Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

102Likes
114Kommentarer
21164Visninger
AA

9. Need to talk to you

Hey, det er snyd!

Jeg vandt sgu da?!

Det var det rigtige ord!

Fuck, et lorte spil!

Ja, jeg spillede: 'Gæt farven'. 

Og jeg havde det totalt rigtig, men det var det åbenbart ikke. 

Fucking lorte spil. Nu skulle jeg vente i tre timer...

Okay, jeg har intet liv, men jeg kedede mig, og jeg var alene hjemme.

Ikke at jeg ville have at Aura og mor var hjemme, men det var lidt ensomt..

Eric! Niall! Liam! Zayn! Louis! Underhold miiiiiiiig...

Det ringede pludseligt på døren, og jeg var nær faldet ud af sengen.

Argh, åndsvage dørklokke. Burde brænde op i helved.

Jeg traskede ud til døren og forventede et postbud med en pakke til mor, men det var det langt fra..

Shit.

Fuck mig i røven.

No please don't.

"Harry?" udbrød jeg overrasket. "Hej, Stella." Han smilede roligt til mig. "Hvad laver du dog her?" spurgte jeg, som om han var en morder. "Jeg vil gerne snakke med dig." Hans smil falmede brat, og blev skiftet ud med et alvorligt udtryk. 

Ih, det siger du ikke...

Jeg er overrasket!

Jeg trådte til side, så han kunne komme ind.

"Er du alene?" spurgte han imens hans blik kørte rundt i underetagen. "Jep," svarede jeg og lukkede døren.

Og det var jeg uendeligt glad for lige nu.

Han snurrede rundt og var ved, at falde ind i mig.

"Sorry," grinede han hæst. Jeg smilede lidt.

Hans grønne øjne borede sig ind i mine.

De var faktisk helt vildt pæne.

Grønne krystaller.

Oh my God, jeg lyder forelsket. 

Og det er ikke noget jeg bliver. Sådan er det bare..

Got it?

Super.

"Hva' så, Harry? Du kom vel ikke for at tjekke, om jeg var alene hjemme?" spurgte jeg. "Nej, mere for, hvorfor du har ignoreret mig." Han gav slip på mig.

Busted.

"Okay." Jeg sagde det imens et langt suk blev sluppet ud. Jeg gik over mod sofaen og satte mig ned. "Hvad vil du så vide?"

Harry kom hen til mig, men blev sående.

"Er du bange for.. mig?" spurgte jeg efter noget tid, en måtte tage det første skridt. "For dig?" spurgte Harry dumt. "Kan du slet ikke huske mig?" spurgte jeg. 

Please, Harry. Si' at du har absolut ingen idé om hvem jeg er.

Han så lidt forvirret ud.

Jeg rejste mig fra sofaen og gik ud på badeværelset. 

Det lå nogen vatrondeller på bordet og jeg fandt lynhurtigt noget make up fjerner. 

Lidt make up fjerner på vatrondellerne også klaskede jeg det ud på mine øjne, og kørte ned af kinderne. 

Ja, det kan enhver pige gøre.

Girl power!

Haha, bigger, better, stronger, power - Justin Bieber, Thatpower. 

Også havde jeg set et billede af de fire ord, og et billede af en af de der tændstikmænd hvor han siger: He is defanitely talking about his dick.

Ej, men jeg var fald af grin!

Hahahaha undskyld, men.

AHAHAHAHAHA!

Jeg tjekkede resultatet ud i spejlet og rodet også lige rundt i mit hår.

Så, nu måtte idioten da kunne genkende mig.

Jeg drejede om på hælen og gik ind til Harry igen.

Han stirrede lidt på mig først.

"Stella.." mumlede han. Jeg gik helt hen til ham. "Kan du huske mig nu?"

Jeg rystede på hovedet, da jeg kunne høre ham synke, og satte mig ned i sofaen igen.

"Jeg har slået en ihjel, Harry, og vi stødte ind i hinanden lige efter.." sagde jeg og lagde mit hoved i min hånd der hvilede på mit knæ.

"Niall og Liam ved det, og jeg er bare så bange for, at jeg vil ødelægge jeres venskab, nu hvor Zayn og Louis ikke ved det. De vil sikkert tænke, at de ikke kan stole på Naill og Liam mere, fordi de ikke har fortalt dem det, også er det hele min skyld. Jeg har undgået dig, fordi jeg skammer mig over mig selv, og jeg kunne ikke få det aften ud af mit hoved i flere måneder efter. Du hader mig sikkert, og det vil jeg hellere have, end at du vil lære mig at kende... Jeg kan ikke vende mig til tanken om, at jeg faktisk har slået en person ihjel... Jeg drak så meget dengang, jeg droppede at gå i skole, hvilke min mor fandt ud af. Hun sendte mig ud af huset den aften, fordi hun havde brug for, at tænke over hvad hun ville gøre af mig. Jeg tog over til min bedste veninde, Kelly, og bedste ven - og crush - for at holde fest med dem. Jeg gav Will noget kokain og..." også begyndte tårerne. 

Jeg tog mine hænder op på siderne af mit hoved for at gnide dem op og ned. - En ting jeg tit gør i triste situationer.

"Han døde af det, og jeg er bare så bange for at Kelly kommer tilbage til London for, at sige det til min mor, også sender min mor mig langt væk fra alt. Jeg kommer aldrig til at se Eric, Hope eller Niall igen. Kelly forlod byen lige efter han døde den aften, hun har ikke kontaktet mig siden, og jeg er bare så bange for hende. Og jeg er så ked af, at jeg fortalte dig det den aften. Du skulle bare have været ligeglad, Harry. Ligeglad med mig." Jeg hulkede. 

Jeg blev ved med at glo ned på mine knæ.

Jeg kunne mærke to fingre under min hage, som fik mig til at kigge op.

"Selvfølgelig kunne jeg ikke være ligeglad med, at en pige der var totalt stiv og sønderknust, gik rundt ude på gaden selv." Harry så alvorlig ud. 

"Men det burde du."

"Men det var jeg ikke."

Harry tog fat i mine hænder og fik mig til at stå op. 

"Da jeg så dig hjemme ved Niall, vidste jeg med det samme, at du var hende. Hende jeg snakket med en aften, en der havde slået en ihjel," sagde Harry. 

"Næste gang, kommer du altså bare, Stella. Jeg hader dig ikke, og det vil jeg aldrig komme til. Og jeg er selvfølgelig heller ikke bange for dig, ellers ville jeg godt nok være svag," sagde han.

Jeg grinede lidt af det sidste.

"Ja, egentlig." 

"Fuck dig," grinede han. Jeg smilede lidt. 

"Skal vi være sammen i næste uge?" spurgte han. "Jeg tror, at jeg lige skal tænke over tingene igen. Men jeg skal nok kontakte dig," svarede jeg. 

Harry nikkede og gav mig et kram. 

Hans parfume er god.

Rigtig god.

SEX!

Uh, jeg er vidst mig selv igen.

Harry begyndte at gå, men stoppede igen.

"Og du vil aldrig komme til, at kunne skille os drenge ad." Han smilede lidt og gik helt.

___________________________________________________________________________

Nåååååå!

Så Hazza kan godt huske hende?

Undrer I jer over det?♥

Og der er The Vampire Diaries sæson 3 på Netflix! Yes, yes, yes!

Det så fucking fedt!

Det ska' jeg nørde resten af dagen :P

Xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...