Stupid In Love <3

Vi kender vel alle kærligheden? Denne movella handler om mit liv. Mit kærlighedsliv. Jeg havde engang en kæreste, som kun var sammen med mig for at vinde et væddemål. Senere mødte jeg hans bedsteven, men selvom jeg i starten hadede ham – så udviklede jeg langsomt følelser for ham. Vi har nu været sammen i et år, både med op- og nedture – men vi klarede det altid sammen. Det er som en kærlighedsfilm, alt det drama der er skabt for at gøre filmen værd at se. Jeg er træt af at leve som i en film, jeg er træt af al dramaet. Jeg har brug for at få alle mine følelser ud omkring dette, og jeg håber I vil tage godt i mod mig. Virkelige navne vil ikke indgå.

4Likes
1Kommentarer
724Visninger
AA

5. Kapitel 4 <3

”Stella? Sover du stadig?”, var der en, der hviskede. Gad vide hvad klokken var? Stille rykkede jeg på mig, og kom med en underlig lyd. Jeg gad virkelig ikke op, nu hvor jeg lå så godt. Jeg kom så pludselig i tanke om, at jeg kun havde undertøj på og slog øjnene op med det samme. Det første jeg fik øje på, var en ret lækker overkrop. Underligt.
”Stella?”, hviskede personen igen. Stille kiggede jeg op og fik så øje på Nate.
”Ja?”, sagde jeg og kiggede ham direkte i øjnene. Han smilede til mig og træk mig ind til sig. Stille puttede jeg mig ind til ham og lukkede øjnene.
”Sovet godt?”, spurgte han. Et smil plantede sig på mine læber.
”Ja. Hvad med dig?”, sagde jeg og kiggede derefter op på ham.
”Jeg har sovet fint”, svarede han og smilede til mig. Han så virkelig nuttet ud med morgenhår, men nu hvor jeg tænker over det, hvorfor ser drenge så altid nuttede ud med morgenhår, når piger bare ligner noget katten har slæbt ind? Jeg vil altså også se nuttet ud med morgenhår! Uden at tænke over det rejste jeg mig op og gik derefter hen til det spejl, som Finn havde hængende på sin væg ved siden af sengen. Jeg stillede mig foran spejlet og fik et chok, da jeg så mit spejlbillede. Mit hår lignede jo lort! Langsomt førte jeg min hånd op til mit hår og kørte den forsigtigt igennem det. Mit hår så lidt bedre ud nu. Nu hvor vi snakker om mit hår, så overvejer jeg faktisk at farve det, eller måske få dip dye. Det kunne være ret fedt.
”Hvad laver du?”, var det en der grinte. Det måtte jo så være Nate, da vi var de eneste i værelset. Jeg satte mig på sengen og tog så min mobil, der lå på skrivebordet. Klokken var sgu kun syv! Jeg lagde min mobil på skrivebordet igen, og lagde mig så under dynen igen.
”Jeg sover”, sagde jeg. Jeg vendte mig om og træk dynen over hovedet, så der blev helt mørk. Pludselig kunne jeg mærke en kold hånd på min mave, og jeg vendte mig halvt om med et sæt.
”Easy! Det er bare mig”, sagde Nate. Stille smilede jeg til ham og vendte mig helt om, så jeg lå med fronten mod ham. Jeg lukkede øjnene og lidt efter faldt jeg i søvn.

 

***

 

”Finn! Kom her din fucking idiot!” skreg jeg, mens jeg jagtede ham rundt i huset. Den idiot havde sgu hældt vand på mig, mens jeg lå og sov, så der skulle hævnes. Desuden havde jeg glemt alt om den plan, Lucy og jeg havde om at hævne os på dem, når de sov, men det var sådan set lige meget nu.

”Av for helvede!”, råbte jeg, da en smerte skød gennem min fod. Uden jeg havde lagt mærke til det, havde jeg slået min fod ind i dørkarmen på vej ind i stuen. Jeg tog fat om min fod og hoppede så hen mod sofaen, hvor jeg satte mig. Min fod var blevet rød! Av!
Som den søde fætter Finn nu var, lå han på gulvet og græd af grin, af mig. Sikke en sød fætter jeg har mig hva’? Mærk ironien..
”Finn! Det er altså ikke sjovt! Det gør faktisk meget ondt!”, råbte jeg surt af ham og som jeg burde ha’ forudset, grinede han bare endnu mere.

”Hvad sker der her?”, spurgte Nate, som lige var trådt ind i stuen. Han så ret forvirret ud, men det var jo forståeligt. Altså hvad ville I ikke tænke, hvis I kom ind i en stue, hvor der lå en dreng på gulvet og ligefrem græd af grin, mens der sad en pige i sofaen, der havde taget fat som sin fod, mens hun pustede på det?

”Stella jagtede Finn rundt i huset, som du jo ved, også slog hun pludselig sin fod ind i dørkarmen, og det flækkede Finn så af grin over”, sagde Lucy, som om hun havde været til stede hele tiden. Hun havde faktisk været inde på sit værelse i al den tid, men hun kender os vidst alt for godt. Hun rystede opgivende på hovedet af os og gik derefter ind på sit værelse igen. Nate havde fået hjulpet Finn op på benene igen og sad nu ved siden af mig.

”Er du okay?”, spurgte han bekymret. Sødt! Han var bekymret!
”Nej! Det gør ondt!”, klynkede jeg, og holdte om min fod. Han kiggede på min fod og gik derefter ud af stuen. Hvor han gik hen, havde jeg ingen anelse om, men han kom i hvert fald tilbage med en ispose, så jeg regnede med, at han var gået ud i køknet. Han lagde en pude på sofabordet og placerede derefter min fod oven på den, hvorefter han så lagde isposen oven på min fod.
”Tak”, sagde jeg og smilede til ham. Han gengældte mit smil og satte sig så ved siden af mig. Finn havde midlertidigt sat sig i lænestolen og sad nu og så fjernsyn. Der var en dejlig stilhed, men selvfølgelig skulle Finn ødelægge den.

”Jeg keder mig! Hvad skal vi lave?”, sukkede han. Jeg skulle til at svare ham, hvis ikke Nate havde kommet mig i forkøbet.
”Hvis du keder dig så meget, så find dog selv på noget at lave”, sagde han og lukkede sine øjne. Tankelæser..
”Jeg finder sikkert på noget at lave”, sagde Finn og gik så ud af stuen. Nate sukkede højlydt og lagde så fødderne på sofabordet. Han lød virkelig, som en der var træt af Finn, men jeg kan nu godt forstå ham. Finn kan være mega irriterende og belastende nogen gange, og andre gange er han helt vildt sød og en man bare kan snakke om alt med, men det vil sikkert forandre sig med tiden. Det håber jeg i hvert fald.

 

***

 

”Nåh, men vi ses vel en anden gang”, sagde Nate og gav mig et kram. Jeg var virkelig blevet gode venner med ham, og jeg fandt ud af, at vi havde mange ting tilfælles.
”Ja, det gør vi vel”, sagde jeg og gengældte hans kram. Det havde været en sjov weekend, men nu kom vi til det, som jeg allermindst ville. Jeg skulle hjem, og det orkede jeg virkelig ikke. Jeg ville hellere blive hos dem. Det var meget sjovere, og her havde jeg Finn, som jeg kunne lave jokes med.

”Inden du tager af sted, kan jeg så ikke lige få dit nummer?”, spurgte Nate, efter vi havde trukket os ud af krammet.
”Jo, selvfølgelig kan du det”, sagde jeg og fik stukket hans mobil i hånden. Jeg tastede mit nummer ind og gemte det.
”Så! Nu har du mit nummer!”, sagde jeg og gav ham et smil. Jeg fik sagt farvel til Finn og Lucy, og satte mig så ind i bilen til min far. Da vi begyndte at køre, stod Finn og vinkede som en sindssyg. Jeg grinede af ham og satte mig så ordenligt i sædet. Det havde været en virkelig sjov weekend, og jeg var sikker på, at jeg nok skulle få et godt venskab med Nate.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...