To cry soundless [Harry styles fanfic]

"han lærte mig at græde lydløst"
Gemma blev misbrugt af sin far helt fra dengang hun var en lille pige.
Hendes liv brød sammen. Hun kunne ikke mere. Hun forlod brigthon og drog mod London for at leve et normalt liv men hvad sker der når hendes far dukker op igen? Hvad sker der når Gemma bliver bortført af sin egen far?
Vil smerten der har ligget begravet i hendes hjerte gro op igen?
Vil Gemma opleve alt det som hun ikke ønskede skulle ske for hende igen
Vil Harry redde Gemmas smerte eller vil Gemma redde sig selv?

Fandom-One direction

70Likes
116Kommentarer
10934Visninger
AA

18. After all your shit Gemma he still can

Tobys synsvinkel

”Hvad kan jeg gøre for dig?” Sagde damen bag skrivebordet. Jeg var klar til at konfrontere John, konfrontere det udyr. ”Jeg skulle til for høring af John Holdaway.” Sagde jeg og kiggede mod jorden, hun nikkede og fulgte mig til et lille rum. ”De sidder alle derinde.” Sagde hun og smilede. Jeg åbnede døren og mit blik fandt vej til hans. Jeg havde lyst til at smadre ham gul og blå en gang til så han kunne se, føle og forstå at det han har gjort er fucking fucked up for at sige det verbalt forfærdeligt. ”Toby godt du kom.” Sagde politibetjenten og rakte mig sin hånd. ”Kald mig bare Ben.” Sagde han og smilede. ”Okay Ben.” Sagde jeg og fik besked på at sætte mig et stykke skråt for John. ”John vil du starte med at fortælle din historie?” Sagde Ben og John begyndte at snakke der ud af. ”Jeg kom til London for at besøge min datter som jeg ikke har set i 5 år fordi hun valgte at tage til London for at være sammen med sin kæreste. Jeg besøgte dem i deres lejlighed og det næste der skete står meget sløret-” sagde han og stoppede sig selv, han kiggede ned i jorden, kiggede ned af ham selv og ladte krokodille tåre ramme hans kinder. Han løj, løj så hans næse kunne blive større hvis han hed Pinocchio. ”- Harry slog ud efter mig, sparkede mig, råbte af mig han sagde jeg skulle holde mig ude af hendes liv og at jeg kun ville ødelægge deres forhold hvis jeg kom i mellem dem og han tog mig med til den bygning og holdte mig indespærrede i et stykke tid, Toby her kom og hjalp Harry med at slå mig til blods, de ville have mig til at give min datter op men aldrig, hun er alt for mig.” Afsluttede han og tog en hånd op til hans kinder og fjernede de små krokodille tårer der stadig lå plantede på hans kinder. Kæmpe løgner. ”Tak John.” Nikkede Ben forstående mod John der smilede tilfredsstillende men falskt. ”Toby Fortæl os din synsvinkel.” Sagde Ben mod mig. ”Gemma og jeg mødtes for 3 år tilbage i London, vi påbegyndte et fantastisk venskab og alt jeg vidste fra hendes fortid var på det tidspunkt intet, jeg vidste ikke hvor hun kom fra, jeg vidste faktisk intet, hun mødte Harry til min fest og de begyndte at date, Gemma kom hjem til mig grædende et par dage tilbage, hun græd så meget at jeg begyndte at græde. Hun fortalte mig alt, virkelig alt, hendes fortid hvordan John her misbrugte hende seksuelt og psykisk fra hun var lille, den måde John slog hendes mor ihjel i mens hun kiggede på, John bortførte hende, bortførte Harry, jalousi. Ren og skær jalousi jeg mener Gemma og Harry har haft det fantastisk lige indtil han kom og ødelagde det. Jeg tog til bygningen for at redde Harry og slog John ned da han truet med at slå mig ihjel.” Sagde jeg med en stemme der var seriøs og opbyggende. Fuck dem hvis de troede på John mere end mig for uanset hvad, er John en løgner og alt det jeg lige har sagt er fuldstændigt sandt, fuldstændigt. ”Tak Toby.” Nikkede Ben og smilede mod os begge. ”I bedes smutte ude for døren og så fortælles vores tro.” Sagde Ben, hans stemme lød som om at han læste op fra et manuskript. Falskt som John var.

Vi stod der og kiggede ondt på hinanden, ingen af os sagde noget heldigvis for det, jeg skulle på ingen måde have det svin til at tale til mig og jeg ville på ingen måde sige noget til det svin. ”Kom ind de herrer.” Sagde Ben med sarkasme og ironi i stemmen. ”John din historie passer ikke ind, derfor ryger du i fængsel et år og efter det år kommer du i retten og får din rigtige dom. Toby du må gerne gå.” God bless!! Jeg smilede og klappede i mine hænder hele vejen ud til parkeringspladsen, ikke mere had, ikke mere utryghed, ikke mere falskhed og ikke flere løgne. Gemma kunne vende tilbage til sin prins og Harry ville få sin prinsesse tilbage. Jeg satte gang i bilen og kørte mod hospitalet for at fortælle Harry den gode nyhed selvom at jeg ved at han er sur, skuffede og mest af alt meget, meget ked af det.

Gemmas synsvinkel

Jeg åbnede døren ind til den stue han lå på. Tankerne fløj rundt, jeg elskede ham og jeg savnede ham jeg havde brug for at snakke med ham. Der lå han, han vendte sit hoved om mod mig. ”Gemma?” Han rejste sig op, jeg kunne se at hans smerte forfærdet ham men alligevel rejste han sig op. ”Forhelvede Gemma.” Han kom gående hurtigt mod mig og trak mig ind i et længe savnet kram, det var varmt. Hans aroma af 1 million ramte mit næsebor. Hvordan var det overhovedet muligt at savne en så meget? ”Undskyld.” Hviskede jeg og han trak sig væk fra mig. ”Hvorfor Gemma, forhelvede Hvorfor.” Råbte han mod mig. Mit blik faldt mod jorden, jeg kiggede rundt. ”Fordi jeg ikke ville skade dig derfor Harry.” Sagde jeg og satte mig på sengen og det samme gjorde han lidt efter. ”Du skadet mig jo alligevel Gemma?” Sagde han og rejste sig igen op. ”Er du klar over hvor bange jeg har været? Er du klar over hvor meget jeg har gået igennem? Han stod foran mig Gemma, han slog mig halvt ihjel Gemma forstår du det? Han truede mig på livet. Jeg gjorde det for din skyld og alt jeg får igen er dig der kommer her og siger fucking undskyld!” Sagde han skrigende. Jeg lukkede øjnene for hans ord, mine tåre fandt vej til mine kinder. Min lydløse gråd ramte min mund men intet kom ud, ingen hulk, ingen råb kun stilheden. Jeg tog mit hoved ned i mine hænder og mærkede min krop reagere ved at give mig den smerte jeg fortjente. ”Gemma forhelvede.” Sagde Harry og knækkede i stemmen. Det næste jeg mærkede var hans arme der blev lagt rundt om min krop. Tænk at han kan efter alt dit lort Gemma. ”Undskyld. Harry. Undskyld jeg elsker dig.” Jeg pressede mine læber mod hans præcis som mine læber pressede på Liams læber. En forfærdelig følelse af dårlig smag i munden råbte mine smagsløg ikke fra kysset overhovedet ikke Harry duftede skønt i munden. Grr forstå mig ret jeg mente at jeg havde dårlig samvittighed. Skulle jeg? Skulle jeg komme frem med det.. Nej jeg valgte nej. At sige det til ham ville ødelægge alt. Jeg udviklet kysset til et snav, et helt fantastisk snav. Hans krop mod min fik mit hjerte til at hamrer, jeg havde savnet alt ved ham. Alt! Midt i kyssede gik døren op. Toby kom løbende ind. ”Gemma hvad fanden?” Råbte han forvirrede han stoppede op og gloede på os. ”Toby.” Sagde jeg og løb hen mod ham og ind i et kram. ”Undskyld Toby for før.” Sagde Harry bag mig. Toby nikkede forståeligt mod ham. ”Gruppekram.” Råbte jeg og Harry rejste sig op og vi krammede hinanden som vi plejede. ”John er et år i fængsel indtil retten.” Råbte Toby glad. ”Hvad?” Sagde jeg forvirrede. ”Du er fri Gemma!” Råbte Toby. Harry smilede og krammede Toby. Harry ramte min pande med hans læber. Alt i min krop vendte sig, jeg løb ud på toilettet og brækkede strømmede ud præcis som et vandfalds strømmende vand. ”Er du okay?” Råbte Harry og Toby i kor. ”Ja, ja det er fint.” Råbte jeg og de grinede begge. Jeg satte mig tæt ved toilettet i et forsøg på at redde mig selv hvis brækkede skulle melde sin ankomst engang til.

Min far ville ikke kunne opsøge mig i lang tid, jeg ville kunne være i sikkerhed fra ham jeg er mest bange for i verden, ham jeg flygtede fra i et forsøg på at redde mig selv, redde andre, redde dem jeg elsker mest. Harry. Min far ville sidde inde for alle de forfærdelige ting han har budt andre, budt mig og jeg vil elske når han sidder der og græder sig selv i søvne for den hårde tid derinde.

Jeg rejste mig op og kiggede mig selv i spejlet. Alt skal nok gå Gemma. Jeg gik ud til Harry og Toby igen. Toby smilede mod mig. ”Vi smutter hjem og ser en fantastisk film og bestiller noget god mad at fejre glæden med er i enige venner?” Råbte Toby og Harry hoppede på hans ryg grædende af grin. ”jaaaa!” Råbte jeg og prøvede at hoppe op på dem. Harry tog sit tøj på og vi var ude af det her sted så hurtigt som muligt. ”speederen i bund Toby.” Sagde Harry og jeg i kor og Toby satte speederen i bund.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Kan slet ikke fatte at slutningen er lige om hjørnet.. Rejsen har været fantastisk, rejsen med Gemma og Harry awww my fave couple ever! :o // Beths playground! KOMMENTER HVAD I TROR DER SKER :O

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...