To cry soundless [Harry styles fanfic]

"han lærte mig at græde lydløst"
Gemma blev misbrugt af sin far helt fra dengang hun var en lille pige.
Hendes liv brød sammen. Hun kunne ikke mere. Hun forlod brigthon og drog mod London for at leve et normalt liv men hvad sker der når hendes far dukker op igen? Hvad sker der når Gemma bliver bortført af sin egen far?
Vil smerten der har ligget begravet i hendes hjerte gro op igen?
Vil Gemma opleve alt det som hun ikke ønskede skulle ske for hende igen
Vil Harry redde Gemmas smerte eller vil Gemma redde sig selv?

Fandom-One direction

70Likes
116Kommentarer
10866Visninger
AA

15. Beautiful like snow flakes

Gemmas synsvinkel

Mit hoved pumper stadig, tankerne flyver stadig, flyver fra mit ene hjørne af min krop til den anden, efter mit lille opkald i går med ham jeg troede var Harry men så i realiteten var min far, John, jeg vil meget hellere bare sige John, den lille del af ham som var min far er for længst fløjet væk sammen med samvittigheden og menneskeligheden, den har været væk meget, meget længe, nok før jeg overhovedet blev født.

Jeg gned mig selv i øjet og rejste mig op fra sengen, i går var forfærdelig, Liam blev sur over at jeg fortalte ham at jeg var Harry Styles kæreste, hvorfor han blev sur forstår jeg godt nu, men i går da jeg stod i situationen og var en smule blind af min alkohol indtagelse forstod jeg ikke en pind, han blev selvfølgelig sur, oprevet og ked af det fordi at One Direction er det han prøver at glemme, han prøver at skjule det, når der så dukker en som mig op som er en tæt kilde på One Direction eller i hvert fald kender en som Liam i lang tid har prøvet at løbe væk fra, banker det for alvor på døren og han løber vel skrigende væk, hvem ved han er nok allerede langt væk fra Oxford, langt væk fra mig. I går valgte jeg ikke at opsøge Harry selvom det med min far, i stedet ringede jeg til Toby, han lovede mig han ville tjekke det ud og se hvad det hele gik ud på, Toby er uden tvivl en ven i verdensklasse, det har han altid været, altid.

Flashback
Tårerne ramte mine kinder, de faldt som små blade i efterårets kulde. Tobys hænder lå plantede rundt om min kvæstede krop, hans nussende hånd fik mig til at føle mig tryg men jeg følte mig ikke okay, overhovedet ikke okay. ”Gemma, Harry træffer nogle gange nogle dumme valg, det gør vi alle, bare tænk på det som en forstærker til jeres forhold.” Tanken om Harry der har haft hånden om en anden pige, tanken om hans læber på en anden pige, tankerne om ham der fortæller en anden pige de ord jeg vil høre du er smuk, du er fantastisk, du er enestående. Tobys læber presses mod min pande i et mindre akavet øjeblik. ”Han var fuld Gemma, alkohol gør dum, alkohol svækker alt fornuft, det ved du jo godt.” Et eller andet sted ved jeg godt at det Harry gjorde ikke var med vilje, det han gjorde var ikke for at skade mig, det han gjorde var alkohol dæmonens hårde hånd. Jeg hulkede og lagde mit hoved på Tobys skulder, jeg sad ovenpå hans skød i et kram, grædende kram. ”Jeg ved det godt, jeg ved det hele, han elsker mig Toby, det ved jeg han gør.” Toby smilte mod mig, jeg smilede tilbage. Jeg rejste mig op og kiggede ud af vinduet, sneen dallede ned over Londons kolde gader, snefnug er noget af det smukkeste i verden. ”Jeg smutter nu prinsesse.” Tobys valg af ord gav min krop en hamrende fornemmelse, jeg vil kun være Harrys prinsesse. ”Vi ses og Toby.” Han vendte sig mod mig i det han var på vej ud ad døren. ”Ja?” Hans blik var nysgerrigt. ”Tak for alt, du er min bedsteven det ved du.” Et smil formede sig på mine blege læber. ”Jeg elsker dig Gemma, pas på dig selv.” Han smilede tilbage mod mig og et brag lød fra den lukkede dør. Stilheden tog mig med storm, den stilhed der var i lejligheden når man er alene i den er forfærdelig, den minder mig om mit liv og hvor stille mit liv var dengang, hvor forfærdelig det var. En tåre fandt endnu engang vej til min kind. ”Undskyld, undskyld forhelvede Gemma undskyld.” Lyden af Harrys stemme bag mig tog mig endnu mere med storm end stilheden der var for et minut siden. ”Harry du skal ikke-” Harrys ord afbrød mig. ”Det jeg gjorde var forket, misforstå mig ikke det ved jeg godt. Hun er intet for mig Gemma, jeg var virkelig fuld, jeg var virkelig dum, dummere end nogle sinde før, jeg fatter ikke mig selv, jeg fatter ikke jeg kunne gøre det, ikke når jeg har dig, ikke når du er ved min side, jeg fatter det bare ikke, jeg hader mig selv for det, du ved hvor højt jeg elsker dig. Undskyld.” Tårerne dallede ned af hans grønne øjne præcis som de smukke snefnug der dallede ned udenfor. ”Det er okay Harry, alt er okay nu. Jeg elsker dig.” Han plantede sine læber mod mine i et kys der tog mig hele vejen til Mars og tilbage mod jorden igen. Hans krop trak mig ind i et kram, et kram der fik smilede tilbage på mine læber.
Flashback færdigt.

Jeg gik mod toilettet, jeg blev nødt til at finde et spejl og kigge mig selv, jeg er dog sikker på at spejlet knækker før jeg overhovedet når at se mit udsende i det. I det jeg nået toilettet bankede det på døren, ikke kun et bank men 4 bank og ja jeg talte hvert et. Jeg tog mit hår op i en uldet hestehale som sad forfærdeligt skævt, fuck det, bankene og personen bag bankene var vigtigere end mit hår. Jeg åbnede døren og der stod han med blodrøde, rasende øjne. ”Liam?” Hans blik var rødt fra de tårer han havde grædt, hans blik var ødelagt af sorg. ”Undskyld.” Hans stemme var hæs, ødelagt og ikke mindst fuldstændig nede og ramme det dybeste hul.

Tobys synsvinkel

Døren var åben ind til Gemma og Harrys lejlighed, fuck. Fuck. Det eneste i mit hoved lige pt. var Fuck. Der lå knuste glas på gulvet, der lå knuste hjerter gemt i væggene, Harrys lå nok inde i væggen. Holy fuck Gemma bukker under hvis jeg ringer og fortæller hende at Harry er borte med blæsten, jeg valgte ikke at ringe til hende og i stedet skyndte jeg mig ud i min bil, jeg tog min mobil frem og fandt hurtigt Harrys nummer, faktisk fandt jeg det så hurtigt at en hastighedsmåling ikke ville kunne følge med. ”Harry.” min stemme knækkede midt over. ”Toby?” Harrys stemme lød i røret. ”Hvor er du Harry?” Den længste stilhed i hele mit liv flød i gennem røret da en pludselig stemme fangede min opmærksomhed. ”Hør her Toby, Harry er et sted som du aldrig finder, dit hoved er ikke i stand til at tænke så langt-” Lyden af Harrys skrig bag ham i røret, lyden af Harry der råbte op omkring den vej jeg boede på. ”Bond street Toby-” Harrys råben blev afbrudt af lyden af spark der kvæstede med en krop, kvæstede mod Harrys krop. ”Nu holder du fandme din fede kæft eller jeg slår dig ihjel.” Der blev lagt på i det ordene forlod mandens mund, jeg var ikke i tvivl om hvem jeg snakkede med, Gemmas far, John Holdaway. Jeg satte bilen i gang og kørte mod min lejlighed, mod Bond street, måske Harry prøvede at fortælle mig noget med hans råben, hvem ved måske er han der et sted, hvem ved måske befinder han sig i den gamle lejligheds bygning der for længst er lukkede. HOLD DA HELT KÆFT TOBY DER VAR DEN, DEN GAMLE LEJLIGHEDS BYGNING, DER ER HAN. Jeg satte gang i bilen, kørte med fuld fart i pedalerne, før jeg vidste af det kunne jeg stoppe bilen præcis ude foran den gamle bygning på Bond Street.

Harrys Synsvinkel

Jeg vågnede til lyden af John der råbte ”Gemma hvor fanden er du, jeg finder dig jeg finder dig altid din lille luder.” Knuderne formede sig i min hals bare ved ordet Gemma. Jeg slog mine øjne op, en mand der lignede Gemma ret meget stod med en mobil til øret, Min mobil for at være helt præcis. Hvis han lige nu snakkede med Gemma måtte det betyde at.. at Gemma ikke er ved sin far, Gemma er ikke ved sin far? Det giver ingen mening, fuldstændig ingen mening, har jeg gået og ledt efter John for nu at finde ud af det hele er forgæves og at Gemma slet ikke er ved John, har hun været flygtet? Spørgsmålene er uendelige. Brikkerne former sig virkelig lige nu som et puslespil. Tobys mobil ringede, det var Gemma, vil det sige at.. at Toby vidste det hele? Det slog knuder i min hals, Tårerne ramte mine kinder en for en. Smerten i mit bryst var en forfærdelig følelse. Flygtede hun fra ham uden at fortælle mig det? Uden så meget som at sige et ord? John smed telefonen mod jorden. ”Jamen godmorgen Harry, som du nok har forundret dig over er her ingen Gemma.” Han gik ud af en bred dør, jeg var alene, præcis som jeg følte mig. Tom. Alene. Ensom. Vred. Ja forfanden vred. Vred på Gemma, på Toby. Har de virkelig løjet? Jeg lå på en seng, en bred seng, jeg var snoet rund i reb, jeg prøvede at få det af, og lige meget hvor meget jeg prøvede var det umuligt jeg rejste mig op, det kunne jeg da, jeg havde mine hænder frie og fik skubbet mig hen mod min mobil, jeg fik også fat i den. Jeg kiggede rundt, en stol stod midt på gulvet, et fjernsyn stod over for den. Gemma? Havde Gemma siddet i den stol? Rummet var tomt og stort, ikke andet end de få ting jeg har fortalt var der.

Mine tårer ramte min kind, i flere timer havde jeg siddet alene og studeret det tomme rum, var jeg endt i en af de der Saw film? Det føltes i hvert fald sådan, lige om lidt kommer ham John sikkert ind med en kniv og halshugger mig og skærer min krop op og koger mit kød og spiser det til middagsmad. Syg tanke Harry, sygt. Jeg havde min mobil i hånden, nok som jeg prøvede at ringe var den spærret.. Hvordan kunne han spærrer min mobil? Hvordan? Pludselig som jeg sad der og funderet over hvordan den kunne være spærret ringede den midt min hånd. Toby. Det var Toby. ”Harry?” Hans stemme knækkede i røret. ”Toby?” I præcis det øjeblik blev mobilen revet ud af min hånd. John stod med den op til øret. Han var stille i lang tid, han gik væk fra mig og plaprede løs ind i røret. ”Hør her Toby, Harry er et sted som du aldrig finder, dit hoved er ikke i stand til at tænke så langt-” Jeg løb den risikable ide at jeg råbte med livet som indsats. Jeg skreg. Jeg råbte. ”Bond street Toby-” John kom hen mod mig. Hans krop foran mig, hans hænder knyttede mod mig. Slag for slag, spark for spark ramte mig. Jeg faldt om. Ramte det hårde gulv. ”Nu holder du fandme din fede kæft eller jeg slår dig ihjel.” Det var det sidste jeg hørte før han fandt vejen ud af den bredde dør en gang til. 

Håber i er okay og det hele, for jeg tudbrøller.. idk why men det musik jeg hører og så det jeg skriver fuck det gør mig hul indeni. Don't blame me.
Undskyld jeg først opdatere nu men jeg har brugt min weekend med min veninde Louise bedre kendt om Louirection på Movellas. Vi var i kbh i 1D bussen, har i været i den? Det var det feeeedeste! 
Kommenter hvad i syntes der skal ske!
Kommenter hvad i, i det hele taget syntes. 
// 

Beths playground

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...