Do you remember me?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Familie? Pisse irriterende.
Venner? Ja, cool nok.
Kæreste? Fuck kærlighed, jeg vil bare leve mit liv.
Mig? Well, det er så..hmm? Jeg swagger bare.
Den 18 årige Stella Hastings, har en rig familie, og alt er godt, men det trælse ved det er, at Stella er meget anderledes fra sin familie. Hun sidder en dag og spiller guitar på gaden, og hvem kommer forbi? Naill Horan.
Hvad sker der når Stella skal møde Harry? Hvor har hun set ham før?
*Læsning på eget ansvar*

102Likes
114Kommentarer
21155Visninger
AA

4. Dad?

Jeg klaskede noget pasta på min tallerken og satte mig hen til bordet. 

Det lød nok lidt ulækkert, men what the hell.

Believe it or not.

Mor, Aura og jeg sad og spiste sammen.

Jeg troede, at mor var blevet syg, fordi hun sagde, at vi skulle spise sammen, uden telefoner og diverse.

Og jeg var glad, fordi vi spiste pasta. Jeg måtte bestemme maden. Yaaaay. Vi får normalt aldrig pasta. Hehe.

"Okay, mor. Hvad er der galt?" spurgte jeg efter noget tid. "Hvad skulle der være galt?" svarede mor. "Du vil spise mad, uden din mobil indblandet?" sagde jeg. "Er det unormalt?" spurgte hun med hævet øjenbryn. "Ja," svarede Aura og mig i kor. 

Jeg kiggede forvirret på Aura. Hun var normalt aldrig enig med mig.

"Jeg vil bare gerne spise sammen med mine børn. Nu må I altså holde op," svarede mor. "Kay," sagde jeg og spiste videre.

"Har I haft en god dag?" spurgte mor. "Ej, okay, mor! Hvad sker der? Er du syg? Er du blevet fyret? Hvad sker der?" udbrød jeg. Mor kiggede overrasket på mig. Hun sad og tænkte lidt tid.

"Undskyld, piger. Jeg har bare været oppe og skændes med en kollega. Det var ikke mening, at I skulle tro der var noget galt," svarede hun efter nogen minutter. "Jamen, du vil fortælle os noget ikk'?" sagde jeg. Mor trak vejret dybt nogen gange og nikkede.

Åh, nej.

Er hun gravid?

For det ville være så ulækkert!

Tænk lige på...Nej, ad ad!

Brækpose!

"Og..?" sagde Aura utålmodigt. Mor kiggede lidt fraværende væk, og sukkede. "Mor?" sagde Aura igen. 

Wow, hun var utålmodig i dag..

"Det er jeres far," sagde mor til sidst. 

Aura stivnede med en gaffel i munden. Hun hostede kort, imens hun fjernede noget pasta fra hendes mund. 

Jeg grinede ikke engang. 

Far?

Ham vi ikke har set siden jeg var 10?

Ham der forlod os?

"Hvad er der med ham?" spurgte jeg. "Han kommer hjem," svarede mor stift. "Hjem? Hjem? Han kan sgu da ikke bare komme vandrende hjem, bare sådan uden videre?!" udbrød jeg. Mor kiggede lidt på mig, "Stella, sæt dig nu igen." "Gu' ve' jeg ej! Han forlod os?!" råbte jeg. "Stella, jeg snakker med ham, okay?" forslog mor og klappede på bordet, som nok viste, at jeg skulle sætte mig ned igen.

Jeg stønnede irriteret og skred op på mit værelse.

Han skulle fandme ikke komme hjem.

Han skulle holde sig langt væk!

Jeg smed mig i sengen og hamrede min hånd ned i en pude.

Hvordan fanden kunne han gøre det mod os?

Der begyndte at samle sig nogle tårer i mine øjne, som jeg ihærdigt blinkede væk. 

Jeg ville ikke græde over ham.

 

 

***

 

Efter, at have ligget følelsesløs i min seng i nogen timer, havde jeg rejst mig op.

Klokken var næsten et om natten, men jeg var kort sagt, søvnløs. 

Jeg kunne ikke lukke et øje.

Jeg plejede aldrig, at være sådan her, så ligeglad og ikke glad og flabet, som jeg normalt var.  

Det var bare på grund af min f-

Min f-

Min fa-

Okay, jeg kan ikke engang holde ud, at tænke på ordet.

Jeg traskede stille ned i køkkenet og tog et glas vand. 

"Stella?" lød det over fra døren. Jeg vendte mig rundt, og fik øje på mor. "Mmm?" svarede jeg fladt. "Din far kommer herover i morgen eftermiddag," fortalte hun," så ved du det lige." Jeg nikkede svagt, "Okay, jeg finder bare ud noget med...en ven." 

Jeg kunne ikke rigtig sige: "Det' cool, mor. Jeg finder bare ud af en aftale med Niall. Du ved, ham den verdenskendte." 

"Med hvem?" spurgte mor. "Bare en ven," gentog jeg og vendte mig væk fra hende. "Nej, Stella. Jeg vil gerne vide hvem du er sammen med," sagde hun. 

Grr, seriøst?

"Bare en ven jeg mødte i sidste uge, hun hedder Dru," løj jeg. 

Dru?

What the fuck?

Ja, jeg havde læst en bog om en der hed det!

Ja, jeg læser faktisk - utrolig lidt. 

Jeg har da læst Twilight, The vampire diaries, Gossip girl og The hunger games. Og der er fem Twilight bøger, otte Vampire diaries, otte Gossip girl og tre The hunger games. Er jeg ret sikker på..

Men det er da ret så mange bøger, ikk'?

Well, det synes jeg.

"Dru?" gentog mor mistroisk. "Ja, Dru. Jeg går i seng, mor," afsluttede jeg og smuttede forbi hende. 

Jeg greb min mobil i forbifarten. 

Jeg låste den op, og gik ind over sms'er. 

From me

Yo, Horan. Wanna do something tomorrow? 

Jeg sendte sms'en og lagde mig i sengen igen.

Kort efter fik jeg en sms.

From Niall

Yup! Where?:P

Jeg smilede lidt.

From me

At your place?;)

 

From Niall

That's cool. See u, Hastings!xD

Jeg lagde mobilen fra mig og lukkede mine øjne igen. 

 

 

***

 

"Hey, Stel," hilste Niall, og løftede sin hånd til en high five. Jeg klaskede hans hånd med min og grinede lidt. "Godt humør?" spurgte jeg. "Hvorfor skulle mit humør være dårligt? Solen skinner og jeg er sammen med dig," svarede han smilende. "Jo tak, Horan," smilede jeg. "Så lidt," sagde han og lagde sin arm over mine skuldre. 

"Nå, hvad laver familien i dag?" spurgte Niall da vi var kommet tilbage i lejligheden. "Aura er stadig i skole, og min mor.." Jeg sukkede tungt. "Din mor?" sagde Niall. 

Jeg satte mig i sofaen. 

"Snakker med min far," svarede jeg. "Er de skilt?" spurgte Niall og gav mig en ske til noget is jeg havde købt på vejen herover. 

"Nope, min far skred fra os da jeg var ti," svarede jeg lige ud. "Oh, det er jeg ked af," sagde Niall i en rolig tone, "hvordan skete det?" Jeg tog skeen ud af munden og lagde den på sofabordet. 

"En uge skulle han arbejde i L.A, og han kom aldrig hjem, meget enkelt," svarede jeg. "Hvorfor tror du, at han ikke kom tilbage?" spurgte Niall. "Niall, jeg har desværre ingen idé om, hvorfor min far forlod os, sorry," svarede jeg. "Undskyld, jeg prøver bare at forstå dig," sagde han.

Jeg kiggede over på ham, han så lidt presset ud. 

Jeg følte mig lidt ond. 

"Ej, undskyld, Niall. Det er bare lidt svært at finde ud af, at din far kommer hjem efter otte år, uden at fortælle noget," sagde jeg. Niall lagde sin hånd over min med et blidt udtryk i øjnene. "Det er okay, jeg burde ikke blive fornærmet." 

Jeg trak på skulderne, "jo." 

"Nej."

"Jo."

"Nej."

"Jo."

"Nej, ellers kaster jeg is i dit fjæs."

"Ikke hvis jeg gør det først!" truede jeg. Niall gjorde sig klar med sin ske. "Angrib!" råbte han og smed noget is i mit hoved. 

Det var koldt, virkelig koldt.

"Din abe!" råbte jeg og hoppede op på ham. "Hey!" grinede han. Jeg tog fat i isbøtten og klaskede den op på Niall.

"Argh!" peb han. 

Burn, bitch. 

Ahahahahahahaha.

"Jeg slår dig ihjel!" fastslog han og trak mig med us på badeværelset. 

Han tændte for vandet og holdte bruseren over mig. 

"Niiiiiiiall!" skreg jeg. Han grinede højt. 

FJERN DIG, MONGOL!

"Ej, jeg stopper," sagde han og lagde brusehovedet væk. "Jamen, tak?" vrissede jeg. Niall grinede lidt, "håndklæde?" Jeg nikkede irriteret og fik smidt et håndklæde i hovedet.

"Gosh, du er træls, Luder," mumlede jeg. "What?" sagde Niall. "Du ved vel, at dit efternavn betyder Luder på svensk, ikk?" svarede jeg og tørrede mit hår. Niall grinede højt, "faktisk ikke." Jeg grinede sammen med ham, tænk han ikke vidste det.

Haha.

"Er du tør?" spurgte Niall efter vores grineflip. "Nej, Niall. Jeg er mega våd, på grund af dig!" sagde jeg. Niall kiggede på mig med store øjne. 

Hvad har jeg nu sagt?

"Hvad, Niall?" spurgte jeg. "Du sagde bare...våd," mumlede han.

Nårh, ja. 

Jamen det lyder jo også forkert!

Eller det gjorde det faktisk? 

Nå, okay så.

"Okay, lad os bare gå tilbage i stuen, ikk'? Jeg vil gerne fortælle dig noget," sagde han. 

Uh, spændende!

Jeg satte mig tilbage i sofaen med håndklædet rundt om håret. Niall satte sig ved siden af mig, og rettede blikket mod mig. 

"Du ved vel, at jeg har fire bedste venner, ikk'?" startede han.

Øh, nej da?

"Ej, virkelig?! Ej, hvor vildt, det vidste jeg slet ikke! Oh my God, fedt, Niall!" sagde jeg og lød så overrasket så muligt. "Meget morsomt," smilede Niall. "Sorry. Jo, det ved jeg godt," smilede jeg tilbage.

"Godt. De vil virkelig gerne møde dig. Så hvad siger du til det?" spurgte Niall. "Selvfølgelig, Niall! Men, vi er altså bare venner," fastslog jeg. "Ja, selvfølgelig! Jeg havde overhovedet ikke tænkt på noget andet!" svarede Niall. "Heller ikke mig, men hvornår skal det så være?" spurgte jeg.

Akavet..

"Hvornår kan du?" spurgte Niall. "I overmorgen?" forslog jeg. Niall tænkte lidt, "skal lige have spurgt de andre, men jeg kan godt." "Fedt!" smilede jeg, idet der tikkede en sms ind på min mobil. 

From mom 

He's gone now. You can go home.

"Så er min far gået igen. Ring eller skriv lige når du ved mere med drengene, ikk'?" sagde jeg. "Selvfølgelig, Stella. Ha' det godt i til vi ses igen," smilede Niall. Jeg nikkede og krammede ham. 

"Ses." 

Jeg kom ud på gaden og følte mig rigtig glad igen.

Dejligt, hvad venner kan gøre.

______________________________________________________________________________________

- Ikke rettet. 

Undskyld for dette kedelige kapitel, men jeg afsløre at vi nærmere os noget spænding! Undskyld for, at det først kommer ud nu også. 

Håber ikke at I hader mig for meget.

Tusinde tak for alle de likes og favoritlister allerede, det betyder så meget <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...