Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

101Likes
114Kommentarer
21445Visninger
AA

27. Feelings?

Jeg var taget hjem. Og det var uhyggeligt. Jeg sad på min seng og hørte John Mayer om og om igen. 

Harry havde set så såret ud, men hvorfor?

Hvad havde han regnet med jeg ville sige?

Klokken var ved at være seks om morgen, så jeg ville lægge mig til at sove.

Lægge mine tanker.

Åh, nej. Jeg tror min menstruation er på vej igen. Jeg er i jeg-tænker-dybe-tanker-humør.

Som I nok ved, at jeg normalt aldrig er.

Jeg drejede irriteret rundt i sengen og fandt til sidst en passende stilling.

Haha.

Nej, Stella.

 

 

***

 

"Steeeeeeeella!" 

Ja, det var så det der vækkede mig. 

Og jeg banede højt. 

Det var i hvert fald Niall der var kommet.

 Og Liam.

Lad mig være...

"Stella, hvor er du?" spurgte en stemme. Jeg sukkede højlydt. Niall, Liam og Zayn kom til syne i døren og så først lidt skræmte ud.

Ja, jeg ligner lort, hvad så?

Jeg vil bare ligge her, se Blue mountain state og The vampire diaries, æde mad og sove. Så hvis det er et problem, så skrid.

Næ, faktisk. Bare skrid. 

"Hvad vil I?" 

"Du gik i går, og Harry så ret nedtrykt ud da han kom ind, uden dig," sagde Liam. "Nå," mumlede jeg og vendte mig ind til væggen. "Stella. Hvad snakkede dig og Haz om i går?" spurgte Niall, der var kommet hen til min seng og havde sat sig. "Jeg kan ikke tage det seriøst, hvis I siger Haz," svarede jeg. "Fint. Harry. Men hvad skete der?" spurgte Niall igen. "Ingenting," svarede jeg. "Come on. Der skete noget," sagde Niall, som om vi havde gjort noget vi ikke måtte. "Vi snakkede, jeg talte over mig, Harry blev såret, end of story. Er I så glade?" svarede jeg irriteret. "Stella, det-" "Spar mig. Og gider I skride nu? I har jeres svar. Jeg vil gerne sove," afbrød jeg. 

For det ville jeg. 

Rigtig gerne endda.

"Harry er-"

Jeg lukkede af. 

Jeg var træt og ville sove.

Shut up, and let me sleep, bitches.

Der blev sukket og der lød trin. 

Ha!

De gik. 

Jeg er skræmmende.

Uh, yeah.

Kort efter blev der lagt en hånd på hver af min hofter og jeg blev løftet op. 

Hey, wtf?

SÆT MIG NED

"SÆT MIG NED NU!" 

Jeg hader at blive løftet. Andre?

Personen der bar mig over skulderen, gav slip og jeg opdaget at jeg sad i en bil. 

Liam sad foran og Niall ved siden af mig. Zayn satte sig ind ved siden Liam og smækkede døren. Zayn kiggede på mig i bagspejlet og blinkede.

Fuck sker der?

Jeg hørte en klik lyd, og fandt ud af. at de havde låst dørene.

Jeg er altså ikke noget vildt dyr!

Jeg er en ninja. 

"Hvorfor låser I dørene?" spurgte jeg. "Bare for en sikkerhedes skyld," smilede Zayn i bagspejlet. Jeg rullede med øjnene og satte mig til at glo ud af vinduet. 

Åh nej.

Åh nej.

"Nu kører vi ikke hen til Harry, vel?" spurgte jeg. "Er det da et problem?" spurgte Liam med et drilsk smil. "Ja," vrissede jeg. Niall smilede lidt, "rolig. Vi tager hjem til mig." 

Godt så. 

Vi kom kort efter til hans lejlighed og jeg gik ind i hans seng. Jeg lå lidt og stirret og fik øje på mig taske med tøj. 

Aww, de havde hentet den! 

Hvor' de da dejlige.

Men jeg havde ikke bind med.

For helved! Nu blev jeg jo nød til at gå ned for at købe nogle! 

"Noget du mangler?" spurgte Niall. Han stod i dørkarmen og kiggede på mig.

Ja, bind...

"Øhhhhhhhhhh, bind," sagde jeg. 

Er ikke den type der rødmer over det. Altså alle piger bruger der jo, hvorfor være så flov?

Nialls øjne flakkede lidt og-

Og-

Og-

-Rødmede!

Har han ikke en søster?

Nej, det har han ikke.

Nå, ja okay.

"Kaaaaay. Øh, Liam! Tager du ned og handler med mig?" råbte han. "Ja!" råbte Liam tilbage. Niall vinkede akavet til mig og gik igen. 

Døren smækkede kort efter også var der stilhed. 

Finally. 

Jeg rodede lidt rundt i sengen - fordi jeg har mens - og fandt mig godt til rette.

Hvorfor havde drengene egentlig kidnappet mig?

Fordi de troede jeg var broken over det med Harry?

Ahaha, det var jeg ikke.

Det var han måske, måske sad han og græd snot lige nu. 

Hey, hvor er Louis? 

Nok med Harry. 

Hvor mange stemmer har jeg i mit hoved?

I hvert fald to. En der stiller spørgsmålene og en der svarer.

"Stella..?"

Nej.

Ikke. Lige. Nu.

Måske skulle jeg sætte et skilt op på døren hvor der stod: Jeg er ikke til stede lige nu. Ring senere, eller læg en besked. 

"Zayn, jeg har brug for søvn, gå væk."

Døren blev åbnet og Zayn kom listende ind og satte sig på siden af sengen. 

"Jeg ved godt du ikke gider snakke med os, men er der nogen du faktisk gider snakke med?" spurgte Zayn. "Min veninde Hope, men hun er sikkert hjemme ved Eric..." svarede jeg. "Hvem er Eric?" spurgte han. "Min gamle bedste ven. Han synes, at jeg er egoistisk," svarede jeg. "Så er der noget i vejen med ham, for det er du bestemt ikke," sagde Zayn. Jeg smilede lidt og kigget på ham, "tak, dude." Han smilede varmt og gav min hånd et klem. 

Zayn rejste sig igen og lukket døren.

 

 

***

 

Liam og Niall var tilbage og jeg havde fået mine bind.

Huraaaaaa.

Det var meget mere behageligt i forhold til toiletpapir. 

Yaaaay.

Oh it's a happy day!

Jeg lå stadig i Nialls seng uforstyrret af drengene og kiggede ud af vinduet. Jeg tænker godt, når jeg stirre ud af et vindue. 

Døren gik op, og et helt nye ansigt kom til syne. 

"Hope, hvad laver du her?" spurgte jeg overrasket. "Zayn ringede fra din mobil. Du har vidst brug for mig?" svarede hun. 

Zayn.

Din motherfucker...

Ej, jeg kan godt lide ham.

Rigtig godt.

"Noget med Harry?" spurgte hun og satte sig ved siden af mig. "Åbenbart. Jeg tror, drengene tror, at der er sket noget," svarede jeg. "Sket hvad?" spurgte hun. "Vi snakkede face to face under en fest i går, og jeg kom vidst til, at sige, at jeg ikke vidste hvad vi havde sammen..." svarede jeg og kigget væk. Hope sank lidt sammen, "ligesom jeg sagde." Jeg kiggede forvirret på hende. "Jeg sagde jo, at du skulle snakke med ham om det, og det gjorde du jo, også gik det galt," fortalte hun. Jeg nikkede. 

Jeg kunne pludselig mærke en kæmpe forvirring lande i min mave. 

Hvad fanden havde jeg gjort?

"Hope, giv mig min mobil," sagde jeg, Hope så lidt overrakset ud, men rakte mig den. Jeg tastet hurtigt Louis' nummer og ringede ham op. 

"Stella. Godt at høre fra dig," sagde Louis. "Lige måde, Lou," sagde jeg utålmodigt, "har Harry sagt noget til dig om vores samtale i går?" "En masse," svarede han. "Må jeg høre hvad han sagde?"

Lige da jeg fik sagt det, fortrød jeg.

"Stella, jeg synes du selv skal snakke med ham om det. Ikke mig," svarede han. "Nej! Det er ligemeget.. vi ses." Jeg lagde på og stirret tomt ud i luften.

Hope aede mig lidt på armen og kiggede medfølende på mig. 

"Stella. Jeg spørger dig kun én gang," sagde hun og tog fat i mine hænder, "er du forelsket i Harry?" 

Hendes spørgsmål skræmte mig. 

For jeg vidste det ikke. 

Jeg har kun været forelsket en gang før, og det var da jeg var fem. Så jeg er ikke så god en hjælper til heart breaks. Jeg var normalt bare en der kiggede på en fyr, tænkte hey han er lækker, og havde et one night stand.

Du ved, kun når jeg er fuld.

Bare rolig.

Haha.

"Jeg ved det ikke..." svarede jeg. Hope gav spil på mine hænder og begyndte at kilde mig. "Sig det!" Jeg skreg. For jeg hader at blive kildet. Det var smertefuldt. 

"Jeg er forelsket i Harry!" skreg jeg. "Som Cyrus Rose siger: not  enough!" svarede Hope grinende. "Jeg er pisse forelsket i Harry!" "Not  enough!" "Jeg er pisse, fucking, voldsomt mega meget forelsket i Harry. TILFREDS?" Hope stoppede og jeg smed en pude efter hende.

"Sig det igen," sagde hun. Jeg sukkede irriteret, "jeg er forelsket i Harry." 

Da jeg sagde det, så jeg forstod det, blev jeg bange. 

Det var svært at forstå, og det ville ødelægge alt. 

ALT.

Hope havde regnet det ud, for hun gav mig et kram. 

Det er nok nu, hvor de fleste ville være så glade for sammenværd med en veninde, men jeg havde mest lyst til at være alene. 

"Hope, må jeg ikke være alene lidt?" spurgte jeg. "Jo, men bar skriv hvis du har brug for det.." sagde hun. "Går du?" spurgte jeg. "Ja, ud til drengene, jeg ved, at du ikke gider at komme ud og sige: 'Hope, jeg har brug for dig.' Så du kan bare skrive," svarede hun. 

Hun kendte mig så godt.

Jeg nikkede lidt og hun gik.

Jeg sukkede og lagde mig ned igen.

Faktisk, vidste jeg ikke hvad jeg skulle lave. Jeg gad ikke sove mere, for det kunne jeg ikke. Jeg gad heller ikke bare lige her. Så derfor rejste jeg mig op og macherede ud til de andre. 

Hope så lidt overraskede ud, og Liam hævede øjenbrynene. 

Ser jeg virkelig så slem ud?

Well, I don't give a fuck.

Today. 

Okay, kedelige tanker.

"Har vi noget is?" spurgte jeg. Niall sprang op og gik ud i køkkenet. Han kom tilbage med noget is og en ske. 

Uh, skeer.

Okay, nej.

"Vi mangler faktisk aftensmad, og jeg gider ikke æde pizza udefra," sagde Zayn.

Hvad?

HVAD?

Hvem gider ikke det?

Zayn.

Kan I se hvad jeg mener med de to stemmer?

"Jeg vil gerne med ned og købe det!" sagde jeg. "Hvorfor?" spurgte Liam smilende. "Fordi mine tanker er ved at være for underlige, så jeg har brug frisk luft så jeg kan tænke normalt igen," svarede jeg. Zayn og Liam kiggede undrende på hinanden. "Hvordan kan dine tanker blive normale?"spurgte Zayn. 

Har han været inde i mit hoved?

Crazy.

Crazy siger jeg dig.

"Ti stille, Malik. Hvem tager med ned og køber mad?" sagde jeg. "Skal vi ikke bare alle smutte?" forslog Liam. "Jeg skal lige hjem og sige til min mor, at jeg overnatter hos dig, Stella" sagde Hope. "Og jeg skal lige have lavet noget," sagde Niall. "Okay. Let's go!"sagde Zayn. 

Jeg fik hurtigt noget andet tøj på - adidas bukser, grå hættetrøje, min t-shirt med fuck og solbriller. 

Vi gik ned til den nærmeste butik og fik købt ind + en masse blikke, og en pige der besvimede fordi Liam kom til at snitte hendes røv. Zayn og mig grinede resten af turen hjem ad det, og Liam mumlede bare at det var en fejl. 

Jeg elsker Liam!

Vi kom hen til Nialls lejlighed, og Liam tog ned i dørhåndtaget. "Kan du ikke åbne døren eller hvad?" spurgte Zayn. "Nej," svarede Liam. Jeg fikset min mobil op fra min lomme og ringede Niall op. Han tog den ikke. 

"Niall tager ikke telefon," meldte jeg. "Hvad skal vi så gøre?" spurgte Liam. "Kan vi ikke bare tage hjem til mig?" forslog Zayn. 

Vi diskuterede det lidt, og besluttede så at vente. 

Vi ventede længe. Næsten en time før Niall besluttede sig for at dukke op.

"Hvor har du været, Niall?" spurgte jeg. "Øh... nede og købe ind," svarede han. "Niall, vi har købt ind, og du sagde at du skulle ordne noget her hjemme plus du har ingen varer med," sagde Liam. Niall kiggede lidt væk.

"Niall, hvor har du været?" spurgte jeg. Niall bed sig lidt i læben og lagde vægten over på højre ben. "Vi kan se, at du skjuler noget," sagde Zayn. "Okay, så. Jeg hjalp bare Hope," sagde han til sidst. 

Aww!

Ej, okay.

Wait for a minute!

De kendte jo ikke hinanden?

Whaaaaat?

"Cool, Niall. Vi kan snakke om det senere," sagde Liam og klappede ham på skulderen. Niall låste op og vi væltede alle ind i lejligheden.

 

***

 

Drengene og Hope havde fået mig til at glemme Harry. 

Klokken var ved at være tolv, og Hope var lige taget hjem.

"Jeg tager gæsteværelset!" fastslog jeg. "Okay," sagde Niall og de aftalte hurtigt hvor de andre skulle sove. 

Jeg trissede derind og lagde mig i sengen.  

Da mine øjne gled i, slog mine tanker i det samme over i Harry. 

Og jeg prøvede ihærdigt at tænke på andet end ham.

Men det var alt for svært, og det endte med, at jeg listede ud i stuen for at finde Nialls guitar. 

"Hvad laver du?"

Av for helved!

Jeg faldt. 

Pga. fucking Zayn!

"Ups, undskyld." 

Ja, din tard!

"Jeg kan ikke sove, okay?" vrissede jeg og hinkede ind på mit værelse igen. Zayn fulgte efter. "Tænker du på Harry?" Jeg kiggede forskrækket på ham. "Hvordan..?" "Det er nemt at tænke på noget man prøver at løbe fra, når ens øjne er lukket," svarede Zayn. "Wow, how deep," jokede jeg. "Ej, seriøst. Jeg er ked af at dig og Haz har problmer, for jeg kan godt lide dig," sagde Zayn. "Awwwwwwwwww, Zayn!" smilede jeg. Zayn smilede lidt, "kan du så spille på den?" 

"Gæt hvilken sang jeg spiller," sagde jeg og begyndte at spille. Zayn sad og lyttede et stykke tid, og begyndte så selv at synge med. 

"Hvordan kunne du vide det var den?" spurgte jeg. Zayn pegede på sine ører. Jeg begyndte at spille igen og Zayn sang med. 

That vooooooice. 

Liam og Niall ind og Nial så lidt små irriteret ud i starten, men begyndte selv at synge med. 

Også lige pludselig sad Liam, Zayn og Niall og sang med - sangen var Mirrors med Justin Timerlake - og jeg spillede. 

Haha, det var hyggeligt.

______________________________________________________________________________________

Hold da op! Sikke et langt kapitel! Tænk I gider læse det xD

Nu fik Stella indrømmet hendes følelser, hvad synes I?

Og ja, det er meget kort, at hun har det lidt nederen, but just wait!

Og til min grandkusine som er til turneringen i Hillerød, håber det gik godt!<3  

Jeg har ikke lige rettet det igennem :-)

Love your guys so so so so much 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...