Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

102Likes
114Kommentarer
21158Visninger
AA

24. Justiiiiin

Regn.

Seriøst?!

Det havde fucking regnet i tre dage, og jeg gad ikke glo på regn mere. Jeg vil have sommer igen!

Hvis jeg går ud, og danser en regndans, bliver det så sommer igen?

Nok ikke.

Suuuuk.

Ja, jeg kedet mig, bare sådan I ikke er i tvivl. For det er det man gør i skolen, keder sig. Jeg hater på skolen. Da jeg kom fra efterårsferie i 7. klasse or something, tænkte jeg: Hvad er meningen egentlig med at gå i skole? Hvorfor har vi ikke ferie noget mere?

Guess what, det er stadig min tanke.

Lige nu havde jeg musik, og som I ved - eller det har jeg måske ikke nævnt? - nå, men jeg er forfærdelig til musik, undtagen guitar. Men så glor folk bare hvis jeg nævner min guitar, de er bare så søde her. 

Not.

Undtagen Hope og Eric, de er virkelig søde.

Jeg er ikke en forever alone type, jeg holder mig bare til nogle få personer, fordi... ja fordi, folk på min skole, forstår mig ikke rigtig. Jeg er meget anderledes åbenbart. Bare fordi jeg har en underlig tankegang, betyder det da ikke, at jeg er en underlig person, vel?

.....

Okay, jo, det gør det måske.

Nå, men jeg kedet mig, sygt meget. Også skulle vi selvfølgelig spille One direction sang - jeg kan godt lide dem, selvfølgelig. Men det eneste jeg hører lige nu, er 1D over alt. Elsker at hænge ud med drengene, men you get it, right? Jeg er så dårlig til at forklare ting. 

"Stella, hvad vil du lave?" spurgte min lærer. 

Sidde og tænke, duh?

"Øh, spille guitar?" svarede jeg. Hun gloede lidt undrende på mig, "kan du spille på guitar?" 

Nej, jeg siger det for sjov. Omg...

Jeg rejste mig og gik over til en guitar og spillede et eller andet random. Hun så meget overrasket ud og smilede så. "Hold da op, Stella! Jeg vidste slet ikke, at du var så god. Jeg troede bare du var en doven pige! Stor ros!" 

De første sætninger virkede, men hallo, er det ikke hendes pligt, at holde sin kæft om hvad hun rigtigt mener om mig?

Jeg smilede falskt og fik aktorerne af vide. Vi spillede resten af timen, og folk smilede stort til mig, og sagde at jeg var god.

Jeg fik en sms i det samme jeg trådte ud af døren til musik.

From Harry

Aye. Can't be togther today anyway. Sorry.

Brændte han mig af?

Tak, Haz. 

From me

Okay? What are u doing instead?

Ja, det var da ikke desperat, vel?

From Harry

One of my friends from USA is here. I'll call later, okay?

Fint.

Jeg lad ikke svare, men ringede my bro Niall op. Jeg var blevet droppet, så hvorfor ikke være sammen med Niall. 

Okay, jeg understreger lige, at jeg ikke var såret pga., at Harry skulle noget andet, det er bare for sjov. 

Got it?

"Hey, Stella!" sagde Niall. "Hey, Niall. Hvad skal du her nu?" spurgte jeg. "Er på vej over til Harry," svarede Niall. 

Løj Harry for mig?

Gisp! Haha, ej, er Niall ikke fra Irland eller hvad? Hvor' du dum, Haz.

"Er du ikke fra Irland?" spurgte jeg. "Jo, søde. Men jeg bliver altså nød til at smutte. Ses, Stel!" Også lagde ham på.

Hallo, bro? Homie? Dude?

Hvad skulle jeg nu lave?

Hey, jeg kunne bare tage derover alligevel.

Jeg tog hurtigt hjem, og ganske rigtigt, jeg havde stadig Bieber t-shirten. Også sagde Harry i sidste uge, at han selv havde den. Er han blevet blondine?

Haha. Ej, no afence. Elsker blondiner! - undtagen min mor og søster. Okay, der er nok et sted langt, langt inde i mig, der elsker dem. Men det er meget langt inde.

Jeg elsker for eksemel Chanel og Niall. Hey! Jeg kunne ringe til Chanel! Nej, det kunne jeg ikke. Pis. hun var i Irland. Jeg kunne ringe til Lia! 

Jeg tog igen min mobil op, og satte mig ned på min seng. "Hej, Lia," sagde jeg da telefonen blev taget. "Hej," sagde hun lidt fraværende. "Er du fri nu?" spurgte jeg. "Stella. Jeg er sammen med Eric, ved hans onkel. Han har brug for støtte, så sorry. Du ved jo hvor langt væk hans onkel bor fra London," svarede hun. 

Det ramte mig lidt hårdt.

Hun var ved ham, og han havde ikke sagt et ord til mig om det. 

Hvorfor ikke?

"Må jeg lige snakke med Eric?" spurgte jeg. "Ja, du får ham," svarede hun og telefonen blev givet videre. "Hej Stella," sagde han. "Eric, hvorfor har du ikke sagt noget? Jeg kan altså ikke lide, at blive fortalt af Lia, at du ikke har nævnt mig.." sagde jeg. "Undskyld, Stella. Det ikke fordi jeg ikke har brug for dig, det er bare fordi, jeg har brug for min kæreste. Og Hope har fortalt mig om Liz, om Kelly, om Harry. Jeg ville ikke forstyrre dig med alle de problemer du selv har." "Alle mine problemer? Jeg har ingen problemer mere, Liz er væk for evigt, det ved jeg og jeg har sagt farvel. Kelly er bag tremmer og Harry er intet problem, så hvis du gider?" sagde jeg. Eric sukkede; "sorry. Jeg bliver nød til at smutte nu, Stella." "Hvad? Nej! Du skal ikke-" Han lagde på. 

"Argh!" vrissede jeg og smed mobilen ned i min seng. Jeg satte mig irriteret ned på gulvet og sad, som et lille barn lidt, før jeg rejste mig igen. 

Jeg greb Bieber t-shirten og satte kursen mod døren. 

 

***

 

Der var myldretid i London, og det skulle jeg måske have tænkt over før jeg var hoppet på en bus. For jeg havde siddet det samme sted i byen den sidste halvetime. 

Min mobil var næsten død for strøm, og jeg kedet min røv ud af bukserne. 

Harry havde heldigvis skrevet at hans ven gerne ville møde mig, så jeg var ikke så bad girl, at komme uinviteret. Haha, lad os håbe hans ven er lækker. Og Harry var da lidt sød, at nævne mig for ham der vennen. 

Hey, hey, hey. Vi bevæger os!

Yeeees. 

Klokken var halv fem da jeg steg på bussen, og nu var den seks.

Jeg løb resten af vejen over til Harry, fordi det stadig regnede. Selvom det regnede, var jeg blevet våd. 

Jeg åbnede bare døren og gik ind i stuen. Og det eneste der mødte mig var en smilende person der sad i sofaen. 

H.E.A.R.T.A.T.T.A.C.K.

Det var for helved Justin fucking Bieber?!?!?!?!

Jeg ryster.

Et hvis sted.

Ej, sorry. 

"Hey," sagde han. 

HEY?

Ligner jeg en der kan sige det?!

Jeg var ikke Belieber, men han er sgu da stadig verdenskendt og fucking lækker.

"Hej..." mumlede jeg og vinkede akavet til ham. "Fed t-shirt." Han nikkede ned mod t-shirten i min hånd. "Er alle kendte så selvfede?" spurgte jeg og rullede med øjnene. "Jeg joker," grinede han. "Kay. Hvor er Harry og Niall?" spurgte jeg. "Ude i køkkenet," sagde Justin og smilede lidt. Jeg nikkede, fik et spammer-smil på læberne og gik derud til dem.

De stod og lavede et eller andet, som jeg ikke kunne se, men alligevel slog jeg Harry på skulderen.

"Av!" peb han. "Styr dig, Styles. Hvorfor sagde I ikke, at jeres ven var Justin Bieber?! Se lige mit tøj!" vrissede jeg. "Sorry, dude." Niall grinede. Jeg slog også ham, og han klappede straks i. "Fuck jer. Og hvad laver I?" sagde jeg da jeg opdagede gryden på komfuret. "Et eller andet pasta noget.." mumlede Harry. Jeg rullede med øjnene. "Vil du spise med eller hvad? Justin har hans nyeste film med," sagde Niall. 

Den har jeg ikke set endnu. Tak, Justin!

"Never say never?" sagde jeg. Harry og Niall begyndte at grine højt og længe, hvilke fik Justin til at komme ind og kigge. "Hva' sker der?" spurgte han. "Har du givet dem et eller andet?" spurgte jeg. Justins øjne flakkede, "nej?" Niall satte sig ned på gulvet og grinet videre. "Okay, hvad er det jeg har sagt forkert?" spurgte jeg irriteret. "Glem det, babe. Vi spiser nu," sagde Niall. 

Hvad fuck sker der for det babe der?!

Vi spiste imens vi snakkede. Intet specielt, eller jo, det var jo to fra One direction og Justin Bieber, så jo, det var okay specielt. 

Haha...

Nej.

Efter vi havde spist satte vi os over for at se film. 

"Se her, sødeste. Den hedder Believe movie," sagde Niall og viftede med filmen. "Year, det minder da om..." svarede jeg. "Hvad troede du den hed?" spurgte Justin. "Believe," løj jeg. "Year right," sagde Harry og vendte sig imod Justin, "hun troede den hed Never say never." Justin smilede og grinede lidt. 

Vi satte os til at se film, og den var god. Rigtig god. 

Tud, tud.

___________________________________________________________________________

Ja, måske lidt kedeligt, men jeg kan ikke springe til det spændende, desværre. Hæhæ.

Jeg håber I alle har klaret jer godt igennem skoledagen! :P

- Ikke rettet

Møs ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...