Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

101Likes
114Kommentarer
21434Visninger
AA

17. Goodbye

"Ej, den er bare så god," græd Aura. 

Ja, hun græd, pga. One directions nye album, Midnight memories. 

Andre end mig der misforstår så meget?

Også hed deres første Up all night og andet Take me home. 

Ej, men helt ærligt. Har de så meget dirty mind? Altså, jeg synes, at det er synd for de små børn der hører dem. De lærer jo små børn, hvad sex er?

Fy skamme!

But anyway, jeg var flad af grin, da Harry fortalte at albummet hedder Midnight memories.

Årh, Harry. Jeg savnede ham lidt.

Miss my bro.

Jeg havde ikke set ham i en uge, han sagde, at de havde travlt på arbejdet pga. Midnight memories. 

Og det har jeg ikke noget imod.

Jeg blev nød til, at holde mig for mig selv lidt.

Ja, det er så anden gang, at jeg holder mig fra dem, men jeg kunne ikke gøre andet. 

Følte jeg.

Min mobil ringede. 

Der stod Harry.

Creepy, jeg sad lige og tænkte på ham. 

"Kender du en der hedder Harry?" spurgte Aura. Jeg lagde hurtigt min mobil væk, "øh, lidt." "Kender du Harry Styles?!" udbrød hun. "Gu' gør jeg da røv!" svarede jeg. "Fint," sagde Aura med hendes arrogante stemme. "Jeg går nu. Min mobil ringer..." mumlede jeg og gik ind på mit værelse.

Jeg trak vejret dybt og sagde: "Hej, Harry." "Hej, Stella. Hvordan går det?" spurgte Harry. "Tjo. Fint. Dig?" svarede jeg. "Helt fint," sagde han. 

Jeg begyndte pludselig, at få sommerfugle i maven. 

Gå væk.

"Har du snakket med Niall?" spurgte Harry. "Mmm. Han har ringet et par gange. Hvorfor?" spurgte jeg. "Det ved jeg ikke. Jeg savner nok bare at høre din stemme," svarede han. "I lige måde, bro," smilede jeg. 

Rødme burde dø i helved. 

Glad for, at jeg gik ind til mig selv.

For jeg er ikke en person der rødmer!

Jeg har det bare varmt.

God joke.

"Nå, Zayn kalder. Vi ses snarest muligt, ikk?" sagde Harry. "Jo, ses. Hils!" svarede jeg og lagde på. 

Jeg satte mig i sengen og fik øje på min guitar. 

Den havde jeg næsten ikke rørt i den her uge.

Jeg tog den ned, og rejste mig. Nu ville jeg ned og spille lidt i byen.

 

 

***

 

 

Jeg måtte indrømme, at sommeren var ved at tage gå væk. Det var koldt at sidde og spille. Folk havde også taget jakker på.

Og nu var solen væk. 

Jeg kiggede på klokken, ja nu havde jeg også siddet her i næsten to timer. Jeg rejste mig fra trappen og fik øje på Eric.

Jeg smilet for mig selv og gik over til ham.

"Stella, hvor er det dejligt at se dig," smilede han og krammede mig. "I lige måde. Hvordan går det med din onkel?" spurgte jeg. "Han er i bedring," svarede Eric. "Det' godt. Jeg savner dig altså, Eric!" sagde jeg og lavede et trist udtryk. "Jeg savner også dig , sis. Men jeg troede, at du havde travlt med One direction," svarede han og trak hænderne i lommen. "Det er lidt svært for tiden. Jeg holder mig lidt fra dem," svarede jeg. "Hvorfor?" spurgte Eric. "Du ved, Liz. Harry kendte hende også, og stemningen er lidt akavet når vi kommer ind på det, også har mig og Harry også..." Jeg kiggede lidt væk. "Stella. Er det nu, hvor du fortæller mig, at du har kysset med Harry Styles?" spurgte Eric. "Det var en fejl! Vi synes begge det var åndsvagt!" svarede jeg til mit forsvar. Eric rullede med øjnene, "Stella, for fanden." Han smilede heldigvis lidt efter. 

Vi smilet lidt til hinanden.

"Jeg synes, at dig og Harry burde få afsluttet det med Liz. Jeg kan se, at han får dig til at smile," sagde Eric.

Fanden ta' rødme. 

"Tak, dude." Jeg smilede. "Selvfølgelig. Vi ses på mandag," svarede han og krammede mig igen. Eric gik og jeg fiskede min mobil op fra min lomme.

From me

Hey Harry. Wanna meet? I have a good place. 

Jeg tøvede lidt med at sende sms'en, men efter noget tid, gjorde jeg det. Jeg lagde telefonen tilbage i lommen, og gik hjemad. 

Efter nogen minutter, skrev Harry tilbage.

From Harry

Of course I will! Where?

Jeg smilede.

From me

At the bridge Liz died. Come at 8:00 PM tonight.

 

From Harry

Okay then... See u. x

Harry og hans x'er. 

Jeg kom ind i huset derhjemme. - Big surprice - og gik op for at finde noget varmere tøj. 

Vi var lige trådt ind i november. Men det havde faktisk været okay varmt indtil i dag.

Eller det var nok koldt, fordi jeg havde en rød ternede skjorte på og højtaljede shorts.

Ja, den skjorte er altså ikke totalt morfar agtigt!

Det er faktisk moderne de skjorter, altså dem jeg har på.

Jeg fandt i hvert fald en hvid top, cardigan der var hvid og meget let brun og den var mega blød. Hihi. Og et gråt tørklæde og grå jeans. Og bamsestøvler. Så gider jeg ikke flere og'er.

Klokken var syv, så jeg gik ned i køkkenet hvor Aura stadig sad. 

"Aura, nu må du fandme tage dig sammen. Det er et band, ikke dit liv. Snup noget is, og kom videre!" sagde jeg.

Ja, så kom det ud.

"Du forstår det slet ikke!" vrissede hun. "Nej, fordi jeg har et liv," svarede jeg og smilet så irriterende som jeg kunne. 

Jeg fandt noget pasta i en skuffe og satte det på komfuret. 

"Kan du lave mad?" spurgte Aura. "Øh, nej?" svarede jeg. 

Blondine. 

Da pasten var færdig spiste jeg det, imens jeg var ved at blive kvalt i Midnight memorries. 

Aura havde sat den på replay, og jeg havde lyst til at hælde kogende vand ud over hende MacBook. 

Jeg satte tallerkenen i opvaskemaskinen. 

"Au, hvad er klokken?" spurgte jeg. "Tyve minutter i otte," svarede hun med meget lav stemme. "Tak, jeg tager ud sammen med en ven, si' det lige til mor, okay?" sagde jeg. Aura nikkede og jeg gik. 

Jeg stod og ventede lidt på bussen. Da den kom gik jeg ind og tjekket min telefon for opkald, sms'er og diverse. 

Ingenting.

Tud.

Føler mig upopulær.

Ti minutter var jeg tæt ved broen. Jeg stod af og gik resten af vejen.

Broen var svagt oplyst af gadelygter.

Et sus gik igennem min mave.

Tænk, at Liz var blevet kørt ud over her.

Jeg gik ud på broen.

Broen var af træ, og der var ingen beskyttelse rundt om, bare direkte ingenting. 

Jeg kunne svagt se noget fra en bil ligge på bunden af floden der var uden broen. 

Det var uhyggeligt. 

Jeg trådte væk fra det yderste fra broen og fik øje på nogen blomster og andre sørge-ting ved højre side af broen. 

Hvil i fred, Liz.

Stod der. 

Jeg kunne høre en bil komme tættere på mig, og så Harry sidde derinde. 

Jeg smilet, da det var lidt uhyggeligt, at stå alene ude i halvmørket. 

"Hej," sagde han og kigget lidt rundt. "Hey," svarede jeg. Harry kom helt over til mig. "Hvorfor her, Stella?" "Jeg synes, at vi skal tage afsked med hende sådan her." Jeg kigget rundt. "Tror du det er den bedste idé?" spurgte han med et trist udtryk i øjnene. "Ja." Jeg nikkede. Harry kigget rundt. 

Harry tog min hånd. "Her hviler Liz Aldis. Vi vil savne hende resten af vores dage. Men vi vil huske hende for evigt." 

Jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind. 

Vi var begge stille i lang tid. Vi stod bare og kigget tomt ud på solen der havde sneget sig væk. 

"Har du snakket med Kelly?" spurgte Harry lavt. "Ja.. Det er hende der har dræbt hende," svarede jeg og kigget ned. "Men det er min skyld, at Liz er død. Jeg skulle aldrig have kommet over til Kelly og Will den aften." Harry så rigtig trist og forvirret ud. "Det er ikke din skyld. Du har ikke gjort noget galt," fastslog Harry. "Jo." "Nej."  

Vi var stille igen og rettet vores blikke på den sol, der næsten var væk nu. 

"Oh I will carry you over. Fire and water for your love. And I will hold you closerHope your heart is strong enough. When the night is coming down on you. We will find a way through the dark," sang Harry med svag akustisk stemme. 

Tårerne havde for længst fået frit løb. 

Men det undrede mig, at han sang lige den sang. 

Harry drejede mit ansigt i hans retning og kyssede mig blidt.

Denne gang, var jeg ikke ked af det. Jeg tænkte ikke, at det var forkert. Jeg smilet faktisk lidt.  Men stoppet igen, da det ødelægger kys.

Jeg trak mig lidt fra ham igen. Han smilede og man kunne ane lykke i hans øjne. 

Harry trak mig ind til et kram. 

Jeg lukkede øjnene og fælede den sidste tåre. 

"Kom, lad os tage hjem," sagde Harry. Jeg nikket og kigget en sidste gang på de blomster der lå ved broen. 

Farvel, Liz. Jeg skal nok passe på din sjæl for altid. 

Jeg kunne se Harry stå og vente tålmodigt. Jeg smilede og gik over til ham. 

___________________________________________________________________________

Er helt solgt!:')

Det har været svært, at skrive den her side af Stella. Hun er jo en meget flabet person, men jeg håber at det er godt nok alligevel.

Kan I godt lide Halla?

Deres små kys. Må det gerne udvikle sig?:-)

Fik intet skrevet i går, da det bare var en rigtig dårligt dag for mig. Sorry. 

Men jeg håber I kan lide det. 

Jul i morgen,  jubii! 

Rigtig glædelig jul alle sammen. 

Jeg elsker jer ♥


 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...