Stupid In Love <3

Vi kender vel alle kærligheden? Denne movella handler om mit liv. Mit kærlighedsliv. Jeg havde engang en kæreste, som kun var sammen med mig for at vinde et væddemål. Senere mødte jeg hans bedsteven, men selvom jeg i starten hadede ham – så udviklede jeg langsomt følelser for ham. Vi har nu været sammen i et år, både med op- og nedture – men vi klarede det altid sammen. Det er som en kærlighedsfilm, alt det drama der er skabt for at gøre filmen værd at se. Jeg er træt af at leve som i en film, jeg er træt af al dramaet. Jeg har brug for at få alle mine følelser ud omkring dette, og jeg håber I vil tage godt i mod mig. Virkelige navne vil ikke indgå.

4Likes
1Kommentarer
722Visninger
AA

3. Kapitel 2 <3

Der var nu gået et par dage, siden jeg var sammen med Finn og Nate. Jeg lå i sengen og lavede lektier, men det var ret svært, da jeg blev ved med at tænke på Finn og Nates samtale. Mente Nate det, han sagde? Hvorfor ville han invitere mig ud? Kunne han lide mig? Tjah, han var da ikke helt grim. Faktisk var han ret lækker. Brunt hår, som var sat op med voks, dejlige brune øjne og ikke mindst det søde smil. Mens jeg lå og tænkte på Nate, ringede min mobil pludselig.
”Hey! Hva’ så?”, sagde jeg, da jeg kunne se på displayet, at det var Lucy, min kusine.
”Hey Stella! Hvad siger du til, at vi holder en tøseaften i morgen aften? Bare os to?”, spurgte Lucy. Tjah, det kunne jeg vel godt, da det var en fredag.
”Det kan vi da godt! Jeg kommer i morgen eftermiddag!”, sagde jeg.
”Okay, så ses vi i morgen!”, sagde Lucy, og lagde på inden jeg noget at sige noget. Det er så typisk hende at gøre det.
Nåh, tilbage til lektierne. Faktisk så orkede jeg ikke at lave dem, så jeg lagde dem på mit skrivebord og lagde mig derefter i sengen igen og stirrede op i loftet. Jeg lukkede mine øjne og faldt i søvn efter lidt tid.

 

***

 

”Hey!”, sagde Lucy, da jeg trådte ind af døren. Hurtigt havde hun lagt armene om mig og trukket mig ind i et kram. Jeg prøvede at ligge mine arme om hende, så godt jeg nu kunne med overtøj på og en taske hængende på min skulder.
”Hey! Lang tid siden!”, sagde jeg. Det var virkelig godt at se hende, da vi ikke havde set hinanden i evigheder. Stille træk jeg mig ud af krammet og tog så mit overtøj af og hængte det op på knagen, hvorefter jeg så gik ind på Lucys værelse for at stille min taske.
”Stella!”, hørte jeg en skrige mit navn? Stille gik jeg ud i stuen, hvor jeg fandt Finn liggende på gulvet, mens han grinte. Bliver den dreng bare mere mærkelig for hver dag, der går, eller er det bare mig? Det spørgsmål får jeg sikkert aldrig svar på.
”Finn, din tosse! Hvad fanden har du givet han Lucy?!”, råbte jeg.
”Jeg sagde jo, at du ikke skulle drikke al den cola, men lytter du? Nej! Det gør du aldrig!”, hørte jeg Lucy råbe ude fra køknet af, tror jeg? Nogle gange så fatter jeg virkelig ikke, at de to kan være søskende.
”Finn, for helvede! Flyt dig fra mit ben!”, sagde jeg grinende. Jeg havde desværre ikke bemærket at Finn havde kravlet hen til mig og krammede mit ben. Man skulle næsten tro, at han var fuld, når han opførte sig sådan.
”Nej!”, sagde han stædigt og gnubbede din kind op af mit ben, mens jeg bare stod og kiggede underligt på ham. Og jeg som troede, at min far var mærkelig.
”Yo!”, sagde en stemme. Jeg kiggede op og så Nate og nogle andre drenge.
”Hej!”, sagde jeg, mens jeg prøvede at ryste Finn af mig.
”Hvad sker der?”, spurgte en af drengene, mens de alle sammen grinede. Ja, grin I bare! Vær dog glad for at han ikke sidder og krammer jeres ben.
”Gider I lige? Jeg kunne altså godt bruge noget hjælp her!”, sagde jeg. Kun en af drengene kom over for at hjælpe, mens de andre stod og grinede. Drengen, som jeg ikke havde nogen anelse om hvad hed, prikkede Finn i siden. Hurtigt havde Finn fjernet sig fra mit ben, og jeg faldt bagover, fordi jeg havde stået og prøvet at trække mit ben til mig. Heldigvis blev jeg grebet, af hvem vidste jeg dog ikke, men da jeg kiggede op, fik jeg øje på Nate. Jeg smilede som tak og rejste mig hurtigt op, så jeg kunne komme ud i køknet til min kusine.
”Jeg fatter stadig ikke, at I er i familie”, sagde jeg til Lucy, da jeg endelig nåede ud i køknet. Jeg kunne stadig hører drengene grine i stuen, men de kunne godt vente sig. Jeg skulle nok få min hævn!
”Tro mig! Det gør jeg heller ikke!”, sagde Lucy, og tog en chips pose. Vi havde alle snacksne klar, så nu manglede vi bare at komme ind på værelset. Vi tog bakkerne med snacks og tog dem med ind på værelset. Nu skal der holdes tøseaften!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...