Et råb om hjælp

Jessika, som også bliver kaldt Jessi, lever et hårdt liv, efter hendes egen mening. Hun ser sig selv hellere dø end at leve det her liv. Hun bliver tæsket og misbrugt af sin kæreste. Hun vil væk fra ham og har prøvet at løbe væk mange gange, men vær gang har han fundet hende igen. Og det er aldrig endt godt. Hun skjuler sig i skolen, pjækker fra de timer hvor hun skal vise hendes krop som Idræt og Svømning. Hun vil skjule sine blå mærker og sår. Hun cutter i sig selv fordi hun føler at det hjælper på en måde, men sandheden er det gør det hele meget værre. Hvad sker der når hendes Kæreste Jack finder ud af det, vil han være ligeglad, eller skade hende endnu mere? Og kommer hun væk fra ham? Og hvad sker der når der kommer en ny dreng på skolen, som er lidt for nysgerrig efter hendes mening?Find ud af det ved at læse med...

6Likes
0Kommentarer
666Visninger
AA

2. Kapitel 1

Endelig fri! Jeg gik som den sidste elev ud af klassen med alle mine ting. Jeg gik ned af gangen hen mod mit skab. Jeg låste skabet op og smed mine bøger ind og låste skabet igen. Jeg fik et chok, da en prikkede mig på skuldreren. Jeg vendte mig om i mod en af lærerene. ”Jessika, kan jeg lige snakke med dig kort?” Jeg nikkede træt. ”Er der noget der går dig på eller er der sket noget?” Jeg så vist forvirret ud for hun smilede et uskyldigt smil ”Ja jeg har lagt mærke til at du ikke følger så meget med lige for tiden og dine karaktere er også gået ned” Sagde hun med et trist smil ”Jeg sover bare ikke så godt for tiden, ikke andet” Løg jeg. Hun nikkede ”Okay, håber det bliver bedre” Smilede hun ”Tak” Jeg smilede tilbage, håber ikke at det så lige så falsk ud som jeg følte at det var. Jeg skyndte mig ud til min bil, for at skynde mig hjem.
Jeg satte mig om bag rettet og sukkede tungt. Måske skulle jeg bare lade vær med at køre hjem. Jeg rystede på hovedet og satte kursen mod lejligheden jeg deler med min kæreste Jack. Jack er en muskuløs og er ret lækker. Han er 20 (2 år ældre end mig) Men han gør dumme ting, virkelige dumme ting.
Jeg drejede ind på parkeringspladsen hvor der holdte en masse andre biler. Jeg små løb op af alle trapperne der er op til 1. sal. Jeg tøvede lidt inden jeg gik ind. Jeg lukkede og låste døren og i det jeg vender mig om får jeg en lussing og jeg falder pladask på gulvet af chok og forvirring. Også hej til dig skat Tænkte jeg skeptisk mens jeg tog mig til kinden. ”Hvor har du været!” råbte han ”I skole” mumlede jeg. Min stemme lød grødet. ”Til klokken 4, Ha det tror jeg ikke på! Hvor har du været!” Det var ikke noget nyt at han ikke troede på mig, men jeg havde aldrig gjort noget for at han ikke skulle tro på mig. Jeg løg aldrig over for ham, for det turde jeg ikke, ligesom jeg ikke turde svare ham igen. Han sparkede mig i maven, og jeg mærkede hurtigt et jag af smerte i maven. ”Svar mig!” Hans stemmevar iskold og hård.
Jeg kunne mærke at tårerene var begyndt at løbe ned af mine kinder. ”Jeg var altså i skole, tro nu på mig” Bad jeg, men hvad hjalp det? Ingenting! ”Lad vær med at lyv for mig” Han tog fat i halsen på min trøje og rev mig op og stå og bankede mig ind i væggen. Han tog rundt om mine håndled med et stramt greb. Jeg ville ha beskyttet mit ansigt, men det var svært når han havde taget fat rundt om mine håndled. Han begyndte at grine den klammeste latter jeg nogensinde havde hørt man grine. Han ruskede i mig. Det gjorde han altid når han ville have mig til at svare ham, men inden jeg nåede at komme med et svar, gav han mig et knæ i maven. Jeg mistede pusten, og hvis det ikke var fordi han stadig holdte mig oppe var jeg faldet ned på gulvet igen. Han slap mig så han kunne bruge sine hænder, og denne gang ramte han mit øje. Også var det min skulder. Jeg faldt ned på gulvet. Han slog videre og sparkede os en gang i mellem. Jeg samlede kræfter til mig så jeg kunne tage chancen og løbe ud på toilettet og gemme mig. Jeg tog chancen da han skulle til at bukke sig ned. Jeg rejste mig op med lynets hast og løb ud på badeværelset. Jeg låste hurtigt døren. Og stod med ryggen op mod døren. Han tævede løs på døren. ”Jessika! Åben den dør!” Jeg lod mig glide ned af døren og tog hænderne rundt om mine ben, mens jeg stille græd. ”Jessika! Det her bliver værst for dig selv!” Jeg tog mit hoved i mellem mine hænder, jeg havde lyst til at skrige. Jeg kunne på ingen måde se en flugtvej ud herfra i live. Jeg kunne selvfølgelig springe ud af vinduet og dø, men jeg vil ha noget andet ud af mit liv. Jeg vil opleve den ægte kærlighed! Men jeger fanget her! Jeg har prøvet at flygte men han har altid fundet mig igen under 2 timer. Jeg rejste mig op og tog et skridt, men mærkede hurtigt en stor smerte i hele min krop. Jeg kæmpede mig op til det store spejl. Da jeg så mig selv, gispede jeg. Jeg så jo forfærdelig ud. Jeg havde fået et hævet lilla og blåt øje. Min overlæbe var flækket. Jeg havde fået blå mærker rundt om mine håndled fordi han havde holdt så stramt. Jeg tog trøjen og bukserne af. Og der gemte sig endnu flere blå mærker. Både på ben, ryg og skuldre og ned af armene og min mave. Jeg gloede på mig selv i spejlet. Jeg åbnede en skuffe og tog en lille kniv op. Jeg tændte for vandet i det store badekar. Jeg satte mig derop i med undertøj. Jeg skar en dyb rids en efter en. Blodet løb ned i vandet og forvandlede det til noget der lignede orange. 

***

Heei! Håber i kan lide kapitlet :) Kommenter gerne - Fortæl gerne hvis der er noget jeg kunne gøre bedre :)<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...