To cry soundless [Harry styles fanfic]

"han lærte mig at græde lydløst"
Gemma blev misbrugt af sin far helt fra dengang hun var en lille pige.
Hendes liv brød sammen. Hun kunne ikke mere. Hun forlod brigthon og drog mod London for at leve et normalt liv men hvad sker der når hendes far dukker op igen? Hvad sker der når Gemma bliver bortført af sin egen far?
Vil smerten der har ligget begravet i hendes hjerte gro op igen?
Vil Gemma opleve alt det som hun ikke ønskede skulle ske for hende igen
Vil Harry redde Gemmas smerte eller vil Gemma redde sig selv?

Fandom-One direction

70Likes
116Kommentarer
10944Visninger
AA

7. She is gone

Tobys Synsvinkel

”Toby?” Jeg kunne næsten ikke høre hvem det var men det slog mig at det var Harry. Han stemme knækkede, han lød deprimeret. Han burde fandme også lyde deprimeret han droppede mig jo forhelvede bare fra den ene dag til den anden, pludselig snakkede vi ikke sammen. Gemma og ham har åbenbart for travlt til deres ven og vi snakker bedste ven. ”Harry?” Han sagde ikke noget i lang tid, det var som om at han havde lagt på men jeg kunne høre hans små pust inde i røret. ”Snak til mig Harry og hvis du ringer for at undskylde så er det okay, jeg tager i mod-” Jeg blev afbrudt af en Harry der lød vred. Hvorfor skulle han være vred på mig? Jeg burde være den vrede her. ”Forhelvede Toby. Undskyld okay men jeg ringer fordi Gemma er fucking væk.” Gemma. Væk? De to ord passede bare slet ikke sammen i en sætning. Gemma er den forsigtige type, det har hun altid været hun bliver ikke bare væk fra den ene dag til den anden! ”Hvad taler du om?” Min kærlighed til Gemma har altid været stor, jeg har haft mine øjeblikke hvor jeg ville ønske hun var min men nej, sådan har det aldrig været selvom det ikke ville gøre noget men det ville det for Gemma. Gemma mødte Harry og så var min chance ikke til stede mere, der var vel en lille chance var der ikke?

Flashback
Hun sad med sine ben krydsede, hendes røde læber, hendes æblekinder man fik lyst til at bide i og hendes øjne, de øjne der gjorde mit hjerte til en flydende chokolade hjerte. Hun havde en bog i hånden Tranedansen En novelle om en ung pige, Mellissa som solgte sin egen krop for pengenes skyld. Hun var den smukkeste på årgangen alle fyrene elskede hende. Gemma sælger ikke sig selv, hun har aldrig solgt sig selv, hendes smukke ydre, hendes smukke indre har alle jeg har kendt altid elskede. ”Den er så god Toby du burde læse den.” Jeg gik hen og satte mig ved siden af hende i den bløde sofa. ”Ha-Ha mig læse. Gemma du må have slugt din morgenmad forkert.” Jeg klappede hende på låret. Hendes øjne forførte mig endnu engang. ”Jeg siger det også bare lille per.” Lille per kaldte hun mig altid fordi jeg åbenbart var lille og lignede en per eller var jeg pæreformede? Jeg tror bare jeg dropper min analyse af det navn. ”Det sgu i orden Baby.” Hun trak på smilebåndet og lavede et hysterisk grin. ”Baby? Toby baby?” Ja Gemma du er en baby og faktisk må du gerne blive min baby. ”Ja altså det var bare fordi at øh-” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige jeg var forvirret, det var som om at hendes læber talte til mig.

Jeg pressede mine læber mod hendes, jeg holdte dem der et stykke tid indtil at jeg blev skubbede væk. Bogen ramte min skulder. Hun holdte sin lille hånd for sin mund. ”undskyld.” Hendes stemme knækkede og tårerne røg ned af kinderne på hende. Hun blev virkelig let følelsesmæssigt brudt hver gang man gør noget seksuelt eller flirtende mod hende. Der må gemme sig en masse bag de hassel brune øjne.

Gemmas synsvinkel

Hans læber pressede sig mod mine, min krop gjorde ondt, jeg kunne ikke, kysset mindede mig om min far, det mindede mig alt for meget om min fortid som jeg ikke var klar til at lægge på hylden endnu. Jeg skubbede ham væk og slog ham på skulderen med min bog. Jeg kunne mærke tårerne presse på, jeg tog min hånd op for min mund. ”Undskyld.” Jeg knækkede i mens at mine tårer ramte mine kinder. Min fortid gjorde alt for ondt, det var kun et år siden jeg forlod Brighton og jeg blev stadig hjemsøgt af min far hver eneste dag i mine drømme. Jeg så ham på gadehjørnerne. Jeg så ham ude foran min lejlighed. Jeg så ham stadig hver eneste dag. Jeg så syner, heldigvis intet ægte.
Flashback færdigt.

Tobys synsvinkel

”Jeg taler om at Gemma er væk Toby.” Harry hulkede, voldsommere end jeg nogen sinde før har oplevet, faktisk tror jeg aldrig at jeg har oplevet Harry græde, måske dengang at ham og hans band brød op. ”Hvor er du Toby?” Jeg var stille, jeg havde svært ved at finde ordene. ”hjemme.” Jeg kig hen og kiggede ud af vinduet, en pige der lignede Gemma kom løbende nede foran, tænk at man kan se de dummeste syner nogle gange og så lige når jeg snakkede med Harry om hende. ”Jeg kommer over og fortæller dig alt.” Han lagde på før jeg nået at give ham tilladelsen men nej, nej Harry syntes åbenbart ikke at han burde få have en tilladelse. Der gik ikke længe før at det bankede på min dør, tænk at Harry banker på. Jeg gik ud for at åbne. Jeg åbnede døren og blev mødt af et forfærdeligt syn.

Jeg ved godt at det her kapitel på ingen måde er langt men jeg ville gerne give jer noget nyt så i ikke skal vente så længe, jeg ved godt kapitlet ikke er vildt spænende men det kommer det lover jeg jer!
Btw massive thank you! jeg har haft den her Movella i hvad 5 dage? og allerede 32 favoritlister det er så fedt. Jeg ligger også på nummer 4 i mest populæreste denne uge og på side 3 i populæreste den her måned. WOW Uden jeg havde det her aldrig sket!
I er fantastiske! Bliv ved med at kommenter, favoritsere og like. jo mere af det jo flere kapitler
Elsker jer!
Tusind tak for det hele allerede!
// Lizzi_1

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...