Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

102Likes
114Kommentarer
21180Visninger
AA

29. Don't get it

Jeg havde det virkelig nederen over Harrys besøg i går. 

Hvorfor var han der egentlig?

Hvorfor havde drengene overhovedet fået ham til at komme? Og hvad med hende Katie?

Forvirringen havde virkelig taget plads i mit hoved.

Can you feel it?

No?

Okay... Jeg ved ikke hvad jeg skal sige mere.

Akavet.

Haha.

Nej. 

Nå, måske er det nu, at jeg skal fortælle, at jeg sidder hjemme ved Niall og keder mig. Og det burde jeg ikke, fordi jeg har ferie. Men Niall - den kloge blonde dreng - sagde, at han skulle 'noget' så jeg bare skulle blive her.

Jeg tror seriøst, at han tror, at jeg er dum.

For hvis han siger det sådan her: Okay, Stella - også hoster han -  jeg skal lige - host igen - ud og lave noget. Så, hvis du bare bliver her. Vi ses! Don't go! 

Så er noget nok Harry. 

Surprice, surprice. 

Og hvorfor sagde han ikke bare Harry? Jeg mener, det er sgu da Harry der er sammen med Katie Rose, også tror de jeg er såret? Jeg kunne jo godt tænke mig til, at han prøvede, at gøre mig jaloux, fordi jeg har været ude for sådan noget før, så Harry er en krølhåret brunette der sikkert bare har paryk på, fordi han er for bange for, at folk regner ham for dum. - Parykken er jo brun, fordi han er blondine, right?

Synes selv det lyder som en god forklaring. 

Så nu havde han været væk i en time, og jeg kedede mig.

Uh! En sms!

Så er der faktisk nogle der tænker på mig.

From mom

Are you sleeping out tonight?

Okay, måske ikke.

From me

Yes. Why?

 

From mom

Because I have a little party.

Wauw, mor. 

Dirty, huh?

HAHA

Okay, jeg har intet at lave, så hvad fanden. Man kan vel godt grine af sig selv, ikke? 

Nolife.com

Jeg smed mobilen irriteret væk, og overvejet at se en eller anden serie. Men hvad?

Intet liv idag.

Så jeg besluttede mig for, at sætte mig til at høre musik. Jeg havde ikke hørt Miley Cyrus' nye 'Adore you' så det ville jeg.

Shit.

!!!

Den er sgu da perfekt?!

Omg.

*Tuder*

Ej, men den var fantastisk. Og nok til ham der Liam, store nar. Seriøst, han er dum, for hvis jeg var ham, var jeg stadig sammen med Miley. Og nej, jeg er ikke lesbisk. Men hallo, det er Miley? Hun har haft det hårdt nok! 

Er I også trætte af mine tanker?

For det er jeg.

Frisk luft!

Niall kan ikke holde på mig. 

Jeg gik rundt nede i de små gader i noget tid, og begyndte til sidst at fryse, så jeg gik hjem til Niall igen.

Niall var kommet tilbage og kom ud for at stirre ondt på mig - for sjov. 

"Hey, bro."

"Jeg troede Harry havde kidnappet dig," sagde han. Jeg brød ud i latter, "helt ærligt, jeg ville ikke gå med ham." "I snakkede heller ikke sammen i går - overhovedet," sagde Niall og pillede lidt ved sofabordet. "Ja, lad os snakke om i går." Jeg stillede mig med armen i siden. Niall så uskyldig ud, "det var Louis' idé!" Jeg nikkede med et falsk smil. "Hør, jeg synes bare, at det er synd, at I ikke snakker sammen pga. at du har talt over dig," sagde han. "Og at han trækker en totalt random pige med i det!" tilføjet jeg. "Jo, men Stella.." Niall satte sig i sofaen, "jeg har ikke spurgt dig om det her." 

Nu kom det.

Er du forelsket i ham?

For helved!

Jeg bliver sindssyg!

Hvorfor er det så fucking vigtigt, at jeg kan lide idioten?

Hvorfor?

HVORFOR?

Hallo, hvor er min svarsstemme?

I'm waiting here!

"Kan du lide ham, Stella?"

Der var det.

"Er det vigtigt?"

Ja, jeg blev jo lød til at spørge.

"Øh, ja? Hvis du ikke kunne lide ham, så snakkede I nok nu, ikk'?" 

Nok ikke.

Okay, det vidste jeg ikke. For jeg kunne li-

Jeg kunne li-

Jeg kunne lid-

OKAY!

Jeg er forelsket i den spasser!

Niall fór sammen og kiggede lidt skræmt på mig.

Havde jeg sagt det højt?

Great. 

"Okay... jamen, tak for at dele det." Niall kigget væk. "Sorry, Niall." Jeg rakte ud efter hans hånd, "jeg er bare så... bange for det. Jeg bliver normalt ikke forelsket eller vilde med nogle, også sker det her crap? Ærligt talt, jeg er rædsenslagen." 

Og nu skete det igen.

Jeg talte over mig.

Flot!

Det jeg lige sagde, skulle absolut ingen vide.

Jeg smækkede i det samme  en hånd over min mund, "Niall. Hvis du nogensinde siger det her til nogen, slår jeg dig ned, er du med?" Niall nikkede ihærdigt. Jeg trak vejret dybt. 

"Vi tager hjem til Louis i morgen."

Yeeeeah!

"Uden Harry?"

"Uden Harry."

 

***

 

Louis bor flot. 

Rigtig flot.

Ligesom Niall og...

Ja, den der.

"Godt, jeg har købt ind til aftensmad," meldte Louis. Vi var her alle - Niall, Liam, Zayn, mig og endda Eleanor. 

"Hvad skal vi lave af mad?" kom det fra Niall. "Noget kød der hedder pulled pork, som jeg har sat i ovnen, og kartofler," svarede han. 

Pulled pork.

Haha, det lyder godt. 

"Fantastisk." Liam klappede hænderne sammen en enkel gang. "Helt bestemt," grinede Zayn, "og hvad skal vi så lave nu?" 

Ingen svaret. 

"Vi kunne se Find Nemo?" forslog Niall. "Nej!" kom det fra os alle. "Den er altså god..." mumlede han. Jeg klappede ham på skulderen, "bare nej." "Nogen der har hørt nyt fra Harry?" spurgte Liam. "Liam..." sagde Zayn. Liam havde vidst glemt, at jeg stadig var her."Undskyld, Stella," sagde Liam. "Det er okay. Helt ærligt, jeg har det fint, Harry er bare en narrøv. Jeg har det fint," svarede jeg. De så alle meget mistroske ud.

Ih tak.

Elsker også jer.

"Sikker?" spurgte Louis. Jeg stønnede. "Sikker." "Jamen okay," sagde Zayn og der blev igen stilhed. 

For God sake!

"Seriøst! Så si' det dog bare som det er!" sagde jeg. "Stella, det er ligegyldigt," sagde Niall. "Gu' er det da ej! Jeg kan se det på jer alle sammen," vrissede jeg. Drengene kiggede rundt på hinanden. 

Fint.

Jamen, så skrider jeg.

Jeg rejste mig fra bordet og gik. 

"Stella.." sagde Liam. "Lad mig være," sagde jeg. Liam fulgte efter mig hele vejen ud på gaden, "Stella." "Liam, lad vær'. Og stop med at følge efter mig." 

Jeg hoppede hurtigt på en bus og jeg kom hjem. 

Pis, nu fik jeg ikke smagt det der pulled pork.

Øv.

Der var ingen hjemme, men der lå en seddel på bordet.

Hello Stella.

Aura & I visits some friends. So you have to take care of yourself. There is food in the refrigerator. Hope you survive until tomorrow. 

- Mom

Overlever indtil i morgen?

Hvor gammel tror hun jeg er? 10?

Omg, man.

Jeg bliver vist nød til at snakke med hende om hendes beskeder. Den var måske til Aura. 

Jeg gik ind i stuen og tændte fjernsynet, hvorefter jeg gik tilbage i køkkenet og hentede det mad, som jeg ikke anede hvad var.

Imens fjernsynet kørte og jeg spiste, sad jeg og stenede Twitter.

Der var en masse med Harry og mig, og Harry og Katie. Nogen var på min side, andre på Katies. De havde opfundet navnet: Hatie til Katie og Harry og Halla til os. Seriøst, har unge piger intet at lave mere? 

Men jeg blev smigret over, at der var en cirkel hvor 80% Halla og 20% Hatie. Men alligevel, hvorfor blev jeg smigret? 

Fordi Harrys pige ikke levede op til deres forventinger?

Fordi hun ikke var særlig pæn?

Okay, det var hun.

Hun var model.

Fuck sker der.

Jeg er en pige der spiller guitar og har den sygeste tankegang. 

Er jeg unormal eller hva' fanden sker der?

Okay, jeg skal måske gå til psykolog.

Ej, det gider jeg ikke.

OKAY!

Jeg bliver af og til sindsyg af mine fucked up tanker.

"Og nu skal vi til et interview med den eftertragtede Harry Styles fra det verdensberømte boyband, One direction."

Hvorfor siger de altid det?

Jeg mener, folk ved efterhånden hvem han er.

Idioter.

Jeg har brug for at tale ondt om alle lige nu, kay?

Vent hvad?

Et interview?

Nå, men lad os da se hvad han har at sige.

"Okay, Harry," sagde intervieweren, "hvad er der sket siden sidst?" "Jo, altså. Jeg har jo fundet mit livs kærlighed," smilede han. "Katie Rose," sagde hun - intervieweren. "Netop," svarede han og publikum sukkede.

Jesus christ. 

"Og hvordan er hun så blevet det?" spurgte hun. "Jamen, altså. Vi så hinanden i en boghandel, også var det kærlighed ved første blik."

Ja, ja.

SOM OM

"Nurh," smilede intervieweren. 

Jeg brækker mig.

"Hvordan går det så nu?" spurgte hun.

Lad os lige kalde intervieweren Lena. 

"Jeg elsker hende utrolig højt, og hver gang jeg ser hende smiler jeg," svarede Harry. "Så lad os se det," sagde Lena og Katie kom ind på sine tårnhøje hæle.

Jeg måbede. 

Harry så overraskede ud og rejste sig alt for hurtigt op, og løb over til hende og løftede hende op, og drejede rundt med hende også kyssede hende.

Kamerat zoomede ind på dem, og man kunne ane et strejf af lykke i Harrys øjne.

Det stak mig i maven.

Han så glad ud.

Der var kun én han havde kigget sådan på før.

Mig.

Hey.

Hey.

Hey hallo!

Det var dét drengene ikke ville sige. De vidste at det her ville ske.

Årh, fuck dig, Liam. Du skal ikke være så adlydende næste gang!

Jeg slukkede for fjernsynet og lagde mig fladt ned i sofaen og prøvede for alvor at glemme Harrys blik.

Men det kunne jeg ikke. Blikket var som plantet i mit hoved. 

Jeg kunne lige pludselig mærke en tåre prikke i mit øje. 

Nej.

Jeg ville fandme ikke græde.

Det gør svage kun.

Jeg klaskede irriteret en hånd på mit øje og fik tåren væk. 

Sådan.

Okay, nej. Tårerne pressede på og til sidst sad jeg bare med mine hænder på øjnene og stønnede irriteret: fuck, shit, pis, røv, fuck dig.

 

 

***

 

"Stella?"

"Bro?"

"Stella?"

"Hallo..?"

"Er du vågen?"

Den samme stemme fem gange.

Jeg rullede op på den anden side og landede på noget hårdt. 

Av for satan!

Jeg var faldt ned på gulvet. 

"Ej, ej, Stella. Er du okay?" spurgte en og kom hen til mig. 

Louis.

Ja, undskyld mig, men hvad ligner det?

Jeg er rullet ned på gulvet, og jeg har det fedt!

Hvad tror du selv?

Jeg vrissede lidt af ham, "du skal aldrig vække mig igen." "Sorry, men du skred ligesom ret hurtigt," svarede han. 

Og det er nu, at jeg opdager, at Niall, Liam og Zayn står lidt væk. 

Og Niall prøvede at lade vær med at grine.

Jeg gav ham fingeren og han fniste kort og smilede. 

Åndsvage fjols. 

"Ja, hvorfor tror du, jeg skred, smartass?" sagde jeg og glattede min bluse ud, "og hvad er klokken?" "Klokken er halv tre," informeret Zayn mig om. 

Det er ikke mørkt?

"Om dagen," tilføjede Liam. 

Fuck, har jeg sovet i næsten et døgn?

Hovsa.

"Stella.. vi ville ikke fortælle dig det, fordi du ville blive såret og-" "Nu må I da for helvede stop det shit! Jeg er fucking ikke såret over, at Harry er sammen med en eller anden dulle!" skreg jeg. Drengene kiggede væk - alle sammen. 

Ramte jeg et ømt punkt?

I don't give a fuck.

"Du har set interviewet..." mumlede Niall.

Nej, jeg er bare synsk.

Omg.

"Seriøst, jeg har det fint," sagde jeg. "Stella." Liam lød bestemt. "Vi er ikke ude på at såre dig. Hvilke vi så ikke gør, men du kan ikke snyde dig selv." 

Snyde mig selv?

"Fint, så går jeg nu. Farvel." Jeg traskede ud af døren, ligeglad med at de stadig var derinde.

De ville nok ikke stjæle noget.

Jeg mener, de er One direction.

Jeg gik ned på den nærmeste strand og satte mig til at glo på havet. 

Det gjorde jeg aldrig, men da jeg var mindre sad jeg her tit.

Hvis jeg ikke var presset af drengene, ville jeg have fyret en åndssvag bemærking af om det, men det ville jeg ikke.

Jeg så solnedgangen og ville bare gerne bare havde siddet og gloet tomt på den indtil:

"Ej, er det ikke hende Stella der?"

One minute!

Just one!

Ogggggggg, lad mig så være

Jeg kiggede diskret derhen hvor stemmen kom fra.

Skal jeg sige det?

Behøver jeg?

Nå, okay. Det var to teenagepiger.

Big surprice.

Jeg stønnede irriteret, jeg er ikke i humør til Halla-Hatie-twitter-bitch-fightes. 

"Hedder du Stella Hastings?" spurgte den rødhåret af dem. 

Kendte hun mit efternavn?

Wow.

"Øh, ja?" svarede jeg. "Er du sammen med Harry?" spurgte den anden - blondine - ivrigt. "Nej, det er Katie Rose, og hvis I ikke følger godt nok med, elsker han hende meget højt," svarede jeg. "Seriøst? Ej, hvor synd. Jeg elsker Halla! Katie Rose er en dum bitch der bruger hans ry," sagde den rødhåret. "Ja, og han lader til at kunne lide det," sagde den anden. 

Okay?

I don't care?

Hey.

Hvorfor opdager jeg først nu, at blondinen står med et blad med Harry og Katie med fed, sort skrift? 

Lovers in love! Harry & Katie are the perfect couple, and Harry loves her 

"Må jeg se det blad?" spurgte jeg. "Har du ikke set det?" spurgte den blonde overrasket. "Nej? Og giv mig det," svarede jeg. Hun rakte mig bladet og jeg nød bestemt ikke min læsning.

Harry loves her, Harry kiss her, Harry thinks-

Omg!

Hvorfor skriver man dog det?!

Jeg brækker mig.

Måske er Harry virkelig forelsket i hende?

Men hvorfor så hurtigt efter det jeg kom til at sige.

Nej, han synes bare, at jeg burde se, at han var gladere uden mig.

Som om, Haz.

Your plan doesn't work. 

"Jeg kan ikke lide hende, lad os samle os hjemme ved mig, og reseach efter noget vi kan sende ind til et sladderblad," sagde blondinen. "God idé!" sagde den anden. "Farvel, Stella. Vi er altid være på dit hold," smilede de begge og gik.

Lad os samle os.

Lol.

Jeg rejste mig fra sandet og fandt ud af, at min røv var frossen.

Synes bare lige jeg ville dele det.

Ej, nok ikke frossen, men stenhård.

.....

Okay, lad os lige glemme de sætninger der.

Jeg gik hjem igen og fandt huset tomt.

Men en seddel på spisebordet.

We're sorry, Stella. We know that you don't wanna talk with or about him, but anyway. We kinda have to ask. We're not stupid ;) See you tomorrow. - Nialler, Zayn, Liam and Louis. Ps. we loooooove you!!!

Jeg smilede lidt. 

Og, hey hvad?

Skulle jeg mødes med de igen i morgen?

Fedt nok.

Føl ironien. 

 

 

***

 

Mit hår var faktisk ret langt, nu hvor jeg kigger på det.

Nå, ja, I love my hair.

Jeg havde skiftet tøj - fed info btw. 

Vil I vide hvad jeg har på?

Okay så.

En t-shirt med sort batman tegn og et par højtaljede lyseblå skinny jeans. 

Seriøst, det var pænt.

Og nike free et eller andet, som jeg stadig ikke kan huske navnet på.

Jeg sad i sofaen og klokken var syv, og det regnede.

Just saying, men vi er i december? Det skal ikke regne.

Hey, nu ringer det på døren. 

Jeg traskede derover og et ansigt jeg ikke ville møde gik mig i møde.

Harry.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg. "Kom," sagde han. "Haha, no way," svarede jeg. "Stella, please," bad han. Jeg sukkede, "fint." 

Vi gik ud til hans bil og satte os ind.

Harry begyndte at køre, men forblev stille.

Jamen, så starter jeg.

"Nåååå, hvordan går det med little miss perfect?" spurgte jeg. "Godt, hun er bare så utrolig sød, og du burde virkelig møde hende!" svarede han. "Ej, tak." Jeg gloede ud af vinduet. "Hvad skal vi?" spurte jeg. "Eller rettere, hvad skal du med mig?" "Jeg har tænkt mig, at snakke med dig om hvad der sker," svarede han. Jeg nikkede lidt og ventede på at han begyndte at snakke.

"Jeg gider ikke lade som om. Jeg elsker virkelig Katie, og du får ikke lov til at ødelægge noget."

Bum.

"Hvad ødelægger jeg?"

"Bare hold dig væk."

What?

"Harry, er det fordi, at der er en pige der har skubbet lidt til dig, og at du måske blev afvist at du opfører dig sådan her?"

Harry var stille lidt.

"Okay, fint. Jeg holder mig væk, men hvis du så lige gider sætte mig af."

Harry kørte uforstyrret videre. 

Og han svarede eller stoppede ikke.

"Harry, hvad er det du vil?" spurgte jeg irriteret. 

Harry var totalt stille. 

Jeg begyndte at skrige, så han måske ville sætte mig af.

Men han lød sig ikke forstyrre overhovedet.

"Harry for helvede! Sæt mig nu bare af!" råbte jeg. 

Ingen reaktion.

"Så fortæl mig noget om Katie," sagde jeg roligere. Også begyndte han. 

Jeg kunne mærke jalousien vokse.

Hvorfor skete det her?

"Okay, fint! Jeg er forelsket i dig, Harry! Er du så tilfreds?!" råbte jeg. Harry stoppede bilen og kiggede skræmt på mig. Jeg tørret hurtigt en tåre væk, åbnede døren og steg ud. 

Regnen var ret voldsom, men vi havde for det meste kørt ligeud, så jeg kunne vel nok finde hjem.

Der var et par arme der snurrede mig rundt og pressede sine læber mod mine.

Jeg nåede ikke at reagere, eller det gjorde jeg, for jeg skubbede Harry væk og løb.

Mine følelser fucker med mig.

Mit hjerne stoppede i et fucking nano sekund, og det ødelægger alt.

Harry ved det, og der er intet jeg kan gøre.

______________________________________________________________________________________

:o

Dette kapitel kom ud på en dårlig måde, hendes følelser er overhovedet ikke ordentlig med, men jeg håber I kan acceptere det :-)

Ja, sorry for alt :(

Jeg har ikke lagt noget ud længe, men ja, sorry..

x

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...