To cry soundless [Harry styles fanfic]

"han lærte mig at græde lydløst"
Gemma blev misbrugt af sin far helt fra dengang hun var en lille pige.
Hendes liv brød sammen. Hun kunne ikke mere. Hun forlod brigthon og drog mod London for at leve et normalt liv men hvad sker der når hendes far dukker op igen? Hvad sker der når Gemma bliver bortført af sin egen far?
Vil smerten der har ligget begravet i hendes hjerte gro op igen?
Vil Gemma opleve alt det som hun ikke ønskede skulle ske for hende igen
Vil Harry redde Gemmas smerte eller vil Gemma redde sig selv?

Fandom-One direction

70Likes
116Kommentarer
10858Visninger
AA

17. Do you like it hard Gemma

Tobys synsvinkel

”Gemma?” Mumlede Harry og kiggede rundt i lokalet. Jeg rejste mig op fra den stol jeg havde siddet i, i 3 timer, jeg troede aldrig at han ville vågne den dreng. ”Harry.” Sagde jeg og gik tæt på ham. Han kiggede hen på mig, hans øjne blev store. ”Toby hvor er Gemma?” Sagde han og rejste sig stille op. ”Gemma er her ikke Harry.” Sagde jeg og træk på smilebåndet. Han stønnede af smerte. ”Er du okay Harry?” Sagde jeg og satte på en stol ved siden af hospitals seng. ”Hvad tror du selv?” Sagde han og før jeg kunne svare snakkede han videre. ”Du har løjet. Gemma har løjet. Nu lægger jeg her på et hospital fordi jeg prøvede at redde det jeg har aller tættest men for hvilken nytte når hun alligevel fucking ikke var der.” Han råbte i mens at hans tårer fandt vej til hans kinder. Jeg havde løjet ja det vil jeg give ham ret i men jeg prøvede kun at redde ham, redde Gemma men lige nu så det ud til at jeg ikke har reddet hverken hende eller ham. ”Undskyld.” Mumlede jeg ned i kraven på min skjorte. Jeg burde fortælle Gemma det her, jeg burde fortælle hende hvad der har været sket. ”Hvor er han?” Råbte Harry og kiggede igen rundt i lokalet. ”John?” Spurgte jeg. ”Ja forhelvede.” Råbte han en smule højere end før. ”I fængsel går jeg stærkt ud fra, jeg skal der ned om lidt.” Sagde jeg og tog min mobil om af lommen. ”Lad om lidt være nu Toby, det er færdigt skrid.” Sagde Harry og lagde sig til rette i sengen. Han var sur, jeg burde bare smutte præcis som han ville at jeg gjorde. Jeg rejste mig op fra stolen. ”Undskyld forhelvede.” Sagde jeg og gik ud af det kolde rum.

Hvorfor skulle der altid være så koldt i en bil? Jeg tændte for varmen og tastede Gemmas mobilnummer ind. ”Det er Gemma.” Hendes stemme lød forpustede. ”Gemma det er Toby.” Sagde jeg og kiggede ud af vinduet. ”Hej Toby hvad så?” Sagde hun med en glad tone. ”Harry er på hospitalet og John er i fængsel.” Sagde jeg. En stilhed overtog hele mobilen, før jeg vidste det bippede den ind i mit øre. Hun havde lagt på.

Gemmas synsvinkel

Liams hænder bevægede sig overalt på min krop. Hans læber sad som limet fast på mine. ”Liam stop.” Sagde jeg og han stoppede. ”Er det Harry?” Hviskede han mod mit øre. Hans hvisken fik mig til at ville have mere men jeg kunne sgu da ikke bare.. Nej, det kunne jeg virkelig ikke, jeg har gjort nok skade. ”Gemma han er i London, vi er i Oxford, han finder ikke ud af det.” Sagde han og lagde en hånd på mit lår, han pressede til. ”Jeg er bange.” Hviskede jeg. ”Glem ham bare for en dag.” Hviskede Liam tilbage og fortsatte sit kys mod mine læber. Jeg kyssede tilbage. Følelsen af hans hænder over alt fik mig til at hvine efter mere. Jeg pressede ham ned i sengen og lagde mig ovenpå ham. Jeg pressede mine læber mod hans og kyssede ham hele vejen ned til hans buksekant. Han trak min bluse over mit hoved, han trak mine bukser af. ”Du er så smuk.” Stønnede han og fik klipset min BH op. Jeg fik trukket hans bluse over hovedet, resten klarede han selv. Til sidst lå vi begge nøgne mod hinanden. Jeg fangede mig selv i at sammenligne hans længde med Harrys. Liams var større, bare lidt større. Jeg pressede min hånd mod hans længde og kørte frem og tilbage, hans ansigt skreg. Han trak et kondom ud af hans bukser i mens at jeg gav ham et intenst handjob. Jeg trak kondomet på hans længde, han smed mig bagover så jeg røg ned i sengen, han lagde sig oven på mig, hans kys ramte mine stive bryster. ”Er det okay Gemma.” Sagde han og jeg nikkede og bed mig selv i læben i det at hans længde kom op i mig. Støn for støn undslap mine læber. Han var ikke særlig forsigtig, i hvert fald ikke som Harry. Gemma stop med at sammenligne Harry og Liam. Han trak min krop mod hans i et kram. Han plantede sine læber mod min hals og sugede til, sugermærker. Gemma tænk dig nu om. Jeg pressede mine læber mod hans. ”Sig du vil have mig.” Hviskede han mod mine øre. ”Jeg… Vil gerne have.. Dig Liam.” Stønnede jeg og jeg rev mine lange negle ned af hans ryg. ”Kan du lide det hårdt.” Hviskede han mod mit øre. ”Ja.. Ja jeg kan.” Råbte jeg i det at jeg kom. Han plantede sin krop ved siden af mig. Han begyndte så stille at grine og det samme gjorde jeg. ”Hvad er det der er så-” Jeg blev afbrudt af min mobil det ringede. Jeg tog min mobil som lå på natbordet, jeg tog den uden helt at se hvem det var. ”Det er Gemma.” Jeg prøvede at trække vejret normalt. ”Gemma det er Toby.” Toby? Fuck ikke nu.  ”Hej Toby hvad så?” Var det eneste jeg kunne sige lige i det sekund. ”Harry er på hospitalet og John er i fængsel.” Sagde han med en bekymring i stemmen. Jeg rejste mig brat op og lagde på uden at sige så meget som et farvel. ”Hvad er der?” Liam rejste sig op, hans blik mod mit. ”Harry.. Harry er på hospitalet.” Fremstammede jeg og trak min bluse over hovedet. ”Jeg bliver nødt til at gå Liam.” Jeg rejste mig op og fandt hurtigt et par underbukser og et par bukser og før jeg vidste det havde jeg pakkede, før jeg vidste det havde jeg forladt Liam, forladt den forfærdelige fejl der havde foregået. ”Gemma kom tilbage.” Hans råb bag mig. Han fulgte efter mig. ”Liam nej.” Råbte jeg mod ham og stoppede op foran ham præcis som han stoppede op foran mig. ”Hvad så nu?” Sagde han og kiggede rundt. ”Det ved jeg ikke. Undskyld.” Sagde jeg og pressede stille mine læber mod hans. Hvor var jeg dum. Hvor var det forkert. Jeg skyndte mig at finde en taxa, og før jeg vidste det var jeg på vej mod London med tankerne i mit hoved. Er Harry okay? Hvad skete der? Er John i fængsel for altid? Hvad med Liam og mig? Finder Harry ud af at jeg har mødt Liam? Skal jeg fortælle ham det? Jeg lukkede øjnene halvt i og ladte mine tårer finde vej til mine kinder.

Harrys synsvinkel

”Gemma?” Sagde jeg og kiggede rundt i lokalet.  ”Harry.” Toby den løgner stod foran mig, hans blik mod mit. Jeg var sur, jeg havde lyst til at skrige, lyst til at kaste Toby ud af vinduet og for ikke at nævne min fortvivlelse. Er Gemma her ikke, er hun væk. Borte md det der aldrig var her. ”Toby hvor er Gemma?” Jeg prøvede at rejse mig op, jeg gjorde det stille og roligt men smerterne i min krop var ulidelige.  ”Gemma er her ikke Harry.” Et smil formede sig stille på hans læber, sådan et medlidenheds smil. Smerterne blev værre og værre, man var ikke i tvivl om at John havde haft sparket, slået og ødelagt mig, det var smerten et bevis på. ”Er du okay Harry?” Sagde Toby og sætte sig ved en stol ved siden af sengen. Han spørg om jeg er okay? OKAY? Jeg var alt andet end fucking okay, Gemma og ham havde løjet for mig, gjort mig til grin, ødelagt mig og se hvor jeg er nu? ”Hvad tror du selv?” Sagde jeg med en flabbet stemme. ”Du har løjet. Gemma har løjet. Nu lægger jeg her på et hospital fordi jeg prøvede at redde det jeg har aller tættest men for hvilken nytte når hun alligevel fucking ikke var der.” Jeg råbte, jeg græd. Tårerne befamlede mine livsløse kinder. ”Undskyld.” Sagde han mumlende og stille. Undskyld var det virkelig det bedste han kunne sige? ”Hvor er han?” Råbte jeg og kiggede igen rundt i lokalet. Jeg tror det er sjældent at jeg er så vred. ”John?” Spurgte Toby dumt for hvem fanden skulle jeg ellers mene? Julemanden? ”Ja forhelvede.” Forklarede jeg med et råb. ”I fængsel går jeg stærkt ud fra, jeg skal der ned om lidt.” Sagde Toby og hev sin mobil frem. Jeg håbede for alt i verden at John ikke kun ville komme i fængsel men at han ville dø. Dø en langsom og kynisk død. Hvis han bare vidste hvor meget han havde ødelagt. ”Lad om lidt være nu Toby, det er færdigt skrid.” Sagde jeg vredt, vred som jeg var. Jeg plantede min krop godt til rette i sengen. Han rejste sig op fra stolen og kiggede hen mod mig i det at han var på vej væk fra mig. ”Undskyld forhelvede.” Råbte Toby og klaskede døren hårdt i og nu var det ham der var væk, væk som de fleste i min omgangskreds var.

Jeg vågnede med et sæt. Jeg var faldet i søvn. Jeg kiggede mod klokken. ”Harry.” Lød det fra en sygeplejerske. ”Vi har lagt et drop på dig og så er du faktisk klar til at tage hjem i morgen tidlig. ”Smilede hun mod mig, jeg nikkede bare. ”Vil i ikke godt lade være med at sige noget til min familie.” Hviskede jeg stille og hun nikkede. ”Jo men lov mig du kontakter dem når du er kommet hjem.” Smilede hun og lukkede døren i bag mig. Mine forældre ville bare flippe ud af skræk for ikke at nævne min søster og jeg gad virkelig ikke til at skulle forklare dem alverdens ting omkring hvad der havde været sket, jeg havde ikke lysten til at snakke om det. Jeg vendte mit blik mod vinduet. En tåre fandt vej til min ene kind. Jeg savnede Gemma så forfærdelig meget, det ikke at vide hvor hun var, det ikke at vide hvorfor hun ikke bare fortalte mig sandheden gjorde så forfærdeligt ondt i hjertet, i hele min krop. Jeg tog en dyb indånding og kiggede stadig i vinduet i det at døren gik op til lokalet og i vinduet stod hendes skygge. Gemma. 

Spænding. Drama. Sex. hold da op en mundfuld. Jeg har ondt af Harry, meget, meget ondt af ham! Hvad syntes i om at Gemma har haft sex med Liam og tror i Harry finder ud af det? :o
// Elizabeth

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...