To cry soundless [Harry styles fanfic]

"han lærte mig at græde lydløst"
Gemma blev misbrugt af sin far helt fra dengang hun var en lille pige.
Hendes liv brød sammen. Hun kunne ikke mere. Hun forlod brigthon og drog mod London for at leve et normalt liv men hvad sker der når hendes far dukker op igen? Hvad sker der når Gemma bliver bortført af sin egen far?
Vil smerten der har ligget begravet i hendes hjerte gro op igen?
Vil Gemma opleve alt det som hun ikke ønskede skulle ske for hende igen
Vil Harry redde Gemmas smerte eller vil Gemma redde sig selv?

Fandom-One direction

70Likes
116Kommentarer
10924Visninger
AA

10. i'll save him

Tobys Synsvinkel

Mine tanker fløj rundt. Tankerne omkring Gemma. Tankerne omkring Harry. Fuck det hele er bare noget lort, jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dem begge, jeg forstår fandme heller ikke hvorfor Gemma bare skrider, det er underligt. Mystisk. Jeg trak min mobil op af lommen, en besked fra Gemma.

Hej Toby, jeg har det godt, jeg sidder i et tog lige nu. Jeg ringer senere og fortæller hvor jeg er. Gemma x

Hun var væk, forhåbentligt ikke for altid.

Hej Gemma. Det var godt. Jeg glæder mig til at du ringer. Ses Toby x

Jeg smed telefonen fra mig og besluttede mig for at se nogle gamle klip med Harry, Gemma og mig i Ibiza sidste år. Jeg satte klar i sofaen og tændte på play. Harry der rækker tunge. Gemma der slår Harry på låret. Mig der nyder at se dem glade.

Flashback
”Er det ikke, er du ikke Harry styles.” Jeg begyndte så stille at flække af grin, i mens den yderst velformede pige kiggede ondt på mig. ”Jo det er mig, du må undskylde min ven, han er ikke helt normal.” Harry slog mig på brystede. Gemma lå og slikkede sol, hendes øjne var lukkede, jeg går ud fra at hun var faldet i søvn. ”Vildt fedt at møde dig.” Pigen smilede som om hun lige havde vundet i lotto. ”I lige måde, det er fedt at se at man stadig har nogen fans tilbage.” Harry krammede pigen og tog et enkelt billede med hende, det er faktisk ikke første gang at pigerne stadig henvender sig til Harry, han ligner jo også præcis den samme Harry som den Harry der gik i opløsning med sit band for nogle år tilbage. Harry gik tæt på mig og hviskede stille ind i mit øre. ”Tag min vandflaske og hæld noget vand fra poolen ned i, vi hælder det på Gemma hun rejser sig op og jeg tager fat i hende og smider hende i vandet.” Jeg smilede stort og nikkede. Harry stod klar i mens jeg tog vand i flasken. Harry gav tegn til at jeg skulle kaste det kolde vand ned over Gemmas varme krop. ”ARGH.” Hendes skrig var højt, hun rejste sig op og kiggede surt på mig, hun lagde slet ikke mærke til Harry der tog fat i hende og kastede hende ned i det kolde vand. ”JEG HADER JER.” Hun kastede vand på os. Harry gav mig high-five. Vi flækkede begge af grin men hold kæft jeg følte med Gemma jeg er ikke selv nogen vandhund.
Flashback færdigt.

Min mobil ringede, det var Harry, hvad vil han nu? ”Harry, hvad så?” Jeg prøvede at lyde bekymret, jeg var bekymret men kun for Harry. ”Jeg er på vej til Brighton og du skal med mig.” Han lød kvæstede. ”Harry jeg har et liv i London jeg ikke bare kan smide ud af mine hænder forhelvede.” Jeg snøftede en smule, hvad var jeg for en ven? Ikke en særlig god en. ”Toby forhelvede, jeg giver ikke op, det er Gemma vi taler om.” Han skreg. ”Hvor er du?” Jeg rejste mig op fra sofaen og slukkede videoen der stadig kørte fra Ibiza. ”Ude foran din lejlighed.” Jeg gik hen til vinduet og kiggede ud og rigtig nok som han sagde, var han nede i indkørslen. ”Du er syg i ruden Harry.” Jeg lagde på og pakkede en lille taske med de vigtigste ting. Jeg gjorde kun det her for at holde sammen på Harry, for at hjælpe ham med at redde sig selv, Gemma kunne han ikke redde, hun ville i hvert fald ikke lade ham gøre det.

Harrys synsvinkel.

”Kør så din idiot.” Toby trak bildøren hårdt i og kiggede nervøst omkring. ”Tak.” Jeg krammede ham, krammede ham fordi det her betyder alt for mig, jeg har været det største pikhoved overfor ham men alligevel vælger han at tage med mig til Brighton.

”Er du sulten?” Jeg vendte mig mod Toby. Han nikkede og smilede mod mig. McDonald’s var lige om hjørnet. ”Hvad skal du have jeg henter?” Toby klappede mig på låret. ”Det sædvanelige.” Toby vidste udmærket hvad jeg skulle have. ”Jeg tænker på tømmermænds kuren?” Jeg nikkede. ”Det samme gør jeg.” Han grinede. ”Er du stiv Harry.” Han gik ud af døren og vrikkede med numsen og gav den et klask, selvom vi skulle tage det hele seriøst og finde Gemma var det rart at han kunne få mit smil frem, jeg håber Gemma også sidder og smiler et sted selvom jeg tvivler stort på det. Hendes tårer sidder sikkert som limet mod hendes kinder. Hold kæft hvor er det her hårdt.

Tobys mobil ringede, jeg kiggede mod den, han havde vidst glemt at tage den med sig. GEMMA? DER STOD GEMMA. Jeg tog den hurtigt op til mine øre, måske er hun helt okay, måske ringer hun for at fortælle at hun er okay og gerne vil hjem men hvorfor fanden ringer hun så til Toby? ”Gemma.” Et hvin lød i den anden ende.

Undskylder på længdens vegne men jeg ville gerne have at i kunne få et kapitel hurtigt den her gang
Hvad syntes i indtil videre?
// Lizzi_1

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...