Stupid In Love <3

Vi kender vel alle kærligheden? Denne movella handler om mit liv. Mit kærlighedsliv. Jeg havde engang en kæreste, som kun var sammen med mig for at vinde et væddemål. Senere mødte jeg hans bedsteven, men selvom jeg i starten hadede ham – så udviklede jeg langsomt følelser for ham. Vi har nu været sammen i et år, både med op- og nedture – men vi klarede det altid sammen. Det er som en kærlighedsfilm, alt det drama der er skabt for at gøre filmen værd at se. Jeg er træt af at leve som i en film, jeg er træt af al dramaet. Jeg har brug for at få alle mine følelser ud omkring dette, og jeg håber I vil tage godt i mod mig. Virkelige navne vil ikke indgå.

4Likes
1Kommentarer
754Visninger
AA

7. Kapitel 6 <3

At blive vækket af en der blev ved med at råbe og skrige, var ikke den bedste måde at blive vækket på. Gad vide hvem der blev ved med at råbe sådan? Jeg rejste mig op og gik direkte hen til døren. Ligeglad med hvordan jeg så ud, gik jeg ud i stuen, hvor jeg fandt Lucy, Nate og Finn råbe af hinanden.

”Gider I ikke godt at dæmpe jer lidt? Der er faktisk nogen, der stadig prøver at sove her!”, råbte jeg for at overdøve dem. De stoppede med det samme og kiggede så på mig.
”Tak”, sagde jeg og gik derefter ind og lagde mig i sengen igen. Lidt efter kunne jeg mærke en sætte sig i sengen. Personen tog fat i dynen og hev det lige så stille ned, så man kunne se mit ansigt. Jeg åbnede øjnene og fik øje på Nate. Hvorfor skulle det lige være ham? Kunne det ikke have været en anden en?

”Hvad?”, sagde jeg træt. Man får da heller aldrig lov til at sove i det her hus.
”Hørte du hvad vi sagde?”, spurgte Nate og kiggede lidt nervøst på mig. Hvad fanden talte han om? Og hvorfor kiggede han nervøst på mig?
”Sagde? Nærmere råbte. Og hvad I ”snakkede” om rager mig en skid!”, sagde jeg surt og trak dynen op over mit hoved igen. Jeg kunne høre Nate sukke, men jeg vidste ikke hvorfor? Gad vide om Lucy havde fortalt dem, at jeg vidste det med væddemålet? Hmm..

”Lucy fortalte os, at du havde fundet ud af det”, sagde han. Whaaat?! Tankelæser man..
”Hmm..”, sagde jeg, hvis man altså kan sige det?
”Det var ikke meningen, at du skulle finde ud af det på den her måde”, sagde han trist. Som om han var ked af det. Det var sikkert bare skuespil.
”Hvordan fuck skulle jeg så finde ud af det? Jeg fatter ikke, at du kunne finde på sådan noget! Det ligner dig ikke, men måske kender jeg bare ikke den rigtige Nate? Jeg gider dig ikke mere! Fuck af med dig!”, råbte jeg af ham, mens tårerene løb ned af mine kinder. Jeg rejste mig op og skubbede ham ud af værelset, hvorefter jeg lukkede og låste døren. Langsomt gled jeg ned af døren og lænede mig op af den, mens tårerene strømmede ned af mine kinder.

”.. Skrid med dig!”, kunne jeg høre Lucy råbe, men af hvem vidste jeg ikke, og jeg var egentlig også ligeglad. Lidt efter var der en der bankede på døren.
”Stella? Luk lige op”, sagde Lucy. Jeg rejste mig og låste døren op, hvorefter jeg satte mig i sengen. Lucy åbnede stille døren og stak hovedet ind. Da hun så mig sidde i sengen med tårerene strømmende ned af mine kinder, gik hun hurtigt over til mig og lagde armen om mig.

”Er du okay?”, spurgte hun. Jeg rystede på hovedet og vred mig ud af hendes arme, hvorefter jeg lagde mig i sengen. Lige nu havde jeg bare mest lyst til at sove, så det gjorde jeg. Lidt efter kunne jeg mærke en sætte sig ved siden af mig.
”Godnat Stella”, var der en der sagde, og det var det sidste, jeg hørte, før jeg faldt i søvn.

 

***

 

”Stella? Vågn op”, var der, en der sagde og ruskede i mig. Jeg vendte mig irriteret om og kiggede direkte på Lucy. Hun gav mig et smil og satte sig på sengen.
”Hvordan har du det?”, spurgte hun og lagde sig ved siden af mig.
”Af helvede til!”, sagde jeg og begravede mit hoved i puden.
”Nåh, men jeg kom egentlig kun for at sige, at vi skulle spise aftensmad nu”, hørte jeg hende sige. Jeg løftede hovedet og kiggede søvnigt på hende.
”Jeg er ikke sulten”, sagde jeg. Jeg tror at Lucy faldt eller sådan noget, for lidt efter jeg havde sagt det, lød der et brag.

”Whaat?! Er du syg eller sådan noget?! Du er ikke sulten?! Hvem er du og hvor har du gjort af min madglade kusine?!”, råbte hun chokkeret.
”Hmm.. Jeg vil bare gerne sove”, mumlede jeg og trak dynen over mit hoved. Lidt efter kunne jeg høre døren lukke, så Lucy var nok gået ud. Endelig fred!..

”Stella?”, var der pludselig en stemme, der sagde. What the fuck? Jeg vendte mig om og trak dynen ned, hvor jeg så fik øje på Finn, som sad på Lucys skrivebord.
”Hvad vil du?”, spurgte jeg vredt. Helt ærligt, hvad ville han nu?!
”Det var ikke meningen, at du skulle finde ud af det på den her måde”, sagde han og kiggede ned. Whaat?! Underligt..
”Sjovt.. Det sagde Nate også tidligere i dag”, sagde jeg koldt.
”Oh..”, var det eneste han sagde, men hvad skulle han ellers sige?
”Men hvis jeg ikke skulle have fundet ud af det på den her måde, hvordan fuck havde du så forestillet dig, at jeg skulle finde ud af det? Hvorfor fuck lavede I egentlig det her væddemål?”, spurgte jeg stille, da jeg var alt for træt. Hvis jeg ikke havde været så træt, havde jeg nok flippet ud, og hvad jeg har fået at vide, var det ikke noget kønt syn.
”Jeg.. Jeg.. Jeg ved det ikke”, stammede han og rejste sig så op fra skrivebordet. Han gik hen til sengen og satte sig ved siden af mig.

”Kan du ikke bare gå? Og lad mig nu være i fred!”, sagde jeg og vendte mig om, hvorefter jeg trak dynen op over mit hoved. Jeg hørte ham sukke, og lidt efter kunne jeg hører døren lukke. Jeg sukkede tungt og prøvede at sove, men kunne ikke, da jeg blev ved med at tænke på Nate. Bare tanken om ham fik tårerene frem i mine øjne, og jeg tørrerede hurtigt tårerene væk, men der blev ved med at komme flere, så jeg opgav det, og før jeg vidste af det, havde jeg grædt mig selv i søvne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...