Oppa, babo

‘’Det er rigtigt, jeg lyver ikke. Han er min oppa~’’ Fortalte jeg dem hele tiden, selvom de ikke troede på mig. De lavede altid sjov af mig, som fik mig til at ønske, at jeg aldrig havde et idol som bror. ‘’Kyungsoo oppa~’’ Råber jeg hele tiden af ham mens jeg græder, hver gang jeg kommer hjem fra skole. ‘’Babo, babo, babo!’’ Råber jeg mens jeg slår til hans bryst og ville ønske at han aldrig var min bror. ‘’Jeg hader dig!~’’ Sagde jeg hver aften før jeg skulle sove og ville have at han skulle gå. Det var sådan mit liv var. Sådan min bror var. Hans navn var Do Kyungsoo.

6Likes
11Kommentarer
436Visninger

1. Oppa, babo

‘’Eh, okay~’’ Sagde min ven smilende og klappede min skulder. ‘’Jeg lyver ikke!’’ Råbte jeg og fjernede hendes hånd. ‘’Hvis det er sandt, hvorfor beviser du det så ikke?’’ Sagde min klasse i kor. Jeg trak på skuldrene og holdte hårdt om billedet af ham. ‘’Fordi...’’ Sagde jeg, men nåede ikke at slutte min sætning da en af pigerne afbrød mig. ‘’Fordi hvad?~’’ Spurgte hun med en flabet stemme. Jeg så væk fra dem fordi de grinte dumt af mig. ‘’Han har travlt~ Jeg hader ham’’ Råbte jeg og ville græde da jeg luntede væk. Nogle af dem grinte, andre så surt på mig. ‘’Hey! Ingen kan lide dig hvis du er sådan, endda mod idoler!’’ Sagde en af dem fordi hun ville beskytte deres kærlighed Kyungsoo oppa. Jeg sad på toilettet selvom vi stadig havde time. Jeg var alligevel ligeglad med det. Jeg så på billedet af ham, som næsten var bøjet et par gange. Jeg ville græde. Jeg tilbragte et par timer på toilettet indtil vi havde fri, hvor jeg derefter gik hjem. På vej hjem så jeg nogle af mine klassekammerater. Både piger og drenge. ‘’Hvorfor kommer din oppa ikke og henter dig?~’’ Grinede de og lod som om jeg var en dum løgner, endda også dem som skulle have været mine venner var sådan. Jeg ignorerede dem og gik hjem. Da jeg åbnede døren så jeg uskyldige Kyungsoo oppa stå og lave mad til familien. Jeg gik forbi ham med et trist ansigt. Han så på mig med åbne arme. ‘’Hey...’’ Sagde han og fulgte efter mig. Jeg svarede ikke og gik ind på mit værelse. Han stod udenfor døren da jeg lukkede den foran ham. Uden jeg så på ham sagde han ‘’Hvad er der galt, Hana-yah,’’ Han åbnede døren ‘’Er der sket noget?’’. Jeg nikkede til ham og sad ned på min seng. ‘’Hvad er det?’’ Spurgte han og stirrede på mig med et bekymret ansigtsudtryk. Jeg gloede på ham og fik mine øjenbryn ned til øjnene. ‘’Det er dig! Jeg hader dig oppa’’ Råbte jeg usikkert mens jeg skubbede hans arm væk fra mig. Han gik sin vej ‘’Mianhae’’, Sagde han mens det lignede at han ville græde. Jeg slog puden grædende. Min eneste tanke var Jeg hader dig oppa, Jeg hader dig oppa, Jeg hader dig oppa. Min venlighed til ham var ikke ligesom da vi var yngre. Før han var et idol nød vi vores tid sammen, men nu så det ud til at vores forhold forsvandt. Et par dage gik sådan. ‘’Bare fordi du måske ligner Kyungsoo oppa lidt, betyder ikke at I er i familie’’ Fortalte de mig og ville have mig til at indse at han ikke var min bror. Jeg rystede på hovedet. Han er ikke min kære bror ville jeg sige. Jeg ville ikke have ham som min bror mere. Jeg ville bare have en normal, beskyttende bror. Næste dag var alle ligeglade om hvad jeg sagde. Deres øjne var på skole festivalen. ‘’EXO skal udføre en sang,’’ Sagde de og så på mig ‘’Så kan du bevise, hvis han virkelig er din bror’’ De smilede og en af pigerne klappede min skulder. Jeg ville ikke derhen. Jeg ville ikke se min bror og heller ikke EXO. Det ville starte om to timer. Salen var allerede fyldt med fans som ventede tålmodigt på deres idoler. Jeg gik udenfor. Det var det eneste sted som så ud til at være en lille smule fredelig. Uden at have ligget mærke til det gik EXO indenfor. Jeg kunne høre piger skrige. Jeg kunne ikke forstå dem særlig godt. Måske fordi jeg havde et idol som bror? Da jeg sad udenfor kunne jeg høre dem synge deres sang Peter Pan. Lige pludselig blev det hele stille. Det var sikkert slut. Jeg gik ind i salen for at finde mine klassekammerater. Da jeg åbnede døren fik jeg alles opmærksomhed endda også EXOs. Kyungsoo oppa så mærkeligt på mig da jeg rødmede. ‘’Så bevis det!’’ Råbte en af mine klassekammerater, Minsu. Jeg så på dem alle sammen. Min brors gloen lignede at han ikke ville genkendes som min oppa. Jeg rystede på hovedet da alle så på mig. Kun min klasse begyndte at grine. ‘’Yah!’’ Råbte Kyungsoo oppa og gik fra scenen. Han så på min klasse som langsomt stoppede med at grine. Pigerne begyndte at skrige da Kyungsoo oppa kom tættere på og jeg begyndte at græde. ‘’Se,’’ Sagde en af pigerne og pegede på mig. Jeg så ned i jorden og rystede genert på hovedet igen. ‘’Hendes navn er...’’ Sagde pigen. ‘’Jeg ved hvad hun hedder!’’ Svarede oppa og lod hende ikke afslutte sin sætning. Hun trak forskrækket på skuldrene. ‘’Hvad er der galt med hende?’’ Spurgte han med sin pegefinger pegende mod mig. ‘’Altså… H-Hun lader som om at du er hendes o-oppa, ved at lyve’’ Svarede hun med et smørret smil mod mig, selvom hun var lidt bange for ham. Jeg tørrede mine øjne og så på dem. Kyungsoo oppa var målløs. ‘’Hun ville aldrig lyve~ Se på hende. Ligner hun en løgner?’’ Spurgte han nysgerrigt mens han langsomt gik frem mod mig. Hun rystede på hovedet og havde fortrudt hvad hun havde sagt indtil nu. Nuttet løb oppa mod mig og stoppede et par meter væk. Han så på EXO. De nikkede og begyndte at nynne. Han smilte akavet til mig, ‘’Hana-yah… Mianhae...’’ Sagde han og fortsatte ‘’Saranghaeyo~’’. Han brugte lidt aegyo selvom han næsten ikke kunne, fordi han var så mandig. Jeg smågrinede lidt mens jeg tørrede mine øjne en ekstra gang. ‘’Lad os gå, Hana-yah~’’ Sagde han med sin hånd i min, løbende mod døren. ‘’Yah! O-Oppa, du er for hurtig’’ Sagde jeg med glæde, men forpustet. Han smilede og tog min arm, derefter mit ben. ‘’Hvad laver du, oppa? Du gør mig flov!’’ Råbte jeg da hele EXO kom og bar mig ud. Det lignede virkeligt at de kidnappede mig. Jeg rødmede til min klasse mens de så jaloux på os. Det var pinligt men jeg havde det alligevel sjovt. De sang Growl på vej ud mens de bar mig. ‘’Lad mig komme fri!’’ Grinede jeg og prøvede at slippe fri. Da de lod mig gå, tog oppa min hånd. ‘’Shh~’’ Sagde han smilende. Jeg var ret forvirret. ‘’Hvad er det?’’ Spurgte jeg, mens jeg så på min bror eller snarere Pororo. Jeg bed i mine læber da han sagde ‘’Lad os lave noget sammen! Hvad vil du lave? Bare os tretten~’’. Jeg trak på skuldrene mens jeg holdte om hans hånd. ‘’D-Du behøver virkelig ikke oppa…’’ Fortalte jeg ham. Han ignorerede mig og kyssede mig ømt på kinden. ‘’Arraso, kom så!’’ Råbte han næsten og holdte trygt om min hånd. Han ignorerede at jeg stadig havde time og ville bare nyde en date med mig. Han så ikke ud til at være genert som normalt. Faktisk var hans hjerte meget åbent foran mig. Jeg smilte klart da vi tog afsted til den nærmeste café. Endda hele EXO skulle derhen. Jeg holdte om oppas og Sehun oppas hånd. Jeg lignede et lille barn i forhold til dem. Jeg rødmede og forestillede at de alle var mine brødre. ‘’Mianhamnida… Oppa’’ Sagde jeg med et trist ansigt, stirrende på Kyungsoo oppa. Han rystede på hovedet og klappede min skulder ‘’Det er okay,’’ Han vippede mit hoved en lille smule ‘’Bare ikke være sådan igen, okay?’’. Jeg grinte og lovede det. At være sammen med dem alle var ligesom en lykkelig barndomsdrøm. Før de debutterede gav de mig altid is. ‘’Oppa..?’’ De så alle på mig. Jeg rødmede genert og fortalte dem hvor taknemmelig jeg var. ‘’Hwaiting, EXO! Jeg elsker jer alle sammen~’’!

Chanyeoltan @ Asianfanfics

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...