Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

102Likes
114Kommentarer
21027Visninger
AA

3. Day with Niall

"Så du mødte helt seriøst, Niall Horan, på gaden?" spurgte Lia. "Mmm, jeg gad ham virkelig ikke, men han er faktisk mega sjov," svarede jeg. 

Det var blevet spisefrikvarter, og mig, Lia og Eric sad og snakkede.

"Cool,må jeg få hans nummer?" spurgte Lia med et smil. "Babe, du har din Niall Horan lige her," smilede Eric. Jeg smilede lidt, og Lia lagde sit hoved på hans skulder. "Det ved jeg godt, E," svarede Lia. 

Klokken ringede og jeg rejste mig fra stolen. 

Jeg skulle vist have spansk. Spørg ikke hvorfor jeg har det sprog. Det er min mor der har valgt det. 

Jeg trådte ind i lokalet og satte mig til at vente på læren. 

Der tikkede en sms ind på min mobil. 

From Niall

Wanna do something to night? Niall ;)

 

From me

Sure! Where?:)

 

From Niall 

I'll pick you up.

 

From me

No! Let's meet at Starbucks ;)

Han skulle absolut ikke møde min mor, og på ingen måde rende ind i Aura, der sikkert ville få flip over at se ham.

Jeg sad i smug og sms'ede med Niall hele timen igennem. Hallo, spansk skal jeg ikke rigtig bruge til noget.

 

***

 

"Hey, Stella," hilste Niall. "Hey, Horan," smilede jeg. "Skal vi gå ind?" spurgte han. "God idé," grinede jeg og vi gik sammen ind på Starbucks. 

Vi bestilte det samme og satte os over i en sofa lidt længere væk fra alle. Han er jo trods alt kendt. 

"Min familie er fucked up," sagde jeg. "Hvordan?" spurgte Niall. "Jo, altså. Min mor koster hele tiden rundt med mig, skal hen til det ene røvsyge ægtepar til det andet. Hvis jeg får en dårlig karakter tager hun min computer eller guitar. Det pisser mig fucking meget af. Min søster er Directioner og-" "Er det dårligt, at være Directioner?" afbrød Niall. Jeg smilede lidt, "Selvfølgelig ikke."

Ingen fortæller ham, at jeg har sagt noget dårligt om dem!

Der kendte jeg jo ikke en af dem.

"Hun opfører sig bare som om hun ved alt, og er alt. Total voksen," fortalte jeg. Niall nikkede, "Nederen." "Yeah. Nå, fortæl noget om dig!" smilede jeg. "Er fra Irland, er kendt bandmedlem, elsker mad, er tyve år gammel-" "Mmm, meget enkel. Uddyb! Du er da for fanden, Niall Horan!" sagde jeg.

Niall grinede lidt. "Well, nej. Er bare kendt." Jeg sukkede," Det er heller ikke særlig unormalt." "Okay, altså jeg var til X-factor, blev sat sammen med fire andre, Zayn Malik, Liam Payne, Louis Tomlinson og Harry Styles. Vi kom på en tredje plads også kender du vel historien," fortalte han. "Fan af korte forklaringer?" spurgte jeg. Niall nikkede smilende.  

"Så fortæl noget om dine band medlemmer!" befalede jeg. "Hmm.." mumlede Niall. Han begyndte lidt efter at fortælle en del masse drengene havde lavet sammen. Det gik op for mig, at de næsten levede på en joke. De havde det virkelig sjovt all time. Eller det lød det til. 

"Seriøst? Vidste Louis ikke, at filmen var i 3D?" grinede jeg. "Nope," svarede Niall. "Oh my God," grinede jeg. 

Så er man sgu da også bare lidt dum!

Min mobil lyste kort op. 

From Mom

Where are you? You have homework! 

Jeg rullede med øjnene og sukkede.

From me 

I'm out with a frined. And no, I don't have any homework. 

"Hva' så?" spurgte Niall. "Det er bare min mor," mumlede jeg og lagde min mobil væk. "Og..?" spurgte Niall med hævet øjenbryn. "Hun siger at jeg har lektier for, men hvad ved hun dog om det?" svarede jeg og kørte min tunge rundt i munden. 

Skulle lige have noget at tage mig til. Kay?

"Øh, nederen?" sagde Niall med et smil på læberne. "Pænt meget," svarede jeg og rystede på hovedet. 

Min mobil gav en lyd fra sig. 

From Mom 

Anyway, get home NOW.

 

From me

Fine! 

"Sorry, Niall. Jeg bliver nød til at daffe," sukkede jeg. "Okay, held og lykke med din mor," smilede han. "Tak," smilede jeg tilbage. 

Niall trak mig ind til et kort kram. 

"Ses, Horan," afsluttede jeg og vinkede. Niall smilede og jeg gik over imod bussen.

Ja, så nederen.

Men jeg har ingen bil. - Endnu.

 

 

***

 

"Jeg finder jo aldrig noget," sukkede jeg opgivende. "Jo, keep going, sweetie!" sagde Lia. "Jamen jeg finder det jo aldrig!" Jeg slog ud med armene. "Det skal nok være her et sted, ikk?" prøvede hun. "Men hvor?" spurgte jeg irriterede.

Vi ledte efter to mega dyre lysestager, som mig og Lia synes var sjove at 'lege' med.  Det var min mors, og hun ville flippe sidelæns hvis vi ikke fandt dem.

Jeg skubbede lidt en bunke blade, som strakt landede på gulvet med et brag. 

"For helvede.." mumlede jeg og begyndte at stable bunken igen. "Found them!" meldte Lia. Jeg kiggede over imod hende. En lettelse skyllede ind over mig. "Du er den bedste, Lia!" erklærede jeg. "I know, I know," grinede Lia. 

Jeg gik over med lysene på det bord de stod på. De var fandme grimme. 

"Kan vi ikke tage over til Eric?" spurgte Lia. "Du går bare, jeg skal lave opgave," sukkede jeg. "Opgave? Du plejer aldrig at lave skoleting, på en fredag?" sagde Lia, "skal du være sammen med han der starter med N og slutter med iall?" 

Hey, det er min sætning.

"Neej?" løj jeg. "Du er god til meget, men at lyve. Så er du forfærdelig!" sagde Lia, "I var sammen i forgårs, er det ikke lidt tidligt?" "Nej, vi er bare venner, okay?" fastslog jeg. "Fint, bro. Pas nu bare på, han er trods alt en dreng," advarede hun. "Han er overhovedet ikke farlig, trust me!" udbrød jeg. "If you say it," mumlede Lia og bandt sine sko.  

Jeg så hende gå ud af huset og gik selv op på mit værelse. 

Niall og jeg skulle mødes i parken om en halv time, så jeg havde en halv time. Ja, make senes, huh?

Jeg besluttede mig for, at lave lidt på min danskopgave. Vidste ikke lige eller hvad jeg skulle lave. Opgaven lavede jo ikke sig selv! 

Den skulle handle om vores største fejl i livet. Plat og 8. klasses-agtig, ikk? Og det skulle beskrives i jegperson, som om jeg ikke bare skrev: "Jeg synes, at den her fejl." Det skulle være mere: "Det var en stor fejl, hvorfor gjorde jeg dog det?" 

...

Okay, der var overhoved ikke forskel, men jeg skal heller ikke være forfatter!

Jeg sad i lang tid og tænkte over hvad min største fejl var, men kunne slet ikke komme på noget. - Eller jo, min familie er sygt irriterende, hvorfor har ingen flyttet mig? Men, det kunne jeg ikke få mig selv til at skrive. Jeg er jo ikke ond. Don't answer.

Min mobil ringede højt, og gjorde mig opmærksom på, at jeg skulle af sted.

Jeg styrtede ned af gaden og kom ind i parken. 

Niall var nem at få øje på, han er jo ret kendt. Ej, der stod bare nogen piger rundt om ham.

Måske ikke det bedste sted at mødes. 

From me 

Go to another place? 

Jeg stod og gloede lidt i hans retning, idet der kom en sms.

 

From Niall

Yes please! Meet me at the bus 

Jeg nikkede for mig selv, og begyndte at gå imod bussen.

Kan man heller ikke gå nogen steder, hvor der ikke er skrigende fans?

Åbenbart ikke.

Jeg stod og ventede lidt på Niall, hvilke var lidt akavet. Efter nogen minutter, følte jeg mig lidt brændt af, og jeg ville ikke skrive til ham.

Uh ha, nej. Så var jeg bare klæbende.

"Hey, Stella," sagde en bag mig. Dejligt, han var her. Så var jeg ikke brændt af, top dollar, dude!

"Hey, Niall," hilste jeg smilende. "Sorry, for alt det. Men Hvad kan jeg gøre?" undskylde Niall lidt flovt. "Det gør ikke noget, jeg ved jo, at..." Pis, jeg vidste jo intet om at være kendt?

Niall kiggede lidt drilsk på mig. "Du ved jo at?" "Øh, at...At I har mange fans, og vi er i indre London," prøvede jeg. "Go' pige. Du har helt ret," smilede han. "Luk røven, Horan," sagde jeg og slog ham blidt på skulderen. Niall grinede lidt, lagde en venskablig arm om mine skuldre og trak mig med sig. 

"Hvad skal vi så?" spurgte jeg. "Vi tager hjem til mig," svarede han. "Skal vi gå?" spurgte jeg dumt. "Skal jeg bære dig eller hvad?" grinede han. Jeg kiggede op på ham, "hvis du kan." Niall grinede. "Watch me." 

Jeg kunne lige pludselig ikke mærke jorden mere. 

Fuck, jorden forsvinder!

Ned på gulvet, alle sammen!

Eller, det kan man jo så ikke?

Ligemeget, jeg er lidt presset her. 

"Niall!" hvinede jeg. "Year?" svarede han irriterende. "Sæt mig ned!" "Skulle jeg ikke bære dig?" spurgte han drilsk. "Nej, din nar!" svarede jeg. Niall grinede og satte mig ned.

Han kiggede mig dybt i øjnene. Hans øjne var blå, meget blå. 

"Hvad, Niall?" spurgte jeg let smilende. "Du har pæne øjne," fastslog han. "I lige måde," sagde jeg. "Så ved vi også det om hinanden, lad os så komme hjem. Jeg er ved at dø af sult!" udbrød han. Jeg grinede lidt. 

Var jeg den eneste der godt kunne tænke mig til at det lige før, kunne udvikle sig til noget helt andet? Men vi var bare venner, Niall var overhovedet ikke min type, på nogen måde. - Kun i ven-typen. Han var virkelig sød og sjov. 

Vi stoppede foran et højhus. 

"Jep, her bor jeg så," meldte han og trådte tættere på bygningen for at låse op. "Wow, Horan. Cool nok," mumlede jeg. 

Vi kom ind i en fed hall, men jeg fik slet ikke mulighed for at kigge ordentlig rundt. 

"Du kan udforske hallen en anden dag," fortalte Niall.

Tankelæser?

Creepy.

Vi kørte op i elevatoren og trådte ud ind i en flot lejlighed. 

Tænk, at en dreng faktisk boede her. Her var nydeligt og pænt. 

Ej, det var nok bare rengøring. 

Jep, rengøring.

"Her er pænt, bro," fastslog jeg. Niall smilede lidt. "I know. Jeg går ud og laver noget mad, vil du spise med?" "Klart," svarede jeg med et smil. "Godt, det bliver altså bare lasagne, okay?" sagde han. "Det' cool. Lasagne smager godt," svarede jeg.

God, det lød latterligt.

Niall nikkede og forsvandt. 

Jeg gik lidt rundt i lejligheden, her var hyggeligt. Jeg åbnede en dør til soveværelset vist nok. Der stod en seng, så soveværelse vil jeg gætte på. 

Der stod en masse billeder på en hylde. 

Jeg studerede dem lidt. Familie, venner, One direction. Jeg kom til at smile af et billede, Harry med glat hår. Altså, jeg har da været et par gange inde på Auras værelse, og har da mødt nogen billeder af ham på min vej rundt i London og nettet. 

"Mad!" råbte Niall.

Yes.

Jeg gik ud af værelset og var lidt lost. Hvor var køkkenet?

"Niall! Hvor er du?" spurgte jeg lidt flovt. Niall kom til syne i en dør til ventre. Jeg smilede kort og gik over til ham.

"Så stor er lejligheden heller ikke," grinede han. "Bevars," mumlede jeg, og satte mig ned ved bordet. 

"Så, hvordan går det med det hele?" spurgte jeg. "Hvad mener du?" spurgte Niall. "Ja, altså. One direction," svarede jeg og begynde at spise. 

"Vi filmer jo lidt her og der til This is Us," svarede han, "og arbejder på det nye album." "Bliver det godt?" spurgte jeg. "Er ret sikker på. Man skal jo være lidt selvtilfreds når man er kendt," smilede Niall. "True," mumlede jeg.

Ja, hvad skulle jeg ellers sige? 

Nej, Niall. Det er snobbet, at være glad for dem der elsker én. 

Ej, vel?

"Er din familie stadig irriterende?" spurgte Niall. "Du skulle bare vide," svarede jeg kort. "Savner du aldrig din familie i Irland?" spurgte jeg. "Jo, selvfølgelig. Men jeg har også familie her," svarede Niall. 

Jeg tænkte mig lidt om. Var nogen fra hans familie flyttet med? 

"Altså, drengene," mindede Niall mig om. "Nåååå! 1D!" sagde jeg. 

Jeg er pinlig berørt..

Fuck, hvor er jeg dog bare dum!

Selvfølgelig er det hans band medlemmer. 

God, man...

______________________________________________________________________________________

Det eneste jeg lige vil sige, det er meningen, at sms'erne er på engelsk. Det lyder bedre og ja, live with it. Jeg laver det ikke om :-) 

Håber det er okay. Der vil heller ikke komme sådan bunkevis af sms'er, men anyway. Synes lige, at I skulle vide det.

xx 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...