Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

102Likes
114Kommentarer
21008Visninger
AA

7. Story of that time

Og her sad jeg så, alene på mit værelse med Vampire Diaries.

Jeg havde isoleret mig totalt for alle andre mennesker. Det var heldigvis weekend, så jeg kunne i hvert fald blive herinde, til i overmorgen.

Jeg turde ikke snakke med nogen, ikke engang Eric. Jeg skammede mig over mig selv. 

Hvad nu hvis Harry kunne huske det?

Jeg havde prøvet, at skubbe den aften så langt væk som muligt, men nu kom den op igen. Som var det i går.

"Stella," sagde en stemme og bankede på døren. Jeg vidste allerede, at det var Eric. Det kunne jeg høre. 

"Hvad?" mumlede jeg. "Åbn døren, vi vil gerne snakke med dig," sagde han. 

Vi?

Var de flere?

"Hvem er det?" spurgte jeg. Eric sukkede og braste ind, sammen med Hope. De kiggede kort på hinanden, også på mig. 

"Din ven, Niall ringede til mig i går. Han sagde, at du virkede underlig da du var sammen med drengene i torsdags," sagde Eric. "Øh, nå?" sagde jeg bare, som jeg ikke anede hvad han snakkede om. 

"Stel, vi kan se, at der er noget i vejen. Kom nu, fortæl os det," bad Hope. "Nej," fastslog jeg og lagde mig ned i sengen igen. Eric rullede med øjnene og satte Vampire Diaries på pause. 

"Hey! Jeg så faktisk det der!" vrissede jeg. "Vi er ligeglade, fortæl os nu noget," sagde Hope igen. 

Jeg rystede hurtigt på hovedet. Hvad ville de ikke tænke om mig? 

Jo jeg siger da bare: 'Okay, guys. Jeg har slået én person ihjel. Vil du lige tænde for Vampire Diaries igen?'

"Stella, hvad du har gjort, har vi også gjort." Hope lagde sin hånd over min. Jeg kunne mærke nogen tårer placere sig i mine øjne. "Det kan jeg ikke fortælle jer. I ville løbe skrigende væk fra mig."  

Jeg kunne mærke Eric tage plads på sengen også. 

"Stella, vi er dine bedste venner. Vi dømmer dig ikke, og du dømmer ikke os. Vi vil ikke fortælle det til nogen, det lover vi," sagde Eric og aede min arm. 

Det var jo rigtigt, men det er måske ikke noget de har gjort vel? Hope har været sin kæreste utro, og Eric er kommet til at brække hans kærestes arm, men det var jo intet i forhold til dette her.

"I må virkelig ikke dømme mig." Jeg kiggede op på dem med blanke øjne. "Selvfølgelig ikke," fastslog Hope med rolige øjne. Jeg kneb mine øjne lidt sammen, nu var der ingen vej tilbage.

"Jeg har slået én ihjel." Også var det sagt. Jeg turde ikke kigge på dem. Men jeg gjorde det alligevel. De så lidt overraskede ud.

"Hvordan?" spurgte Hope til sidst. Jeg fortalte en kort version af det hele, og de lyttede stille med. 

"Og nu er du bange for, at Harry kan huske dig, og han vil fortælle det til Niall?" sagde Eric. "Både og, jeg mener jeg vil ikke miste Niall. Han er virkelig en fantastisk ven. Men jeg ved ikke hvad jeg er bange for, jeg er bare bange," svarede jeg. De nikkede begge. "Vil du snakke med Niall om det?" spurgte Hope. "Det ved jeg ikke," svarede jeg idet min mobil ringede. 

Fuck, det var Niall. 

"Det' Niall. Vil du tage den?" spurgte Eric. Jeg nikkede og tog telefonen før jeg fortrød. 

"Hej, Stella. Hvad sker der? Er du okay?" sagde Niall, han lød presset. "Ja, jeg har det helt fint," løj jeg. "Er du sikker? Du forsvandt lige pludselig da Harry kom? Sagde han noget du blev ked af?" spurgte Niall. 

Slow down, dude.

"Nej da. Jeg fik det bare dårligt," løj jeg igen. God, jeg hader at lyve. "Er du helt sikker, Stella?" spurgte han igen.

Nej.

"Ja." Jeg kiggede op på Hope der vist kunne høre med. "Jeg skal nok snakke med ham hvis det er?" sagde Niall. "Niall, søde ven. Det' cool. Jeg har det fint," fastslog jeg. 

Lie, lie, lie.

"Godt, søde. Kan du være sammen på tirsdag?" spurgte han. Jeg kiggede op på Eric og Hope, de nikkede begge to. "Yeah. Vi ses hos dig," sagde jeg og lagde på. 

Jeg pustede ud. 

"Hvad vil du sige til ham?" spurgte Eric. "Bare lade som ingenting," svarede jeg. "Niall virker til at være en meget omsorgsfuld person, der vil alle det godt. Jeg tror ikke, at han bare kan lade det ligge," sagde Hope. "Just believe," mumlede jeg.

Jaja, Justin Bieber sætning, men det passede lige nu.

Vi var alle lidt stille. 

"Tænder du lige for Vampire Diaries igen?" spurgte jeg og lagde mig ned. Eric og Hope grinede og lagde sig til rette på siderne af mig. 

 

 

***

 

From unknown 

Hey, it's Harry Styles. I was wondering if we could hang out sometime?:) 

Ja, det sms havde jeg læst mindst en million gange nu. 

Det var tirsdag, og jeg var på vej over til Niall. Jeg havde fået et hjerteanfald da jeg så sms'en. Og hvordan havde han fået mit nummer?

Ja, det var heldigt, at jeg skulle over til Niall så jeg kunne spørge ham.

Jeg kunne nu se hans lejlighed, så jeg satte tempoet lidt op. 

"Hey, Stella," hilste han med et bredt smil. "Niall. Har du givet Harry mit nummer?" sagde jeg bare og holdte mobilen op så han kunne se sms'en. 

Han hævet øjenbrynene. "Nej." 

Nu er jeg bange. 

"Skal jeg ringe til ham og spørge?" spurgte han. "Gider du?" spurgte jeg. "Ja da," fastslog han. 

Det havde jeg håbet på, at han ville forslå. 

Jeg gav ham et varmt kram. "Tusinde tak."

Niall smilede og gik lidt væk for at ringe.

Jeg tog plads i sofaen og sad og gloede lidt ud af vinduet.

Niall kom tilbage fem minutter senere med et lidt trist udtryk. 

"Han googlede dig," sagde han. Jeg kom til at grine lidt. "Er jeg virkelig så kendt?" Niall smilede lidt, men så alvorlig ud igen.

Han satte sig overfor mig og tog fat i mine hænder og holdte dem i sine. 

"Stella. Hvorfor gik du i torsdags?" spurgte han med den mest alvorlige mine. Jeg kiggede ned i gulvet. "Jeg fik det jo dårligt." "Stella, jeg har kendt dig i tre uger, men jeg kan allerede læse dig. Du fik det ikke dårligt, du tør bare ikke fortælle mig det." Han løftede mit hoved op med sin højre hånd. 

Han så bekymret ud. 

"Niall. Jeg kan ikke fortælle dig det," sagde jeg lavt. "Hvorfor?" spurgte han. "Fordi, du ville dømme mig," sagde jeg ligesom jeg sagde til Hope og Eric. 

"Stella, jeg har som sagt kun kendt dig i tre uger. Men du er allerede min bedste veninde, og jeg elsker dig. Du er sød, sjov og ved lige hvordan du skal sige tingene," sagde han. 

Jeg blev helt varm i kroppen over de søde ting han sagde. 

Nu kunne jeg altså ikke rigtig afslå. 

Jeg blev nød til at fortælle ham det. 

"Tak, Niall. Du er også en af mine bedste venner,  jeg elsker dig, boy..." smilede jeg. Niall fnes lidt, "Tak." 

Jeg nikkede og trak vejret dybt. 

"For to år siden, havde jeg en bedste veninde ved navn Kelly. Vi skulle være sammen en aften, sammen med mit crush, Will. Vi havde en masse alkohol og stoffer. Det var kun Kelly og Will der tog stoffer, men jeg derind drak utrolig meget. Jeg gav Will noget kokain, og han begyndte at ryste og fik et anfald. Jeg ville gøre noget for at hjælpe ham, men Kelly var uenig og hev mig væk fra hotellet vi var på. Jeg følte ikke, at det var rigtigt så jeg ventede ude foran hotellet i lang tid. Han var død, og det var min skyld. Jeg løb væk og ind i Harry, han kunne se på mig, at der var noget i vejen, og jeg var så stiv, at jeg bare fortalte ham det..." Jeg kiggede op på Niall. 

Han så meget overrasket ud. "Stella.. det er en meget unormal oplevelse... Men jeg kan godt forstå hvis du ikke vil mødes med Harry lige p.t. Men han er en af mine bedste venner, så jeg kan nok ikke lade dig slippe helt for at se ham." 

Jeg nikkede. "Det ved jeg, og jeg overvejer faktisk, at mødes med ham. Det er jo ikke farligt, og det værste er, at han fortæller det til min mor." 

Niall så lidt mistroisk ud. "Øh, okay så?"

Jeg grinede, "kan vi please snakke om noget andet?" Niall nikkede, "selvfølgelig." 

______________________________________________________________________________________

 

Kort kapitel. I knooow.

Der var ikke lige mere, at putte ind i dette kapitel, så jeg stoppede der :P 

Der vil måske - kun måske - komme noget i morgen. Jeg lover intet.

Glædelig første december alle sammen!<3

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...