Playboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
Lewis Dean er netop lige flyttet til Hurlev, som er en lille mystisk by lidt ude for den store by, London, han er lige startet på skolen: Hurlev School.
Lige såvel er den lidt mystiske, og utrolige kønne, Mason Ford, også lige flyttet til byen, og dagen efter Lewis Dean først skoledag, startede Mason Ford. Han bor sammen med hans storesøster.
Mason bliver lettere anerkendt end Lewis, og er begyndt at gå sammen med de populære.

Alt forandre sig for Lewis, da han begynder at blive forelsket i Mason, en fyr... Han vil gøre alt for at få fat i Mason.. Men Lewis mener, at han forsøger at undgå ham.
Hvorfor prøver Mason det? Er der noget han skjuler?

11Likes
11Kommentarer
559Visninger
AA

11. Planen

ELEANOR BAKER

Jeg havde fulgt efter Mason efter, at han afviste mig, det resulterede i, at jeg opdagede, at ham og Lewis var oppe og diskutere. Den forbandede Lewis! Han fulgte hele tiden efter Mason, kunne han ikke bare droppe det? Jeg har aldrig mulighed for, at være alene med Mason! Men jeg følte mig pludselig meget interesseret i at høre sammenhængen i skænderiet, måske jeg selv kunne udnytte det til at tvinge Mason til at være sammen med mig eller få Lewis til at fortryde det med at gå her på skolen, og så kunne jeg få Mason! Jeg ville have Mason, og jeg giver ikke op, før jeg har fået ham! Jeg har vundet tusindvis af drenges tillid, så hvorfor skulle jeg ikke kunne vinde hans tillid? Se dog hvor bedårende jeg er!
Jeg tog en notesbog op fra tasken, som jeg havde taget med, og begyndte at skrive de ting, som jeg måske kunne bruge til noget. Da jeg havde skrevet nogle ting ned, som de havde sagt og jeg kiggede op igen, var de væk. Jeg gik væk fra væggen, hvor jeg gemte mig og kiggede rundt, der var ingen omkring mig. Jeg undrede mig over det, og gik længere frem. Jeg kunne høre en råben ude fra herretoilettet, og jeg havde en svag mistanke om, at det var dem, som på mystisk vis var derinde. Jeg gik tæt på døren og lyttede samtidig med, at jeg skrev ned.

"...Give dine vampyrkræfter skylden

"...Du gider ikke være sammen med mig"

"..For rigtigt til at være sandt"

"...Bedre kan lide Eleanor", jeg smilede svagt efter den sætning, jeg glemte helt at følge med i hvad Mason svarede til det, men selvfølgelig kunne han lide mig bedre end Lewis, hvem kunne dog ikke det?

"...Hjemme hos mig i en hel aften"

"...Han ignorere mig i det mindste ikke"

Jeg grinte lidt for mig selv, Lewis var bøsse, det var stensikkert! Mason har haft noget med ham, men vil ikke stå ved det! Det er sladder i høj grad, og jeg vil udnytte hver en chance for, enten at ødelægge Masons popularitet, hvis han ikke vil være sammen med mig eller få Lewis til at fortryde at gå her!
Men hvad var det med vampyrkræfter? Er Mason vampyr? Ja, hvis det overhovedet skulle passe, så skulle jeg da have konkrete beviser på det, jeg ville jo ikke bare kunne sige "Mason du er vampyr!" For tænk, hvis det ikke var rigtigt, så ville jeg blive til grin!

Jeg har to muligheder. Jeg kan tvinge Mason til at blive kærester med mig og hvis ikke han vil, så spreder jeg rygter om ham.
Den anden mulighed er, at jeg kan sørge for, at Lewis fortryder, at have startet på skolen og måske endda flytte. 
Men jeg hælder faktisk mest til begge dele, for Mason skal tilstå, at være kærester med mig, og Lewis skal ikke stå i vejen for det, men jeg bliver nødt til, at få hjælp af min gode veninde, Sofia Sullivan.

MASON FORD

Jeg løb hjem, jeg var så forvirret. Lewis var ikke til sidste time, hvad er det dog jeg har gjort? Jeg ved, at Lewis er en meget følsom person! Han skal krammes, trøstes og passes på! Han fortjener ikke en som mig, kan jeg ikke bare indse det? Kan HAN ikke indse det? Jordan passer jo meget bedre til ham, sådan er det vel bare og det bliver vi nødt til at forholde os til, begge to.
Jeg løb igennem den skov, som jeg plejede, men standsede hårdt op og stirrede på huset, hvor jeg boede.
Der stod 3 mænd ude foran hoveddøren, de snakkede med min søster. Min søster så skrækslagen ud og havde nok i sinde om at flygte, men det var ikke hende, som de var ude efter. Det var ikke min familie de var ude efter. De var ude efter mig. 
De tre mænd vendte sig om mod mig, jeg stod ellers flere meter væk fra dem, men de havde nok hørt mig.
De havde sorte og skræmmende øjne og gik i en sort kappe, de smilede på en underlig og skræmmende måde til mig og jeg mærkede hurtigt hvilken ondskab og styrke de havde.
Det var ikke 3 almindelige mænd, det var ikke bare 3 almindelige vampyrer. Det var de 3 mest mægtige vampyrer i hele verden, det er dem, som man betegner for "De Almægtige". Jeg tænkte hurtigt og jeg begyndte at løbe så hurtigt jeg kunne, men jeg vidste inderst inde, at det var for sent, de kunne løbe 100 gange hurtigere end jeg selv kunne og de var også meget stærkere end jeg selv var, alt i alt kunne jeg bare ikke flygte fra dem, det var helt umuligt, også selvom jeg kendte skoven ind og ud og dens genveje.
Jeg løb og løb, det føltes som om, at de havde givet mig et forspring, men jeg lod mig ikke blive påvirket af det, jeg blev bare ved med at løbe.
Men pludselig blev jeg standset ved, at løbe ind i en mur, eller det føltes i hvert fald som om, at jeg løb ind i en mur, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var en af De Almægtige, som havde standset mig med hans bare næver.

Der stod de.. Alle tre. Den ene stod lidt foran de andre, så jeg gik udfra, at han var den øverste og den der bestemte det hele.

Jeg ville løbe den anden vej, hvis jeg ikke blev stoppet af ham, som stod forrest, ved at blive presset op af det nærmeste træ, han holdt fast ved min hals og han smilede til mig.

"Hej Mason, jeg tror vi skal have os en lille snak," sagde han smilende. Jeg smilede på en flabet måde, lidt ligesom jeg havde gjort mod Lewis i skolen, men den her stoppede jeg hurtigt med det og ventede bare på, at det hele blev afsluttet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...