Stupid In Love <3

Vi kender vel alle kærligheden? Denne movella handler om mit liv. Mit kærlighedsliv. Jeg havde engang en kæreste, som kun var sammen med mig for at vinde et væddemål. Senere mødte jeg hans bedsteven, men selvom jeg i starten hadede ham – så udviklede jeg langsomt følelser for ham. Vi har nu været sammen i et år, både med op- og nedture – men vi klarede det altid sammen. Det er som en kærlighedsfilm, alt det drama der er skabt for at gøre filmen værd at se. Jeg er træt af at leve som i en film, jeg er træt af al dramaet. Jeg har brug for at få alle mine følelser ud omkring dette, og jeg håber I vil tage godt i mod mig. Virkelige navne vil ikke indgå.

4Likes
1Kommentarer
734Visninger
AA

9. Kapitel 8 <3

Da vi endelig havde fået vores overtøj af, gik vi ind til de andre. Jeg blev overrasket over, hvor mange der faktisk var der. Lucy tog pludselig fat i min arm og trak mig med hen til nogle af hendes veninder, så mens hun stod og snakkede med sine veninder, stod jeg bare og kiggede rundt. Jeg lignede sikkert en eller anden idiot, når jeg bare stod og kiggede rundt.

”Yo! Hva’ så?”, var der pludselig en, der sagde. Det gav et spjæt i mig, og jeg kiggede hurtigt til siden, hvor jeg fik øje på Jason, Nates bedste ven.
”Heeej..”, sagde jeg og trak i vokalen. Jeg havde aldrig rigtigt talt med ham, så det var lidt akavet. Gad vide hvad han ville, og hvorfor han pludselig snakkede til mig?

”Jeg har hørt hvad der er sket mellem dig og Nate. Altså, der er en grund til at han gjorde det..”, sagde han og satte sig i en af sofaerne. Jeg satte mig ved siden af ham og kiggede på ham. Han havde helt sikkert fået noget at drikke, for han var ikke helt sig selv.
”Og hvad er grunden så?”, spurgte jeg og kiggede underligt på ham.
”Jo, ser du, Nate kan godt lide at blive udfordret. Da Finn gav ham den udfordring, mente han det for sjov, men Nate insisterede på at ”fuldfører” den. Men helt ærligt, så slemt var det vel heller ikke?”, sagde han og kiggede på mig. Hvordan kunne han sige det?!

”Hvad?! Hvordan fuck kan du sige det?! Hvordan tror du det føles?! Jeg føler mig brugt og ignoreret! Din idiot! Hvordan kan du sige sådan noget?!”, råbte jeg af ham, mens tårerene langsomt kom frem i mine øjne. Jeg rejste mig op og gik væk fra ham.
”Sagde jeg noget forkert?”, nåede jeg lige at høre han sige, inden jeg gik hen til Lucy, som stod snakkede med nogle veninder. Urgh, hvor var han dog bare mega irriterende, og hvordan fuck kunne han sige sådan noget?! Han var da sød nok, da jeg mødte ham første gang, men det viste sig bare, at han var et lige så stort røvhul, som hans bedste ven.

”Hey! Hvorfor græder du?”, var der en der spurgte. Jeg kiggede op og fik øje på Lucy, der kiggede bekymret på mig. Hun lagde forsigtigt armen om mig og trak mig ind i et kram.
”Det er bare Jason”, sukkede jeg, hvorefter jeg trak mig ud af krammet og tørrende tårerene væk. Først nu havde jeg opdaget, at Lucys veninder stirrede på os.. Awkward!
”Hør.. Jeg tog dig med til den her fest, for at du skulle glemme alt det der shit, så hvis nogle af dem snakker til dig, så bare ignorere dem”, sagde hun og smilede opmuntrende til mig.
”Okay”, mumlede jeg. Hun smilte til mig og vendte sig så om, for at snakke med sine veninder igen. Så stod jeg her igen og lignede sikkert en idiot, der ikke vidste hvor hun skulle gøre af sig selv.

 

***
 

 

”Heeey! Hvad så?!”, råbte fyren, der stod på den lille scene, som jeg ikke engang vidste, var der. Lige nu befandt jeg mig i en af sofaerne og kedede mig. Lucy sad med sine veninder og snakkede, om hvad vidste jeg ikke, men jeg var egentlig også ligeglad.
”I dag har vi en gæst, der gerne vil synge en sang til en speciel pige. Han håber virkelig at hun er her i dag, og han ønsker virkelig at gøre det godt igen. Jeg vil ikke sige hvem det er, da vi har aftalt, at det skal være en overraskelse. Tag godt imod ham!”, sagde ham fyren og gik ned fra scenen.

Lyset gik ud oppe på scenen, men man kunne stadig se lidt. Jeg kunne se, at en skikkelse kom op på scenen, men hvem det var, vidste jeg dog ikke. Musikken gik i gang og lyset blev tændt oppe på scenen. Jeg havde nær tabt kæben, da jeg så, hvem det var der stod deroppe. Den fyr jeg ikke havde regnet med ville være her. Den fyr som havde såret mig dybt. Han stod på scenen og kiggede direkte på mig. Jeg kunne ikke fatte at det var Nate.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...