Playboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
Lewis Dean er netop lige flyttet til Hurlev, som er en lille mystisk by lidt ude for den store by, London, han er lige startet på skolen: Hurlev School.
Lige såvel er den lidt mystiske, og utrolige kønne, Mason Ford, også lige flyttet til byen, og dagen efter Lewis Dean først skoledag, startede Mason Ford. Han bor sammen med hans storesøster.
Mason bliver lettere anerkendt end Lewis, og er begyndt at gå sammen med de populære.

Alt forandre sig for Lewis, da han begynder at blive forelsket i Mason, en fyr... Han vil gøre alt for at få fat i Mason.. Men Lewis mener, at han forsøger at undgå ham.
Hvorfor prøver Mason det? Er der noget han skjuler?

11Likes
11Kommentarer
566Visninger
AA

2. Modbydelig tanke

"Lewis! Du bliver simpelthen nødt til at stå op nu!" råbte min mor, imens jeg endnu engang lå i sengen. Jeg gad simpelthen ikke i skole, det var en modbydelig tanke, at jeg skulle starte i en skole.. En helt almindelig skole.. Jeg har gået på privatskole de sidste mange år, og ind imellem fik jeg hjemmeundervisning.. Kun på grund af, at jeg blev mobbet ud af de skoler, som jeg har forsøgt at gå på. Min mor fandt på ideen om at jeg skulle prøve igen.. Dermed flyttede vi til Hurlev, som nu engang er en rimelig lille by, som ligger udenfor London. Jeg havde bare ikke lyst til, at udforsker skæbnen igen. Men min mor blev ved med at insistere og sige: "De er blevet ældre nu skat, de ved godt hvad der er rigtigt og forkert." Så jeg overgav mig til sidst.. Jeg besluttede mig for at forsøge at give det en chance.. Men tanken er modbydelig, men jeg blev nødt til det.

"Behøver jeg virkelig, mor?" klagede jeg, imens jeg sad og spiste de sidste Cornflakes.

"Skat, du kan ikke bare sidde herhjemme og hænge... Du bliver nødt til at være lidt social," svarede min mor, imens hun lagde vasketøj sammen. Jeg sukkede, der er ingen vej udenom.

"De er trods alt blevet ældre, det skal nok gå! Op med humøret, bette bror," sagde min storebror opmuntrende, Patrick, imens han gjorde sig klar til at køre til hans arbejde.


"Det her er Lewis Dean, han er lige startet på skolen, og skal have matematik sammen med os i dag.. Tag nu godt imod ham," præsenterede min lærer mig, mens jeg så udover alle de ansigtsudtryk, som jeg fik mig. 
Jeg fik at vide hvor jeg skulle sidde. Jeg skulle sidde ved siden af en fyr, som var lidt lavere end mig, hvilket er usædvanligt, for jeg plejer altid at være den laveste af alle drenge, lige meget hvor jeg kommer hen. Han havde mørkt hår, brune øjne, og han var smilende.

Efter timen begyndte den mørkhårede og smilende fyr, at snakke til mig.

"Hej! Jeg hedder Sam Little Gates!" udbrød han ivrigt og rækkede hånden frem, for at sige goddag. Jeg så på ham med et smil, dog med et spørgende blik.

"Ja, jeg bliver faktisk bare kaldt Sam Little eller Little her på stedet, fordi jeg er mindre end de andre drenge," smilede han, og viftede med hånden, som han stadig rækkede ud for at sige goddag. Jeg grinte lidt, men valgte alligevel at præsentere mig.

"Hej Sam, Jeg hedder Lewis," sagde jeg lidt forsigtet, og gav ham hånden. Han blev ved med at smile.

"Kom, så går vi ned i kantinen," sagde han ivrigt, og styrtede nærmest ud af døren.

Kantinen var propfyldt med mennesker, for både min årgang og for 2. og 3. års elever. Sam standsede op, hans smil, som han ellers havde haft hele vejen hen til kantinen var væk, hans snaksagelige-jeg og hans ivrig måde at være på, var også fuldstændig forsvundet, og jeg standsede op, og så beundrende på ham.

"Der er en regel, som du skal kende," mumlede han lavt, og jeg kunne næsten ikke høre ham. Han fortsatte i samme tonefald.

"Der er mange regler, men den her regel, er den vigtigste," mumlede han, og vendte sig om mod mig og kiggede på mig med store øjne.

"Den aller vigtigste!" sagde han med et lidt højere og skræmmende tonefald. Jeg satte mit hoved på skrå, og jeg ventede egentlig bare på, at han fortsatte.

"Kan du se det bord derover? Det er det populære bord! Der må du aldrig nogensinde gå hen! Ved mindre de har inviteret dig," sagde han og lukkede sine øjne og så mistænksom ud.. Som om, at han manglede at sige noget, men havde glemt det. Der gik nogle minutter før han fortsatte snakken om det populære bord.

"Men pas på, Lewis," advarede han, og åbnede sine øjne, og gav et yderst seriøst og også lidt skræmmende blik, inden han fortsatte; "de er skumle, Lewis. Pas på, at du ikke bliver revet med i deres onde planer. De har ondskabsfulde planer hele tiden." Sam var en livlig og overgearet fyr, men snakken om det populære bord, gjorde ham seriøs og til dels skræmmende i de få minutter, som samtalen varede.

"Hey Amy og Jordan! Kom herhen og sid, når I har købt det I vil have," råbte Sam til to personer.. De to personer kiggede over på os, og gav os et "thumbs up"-tegn.
Den ene, som nok var Jordan, var en høj og muskuløs fyr, man kunne sagtens forveksle ham med en fra de populære. Og den anden, som nok var Amy, var en spinkel og lyshåret pige. Hun var på højde med Sam og jeg, og havde rigtig langt hår.
De smilede begge to, da de kom hen til os. Jordan havde meget mad med, hvor Amy kun havde en sandwich.

"Seriøst, Amy? Det ender jo bare med, at du giver Jordan den sandwich der," sagde Sam opgivende, mens Amy bare grinte.

"Ja Little, jeg kan ikke gøre for, at jeg ikke er så sulten," smilede hun, og tog en bid af sandwichen.

"Det her er Lewis Dean, han er ny her på skolen," sagde Sam, og pegede hen på mig.

"Åh, hej Lewis!" sagde de begge smilende og i kor.

Egentlig var dagen fin.. Egentlig var den god.. Dog var der en del fra den populære gruppe, som hele tiden kiggede lumsk på mig, men jeg lod mig ikke være påvirket af det.

Men lige meget hvad end man siger, så vil jeg aldrig bryde mig om tanken om at glæde sig til næste skole. Aldrig! Lige meget hvem der vil påstå mig, at de er blevet mere modne og vokset sig fra at mobbe andre, vil jeg altid have den samme modbydelig tanke i baghovedet: Alle fra "den populære gruppe" er ens! De alle sammen tror og vil altid tro, at de er et hak bedre end alle andre og sådan er det bare.

En modbydelig tanke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...