To cry soundless [Harry styles fanfic]

"han lærte mig at græde lydløst"
Gemma blev misbrugt af sin far helt fra dengang hun var en lille pige.
Hendes liv brød sammen. Hun kunne ikke mere. Hun forlod brigthon og drog mod London for at leve et normalt liv men hvad sker der når hendes far dukker op igen? Hvad sker der når Gemma bliver bortført af sin egen far?
Vil smerten der har ligget begravet i hendes hjerte gro op igen?
Vil Gemma opleve alt det som hun ikke ønskede skulle ske for hende igen
Vil Harry redde Gemmas smerte eller vil Gemma redde sig selv?

Fandom-One direction

70Likes
116Kommentarer
10921Visninger
AA

20. EPILOG

Gemmas synsvinkel

Jeg vågnede op til en duft af pandekager, var Harry igang med at lave pandekager? Det lød fuldstændigt forkert i mine øre, Harry kunne sgu da ikke lave mad. Jeg rejste mig op og bevægede mig mod duften af pandekagerne og der stod han. "Godmorgen sovetryne." Sagde han og smilede mod mig, jeg løb hen mod ham og mødte ham i et kram. "Jeg har savnet dig." Halv råbte jeg. Han grinte mod mig og pressede sine læber mod mine. Jeg elsker ham så meget and jeg næsten ikke kan beskrive det. Min far lærte mig at græde lydløst men Harry lærte mig at græde med lyd. Alle de her små ting han har gjort, han elsker mig, præcis som jeg elsker ham.

Liam.. Liam sad stadig fast i mit hjerte og i mit hoved.. Jeg ville gerne fortælle sandheden til Harry men hans reaktion turde jeg ikke se i øjnene. Jeg smiler falskt lige nu fordi jeg ved at jeg sårer ham, jeg ved at uanset hvad finder han ud af det, det gør han altid. 

Liams synsvinkel

Jeg pakkede mine ting pænt sammen, tog alt fra Oxford ned i en mindeholdig æske i mit hjerte og gik ud af hotellet ud mod lyset ud mod fremtiden.

Næste stop: London. Jeg smilede mod jorden og satte mig ind i min bil og sparkede speederen i bund mod det sted hvor jeg ville finde Gemma, hendes jeg delte et øjeblik som jeg aldrig glemme. Jeg vil finde Harry, jeg vil konfrontere ham med det han sikkert selv ville syntes var sindssygt men jeg bliver nødt til det.. Jeg bliver nødt til det!

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

BUM. BUUUM. BUUUUUM!! Det var så slutningen på det her helt igennem vildeste litterære eventyr jeg nogle sinde har været på for at være bundærlig!! Tak for alt, tak for jeres støtte i er det mest fantastiske mennesker! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...