To cry soundless [Harry styles fanfic]

"han lærte mig at græde lydløst"
Gemma blev misbrugt af sin far helt fra dengang hun var en lille pige.
Hendes liv brød sammen. Hun kunne ikke mere. Hun forlod brigthon og drog mod London for at leve et normalt liv men hvad sker der når hendes far dukker op igen? Hvad sker der når Gemma bliver bortført af sin egen far?
Vil smerten der har ligget begravet i hendes hjerte gro op igen?
Vil Gemma opleve alt det som hun ikke ønskede skulle ske for hende igen
Vil Harry redde Gemmas smerte eller vil Gemma redde sig selv?

Fandom-One direction

70Likes
116Kommentarer
10933Visninger
AA

8. He can't know this.

Gemmas synsvinkel

Mit hjerte hoppede af sted. Kom så Gemma du kan godt. Jeg rev til, det gjorde ondt jo mere at jeg rev til, men hellere have den smerte end den smerte min far påførte mig ved at tvinge mig til at se de her videoer og lade ham gøre ting mod mig som jeg ikke kan klare. Min krop kan ikke klare det. Jeg hørte et hvin fra min mund og håndjernene ramte gulvet. Yes. Jeg tog mine hænder forsigtig ned til mine føder for at tage rebene af. Jeg prøvede at gøre det lydløst præcis som når jeg græd, kan jeg græde lydløst så kan jeg også lave lydløse bevægelser. Jeg gik mod døren, jeg åbnede den stille og roligt. En fløjten fandt vej til mine øre. En dør stod åben, min far sad på en stol, han havde intet tøj på kun et par hvide shorts. Kvalmen steg i mig. Min far tog en sprøjte frem og stak sig i armen. heroin. Sindssyg, han var fuldstændig sindssyg. Jeg gik videre uden at tøve. Mine tåre ramte min kind, jeg kunne mærke det jeg løb mod kom tættere på. Friheden. Et smil ramte mine læber da jeg åbnede døren og solens stråler ramte mit ansigt. Jeg kom ud på den vej jeg kendte godt, nemlig Tobys gade. Jeg løb ned af gaden, jeg løb mod hans lejlighed. Jeg løb op ad de mange trapper. Jeg stoppede ved den etage Tobys lejlighed lå på, jeg gik hen mod døren og stoppede op. Skulle jeg banke på? Skulle jeg flygte? Hvad skulle jeg gøre? Jeg tog springet og bankede på døren. Døren blev åbnede, hans ansigt lyste op, ikke positivt heller ikke negativt han så mere bekymret og bange ud. Mine tåre rendte stadig ned af min kind, måske det var derfor han viste mig den side af ham selv som han viste mig. ”Gemma forhelvede.” Han trak mig ind i et kram, han gav ikke slip, han holdte sit greb rundt om mig. Han trak mig med indenfor. ”Gemma hvad sker der?” Han satte sig ned på sofaen, jeg satte mig ned ved siden af ham og jeg gik i gang med at fortælle ham alt, det hele fra start til slut!

Tobys synsvinkel

Mine tårer samlet sig i min øjenkrog. ”i 19 år frygtede jeg for det værste hver dag, jeg ventede kun på at han skulle kvæle mig præcis som han kvalte min mor.” Gemma havde tårer ned af hendes kinder. Fuck. Det hele lød så uvirkeligt i mine øre. ”Wow. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige Gemma.” Jeg krammede hende. Jeg plantede hende et kys i panden. ”Er han i den forladte bygning.” Jeg pegede den vej som hun beskrev at han holdte hende indespærret. ”Ja.” Hun kiggede ned ad sig selv. ”Jeg finder ham og fucking tæver ham indtil han er på vippen mellem liv og død.” Jeg lød hård, hård og kynisk. ”Nej Toby. Jeg kan ikke blive i London ret meget længere, jeg bliver nødt til at flygte.” Hendes ord satte sig fast. ”Harry er på vej, han er helt færdig Gemma.” Hun kiggede ud af vinduet. ”Han må ikke vide jeg har været her.” Hun mumlede ned i sine hænder. ”Hvad taler du om, han er din fucking kæreste Gemma?” Jeg var forvirret. Fucking væk. Hvorfor må Harry ikke vide at hun er i sikkerhed? ”Ja netop. Du kender Harry.” Hun kiggede mod mig. ”Du kender ham Toby. Han vil jagte min far, han vil tæve ham indtil hans død, Harry vil bukke under han vil aldrig nogen sinde kigge mig i øjnene igen når han ryger i spjældet for mandræb. Jeg skal beskytte ham.” Wow det kalder jeg fandme modighed, det kalder jeg kærlighed. ”Jeg bliver nødt til at komme i sikkerhed først og når tiden er inde vil Harry vide hvor han kan finde mig. Okay?” Hendes stemme var tør. Hun trak en smule på smilebåndet jeg nikkede og før jeg vidste det var hun ude af døren, kun et enkelt kram og et farvel. Døren smækkede i, mine øjne stirrede ud mod gaden, Gemma løb forvirret mod firheden. Hvad hun ville gøre måtte guderne vide. Fuck guderne de er der alligevel aldrig for en.

”Harry hvad fanden sker der?” Jeg spillede med på det her selvom jeg udmærket vidste at Gemma var i sikkerhed for nu. ”Gemma er væk Toby.” Hans tårer strømmede ned af hans kinder, hans hulk kunne høres fra Langtbortistan og tilbage igen. ”Den havde jeg regnet ud dit fjols.” Jeg kiggede ud af vinduet stadig vidne for den skrækkelige løgn Gemma vil have at JEG skal smide i hovedet på Harry nu. ”Vi skal sgu da lede efter hende Toby.” Jeg vendte mig om. Jeg kiggede frem og tilbage, jeg havde sådan en forfærdelig lyst til bare at fortælle ham at Gemma var okay. Jeg strøg en hånd igennem mit hår.

Harrys synsvinkel

Jeg parkerede min bil ude foran Tobys lejlighed. Jeg løb op af trapperne og ind af døren uden at banke på, uden så meget som at være høflig. ”Harry hvad fanden sker der?” Hans øjne var spydige mod mine, han lignede en der tænkte alt for meget. Stilheden var for hård at lytte på. ”Gemma er væk Toby.” Mine tårer strømmede i hvide vande ned af mine kinder. Hvorfor er Toby så fucking stille? ”Den havde jeg regnet ud dit fjols.” Hans sarkasme i stemmen gav et smil til kende på mine læber, så kender man fandme Toby godt nok til at kalde ham Tobylokum præcis som i gamle dage.

Flashback
”Fy forhelvede hvor er du rådden indeni Toby.” Lugten fra badeværelset strømmede på gangen. Tobys lejlighed var lille men bekvem, hvert et hjørne fyldes med hans lortelugt. ”Du kan sgu da bare lade være med at lugte til det dig fucking fjols.” Han slog mig på skulderen og var i fuld gang med at grine til American pie 2 geniale film at grine til. ”Dit lokum. Tobylokum.” Jeg grinede af mig selv og et blik fra Toby, hvis blik kunne dræbe var jeg højst sandsynligt død på stedet.
Flashback slut.

Toby vendte sig mod vinduet og stirrede, han stirrede bare uden at lave en fucking lyd. Han skræmte mig. ”Vi skal sgu da lede efter hende Toby.” Igen brød jeg den stilhed som vi lavede eller rettere sagt Toby lavede når han ikke svarede mig. Han trak en hånd igennem hans lokker og stirrede på mig. ”Hvor Harry? Hvad hvis nu hun bare er skredet fra dig, hvad hvis nu hun ikke vil have noget med dig at gøre mere?” Jeg prøvede at redde Gemma, jeg prøvede. ”Toby hold din mund, fy forhelvede.” Jeg fik kvalme af hans ord, hvorfor skulle Gemma nogen sinde forlade mig, noget i Tobys stemme fangede mig, den måde han lød så fucking sikker i hans fornemmelse som om at han vidste at det var sandt. Jeg vidste udmærket godt hvem der havde taget Gemma, jeg vidste godt at hendes fucking misbruger af en far havde taget hende. Harry er du nu så sikker i din sag, for det er jeg ikke. Jeg rystede mit hoved. ”Vil du hjælpe mig eller ikke?” Hans blik gik frem og tilbage mod uret på den kolde væg til mig. ”Jeg kan ikke Harry. Jeg kan ikke hjælpe med at finde en som selv har valgt det.” Hans ord gik i hjertet på mig. En tåre ramte endnu engang min kind. Jeg vente mig om uden så meget som at give ham et ord at vende den på. Jeg måtte tage sagen i egen hånd. Gemma betød åbenbart ikke en skid for ham men for mig betød hun alt. Eller måske er det bare fordi at han kender sandheden Harry som du inderst ende også kender. Hold nu kæft. Jeg rystede igen de tanker mit ikke så gode jeg havde. Jeg satte mig ud i bilen, jeg tændte hurtigt for bilen og kørte hjem mod min lejlighed, jeg blev nødt til at finde noget på hendes far, på hendes fortid. Gemma må sgu da have et eller andet derhjemme som kan fortælle mig bare et enkelt navn på hendes far?! Jeg snøftede til tanken omkring at hendes far i det her sekund kunne have sine beskidte hænder ud over Gemmas rene krop. Fy for den lede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...