Til døden os skiller (Eller længere endnu)

”Til døden os skiller, Signe, ikke sandt?”
”Og endnu længere, min skat, og endnu længere.”

Når ens mor drikker, ryger, horer på Istedgade og egentlig er fuldstændig ligeglad med en, og når man selv er dømt til at være et udskud, ikke bliver set af samfundet, fordi man går i de forkerte fodspor, så er livet ligepludselig ikke så indbydende længere. Dog kan alt det negative ændre sig, når man først møder kærligheden.

Signe er alt, hvad hun har bedt om, mere end man kunne drømme om, men Signe er tværtimod slet ikke det, som hendes mor vil tillade.
Deres kærlighed er noget unikt, men også så yderst unikt, at hendes mor vil gøre alt for at sætte en stopper for den.

9Likes
1Kommentarer
1014Visninger
AA

6. Epilog

Intet er som før, og intet vil blive som før.

Jeg er ikke længere hende, de engang kendte, eller mente de gjorde ved blot at sende mig et blik. Jeg er ikke hende de grinte hånende af.

Jeg er slet ikke nogen, men igen er jeg mere, end jeg nogensinde har været. 

Vi er sammen nu, foralvor, for altid, foruden folks mange formaninger, foruden at skulle lægge skjul på kærligheden, men vigtigst af alt, størst af alt, foruden min mor, der ønskede os død mere end noget andet. 

Jeg håber, at resultatet gjorde hende glad, tilfreds, for det er jeg blevet.

”Til døden os skiller, Signe, ikke sandt?”

”Og endnu længere, min skat, og endnu længere.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...