Behind the smile - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2013
  • Opdateret: 30 nov. 2013
  • Status: Færdig
(Det er lang tid siden, jeg har skrevet denne movella, så er du advaret) Destinys ellers perfekte liv, blev totalt spoleret en aften, hvor alt gik fuldstændig galt. Til en helt normal nytårsfest med Destinys venner og hendes kæreste Max, ændres deres fremtidsplaner sammen, da Max insistere på at køre bilen hjem. En handling, der bringer det hele over styr og ender ud i et voldsomt biluheld. Destiny overlever på mirakuløst vis, men så heldig var Max ikke. Han bliver dræbt på stedet og Destiny finder pludselig sig selv nede i et dybt hul, hvor hun hverken sover, spiser eller drikker. Til sidst bliver det for meget, så hendes mor vælger at sende hende over til hendes moster, Lou, hvor hun skal passe sin lille kusine Lux. Det hele bringer hende pludselig tættere på fem helt specielle drenge, der ønsker at hjælpe hende ud af mørket og finde ud af, hvad hun skjuler, hvilket ikke kan gøres uden en masse kærlighed.

37Likes
29Kommentarer
3446Visninger
AA

13. 11. Kapitel. Sidste kapitel.

Destinys synsvinkel

2 dage senere

"Er du sikker på, at du ikke kan blive, bare lidt længere?" Liam tog hans arme omkring mig, så de hvilede på min læn, inden jeg rystede blidt på hovedet. 

"Jeg skal tilbage til min skole, mine venner og min mor... Hun har brug for mig" Jeg kørte min hånd over hans kind, i en blid bevægelse, inden jeg kyssede ham en sidste gang. 

"Alle pasagere til America airport, bedes tjekke ind. Dette er sidste udkald, jeg gentager, dette er sidste udkald" Et svagt suk forlod Liams læber, inden han kyssede mig igen. 

"Lov mig at ringe, når du kommer frem" Jeg nikkede hurtigt. 

"-Det lover jeg" Jeg hankede op i min kuffert og vinkede hurtigt til ham, inden jeg vendte om, for at gå op i flyveren. 

"Dessy, vent!" Jeg stoppede brat op og så hurtigt tilbage på Liam, og nu stod han, direkte foran mig. 

"Her" Han rakte mig en firkantet pakke, der var pakket smukt ind. Jeg så undrende på ham, imens jeg tog imod pakken. 

"Tillykke med fødseldagen, i morgen"

"Me..."

"-Lou. Og se nu at komme op" Jeg sendte ham et sidste smil, inden jeg igen vendte om og fortsatte op i flyveren. Selvfølgelig, var det Lou der havde sagt til ham, at jeg havde fødselsdag. Helt ærligt, så hadede jeg at få gaver. Jeg fandt min plads og gav mig til at studere gaven. Den var pakket ind i noget sølv gave papir med glimmer hjerter på og lyserødt gave bånd, hvor i der sad et kort. Jeg vendte det hurtigt om og gav mig til at læse. 

"Dessy, du skal bare vide, at jeg aldrig har elsket nogen, højere end jeg elsker dig. Lige fra da jeg så dig første gang, var der noget specielt over dig, noget jeg ikke kunne beskrive. Husk at du betyder utrolig meget for mig, du må ikke glemme mig. Lov mig, at du ringer hver dag. Jeg ved, at du nok aldrig vil elske mig lige så højt, som du elsker Max, men det kan jeg helt sikkert godt leve med. Husk ikke at åbne gaven, før din fødselsdag. 

Kys Liam"

Liams kort, fik et smil frem på mine læber. Han havde redet mig fra, at miste mig selv. 

 

~

 

Jeg var omsider landet ved London lufthavn og var på ude af flyveren. Jeg manglede kun min bagage. Som jeg stod og ventede, sammen med en masse andre, fik jeg øje på spejlet, ved siden af mig. Min hud var igen normal farve, jeg lignede ikke et skelet. Mine øjne var ikke matte, de havde fået deres gnist igen. Mit hår så ikke dødt ud, det havde fået sin glans. Hele den her tur, havde nok alligevel være det værd. Gad vide, hvor jeg havde været, hvis jeg ikke var taget til London. Jeg havde ikke mødt Liam, eller nogen af de andre. Jeg ville nok stadig være sur, indelukket, knust, såret... Jeg var dybt taknemmelig for alt det, som de havde gjort for mig. I det samme, kom bagagen og jeg tog hurtigt mine kufferter, inden jeg forsatte ind i venteværelset. Jeg nåede knap nok at opfange, at jeg var gået ind, før der var en, der var sprunget mig i favnen. Christel. 

"Hvor er det godt at se dig igen" Sagde hun, inden hun trak sig fra mig igen og bag hende, var min mor. Hun smilede. Hun gik stille hen til mig og lagde armene omkring mig. Jeg kunne høre, at hun begyndte at hulke. 

"Mor, du skal ikke græde" Et svagt smil, kom over mine læber, inden hun igen trak sig fra mig og tog en lok af mit hår, om i bag mit øre. 

"Hvor er det dejligt, at se dig glad igen" Sagde hun og tog en af mine kufferter og jeg den anden, selvom Christel insisterede på at tage den. Da vi var kommet halvejs ud af lufthavnen, kunne jeg se, at der var noget de ikke fortalte mig. 

"Hvad holder i inde?" Jeg så skiftesvis på dem, men de så bare hemmelighedsfuldt på mig. 

"Det er en hemmelighed" Jeg himlede med øjnene af dem og fortsatte du på parkeringspladsen og hen til bilen, hvor vi satte mine kufferter ind i bagage rummet. Min mor satte sig ind på føresædet og mig og Christel på bagsæderne. Jeg klikkede mine sele og lod igen mit blik glide rundt på dem. 

"Er det noget der er godt, for os alle sammen?" Christel trak på skuldrene og så bare endnu mere hemmeligheds fuldt på mig. Omg, hvor var de bare lede. 

"Involvere det os alle?" Christel nikkede hurtigt. 

"Dig og din mor og så mig og min lillebror og mine forældre" Okay, nu blev jeg bare endnu mere spændt. Hvad var det lige, de gik og pønsede på? Det kunne de ikke være bekendt. 

Køreturen hjem, foregik roligt og da bilen endelig holdt ude foran mit barndomshjem, kunne jeg mærke sommerfuglene i maven, for de havde været så hemmelighedsfulde, hele vejen hjem. Det var pisse irriterende. Vi steg ud af bilen, tog mine kufferter og gik op til huset, hvor min mor låste op. Vi gik stille ind, eller de gjorde, for jeg blev stående uden for og stirrede med store øjne ind i huset. Der var... Der var flyttekasser over det hele. Med forsigtige skridt, gik jeg ind i huset og så mig omkring. 

"Hvad, øhm... Hvad foregår der her?" Okay, den her, skulle jeg lige synke. Christel så hen på mig, med et stort smil. 

"Min far skal åbne en ny af hans butikker, i London, så derfor skal jeg flytte til London, med min familie og da din mor hørte det, så ja..." Min mor tog over. 

"-Så besluttede jeg, at vi også skulle flytte til London" Jeg spærrede øjnene lidt mere op og sank en klump, der havde samlet sig i min hals. Hvad fuck i helvede, hvad fa.... Liam! Jeg ville være tættere på Liam! Og nu vi snakker om Liam, så har jeg glemt at ringe til ham. 

"Hvor fantastisk!" Mit chorkerede ansigtsudtryk blev skiftet ud, til et smil, inden jeg gav dem begge et kram. 

"Men jeg mangler dit værelse... Det tænkte jeg, at dig og Christel kunne gøre?" Jeg nikkede hurtigt til hende. 

"Selvfølgelig" Jeg tog Christel i hånden og snoede mig uden om alle flyttekasserne og ind på mit værelse. Dejligt at være hjemme igen. Jeg lukkede forsigtigt døren efter os og så hen på Christel.

"Jeg skal lige ringe til Liam, det lovede jeg" 

"Liam? Er du sammen med ham?" Hun så drilsk på mig og gik igang med, at folde en flyttekasse ud. 

"Ja... Det er vi" 

"Stop en halv! Var det dig han sang til?" Jeg nikkede kort, inden jeg hørte Christel hvine. Okay, slap af tøs. Ej, jeg elsker hende. 

"Min veninde har fået en kæreste!" Hun hoppede rundt. 

"-Og ikke en hvilken som helst kæreste, nemlig Liam Payne!" 

"Slap af tøs" Grinte jeg. Hun hoppede hen til mig og tog mine hænder, imens hun hoppede rundt, sammen med mig. Jeg kunne ikke lade hver med at hoppe med. Den pige var skør. 

 

Næste dag

"I dag er det Dessy's fødselsdag...

Hurra, hurra, hurra" Min mors spinkle stemme, fik mig til at vågne med et smil. Jeg slog hurtigt dynen til siden og så op på hende. 

"Tillykke med fødselsdagen skat" Hun satte en bakke, med kage og andet fødselsdags morgenmad, på mit skød. 

"Tak mor" Hun rejste sig op, med et smil og forlod mit værelse, for så at komme tilbage igen. 

"Jeg har en gave til dig" Hun rakte mig en lille kuvert, som jeg pænt tog imod og åbnede, inden jeg tog papiret op af kuverten. 

"Et kørekort!" Et stort smil, kom over mine læber, inden jeg hurtigt omfavnede min mor. Det var den bedste gave, nogen sinde. 

"-Tusind tak mor" Jeg knugede hende ind til mig, imens hun strøg mig over håret. Jeg slap mit greb om hende og så takkende på hende. 

"Det er jo ikke hver dag, man bliver 19" Hun sendte mig et sidste smil, inden hun forlod mit værelse. Et kørekort. Wow. 

Pludselig slog det mig. Liam. Hans gave. Hurtigt fandt jeg den i min taske, satte mig ned på sengen og pakkede den forsigtigt op. Jeg kom til en æske, som jeg åbnede og inden i, lå den smukkeste halskæde. Den var sølv, med et virkelig flot hjerte vedhæng, men der var også noget andet. Et til brev. Jeg tog det op og begyndte at læse det. 

"Hej Dessy. Mange gange tillykke med fødselsdagen, fra os alle fem, Lou og Lux. Men jeg har endnu en overraskelse til dig. Kom hen til kirkegården, klokken 11:30

Liam"

Flere hemmeligheder? Seriøst? Well. Jeg lod mit blik finde uret. Fuck. 10:30, jeg havde sovet længe... Men jeg skulle møde Liam om en time. Hurtigt tog jeg morgenbollen i hånden, imens jeg spiste den og fandt noget tøj. Jeg gik i bad, lagde makeup og ordnede mit hår. Jeg kunne lige nå at spise min morgenmad og så var det afsted. Jeg prajede en taxa og fortalte ham, at jeg skulle til kirkegården. Men hvorfor lige kirkegården? Max... Han ville ha' mig hen til Max' grav. Men hvem havde han måske hyret, for at være ved kirkegården og sørge for, at jeg kom. Aner det ikke. Jeg betalte ham taxa manden og steg så ud af taxaen, da vi var ved kirkegården. Jeg gik hen imod lågen, åbnede den og fortsatte ind og der. Lige der, stod Liam. Mine ben satte automatisk i løb, han greb mig og gav mig et kys, som jeg gengældte. 

"Liam, hvad laver du her?" Han trak kort på skuldrene og strøg mig over kinden. 

"Jeg savnede dig vel og så... Selvfølgelig vil jeg være der, på din fødselsdag" Han fik et smil frem på mine læber. 

"Er du glad for halskeden?" Jeg nikkede hurtigt til ham og lynede lidt ned i min jakke. 

"Jeg har den på... Den er meget smuk, men Liam? Hvorfor her?" Jeg så mig hurtigt omkring, inden Liam tog min hånd og førte mig igennem kirkegården, hen til Max' grav. Jeg lukkede forsigtigt øjnene i, inden jeg åbnede dem igen. 

"Hvad skal vi her?" 

"Har du din ring?" Jeg nikkede uforstående og fandt den frem fra min lomme. Jeg havde taget den af kæden og lagt den i min lomme. 

"-Ønsker du, at give slip på ham?" Jeg nikkede kort. 

"Jeg kan ikke leve uden ham, men der er ikke noget jeg hellere vil, end at kunne give slip på ham" Liam nikkede forstående. 

"Så foreslår jeg, at du begraver ringen"

"Her?" Liam nikkede. Jeg tog en dyb indånding og satte mig ned på huk, inden jeg fjernede noget af jorden. Jeg gav ringen et kys og lagde den derefter ned, på jorden. Jeg var sikker på, at Max kun ønskede mig det bedste og jeg blev nød til at give slip på ham og den eneste måde, jeg kunne gøre det på, var at begrave ringen. Her. Med ham. 

 

------------------------------

Det var så sidste kapitel! Jeg vil sige tusind gange tak, for alt jeres støtte, kommentarer, likes, favorit lister, view's alt sammen. Det betyder utrolig meget for mig. 

Tusind tak og farvel, for denne gang ♥ 

 

S.H.F

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...