Playboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
Lewis Dean er netop lige flyttet til Hurlev, som er en lille mystisk by lidt ude for den store by, London, han er lige startet på skolen: Hurlev School.
Lige såvel er den lidt mystiske, og utrolige kønne, Mason Ford, også lige flyttet til byen, og dagen efter Lewis Dean først skoledag, startede Mason Ford. Han bor sammen med hans storesøster.
Mason bliver lettere anerkendt end Lewis, og er begyndt at gå sammen med de populære.

Alt forandre sig for Lewis, da han begynder at blive forelsket i Mason, en fyr... Han vil gøre alt for at få fat i Mason.. Men Lewis mener, at han forsøger at undgå ham.
Hvorfor prøver Mason det? Er der noget han skjuler?

11Likes
11Kommentarer
565Visninger
AA

9. Jalousi

LEWIS DEAN

Der er gået flere dage, efter jeg havde sovet sammen med Mason, jeg havde snakket med Sam, Amy og Jordan om hvordan det forgik mellem Mason og jeg, og jeg må sige, at de tog det rigtig pænt! I hvert fald i forhold til hvad jeg havde forventet.
Men som dagene er gået, har jeg undret mig over én enkel ting. Jeg er forelsket i Mason, og Mason er forelsket i mig, det har han i hvert fald selv sagt til mig. Men Mason sidder kun og snakker med de personer over for den populære gruppe. Han har hverken henvist til mig, snakket til mig eller noget som helst andet, og det undrer mig lidt. Hvorfor vil han ikke snakke med mig? Hvorfor sidder han og griner sammen med den ondsindet pige, Eleanor Baker. Jeg har aldrig brudt mig om den pige, hun virker så... Overfladisk, så selvisk og irriterende. Jeg ved ikke om Mason har svært ved at acceptere hans seksualitet, altså det at han er til fyre. Måske vil han hellere have en pige, og det skal jeg vel også respektere. Jeg sukkede dybt og så ned i bordet, som jeg sad ved. Jeg sad i kantinen i skolen, og Sam, Amy og Jordan var ikke kommet endnu.

"Lewis! Hvad er der galt?" spurgte Sam, da han satte sig ved bordet ved siden af mig.

"Det er lige meget," sagde jeg trist. Jeg ville ikke gøre et stort nummer ud af det, jeg skulle bare tænke et par ting igennem, det kan jo også være, at jeg bare gør det værre, end det egentlig er. Jeg så hurtigt over på Mason og Eleanor der stadig sad og smilede og grinede til hinanden. Jeg sank dybere ned, og sad nærmest og var ulykkelig. Hvem prøvede jeg overhovedet at narre? 

"Ikke lyv for mig, jeg hader folk der lyver," sagde han, men blev afbrudt da Amy og Jordan kom. De satte sig ned, og Jordan stirrede fortvivlet på mig.

"Lewis! Amico! Hvad er der galt?!" sagde Jordan. Jordan havde lige haft italiensk, så selvfølgelig skulle han sige nogle enkle italienske ord.

"Sam Little, Jordan, jeg vil ikke snakke om det," sagde jeg irriteret. Jeg lænede mig tilbage og så irriteret på dem med hænderne over kors. Hvorfor forstod de ikke, at jeg ikke ville snakke om det? Jeg ved godt, at de bare ville være der for mig, men alt er jo fint. Jeg tænker bare på Mason og Eleanor og alt muligt andet.. Var det fordi Mason var vampyr og jeg selv blot var et menneske? Jeg hvilede mit blik på Mason, så kunne jeg i det mindste nyde hans vidunderlige og charmerende smil.

"Årh, kom nu," plagede Jordan mig og fulgte mit blik, han fandt ud af, at jeg kiggede på Mason. Han fik et undrende blik.

"Gå over til ham!" sagde Jordan og prøvede at få øjenkontakt med mig.

"Nej, Jordan! Mason og jeg er ikke rigtig på talefod i øjeblikket," sagde jeg og sukkede opgivende før jeg fortsatte.

"Eller han ignorerer mig i hvert fald og lader som om jeg ikke eksistere," sagde jeg og så ned i bordet, jeg mærkede blikkende fra Amy, Jordan og Sam.

"Det mener du ikke vel?" sagde Amy stille, hun havde bestemt sig for, at Mason og jeg var de "eneste ene", så det er klart, at hun er overrasket, det er jeg også selv. Jeg nikkede stille, og prøvede at holde de tåre tilbage, som jeg mærkede var på vej.

"Han skal ned med nakken!" udbrød Jordan, han kiggede over på Mason og han knyttede sine hænder.

"Ingen skal gøre mine nærmeste kede af det!" sagde han, han lignede en der var klar til kamp, men jeg vidste sandheden. Jeg vidste, at lige meget hvad Jordan gør, vil Mason være hundrede gange stærkere end ham, og det vil jeg ikke have! Ja egentlig vil jeg slet ikke have, at der skal komme yderligere konflikter og slåskampe på grund af det der er sket mellem Mason og jeg, også selvom det gør mig ked af det.

"Nej Jordan! Jeg elsker Mason, jeg vil ikke have slåskamp!" udbrød jeg og tog fat i hans anspændte arm. Han slappede stille og roligt mere af. Han vendte sig om mod mig med undskyldende øjne.

"Undskyld Lewis, jeg vil bare have, at mine nærmeste har det godt," sagde han og smilede varmt til mig og jeg gengældte smilet, men hvor ville jeg dog ønske, at Mason var her og gav mig et varmt og trygt smil.

MASON FORD

Alle ved det populære bord snakkede med nogen. Eleanor sad og snakkede løs om alt muligt til mig, det havde hun gjort i den sidste halve times tid, hvor vi har haft pause, hun var så irriterende, men jeg prøvede at være flink, så jeg grinte med hende og smilede til hende. Jeg undlod for det meste at svare på noget af det hun siger, da jeg håbede på, at hun ikke havde mere at snakke om til sidst, men hun har åbenbart hele tiden noget at snakke om. Enten var det om hende selv, ellers var det om hende og jeg, eller også var det om noget helt andet.
Jeg sad og kiggede over på Lewis, han sad og smilede til ham Jordan fyren, faktisk sad de og smilede til hinanden, Lewis havde også en hånd på hans arm. Det lignede, at han var kommet sig over, at jeg ignorerede ham, faktisk ligner det, at han hellere vil have noget med ham Jordan, men måske skal det slet ikke være Lewis og jeg, måske er det meget bedre med Lewis og Jordan, jeg sukkede dybt.

"Mason!" sagde Eleanor og viftede med hænderne ind foran mine øjne, jeg så irriteret på hende.

"Hva?" sagde jeg, som om jeg var fuldstændig ligeglad, hvilket jeg egentlig også var.

"Hører du OVERHOVEDET efter?" sagde hun og skubbede sit hår væk fra ansigtet af, og kiggede væk.

"Omg altså!" sagde hun lavt, og var pigefornærmet, men det kunne jeg ikke tage mig af, jeg gider ikke høre på hendes ævl om hvor perfekt hun er og hvor perfekt hun synes det ville være, hvis jeg var kærester med hende.
Jeg vil ikke have hende, jeg vil være sammen med Lewis! Men jeg er bange for, at han falder for Jordan! Og siden bliver jeg også nødt til at tage hensyn til, at Lewis ikke må komme til skade.
Eleanor kiggede på mig, hun så at jeg kiggede over mod Lewis.

"Hvad er der galt med dig, Mason? Du mener ikke, at du er ved at falde for den fyr der, altså se ham lige! Hvis du endelig skal være bøsse, så gør det lige med pli! Omg altså.. Kan du huske før i tiden, der kunne vi snakke om ALT, og nu ignorerer du mig bare, betyder jeg overhovedet intet for dig, Mason? Mason! Hører du mig?" sagde hun og brokkede sig over mig. Jeg så koldt og ligeglad på hende.

"Vi har aldrig kunnet snakke sammen, Eleanor," svarede jeg og rejste mig op for at gå til den sidste time. Jeg hørte hende sige nogle lyde og fnisede svagt, jeg tror ikke hun vidste hvad hun skulle svare, og hun ventede nok på, at jeg kom tilbage for at sige undskyld, men det gjorde jeg ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...