To cry soundless [Harry styles fanfic]

"han lærte mig at græde lydløst"
Gemma blev misbrugt af sin far helt fra dengang hun var en lille pige.
Hendes liv brød sammen. Hun kunne ikke mere. Hun forlod brigthon og drog mod London for at leve et normalt liv men hvad sker der når hendes far dukker op igen? Hvad sker der når Gemma bliver bortført af sin egen far?
Vil smerten der har ligget begravet i hendes hjerte gro op igen?
Vil Gemma opleve alt det som hun ikke ønskede skulle ske for hende igen
Vil Harry redde Gemmas smerte eller vil Gemma redde sig selv?

Fandom-One direction

70Likes
115Kommentarer
11214Visninger
AA

6. Harry Holdaway

Harrys synsvinkel

Jeg vågnede op til en smerte i min ryg, jeg lå stadig på jorden, Gemma jeg må finde Gemma. Jeg rejste mig op med et og løb hen mod vores lejlighed, jeg måtte ringe til politiet først og fremmest.

”Jeg vil gerne melde-” Min stemme knækkede over, ordene gjorde ondt i mit hoved. ”Jeg vil bare gerne melde en savnet.” Tårerne ramte min kind en efter en. ”Hvad er dit navn og den savnets?” Den måde at han talte til mig på er som at høre en mand tale uden håb, en mand som ikke tror på det han arbejder med, savnede mennesker. Ikke kun savnede mennesker som Gemma men de andre savnede som har haft en familie der savner en uden de ved det. der kan gå timer, dage, uger, måneder og år før de ser den de elsker igen. ”Gemma Holdaway er navnede på den savnede.” Jeg fik ondt i mit hjerte da jeg skulle nævne hele Gemmas navn. ”Jeg hedder Harry Holdaway.” Jeg kiggede ned i gulvet med et smørret grin på mine læber, Harry Holdaway det lød overhovedet ikke slemt det lød oprigtigt og smukt. ”Vi vil gøre vores bedste, du må meget gerne komme hen på kontoret med billeder af den savnede og så skal vi lige have en snak.” Manden lød stadig sur, det var nok sjældent at han fik et kram af en som at han elskede, det var ikke længe siden at Gemma havde krammet mig men jo længere tid der gik jo mere kommer det kram til at ligge langt væk fra mig. Jeg lagde på. Jeg havde ikke tid til at tage et bad, jeg havde ikke tid til at gøre noget som helst godt for mig selv, det her handler om Gemma.

Kontoret lå i indre London. Londons gader larmede altid så forfærdeligt. Derfor vil jeg på intet tidspunkt i mit liv bo helt inde i centrum. ”Jeg skulle melde en savnede. Jeg hedder Harry. Harry Holdaway.” Jeg trak på smilebåndet. Damen førte mig hen til Officer Camps kontor. ”Han venter dig.” Jeg gik ind og blev mødt af en forholdsvis ung mand jeg vil skyde på i midten af 30’erne. ”Hej Harry.” Jeg tog billedet op af min lomme og lagde på bordet. ”Tak.” Jeg havde lyst til at trække på smilebåndet en gang til men jeg kunne ikke. ”Hun er godt nok en smuk ung dame.” Han kiggede forbavset ned mod billedet og derefter op på mig. ”Er du ikke ham der Harry Styles?” Jeg kiggede ned i jorden. Fuck sig det er løgn. ”Nej men jeg takker for det kompliment.” Jeg trak endelig på smile båndet og satte mig ned i en forholdsvis kold stol. ”Det var ikke et kompliment.” Han mumlede men jeg kunne sagtens høre hans hårde ord der strømmede direkte ind i mit øre. Narrøv. ”Så hvor gammel er Gemma.” Han smilede. ”Hun er 24.” Han skrev ned på en computer. ”Hvornår så du hende sidst?” Jeg knækkede indeni. Mine tårer formede sig i min øjenkrog. ”I går-” Han afbrød. ”Det er okay, det er hårdt at melde en man holde af savnede.” Jeg nikkede og snakkede videre. ”I går- Jeg gik i bad og da jeg kom tilbage var hun væk, ingen af hendes ting var væk kun hende.” Jeg tørrede en tåre der havde rejst fra min øjenkrog til min kind væk. ”Er i søskende eller?” Han skrev stadig på computeren og kiggede sjældent op mod mig. ”Nej vi er gift.” Jeg løj men med et smil på læben. Tanken om at Gemma og mig var gift gjorde mig glad. Tanken om de små minier vi kunne have løbende rundt i haven. Tanken om et hus på landet, måske i Oxford det er sådan en stille by. Jeg smilede stadig ved tanken. ”Jeg tror jeg har alt jeg skal bruge Harry.” Han tog sin hånd frem, det samme gjorde jeg. ”Du hører fra os.” Jeg vendte mig mod ham og smilte, det ville jeg sikkert ikke men håbede havde jeg ikke mistet, jeg gav ikke op om jeg så skulle klare det selv.

Bilen var kold, gaderne var kolde og ikke mindst mit hjerte var frosent mere end frosent det var fyldt med små forfrysninger hist og pist. Jeg tog min mobil frem. Jeg fandt nummeret til Toby. En glad melodi spillede altid når man ringede til ham. Sidst jeg snakkede med ham var for at finde ud af hvad vi skulle overraske Gemma med på hendes fødselsdag, det er efterhånden lang tid siden. Hendes fødselsdag var i August. ”Toby?” Min stemme knækkede da jeg hørte hans stemme. Alle de minder med ham. Alle de minder som vi delte sammen med Gemma.

Flashback.
”Vi skal sgu da på Le Gavroche, den bedste restaurant i London.” Jeg smilede mod Gemma derefter mod Toby. ”Jeg har altså aldrig været der.” Gemma kiggede mod mig, hun rejste sig op fra den sofa hun sad på. Hun satte sig på mit skød, jeg lagde en arm rundt om hendes talje. ”Det lyder sgu alt for fint Harry. Det må have været der du spiste da du havde røven fuld af penge.” Jeg havde stadig røven fuld af penge, ikke for at lyde fissefornem men jeg bruger sjældent penge, jeg ved ikke hvad jeg skal bruge dem på. ”Det er fint men jeg giver.” Jeg smilede mod dem begge. ”Nej baby det skal du altså ikke.” Gemma kyssede mig på halsen og krammede mig. ”Jeg vil jo gerne, i er mine bedste venner, jeg vil gerne give. Vi tager af sted med det samme. ”Så det planen.” Toby klappede i sine hænder og rejste sig op. ”Kom babe.” Jeg klappede Gemma på låret så hun kunne rejse sig op. Da hun rejste sig op lagde jeg mærke til hendes hofter der rykkede sig frem tilbage. Hendes røv i de bukser gjorde alt muligt godt for hende.

”Der ser lukkede ud hr. Styles.” Mørket var faldet på åbenbart også på Le Gavroche. Toby hoppede rundt, han havde en øl i hånden. ”Fuck det vi tager på McDonald’s.” Toby gik mod det store Mcdonalds skilt. Gemma tog mig i hånden og vi gik efter lyden af Toby der sang en eller anden sang som jeg ikke ved hvad hedder.

Vi havde burgerne i hånden i mens vi gik ned af Londons gader. ”yolo.” Toby klappede mig på numsen. Gemma grinte, hendes grin slog alt ondt i verden ihjel. ”Gemma må jeg bolle din kæreste.” Gemma tog sig til hovedet. ”Jeg vil nu helst selv gerne være den eneste Toby.” Jeg grinede. ”Gemma nu vil jeg bare gerne bolle Toby.” Gemma slap min hånd og gik hen mod Toby. ”Harry hvordan ville du have det hvis jeg bollede Toby?” Hun tog Toby i hånden. En klam følelse røg igennem min krop. ”Fuck. Jeg er allerede jaloux.” Jeg tog Gemma i hånden på den anden side. Hun holdte stadig Toby i hånden, det havde jeg intet i mod jeg stolede på dem begge. ”Se det her er hyggeligt.” Toby smilte mod os begge. Hans mund fandt vej til hans øl igen. ”Lad os tage ud og drikke.” Gemma pegede mod Punk. Den natklub drengene og jeg altid tog til hvis vi skulle feste, det var hot spottet for kendisser. ”Ja jeg er in.” Toby smed sin øl i en skraldespand der stod på fortovet. ”Den der kommer sidst skal give en omgang.” Toby begyndte at løbe, det samme gjorde jeg. Gemma løb stille og roligt. ”Det er ikke fair jeg har stilletter på.” Jeg stoppede op og tog hende op i mit greb og bar hende hele vejen hen til indgangen. ”Du er sådan en gentleman.” Hun pressede sine læber mod mine. ”Ad forhelvede kom nu.” Toby skreg mod os og gik mod dørmanden.
Flashblack færdigt.

”Harry?” Jeg var stum, jeg var færdig, min krop var ødelagt.

 

Billedet er for resten redigeret af mig :) Kan i lide det?
//Lizzi_1

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...