Last First Kiss

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2013
  • Opdateret: 26 nov. 2013
  • Status: Færdig
Jessica skal starte på en ny skole efter ferien. Hun falder godt til, og forelsker sig i en fra hendes klasse. Da hendes mor tager på ferie er hun nødt til at bo hos sin far, som hun ikke er særlig gode venner med, sammen med sin bror Liam. Jessicas far kan ikke lide hendes nye kæreste, som så resultere i, at Jessica ikke kan være sammen med ham. En aften går det helt galt mellem Jessica og hendes far. Jessica løber hjemme fra og hu falder om midt på en mennesketom gade...

11Likes
4Kommentarer
1500Visninger
AA

33. Kapitel 33

*Min synsvinkel*

 

”Harry jeg…” mine øjne begynder at løbe i vand. Dette her er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. ”Harry jeg vil ikke være din kæreste længere” siger jeg og bryder sammen, men prøver at forblive stærk. Det er svært. ”Okay” siger Harry og bliver ved med at stirre på mig. ”Harry du er en fantastisk fyr, og jeg har virkeligt nydt den tid, som vi har tilbragt sammen”, slutter jeg ”Må jeg ikke godt, få et sidste kys?” spørger Harry, med en trist tone. ”Jo” siger jeg og læner mig ind mod ham. Et langt og blidt. Længere end normalt. Da jeg har pakket mine ting, og er på vej ud, hiver Harry fat i min skulder ”Der er noget du har glemt” siger han ”Hvad?” spørger jeg. ”Kan du huske den første dag vi sådan rigtigt snakkede sammen?” ”Joo, det kan jeg godt” ”Den dag lovede du mig at blive gode venner med din far igen” forsætter han ”Er du blevet det?” Jeg kigger ned i jorden, da jeg ved, at jeg ikke er. ”Hey” siger han og løfter min hage op ”Jeg ved godt det er svært, men vil du ikke være sød at prøve? For mig skyld?” Jeg nikker giver ham det sidste kram og går ud på den mennesketomme gade…

 

”Det er i faldet, du får dine vinger”

 

Jeg står foran døren ind til min fars hus. Jeg banker forsigtigt på. Døren bliver åbnet. Den knirker meget. ”Hej Jessica” siger min far, og kigger undrende på mig. Jeg går Et skridt frem og kaster mig i hans arme. Tårerne begynder at strømme ned af kinderne. ”Så så søde. Det skal nok gå” siger han beroligende. Jeg går med ham ind. Da jeg ser Liam løber jeg op af trappen til ham. ”Hvor har jeg savnet dig” Siger han stille, mens han krammer mig. Vi sætter os rundt om bordet. Min rigtige familie. Som elsker mig lige meget hvad. Alt føles rat. Normalt. Ingen nævner de, der er sket med mor eller den da jeg løb hjemme fra.

 

Inden jeg går i seng sender jeg en besked til Perrie og Eleanor om, at de skal holde en plads til mig bagerst i klassen i morgen. Så er tiden kommet, til at starte forfra. Begynde et nyt kapitel, og ellers bare nyde hvert minut, hvert sekund. Jeg lukker øjnene og flader i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...