i søvn to nætter i træk. 

Jeg vendte mig om på den anden side. 

Klokken var halv tre om natten, og jeg havde ikke sovet ordentlig hele ugen. Jeg havde hængt et håndklæde over mit spejl, så jeg ikke kunne se mig selv. 

Jeg vidste ikke, om jeg var ked af, at jeg 'forlod' Harry, eller om jeg synes det var for det bedste.

Niall havde ringet og sagt, at Harry havde slået op med Katie, og han havde været totalt nede hele ugen. Men jeg følte ikke en sød hævn, da han sagde det, jeg fik bare et enormt sus i maven. 

Et dårligt ét.

Jeg havde så meget brug for ham. Jeg manglede ham til at råbe af Vampire diaries med mig. Jeg savnede ham.

Jeg begyndte at græde stille igen. Jeg kunne ikke holde det ud. Jeg havde tabt fem kilo den sidste uge, og det var ikke godt, selvom de fleste piger ville elske det. 

Jeg vidste ikke, om jeg var et dårligt menneske. 

Jeg vidste ikke, om jeg var arrogant. 

Jeg vidste ingenting

Oh, fik jeg sagt, at mor og Aura havde forladt huset i går? Nå, men de var taget til USA for at shoppe. 

Ja, det er en normal tur for dem. 

Men det havde jeg det fint med, jeg behøvede ikke bekymre mig om at de hørte mig hylde. Men alligevel havde jeg brug for at de blev. Her var lidt for stille. 

Jeg faldt langsomt i søvn til lyden af mig selv der græd.

***

Jeg sad nede i stuen med en masse slik. Det var godt, men de sendte kun kærlighedsfilm og glade familiefilm i fjerensynet, og da jeg satte MTV på, kørte Be alright - Justin Bieber akustisk, også græd jeg igen. 

Jeg havde det kort sagt, forfærdeligt.

Nu ringer det på.

Fuck.

Jeg ved ikke hvad jeg ligner.

Nå, who cares? Det er sikkert bare en af vores naboer. Som nok vil løbe skrigende væk igen.

Jeg slæbte mig hen til døren og åbnede. 

Det var ikke en nabo.

Vil I gætte?

VIL I?

Guess, guys!

.....

Harry.

Tårerne kom løbende tilbage i løbet af et sekund. Jeg gad ikke engang gøre noget for at stoppe det.

"Harry.. hvad laver du her?" spurgte jeg, imens tårerne strømmede ned af kinderne på mig. 

Det var ligesom et vandfald.

"Jeg giver altså ikke op," svarede han. Hans stemme var anderledes. Trist. Hans øjne lyste af sorg, og nu kunne jeg ikke bare sige at han skulle skride. Jeg tørrede ihærdigt nogle tårer væk. "Stella, jeg kan ikke klare, at være væk fra dig," sagde Harry og trådte et skridt tættere på mig. 

Jeg ville ikke mere.

Jeg ville ikke lade som om, at han ikke betød en skid. 

Jeg kunne ikke mere.

Han betød for meget. 

Jeg hulkede kort og trak ham ind til mig. 

Harry greb fat om mine hofter og holdte mig tæt ind til sig. "Everything's gonna be alright, ai-ai-ai-aight.  Be alright, ai-ai-ai-aight. Through the sorrow, and the fights. Don't you worry, cause everything's gonna Be Alright,ai-ai-ai-aightBe Alright,ai-ai-ai-aight.."

Jeg nikkede i hans t-shirt og han trak mit hoved op til sig og kyssede mig.

Det føltes som om, at jeg var kommet hjem. Uanset hvor dumt det lyder, føltes det sådan. Jeg elskede det.

Harrys bløde læber.

Harrys nærvær.

Harry.

"Jeg elsker dig," hviskede han. "Jeg elsker dig," hviskede jeg tilbage og endnu en tåre trillede ned af min kind. Harry tørrede den væk, og smilede lidt.

Han trak mig igen ind til sig og holdte godt fast, som om det var sidste gang.

Men jeg klagede ikke. 

Det var den bedste følelse i verden.

___________________________________________________________________________

Hold da op! 

Er de ikke bare utrolige søde?♥

At skrive det her, giver mig så meget lyst til en kæreste, hæhæ.

Tusinde tak for jeres søde kommentare, det betyder alt!

Love, love, love x 1000

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...