Playboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
Lewis Dean er netop lige flyttet til Hurlev, som er en lille mystisk by lidt ude for den store by, London, han er lige startet på skolen: Hurlev School.
Lige såvel er den lidt mystiske, og utrolige kønne, Mason Ford, også lige flyttet til byen, og dagen efter Lewis Dean først skoledag, startede Mason Ford. Han bor sammen med hans storesøster.
Mason bliver lettere anerkendt end Lewis, og er begyndt at gå sammen med de populære.

Alt forandre sig for Lewis, da han begynder at blive forelsket i Mason, en fyr... Han vil gøre alt for at få fat i Mason.. Men Lewis mener, at han forsøger at undgå ham.
Hvorfor prøver Mason det? Er der noget han skjuler?

11Likes
11Kommentarer
561Visninger
AA

12. Mødet

LEWIS DEAN

Jeg lå i min seng og var helt fortabt, jeg havde ikke reageret på noget som helst, jeg lå bare i dybe tanker, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Mon om Mason havde glemt mig? Mon om Mason var ligeglad med mig? Det føltes sådan.

"Lewis, hvorfor ligger du her stadig?" sagde min storebror, som var kommet ind på mit værelse uden jeg havde hørt ham. Jeg lod være med at svare.

"Lewis! Hvad er der galt?" sagde han, kunne han ikke bare gå? Jeg ville ikke kunne snakke med ham om mine problemer alligevel.

"Jeg gider ikke snakke om det," mumlede jeg, i håb om, at han ville gå.

"Kan du bedre snakke med din storesøster, Matilda om det?" sagde han, og jeg kunne ikke afgøre, om han lavede sjov med det.

"Jeg ved det ikke, gå nu," sagde jeg surt, jeg var ved at være træt af, at han skulle stå der og snakke med mig, jeg ville jo bare være alene.

"Du kan ikke være her forevigt, jeg henter Mathilda," sagde han og gik, lidt efter hørte jeg ham råbe efter hende, jeg sukkede dybt, men han har nok ret.

Jeg hørte en komme ind i mit værelse, det var nok min søster.

"Lewis, hvad er der galt?" sagde hun og satte sig på sengkanten. Jeg satte mig op og kiggede surt på hende.

"Jeg var oppe og diskutere med en i dag, jeg tror ikke han er forelsket i mig mere nu," sagde jeg surt og en smule trist.

"Aw, så tag hen til hende, så du kan få det afklaret!" sagde hun, jeg kiggede surt på hende.

"Hende? Mathilda, jeg sagde ham!" sagde jeg surt, hvorfor er det så forkert, at være til samme køn? Det er som om, at ingen vil høre, at en fra det samme køn er forelsket i en.

"Ham? Virkelig? Lewis er du bøsse?" sagde hun overrasket.

"Ja og hvad så?" sagde jeg og skulede til hende.

"Jamen.. Det vil mor og far SLET ikke kunne acceptere!" sagde hun og var stadig lige så overrasket.

"Jeg er da ligeglad, jeg tvinger dem ikke til at have samme seksualitet som mig," mumlede jeg og lagde mig ned i sengen igen, som om det hjalp, at snakke med hende.

"Du har ret Lewis, men jeg synes stadig du skal tage over og snakke med ham, okay?" sagde hun og rejste sig fra sengkanten og gik ud af mit værelse.

Jeg lå og tænkte længe over det og Mathilda har ret! Jeg må tage over og få snakket ud om det, for det kan jo godt være, at vi blot misforstår hinanden og siden burde Mason også have fri nu, så jeg ville have fri lejlighed til det.

Jeg gik igennem den meget tætgroede skov, som førte til Masons hus, men jeg kunne høre nogle, som snakkede i nærheden, jeg synes det lød som Masons stemme, og jeg besluttede mig for at undersøge det.
Jeg listede mig frem og prøvede ihærdigt om ikke at træde på ting, som kunne larme og jeg kom nærmere på den ukendte stemmer. 

Jeg så hurtigt tre mænd med kapper og en som lignede Mason så uhyggeligt meget, at det ville være underligt, hvis det ikke var ham.
Jeg gemte mig hurtigt bag det nærmeste træ og var helt stille, så jeg kunne lytte med i deres samtale.

"Hvor er han?" udbrød ham, som stod og holdt om Mason hals.

"Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg render ikke efter ham hele tiden," snerrede Mason af ham.

"Hvad hedder han?" sagde han, men Mason svarede ikke, han sendte kun et flabet smil.

"Hvad hedder han?!" gentog han og strammede grebet om halsen.

"Hvis du dræber mig, så finder du aldrig ud af det," sagde han og beholdte sit flabet smil.

"Men til gengæld ville jeg nyde en tilværelse uden dig," snerrede han og gav slip på Mason imens han smed ham hen ad jorden.

"Nevil, hvad gør vi?" sagde en af de andre, som var med i den gruppe. Han smilede og kiggede hen mod Mason, som stadig lå på jorden og var ved at komme sig.

"Vi plager ham, han bliver nødt til at indse, at vi ikke acceptere homoseksualitet, om det skal være på den hårde måde må han om," smilede Nevil og kiggede på Mason uden i sinde om, at hjælpe ham.
De er ikke ud efter Mason, de er ude efter mig, det var rigtigt det Mason havde sagt, det var rigtigt, at han bare ville beskytte mig, gid jeg dog havde vidst det! Så ville alt det her slet ikke være sket, jeg kunne lige så godt melde mig selv.

Mason havde rejst sig op og gik helt hen til Nevil, han virkede til ikke at frygte noget som helst.

"Jeg aner ikke hvor han er henne, og I skal ikke opsøge ham fordi..." sagde han, men han stoppede, da han fandt ud af, at Nevils blik lå et andet sted.
Nevil gik langsomt hen mod det sted, hvor jeg gemte mig, jeg bad en bøn om, at han ikke så mig eller vidste jeg var her.

Jeg blev hevet i armen og faldt hen ad jorden, jeg lå foran tre ukendte mænd og Mason og ignorerede smerten i min ene arm, de alle fire stod og stirrede ned på mig.

"Hvad har du hørt?" sagde Nevil rasende til mig, men jeg ignorerede ham.

"Undskyld Mason," hviskede jeg så lavt, at jeg troede ingen hørte det, men alligevel hørte Nevil det, hans rasende blik forsvandt hurtigt og han begyndte smile igen.

"Kender I hinanden? Det er måske dig, som har haft noget med Mason?" sagde han storsmilende, men ingen af os svarede på det, og han havde lurede os.

"Hvad hedder du?" sagde han til mig, da jeg havde rejst mig op, men jeg stirrede koldt på ham.
Han gik hen imod mig til han stod helt oppe af mig.

"Jeg er meget stærkere end dig, jeg kan dræbe dig på ingen tid, er det det, som du ønsker?" sagde han koldt til mig. Mason prøvede at løbe han til mig, men blev standset af Nevils håndlangere.

"Lewis, jeg hedder Lewis Dean," mumlede jeg, og kiggede ned i jorden.

"Ahh, Lewis, er du godt klar over, hvad der kan ske, hvis dig og Mason blander blod? Eller hvis der er flere der finder ud af, at I har noget sammen og Mason er vampyr?" sagde han stille og roligt og jeg kunne mærke, at han kiggede på mig, men jeg blev ved med, at se ned i jorden. Jeg rystede på hovedet, for jeg vidste faktisk ikke hvad der ville ske.

"Vi kan ikke acceptere, hvis der er flere, som kommer til at vide, at I er sammen som et homoseksuelt par eller at flere kommer til at vide, at der findes vampyrer," sagde han stadig lige så stille og roligt, men jeg var ikke særlig rolig omkring det.

"Hvad er det der er så forkert i, at være homoseksuel? Jeg forstår det ikke," sagde jeg surt.

"Så Lewis, ikke afbryd, jeg var ikke færdig," sagde Nevil og fortsatte med at snakke.

"Et homoseksuelt par, kan blive så magtfulde sammen, meget mere end os fra "De Almægtige", og det vil vi jo ikke acceptere," forsøgte han at forklare, og jeg mumlede noget uforståeligt.

"Så hvis jeg var jer, ville jeg passe på, hvad I foretager jer, for det kommer til at koste dyrt," smilede han en sidste gang, inden alle tre forsvandt på mystisk vist.

Jeg løb hen til Mason og undskyldte, hvorfor stolede jeg ikke på ham? Det var ikke til at holde ud.

"Vi må gøre noget," hviskede han til mig, mens han omfavnede mig. Han havde helt ret, vi må gøre et eller andet, for at få det hele standset, jeg ville ikke kunne acceptere, at jeg ikke kunne være sammen med Mason.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...