To cry soundless [Harry styles fanfic]

"han lærte mig at græde lydløst"
Gemma blev misbrugt af sin far helt fra dengang hun var en lille pige.
Hendes liv brød sammen. Hun kunne ikke mere. Hun forlod brigthon og drog mod London for at leve et normalt liv men hvad sker der når hendes far dukker op igen? Hvad sker der når Gemma bliver bortført af sin egen far?
Vil smerten der har ligget begravet i hendes hjerte gro op igen?
Vil Gemma opleve alt det som hun ikke ønskede skulle ske for hende igen
Vil Harry redde Gemmas smerte eller vil Gemma redde sig selv?

Fandom-One direction

70Likes
116Kommentarer
10928Visninger
AA

5. I dream about you all of the time

Gemmas synsvinkel

En hånd blev lagt for min mund, en klam smag af sprit røg igennem min mundvige, jeg spærrede øjnene op. Min far. Hans blik stirrede direkte ind i mit, det var koldt det var vredt, hans kærlighed var væk, ingenting han var tom, tom som tomheden selv. Jeg sparkede med benene, jeg slog med mine arme men han var alt for stærk, min krop gav op. Mine øjenlåg lukkede i, de lukkede i til lyden af vandet fra bruseren.

Jeg rystede, hele min krop lå i smerter, mine ben var spændt fast, mine hænder lå i håndjern. Der var helt mørkt, der var helt stille. Rummet var så småt at jeg næsten ikke kunne bevæge mig. ”HARRY?” Mine hulk formede sig i min mund, jeg er bange, helt ubeskriveligt bange. Jeg ligger her alene og jeg forstår ingenting, det eneste jeg husker er min fars blik mod mit, helt tomt og vredt. Hvis han har rørt Harry ved jeg virkelig ikke hvad jeg gør, så ville jeg ligeså godt kunne begrave mig i et dybt hul, Harry holdte mig i live. Alle mulige minder kom frem i mit hoved, alt brummede, alt gjorde ondt. Jeg savner ham allerede, jeg vil hjem, jeg kan ikke gøre det her mere. Mit hjerte kan ikke klare det mere. ”Harry.” Ingen svarede. Harry og jeg.. han var som en indisk sommer midt om vinteren, han var prikken over mit i, han var sukkeren i min te. Jeg kunne næsten høre hans stemme. ”Jeg stopper aldrig Gemma mus, fang mig, hvis du tør.”

Flashback
”Harry stop nu, giv mig den fjernbetjening.” Titanic var virkelig den sidste film jeg gad se lige nu, jeg havde ikke brug for en film at græde til lige nu, jeg havde brug for en film at grine til, jeg havde brug for en film jeg kunne se Harry grine til. ”Jeg stopper aldrig Gemma mus, fang mig, hvis du tør.” Han rejste sig op det samme gjorde jeg, han tog hans hånd med fjernbetjeningen højt op i luften, hvor var han dog irriterende. ”Jeg kan sagtens fange dig Harry mus” Han begyndte at løbe. ”Så gør det.” Han løb ind mod soveværelset, da jeg nåede ham hoppede jeg op på ham, så hårdt at han faldt ned i sengen. Han grinede, jeg behøves ingen film der kunne få Harry til at grine, han skulle bare kigge på mig så grinte han. Jeg pressede mine læber mod hans næse. ”Skal jeg kilde dig?” Han begyndte at kilde mig uden en advarsel. ”Stop Harry, jeg kan ikke klare det.” Jeg slog ham på skulderen. Han stoppede og kiggede dybt ind i mine øjne, han smilede. ”Du den smukkeste pige jeg nogen sinde har mødt Harry.” Tankerne flød hen på Harrys ekskærester i sær fra dengang han stadig var et medlem af One Direction, han har datede Cara Delevigne, Taylor Swift, Indiana Ewans. Dem slår jeg virkelig ikke og det kommer jeg aldrig til. ”Jeg er ingen Indiana Ewans Harry.” Han grinede. ”Du er meget smukkere.” Jeg kyssede ham på hans kraveben.
Han tog en hånd op under min bluse, hans hånd ramte mit nøgne bryst, hans hånd var kold, det gav mig kuldegysninger i hele min krop. Han pressede sine læber mod mine. Det ene førte til det andet og pludselig lå vi nøgne sammen. ”Fuck. Gemma.” Han kyssede mig hele vejen ned af min hals ned til mit ømme punkt. Hans læber ramte mit ømme punkt, det gav et sat i mig, jeg tog min hånd ned i hans hånd og rev til. ”Fortæl mig hvor godt det er Gemma.” Han blev ved. ”Fortæl mig du vil have mere.” Han stoppede med det han gjorde, han tog et kondom ud af natbordet, han rakte mig kondomet så jeg kunne sætte det på han længde. Jeg lukkede øjnene og ladte Harry komme op i mig. Jeg nød det, ja jeg gjorde men hver gang jeg havde sex med Harry kunne jeg ikke lade være med at tænke på min far. Harry pressede sig frem og tilbage, ud og ind. Mine støn blev højere og højere. ”Harry. Jeg. Kan ikke. Mere.” Jeg åbnede mine øjne og stirrede på hans perfekte ansigt. ”Gemma.” Han stønnede og pressede sin læber mod mine, han lagde sig ved siden af mig, hans hænder rundt om min talje. ”Du aner ikke hvor meget jeg elsker dig Gemma.” Jeg vendte mig og så mine øjne lå mod hans. ”Shh.” Jeg pressede en finger mod hans bløde læber, han var alt for perfekt.
Flashback færdigt

Jeg er her alene men jeg tænker på Harry, han er stadig i mine drømme. For altid.

 

”Far hør på mig. Jeg kan ikke mere, jeg vil ikke mere. Vil du ikke nok lade være med at-” Min stemme knækkede over, mine tåre røg ned ad min kind. ”Vil du ikke nok bare lade være med at skade mig, det gør så ondt far.” Der var stille, ingen svar. ”Far vil du ikke nok svare mig.” Jeg skreg ordene ud. ”Hold kæft.” Hans hårde ord ramte mig, ordene får mig til at tænke over så mange ting, jeg har aldrig nogen sinde i mit liv fået kærlighed fra min far, hver gang jeg så en film i tv’et hvor datteren og faren havde et fantastisk forhold, blev jeg så misundelig. Jeg ville jeg aldrig nogen sinde opleve min fars kærlighed, jeg elsker ham men kun fordi jeg ved at han gør det han gør fordi at han ikke ved bedre, han er blevet opdraget på den her måde, det vil jeg i hvert fald gerne tro på.

Døren til det lille rum blev åbnet, min far tog fat i min arm, jeg havde lægget i hans bil i alt den tid. I 5 år har jeg ikke set min far, hans ansigt gjorde mig virkelig bange. Vi var stadig i London, vi var faktisk ikke langt fra Tobys lejlighed. Jeg kiggede ned af gaden, jeg kiggede hen på det præcis samme sted Toby og mig mødtes første gang.

Flashback
Jeg gik i mine egne tanker, jeg var væk, væk fra smerterne. Min største bekymring lige nu var hvor skal jeg gå hen? ”Se dig lige for!” En ung fyr på min alder gik ind i mig eller rettere sagt så var det mig der gik ind i ham. ”Undskyld.” Jeg hjalp ham med at samle hans pose med grøntsager op. ”Det er vel okay.” Han smilede mod mig, ”Jeg hedder Toby Stuart.” Han rakte hånden frem og det samme gjorde jeg. ”Hyggeligt at møde dig Toby Stuart. Jeg hedder Gemma Holdaway.” Han smilede. ”Holdaway, jeg har en veninde der hedder Holdaway.” Jeg smilede lidt ned i jorden. ”Har du det. Pudsigt.” Han grinte. ”Ja og jeg ville faktisk rigtigt gerne spørge om hun ikke ville med op i min lejlighed og have en kop te.” Jeg var meget forvirret. ”Hun hedder også Gemma Holdaway.” De små brikker til puslespillede begyndte så småt at samle sig. ”Jeg er sikker på hun gerne vil.” Jeg smilede. ”Så kom.”
Flashback færdigt.

”Hvor skal vi hen.” Jeg kiggede rundt, en tom lejlighed. ”Sæt dig her.” Hans dominerende stemme skar igennem mine øre. ”Der er noget jeg skal vise dig.” Han trak sine bukser ned. En tatovering blottede sig på hans længde. Jeg lukkede øjnene. ”Kig på den.” Jeg havde stadig lukkede øjne. ”KIG PÅ DEN NÅR JEG BER DIG OM DET.” Han skreg. ”DU BER IKKE DU BEFALER.” Jeg skreg præcis lige som at han skreg til mig. Han trak sine bukser op igen og gik hen mod mig, en hård hånd ramte min kind. ”Du skal aldrig nogen sinde råbe af din far.” Han gik hen mod et bord, han spyttede på vejen. Kvalmen steg op i mig. ”Du er i den grad ikke min far. Du er den mand jeg har prøvet at glemme i 5 år, trods at det har gjort ondt at skulle forlade den far som jeg aldrig havde.” Han rejste sig op igen. ”Jeg slår ham ihjel Gemma, jeg slår ham ihjel hvis du ikke lukker røven.” Hvem ihjel? ”Harry?” min stemme knækkede næsten over. Han nikkede og gik hen til sit skrivebord igen, der gik ikke lang tid før at han rejste sig op igen, han kom hen til mig, han havde et fjernsyn med, han satte det på gulvet foran mig, han satte det til en stikontakt. ”Jeg har noget mere du skal se.” Mine øjne flakkede. ”Stop nu.” Jeg rystede med mit hoved, jeg var så tæt på at knække sammen, så tæt på at fælde en tåre men nej han fortjente det bare ikke. Han satte en dvd ind i tv’et. Harry kom op på skærmen, det var oppe i vores lejlighed, jeg var der også. ”Du er jo komplet syg i hovedet.” Mine hårde ord røg ud af mine ord. Ordene som min mor sagde til min far før hun døde. ”Se den eller jeg slår Harry ihjel.” Han tog fjernsynet helt tæt på mig så tæt på mig at jeg intet andet kunne se. Scenerne var en smule utydelige men nok til at få mine tårer frem i mig. Harry der kyssede mig, Harry der krammede mig, Harry der grinte med mig, Harry der trøstede mig. Hvor længe havde min far overvåget mig? ”I et halvt år Gemma har jeg overvåget dig og din kæreste, jeg har filmet hvert et øjeblik.” Han besvarede mine tanker. Kvalmen kom op i min hals. ”Fy forsatan.” Jeg kiggede vredt på ham og derefter hen på skærmen igen. Jeg kunne næsten ikke, alle de små brikker i mit hjerte flyttede rundt, alt blev vendt på hovedet. Jeg kunne ikke se det her. Jeg savner Harry alt for meget til at kunne se det her. ”Stop den.” jeg græd som jeg havde lært, uden lyd. ”vil du ikke nok.” Jeg vendte blikkede mod ham. Han grinede af mig. Han gik ud af rummet, han efterladte mig med det her forfærdelige syn af Harry og mig. Lyden af Harrys stemme. ”Jeg gider altså ikke have det der kaninfoder Gemma.” Den dag var så dum, Harry var så dum.

Flashback
”Jeg gider altså ikke have det der kaninfoder Gemma.” Han kiggede hen mod mig. ”Jamen Harry det er sundt, det er godt for din tykke mave.” Han gik tættere på mig, han tog salaten ud af min hånd og satte den på bordet. ”Lad os bestille take away, du elsker sgu da kinesisk.” Han smilede og pressede sine tørre læber mod min pande. ”Harry jeg er alt for tyk til at spise kinesisk, så nej lad os nu bare nyde den kaninfoder jeg har brugt 5 minutter af mit liv på.” Jeg tog salaten tilbage i min hånd og satte den hen på spisebordet. ”Jeg mener det Gemma jeg æder ikke det lort.” Han satte sig hen i sofaen med hans mobil. Så usocial. ”Og Gemma du er ikke tyk hvad sker der for dig?” han kiggede mod mig i det at han sagde det og bagefter tilbage i hans skærm. ”Harry det er ikke pænt at lyve.” Jeg fnisede og tog noget salat over på min tomme tallerken. Harry rejste sig op. Han gik tæt på mig igen. ”Nu stopper du din lille Gemma mus.” Han pressede hans læber mod mine. Jeg lagde min hånd om bag hans nakke. ”Du skal lige se noget.” Jeg viste mig hans twitter profil, han havde stadig lige så mange følgere som fra dengang at han var Harry Styles fra One Direction. En pige havde skrevet til ham. ”Læs det lige, så skænker jeg noget kaninfoder til min kaninmund op.” Han grinede af sig selv. ”Jeg er den sjoveste jeg kender Gemma, er du ikke enig.” Jeg nikkede bare og læste hvad der stod på hans twitter. ”Harry jeg savner virkelig One Direction. Jeg startede som directioner som 14 årig, i dag er jeg 19 år og jeg lever et liv uden indhold, kom tilbage please?” Mit hjerte slog et klik. Jeg var selv en fan, jeg var selv helt væk i One Direction, jeg kan huske da jeg græd fordi min far ikke gav mig lov til at tage til koncert med dem, nu ville jeg bare grine af mig selv men dengang ville græd jeg.
Flashback færdigt.

Timerne går, videoerne bliver længere og længere. Min far har virkelig brugt så mange år på at tage videoer af Harry og mig. Jeg forstår det ikke, i mit hoved er det sygt og det gør mig bange i alle de år hvor jeg har følt mig som den tryggeste person har været en løgn, min far har ligget på hvil. Han var stadig ikke kommet tilbage, hvad hvis nu at han har Harry og gør præcis det samme ved ham lige nu. Jeg brugte alt min styrke i min krop på at prøve at få de her håndjern af men det ser ikke ud til at se så lyst ud med at få dem af, Gemma ikke giv op nu. Det er nu eller aldrig, præcis som for 5 år siden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...