Smile Like You ❋ 1D (HLY Special)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2013
  • Opdateret: 30 nov. 2013
  • Status: Igang
Læs først, når du har læst hele serien færdig. Det samme gælder for traileren :) // Hvis du har læst HLY færdig, så ved du, hvad dette er. Til nye læsere ønsker jeg ikke at afsløre noget :) Enjoy! x

127Likes
38Kommentarer
7006Visninger
AA

8. Epilog

Jackie

Jeg havde aldrig troet at lidt over tre år af mit liv ville indeholde så meget. Fra et uønsket mord og en flytning til London, til nu to år efter at have en fantastisk kæreste, en flink pap mor og i dag frigivelsen af min bedste ven.

”Harry!” råbte jeg nok lidt for højt, da jeg løb mod indgangen til fængslet, hvor en smilende Harry løftede mig op i et svingende kram. Jeg fulgte luften blæse mit hår til alle vegne, indtil han satte mig ned og studerede sine omgivelser.

Han var endelig fri.

Hans store smil viste hans glæde. Han var i dag en fri mand, klar til at udforske den verden, han havde været holdt væk fra de sidste to år. Det måtte være en fantastisk følelse, at få formindsket sin straf til to år. Det havde Harry nemlig fået, da George mor i den grad havde gjort sit for det, plus Harrys gode opførsel og facten, at han meldte sig selv til at starte med, havde også hjulpet en del. Og nu stod han her. Okay jeg tænkte en del på det, men det var bare sådan en dejlig følelse, ikke at skulle igennem alt muligt, for bare at hilse på ham.

Nu kunne han med mig ved sin side stå som 21 årig og vinke farvel til sin fængselstid. Han var en ny Harry, en person jeg helt sikkert bedre kunne lide end den badass han havde opført sig som for tre år siden.

Tænk tiden var gået så hurtigt …

”Det er dejligt endelig at se dig forlade det sted, Harry,” smilede Liam til sin bedste ven og gav ham et venligt kram, hvorefter Harry trak mig ind til ham. Jeg følte hans varme og kunne ikke være et bedre sted. I to år havde jeg været hans kæreste, og jeg havde ikke fortrudt noget af det. Og nu når jeg kunne være i hans favn, uden det var i besøgslokalet i fængslet, var det en fantastisk følelse.

”Tro mig, Liam, det er dejligere, end du kunne forestille dig. Endelig er jeg fri og kan tilbringe min tid som jeg vil. Og som 21 årig har jeg allerede mange ting, jeg er gået glip af.” Som han sagde det, gik det op for mig endnu en gang. Her stod vi: Harry Styles, Liam Payne og mig, Jackie McClane. De to drenge på 21, og så mig på 20. Vi var blevet voksne.

Harry gav mig et smil og kyssede mig blidt på panden. Vi  havde i den grad udviklet følelser for hinanden, mens Harry havde siddet inde.

Vi tre var i den grad en gruppe nu, og efter Liam også havde fundet sig en kæreste, var han ikke bare glad, men også lykkelig.

”Skal vi ikke spise en burger på Burger Macs? Jeg skal nok betale,” grinte jeg og håbede de fangede pointen, at jeg aldrig betalte min mad på Burger Macs. Især ikke efter min far var flyttet tilbage her til Hyver Hill og igen stod i spisen for restauranten sammen med Jeanett, sin nye kone. Det var endnu en af de mange ting, der havde udfordret mig, da jeg lige skulle vænne mig til hende. Heldigvis havde alle de fantastiske mennesker støttet mig, og i dag følte jeg virkelig, at hun var min pap mor. Hvis en skulle være min fars nye kærlighed, så var det okay, at det var hende. Huskede jeg at nævne Jeanetts datter, der nu var min halvlillesøster? Som enebarn hele livet var dét i sig selv også helt overvældene, men en opgave jeg havde taget på mig.

”Lad os tage af sted,” bestemte Harry og fik mig ud af alle minderne, da han tog min hånd og førte os alle sammen hen til Liams bil. Harry virkede helt rolig, men det var nok fordi, at han ikke anede, hvad der om lidt ville ske. Vi havde planlagt meget mere for ham, end han turde tro. Han havde nok ikke engang skænket det en tanke.

Liam parkerede kort tid efter bilen uden foran Burger Macs. Jeg vidste folk gemte sig under borde, i køkkenet og nede under skranken. Selv bag vores nye jukebox sad Louis og Molly.

De afventede alle Harrys hjemkomst.

Jeg havde fået stort set alle, der nogen sinde havde haft noget med Harry at gøre, med til denne overraskelse. Men som altid havde nogle da sagt nej, blandt andet Chase og Aria. Men selv en som Christopher var faktisk mødt op, og havde taknemmeligt taget i mod min invitation. Jeg vidste hvor meget Harry ønskede at sige undskyld til alle dem, han nogen sinde havde været ond mod. Især sådan en som Christopher.

”Jeg er godt nok sult-” Harry nåede ikke at afslutte sin sætning, da vi alle trådte ind på Burger Macs og mennesker over alt jublede og råbte sine lykønsker til ham. ”Hvad sker der?” udbrød Harry overrasket med et smil om læberne, da han så alle de genkendelige ansigter titte frem fra de mest mærkværdige skjulesteder. De var her alle for ham – noget han aldrig havde troet skulle ske, det var sikkert.

”Du har brugt dine fridage godt, Jackie,” hviskede Liam til mig, mens vi begge så Harrys forundrede, men lykkelige ansigt med øjnene der skulle nyde alle de ting, der skete omkring ham. Det havde svært at planlægge alt det, uden nogen som helst hjælp. Liam kunne heller ikke hjælpe, da han først var kommet hjem i morgen fra en konference med sin far. Det var helt mærkeligt at gå i skole igen, men at gå et år under Liam var bedre, end jeg havde turde håbe på. Jeg havde i den grad lagt alt om London bag mig, og havde faktisk ikke besøgt byen siden jeg tog tilbage her til Hyver Hill. Den eneste by, jeg faktisk kunne lide at være i. Jeg havde oplevet så meget her, og glædede mig til endnu flere oplevelser, især efter Harry nu var kommet ud og frit kunne gå rundt og snakke med sine gamle klassekammerater og bekendtskaber.

Liam og jeg satte os lidt efter ned ved siden af Louis, Niall og Zayn, der allerede sad og snakkede.

Niall og Zayn var begge blevet forflyttet til skolen i Westbridge, men Zayn var endt med at gå om, hvilket betød jeg nu gik i klasse med ham, og Louis selvfølgelig. Det var som om det var Westhill High om igen, vi var bare delt op over to årgange. ”Det er en super idé den her, Jackie. Tænk at Harry faktisk kan gå rundt og smile på Burger Macs,” jokede Niall, mens han spiste vores klassiker: Mac’s Special. Han hentydede til at bare for tre år siden, sidst Harry havde sat fod på Burger Macs, havde han været kendt som Hyver Hills bad boy – noget han i den grad havde prøvet at komme væk fra de sidste to år.

”Hun er super genial,” kommenterede Louis, inden jeg pludselig så Bianca møde os. Liams ansigt lyste helt op, som han blidt gav hende et kys, og fik hende placeret på sit lår. Mens de snakkede, studerede jeg Harry, der gik rundt, og jeg følte jeg burde støtte ham, men vidste også, han ønskede at klare alt det her alene. Det var han nemlig stærk nok til – en af de ting, jeg elskede ved ham.

”Hey Lou, kan du ikke række mig ketchuppen?” spurgte Niall for at bryde stilheden, der havde bredt sig over vores samtale. Niall tørrede sig af munden, og afventede Louis’ svar.

Han tog ketchuppen i hånden og sigtede pludselig med den på mig. ”Kun hvis jeg må skyde på Jackie først,” jokede han og løftede begge sine øjenbryn op og ned på samme tid, for at udfordre mig.

Jeg slog en høj latter op og rystede på hovedet. ”Forhelved Louis, jeg troede du var blevet ældre,” grinede jeg, og så episoden for mig, som den var sket for tre år siden. Siden den dag havde jeg hadet ketchup.

Louis trak på skuldrene og gav ketchuppen videre til Niall. ”Du har ret, jeg er blevet ældre,” sagde han stolt, men smilede også lidt for kækt til mig, hvilket viste, at den konstatering hvis ikke var helt rigtig. Men udover Louis (okay også Louis) var det egentlig utroligt at tænke på, hvor stor en udvikling jeg, og alle andre her havde været igennem. For tre år siden havde man aldrig kunne se:

Zayn overholde reglerne,
Niall gå uden solbriller,
Louis gøre grin med folk med en sød tanke,
Liam åbne op,

eller Harry smile til folk.

Meget havde ændret sig siden da, men inderst inde følte jeg, at jeg havde været igennem en af de største udviklinger. Jeg var gået fra ikke at snakke med nogle, savne min mor og være indelukket, til i dag at kunne sidde og beundrer min vidunderlige kæreste, mens jeg snakkede til tre andre drenge, der førhen havde drillet mig, men nu var nogle af mine bedste venner. Og så var der selvfølgelig Liam – min aller bedste ven.

Som jeg tænkte på Harry, besluttede jeg mig for, at jeg ville gå hen til ham. Jeg var hurtig til at tage hans hånd, hvilket resulterede i, at han kærligt smilede til mig. Jeg elskede virkelig, når han smilede, når man tænkte over, hvor lidt han havde gjort det før i tiden. ”Hej min smukke Jackie,” smilede han, som han til min overraskelse kyssede mig. Ikke at jeg havde noget imod det, men det var første gang vi havde gjort det foran folk, og så at det var så mange mennesker vi kendte. Men jeg fortrød det ikke, for jeg elskede at mærke hans læber mon mine. Men han trak sig hurtigt væk igen, da han nok mærkede på mig, at jeg alligevel ikke var så super glad for at gøre det, hvor alle kunne se det. Det var en smule overskridende. ”Skal vi gå over til de andre?” spurgte han og jeg nikkede med det samme.

Som vi kom over til bordet, stod Harrys mor der pludselig. ”Hey alle,” hilste Harry. ”Og hej mor,” sagde han kækt og undrede sig nok over, hvad Anne lavede sammen med alle hans venner.

Men den forklaring så ud til at komme nu. ”Harry, jeg har noget at fortælle dig. Jeg har lige fået et opkald,” hun kiggede ned i gulvet og havde nu alle ved bordets opmærksomhed. ”Jeg håber at dine år i fængsel, måske har givet dig modet til at give ham en ny chance, men hvis I andre også vil vide det, så har jeg lige fået et opkald fra hospitalet.”

Alle vores blikke var nærmest klistret til Anne, mens vi ventede på, at hun ville fortsætte. Jeg kendte kun én person, der stadig havde noget med hospitalet at gøre. Og jeg vidste, at når den dag kom, at han ville vågne fra sit koma, ville helvede bryde løs. Selv om det var to år siden nu, var han en af de få personer, jeg vidste ikke kunne ændre sig.

Harry måtte også føle det, for han tog min hånd og gav den et klem, der lod mig vide, at han var der for mig, og ville beskytte mig.

”Hvad sker der mor?” spurgte Harry efter en kort pause, da hun ikke havde afsluttet. Vi kiggede alle på Anne, og jeg kunne straks læse hendes blik. Det ingen havde regnet med ville ske, var sket. Efter to år havde håbet vendt sig til et mirakel.

”Matt er vågnet.”

 

{_✿_❤_❀_♥_✿_♥_❀_❤_✿_}

Det her var så det sidste jeg nogen sinde kommer til at skrive på BLY-serien. Det er virkelig mærkeligt, men jeg ønskede virkelig at give jer enden med Harry. Jeg håber I har nydt den, men nu vil jeg sige farvel, selv om jeg stadig synes det er SÅ mærkeligt..

- Laura

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...