To cry soundless [Harry styles fanfic]

"han lærte mig at græde lydløst"
Gemma blev misbrugt af sin far helt fra dengang hun var en lille pige.
Hendes liv brød sammen. Hun kunne ikke mere. Hun forlod brigthon og drog mod London for at leve et normalt liv men hvad sker der når hendes far dukker op igen? Hvad sker der når Gemma bliver bortført af sin egen far?
Vil smerten der har ligget begravet i hendes hjerte gro op igen?
Vil Gemma opleve alt det som hun ikke ønskede skulle ske for hende igen
Vil Harry redde Gemmas smerte eller vil Gemma redde sig selv?

Fandom-One direction

70Likes
116Kommentarer
10866Visninger
AA

12. Dark horse

Harrys synsvinkel

”Hvor er her småt.” Jeg pegede mod de små og ødelagte huse, vi var komme ud i udkanten af Brighton, det var åbenbart her at Gemma boede. ”Lad os spørge nogle.” Toby pegede på en mand der sad på en stol ude foran hans lille hus. ”Undskyld mig, men ved du hvor John Holdaway bor?” Hans øjne spærrede op i et voldsomt blik, han lignede en der mest af alt havde set et spøgelse men det er jeg sikker på at han ikke havde. ”Lige ved siden af mig.” Han pegede på det sorte hus. Det så bedre ud end de andres, det så meget velholdt ud. Jeg slukkede bilen ”Så er det nu.” Jeg klappede Toby på skulderen og han smilte nervøst mod mig. Jeg er fucking nervøs for hvad jeg vil finde, vil jeg finde en livløs Gemma, vil jeg finde en Gemma med blod over det hele, en nøgen Gemma? Vil jeg overhovedet finde en Gemma? Jeg tog mig til brystet, jeg havde det som om mit hjerte ville hoppe direkte ud af brystet. ”Så er det nu.” Toby åbnede døren, den var ikke låst hvilket mest af alt var fucking dumt. ”Jeg kigger ovenpå så kigger du hernede.” Toby nikkede og jeg ovenpå mod det værelse som Gemma havde fortalt om, det værelse hvor hun blev misbrugt af sin far.

Jeg åbnede døren til hendes værelse men intet var at se, fuldstændigt intet kun en masse ødelagte ting, der var ingen Gemma ovenpå. Jeg gik ned til Toby han stod ved døren og så opgivende ud. ”Hun er her ikke.” Han krammede mig. Det gør ondt, så fucking ondt, mit håb er her stadigvæk nu må vi bare finde på noget andet. ”Lad og sætte os ud i bilen igen så og finde på et eller andet vi kan gøre. Jeg giver sgu ikke op.” Toby nikkede og vi gik mod bilen.

Tobys Synsvinkel

Tiden gik, stilheden var stor ude i bilen, Harrys blik lå ud af vinduet, han var deprimeret han var helt væk. ”Hvad gør vi Harry?” Jeg brød stilheden. ”Køre.” Han satte bilen i gang og kørte mod, mod hvad? ”Hvad gør vi Harry?” Hans blik vendte sig mod mig. ”Ring til hende.” hans ord var dominerende og kommanderende. Jeg tog min mobil op af lommen og ringede til hende.

Gemmas synsvinkel

”Er du ikke Liam, Liam Payne.” Jeg prøvede at smile, selvom det var svært. Han smilede mod mig. ”Jo du har ramt rigtigt. Hvem er du?” Hans blik lå mod mit. ”Bare kald mig Gemma.” Hans øjne blev store. ”Jeg kendte engang en Gemma.” Han smilede mod mig igen, Gemma Styles. ”Bor du her?” jeg var nysgerrig hvad lavede Liam Payne her? ”Ja det gør jeg, eller jeg er i hvert fald her når jeg sover.” når jeg er færdig med at drikke min hjerne ud. ”Det gør jeg også nu, det kan jo være vi ses.” Hvad ville Harry have gjort hvis han så mig med hans gamle ven, han ville sikkert forbyde mig at snakke med ham hvert sekund. ”Det håber jeg vi gør. Jeg bor i værelse 309.” Han gik videre, han vendte sig om og kiggede mod mig. ”Kom senere, så snakker vi videre.” Hvad var senere? Måske om natten når han var færdig med at drikke, når han var fuldstændig fuld og væk i sin egen forfærdelige brandert. Jeg grinte og gik mod værelse 307 der jeg skulle skjule mig fra mit bedre jeg. Harry.

Jeg havde ligget i sengen det meste af dagen, ligget og tænkt over hvad jeg skulle gøre men planen var klar.

Skift hårstil. Skift tøjstil. Tage til Paris. Fortælle Harry hvor jeg er når jeg er i sikkerhed fra min far, når han også er.

Min mobil ringede, den bippede vildt. Jeg tog den frem fra gemmerne og kiggede på displayet, det var Toby jeg tog den. ”Toby, jeg er i Oxford, jeg har det godt, jeg har noget vildt at fortælle dig.” Jeg smilede i mellem mine ord. ”Gemma, hvor er du vi savner dig.” Toby lagde på. Var han sammen med Harry, hvad skete der?

Tobys synsvinkel.

”Toby, jeg er i Oxford, jeg har det godt, jeg har noget vildt at fortælle dig.” Jeg var glad for at høre at hun havde det godt, jeg havde lyst til at bombardere hende med spørgsmålstegn omkring hvad der var så vildt som at hun skulle fortælle mig men i stedet spillede jeg at hun ikke tog mobilen men at den gik på voicemail. ”Gemma, hvor er du vi savner dig.” Harrys blik var ødelagt. Hans tårer ramte endnu en gang hans kinder. ”Hun tog den ikke?” Han tog sig til hovedet og kørte stærkere end før. ”Nej, det er jeg ked af.” Jeg kiggede ud af vinduet, lukkede mine øjne i og håbede på at det hele var en drøm men så heldig tror jeg sgu ikke at jeg nogle sinde er. ”Hvor skal vi hen nu?” Jeg snakkede med lukkede øjne. ”London.” Han sagde det som om at han gav op og det slog mig ihjel inden i.

Harrys synsvinkel

”London.” Jeg skulle hjem hvor jeg hørte til, hvis Gemma ikke var her måtte hun fandme være i London et eller andet sted, et eller andet fucked sted, og jeg ville lede indtil jeg slog mig selv ihjel med det. Der var ikke så langt tilbage, det var der men med alle mine tanker i hovedet kunne det kun gå hurtigt, jeg tændte for radioen og skruede helt op for Katy Perrys nye single.

I knew you were, you were gonna come to me

Here you are, but you better choose carefully

Dark horse, den sang mindede mig om mig selv, jeg måtte være den troværdige Dark horse. Gemma måtte være hende den utroværdige jeg ledte efter, hvorfor utroværdig, det ved jeg ikke, fordi man aldrig er sikker præcis som Toby sagde måske hun bare er flygtet fra mig.  Hjem kære hjem, ”Toby skal jeg sætte dig af ved din lejlighed.” Han havde sovet hele vejen, han nikkede bare og jeg nået han lejlighed. ”Ring snart til mig.” Han smilede og lukkede hårdt døren i.

Jeg slukkede bilen og kiggede op mod lejligheden, Gemmas og min lejlighed. Tankerne omkring at når jeg åbnede døren ville hun komme og kramme mig og fortælle mig at det hele bare var for sjov, at hun aldrig havde haft en far eller i hvert fald aldrig mødt ham, det lød fantastisk, alt for fantastisk til nok at være sandt.

Jeg åbnede døren og blev mødt af en forfærdelig duft af hendes hårplejeprodukter fra wella, jeg blev mødt af en kulde. Jeg lukkede døren og gik mod køkkenet og der stod han, der stod han med et blik der kunne dræbe.

________________________________________________________________________________________________

Hvad syntes i indtil videre?
Tak fordi i læser med!
More soon

//
Beths Playground

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...