To cry soundless [Harry styles fanfic]

"han lærte mig at græde lydløst"
Gemma blev misbrugt af sin far helt fra dengang hun var en lille pige.
Hendes liv brød sammen. Hun kunne ikke mere. Hun forlod brigthon og drog mod London for at leve et normalt liv men hvad sker der når hendes far dukker op igen? Hvad sker der når Gemma bliver bortført af sin egen far?
Vil smerten der har ligget begravet i hendes hjerte gro op igen?
Vil Gemma opleve alt det som hun ikke ønskede skulle ske for hende igen
Vil Harry redde Gemmas smerte eller vil Gemma redde sig selv?

Fandom-One direction

70Likes
116Kommentarer
11058Visninger
AA

13. Imagined it as a dream

Gemmas synsvinkel

Min sidste aften som Gemma Holdaway skal fejres, eller skal den? Jeg ved det ikke, jeg er i tvivl om jeg overhovedet skal skifte udseende om jeg overhovedet skal tage på et eventyr mod Paris, alt jeg ved lige nu er at jeg er på vej mod værelse 309, Liam Paynes hotelværelse. Tankerne borede sig ind i mit hoved, borede sig igennem alt det der bankede, alt det der fortalte mig Gemma blev væk, gå tilbage Jeg valgte at ignorere det. Min hånd bankede hårdt men stille på døren. ”Hej Gemma.” Liam åbnede døren, blikket jeg blev mødt med var stift, et stift og dødt blik, hvad fanden var Liam på? Jeg mener siden One Direction har han åbenlyst ikke været sig selv, han har åbenlyst forandret sig, hans øjne lyser ikke, hans stemme matcher ikke den gamle, hans glæde hvor er den? Væk, langt væk i de hindsides verden, den verden ingen kender til. ”Liam.” Jeg smilede, han trak mig ind i et kram. ”Kom ind.” han blinkede mod mig, ikke et blink der gjorde mig usikker men et blik der gjorde mig sikker på at det her var helt okay. Hans værelse var beskidt, her lugtede af lort for at sige det mildt, her ryddet men det der gjorde mest indtryk på mig var de piller der lå indpakkede på skrivebordet, jeg satte mig på sengen, hænderne under mine lår, den stilling jeg vælger at sidde i når jeg virkelig ikke har nogle anelse om hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg havde sådan en urimelig lyst til at spørge ind til pillerne, jeg lader det ligge, hans liv, hans valg. Han satte sig lidt overfor mig på en sofa, hans smil var for længst fregnede fra hans glædesløse ansigt. ”Er du okay?” hvad skulle jeg sige? Det er ikke fordi jeg har kendt ham særlig længe, det er ikke fordi at jeg er galant og ved præcis hvad jeg skal sige til ham, overhovedet ikke, faktisk præcis det omvendte. ”Nej.” Hans blik stirrede mod mig, en tårer formede sig i hans øjenkrog. Jeg gik hen mod ham. ”Fortæl mig det? Jeg ved godt vi ikke kender hinanden men hvad er det man siger-” Liam grinede og afbrød mig. ”Fremmede er ens bedstevenner.” Præcis. Han smilede mod mig og begyndte at snakke løs, jeg lyttede, jeg lyttede kun. ”De gik alle sammen, til sidst var der intet One Direction tilbage, til sidst var jeg ikke mig selv, jeg er ikke Liam fra One Direction mere jeg ved ikke engang selv hvem jeg er.”

Liams flashback
Mine ben føltes som ren gelé, min krop var parat til at bukke under. ”Liam har du mere?” Elenas blik mod mit i et akavet øjeblik. ”Nej jeg skal hjem.” Jeg vendte mig om, jeg mærkede en hånd ramme min skulder. ”Hallo Liam jeg har fucking brug for coke forstår du eller skal det skæres ud i pap?” Hun var liderlig efter coke, i stedet var jeg liderlig for at komme hjem. Jeg valgte ikke at svare jeg gik bare. Bag mig lød hendes råb. ”Fuck dig Liam, Fuck dig.” Jeg gik hjem, gik hele vejen hjem selvom jeg udmærket godt vidste at turen var lang. For et år siden præcis den her dato 5-5 var jeg sammen med Harry, Niall, Louis og Zayn, vi øvede, præcis som vi altid gjorde, vi havde det sjovt, vi grinede præcis som vi altid gjorde, vi snakkede om vores fremtid, snakkede om at om 20 år var vi sgu stadig sammen, vi lavede stadig det der betød aller mest for os men her er jeg Liam James Payne midt ude i mørket alene, uden mine drenge, uden min drøm, uden min musik og uden en fremtid som om 20 år omhandler at jeg er på tour med dem jeg elsker, dem jeg elskede. Jeg stoppede op, kiggede ned af mig selv, kiggede op mod skyerne, op mod stjernerne, jeg forstillede mig at alt det her var en drøm, forstillede mig at jeg var på vej hen til studiet for at indspille en ny fantastisk sang som igen bragte os sammen, forstillede mig at når jeg kom derhen ville Niall stå med en pizza i hånden og komme smaskende mod mig ind i et kram, forstillede mig at Zayn snakkede om hvor stort hans hår var i dag og hvor meget han ville ønske han kunne have brugt flere minutter på det, forstillede mig at Louis spiste gulerødder i mens at han hoppede op og ned af Harry, Forstillede mig at Harry snakkede om hans nye fede boots som jeg selvfølgelig måtte låne hvis det fristede men desværre, det her var kun en urealistisk drøm. Jeg bukkede under, jeg ramte den våde jord med mit hoved, min puls steg, noget hvidt boblende stæs ramte jorden i det at mine øjne lukkede i.
Flashback færdigt.

”Jeg var så tæt på Gemma, jeg var så fucking tæt på.” Lyden af hans stemme der knækkede, hans historie fandt igen tårerne frem på mit ansigt, jeg var lydløs, jeg græd ikke som sådan, jeg sad kun med tårerne rundt om mine blodrøde øjne. ”Undskyld.” Hans stemme knækkede igen. ”Du skal altså ikke undskyld Liam.” Jeg krammede ham, jeg havde for alvor lige lært Liam at kende, jeg var for alvor inviteret ind i hans liv. ”Hvad med dig, hvad gemmer du på?” Han kiggede dybt ind i mine øjne. ”Intet lige så spændene som dig.” Jeg grinte, men inderst inde græd jeg, jeg lyver men kun for at beskytte mig selv, måske Liam kan være en person i mit nye jeg, i mit nye liv bare indtil jeg flytter til Paris, jeg har hellere slet ikke lyst til at sidde her og fortælle min historie, ikke nu, det kan jeg ikke klare, måske senere hen. Han tog en hånd op til min kind og tørrede mine våde tårer væk. ”Hvad med en drink? Jeg giver.” Jeg smilede mod ham. ”Jo tak.” En drink kan vel ikke skade noget.

Harrys synsvinkel

Jeg var ikke i tvivl om hvem der stod foran mig, jeg var ikke i tvivl. ”Hej Harry.” Hans stemme lød forfærdelig i mine øre. ”Fuck dig.” Jeg gik tæt på ham, jeg så Gemma i hans øjne, i hendes fars øjne, ham der havde ødelagt hende gang på gang, ham der har påført hende smerte gang på gang. ”Jeg er kommet for at lave en aftale med dig.” Hans stemme var rusten. Jeg rakte en hånd op i vejret, klar til at slå til. ”Lede svin.” Jeg ramte hans kind i et hårdt slag, uden at tænke mig videre over det slog jeg igen, hårdere end før. Før jeg vidste det lå jeg på gulvet, handlingen drejede 360 grader, nu var det ham der havde fat i mig, ham der havde kontrollen. ”Pas på Harry.” Han mig et slag i hovedet, et afgørende slag det slog mig omkuld, mit hoved trippede tilbage i gulvet, jeg ramte hårdt trægulvet, mine øjne flimrede, den sorte men dybe stilhed ramte mig i et og der lå jeg væk i mine egne tanker væk i slaget.

”Harry?” Gemma? Er det Gemma? ”Gemma hvor er du?” lyset fra himlen overtog mørket. Lyden af brusende bølger ramte mine øre. Duften af saltvand. Duften af sommer forskønnet min næse. Synet af Gemma der hoppede rundt i bølgerne tog mig med storm. ”Harry hvor er du dum, jeg er lige her, kom i vandet med mig din bangebuks please?” Hendes smil formede sig i horisonten, jeg rejste mig op. Stranden var stille, der var kun os, kun os. Jeg gik tæt på, jeg gik mod hende, trak hende ind i et kram. ”Jeg elsker dig.” Hendes krøllede hår ramte min ryg i krammet, hendes kys ramte min kolde krop og varmede den 180 grader op. ”Jeg elsker også dig Harry.” Hun smilede mod mig og tøvede ikke da hun pressede sine læber mod mine. Jeg lukkede øjnene og følte endnu hendes læber mod mine. Jeg trak dem væk, jeg åbnede mine øjne, jeg forventede hendes øjne mod mine, jeg forventende hendes smil mod mit men jeg kiggede direkte ind i havets blå øjne, her var ingen Gemma, her var ingen, jeg var alene.

 

Dam, dam! Hvad tror i der sker nu? :o
Kommenter jeres ideer eller hvad i syntes kunne være fedt, har selvfølgelig selv en ide men vil gerne høre jeres ideer!

//
Beths playground

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...