You are mine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Amalie havde en svær barndom med mobning. Men nu hvor hun er voksen, står mulighederne åbne. Altså det gjorde de, men så lander hun i forfærdeligt rod, og stoffer, alkohol og penge bliver hendes nye passion. Kun indtil hun møder den verdens berømte Liam Payne, der viser sig at være mere end en kendt sanger, nemlig hendes fætter. Men hvordan går det når man både har et barn på slæb og bliver forelsket i sin fætters bedste ven?

2Likes
0Kommentarer
510Visninger
AA

3. My life, with hangover

"Mor?" Min datter var kommet ind på min værelse og stod nu og hoppede i sengen, kunne hun bare ikke fatte når mor har en dårlig dag? "Jaa?" sukkede jeg, imens jeg gned mig i øjnene. "Er du syg?" Kunne hun ikke se det? Troede ellers at det var helt tydeligt, at jeg havde sådan en stor hoved pine, at man ligefrem kunne tage og føl på den. Men nej, for hun vidste jo ikke hvad tømmermænd var eller hvor jeg var i går aftes, da hun var faldet i søvn. "Mor vil godt sove lidt skat. Måske er jeg lidt syg." Jeg vendte mig i sengen, men i stedet for lyden af døren der blev åbnet og lukket, kom lyden af min lille pige der kravlede op i sengen og puttede sig ind til mig. "Så vil jeg sove med dig mor" hendes lille sukkersøde stemme var så kær at man ikke kunne andet end at give hende lov. " Okay så, men ikke noget med at blive syg vel?" sukkede jeg, selvfølgelig kunne hun ikke bliv syg! Det var jo for satan da bare tømmermænd.

Jeg var åbenbart faldet i søvn, for jeg vågnede af at kvalmene fornemmelse sneg sig op i halsen på mig.

Toilettet nu!

Men selvfølgelig havde jeg glemt at der lå en sovende unge ved siden af mig, og som den gode mor jeg er, vækkede jeg hende.

"Mo..mor?" spurgte hun, og gned sig lidt i øjnene. "Bare sov videre skat" svarede jeg. Der gik ikke engang to sekunder, og så sov hun igen. Min lille sovetryne.

Nåh, men toilettet nu!! Og det skal være lige NU!

Jeg styrtede ud til toilettet og nåde akkurat lige at få sat hovedet ned i tønden, og så kom det. Alt sammen, det var tyndt som vand, men forskellig farvet. Klamt!

Da jeg var sikker på der ikke skulle mere ud, skyllede jeg ud og skyllede munden. Orker virkelig ikke at børste tænder lige nu, men en Panodil lyder fristende...

Så jeg løb ud i køkkenet, åbnede det øverste skab og tog en Panodil. Nu skal jeg så bare vente på at den virker....Og ja, jeg havde med vilje lagt alle mine piller og...ting der op, så Katie ikke kunne nå dem. Ja, hun hed Katie! Farens idé, men jeg kunne vel bare ændre det nu? Han kunne jo ikke gøre noget ved det! Ha! Han giver alt for let op, eller det gjorde lægerne sådan set også.

Ja hvis ikke du har regnet den ud, så er han død. Kørt ned. Bare sådan lige. BUM. Så Katie er vokset op uden far! Hun aner sikkert ikke hvad ordet betyder, men det kommer hun til, når hun starter i børnehave, men der er heldigvis et år eller sådan noget til.

Ja jeg tænker ikke så logisk, når jeg har tømmermænd.....

Jeg måtte have stået sådan her længe, for smerten gik væk og jeg kunne endelig opføre mig -forholdsvist- normalt.

Jeg drejede om på hælene, klar til at tjekke min kalender, men som den store fiasko jeg var, svigtede balancen og jeg røg pladask, ned på røven. Jeg sad stille et øjeblik og lyttede, men nej, Katie var ikke vågnet. Sikke et held!

Jeg rejste mig -let omtumlet- og børstede min hænder -gammel vane. Gik med faste lange skridt hen imod opslagstavlen med vores kalender hængende på.

Jeg kiggede fjernt på den, inden jeg fokuserede på ét punkt. Katie skulle til læge i dag! Hvorfor lige i dag? En lørdag? Seriøst!? Kunne de ikke gøre det en hverdag, så jeg kunne få fri fra min arbejde?

Igen, du gættede rigtig! Ja, jeg arbejder, i HM for at være præcis, jeg skal bare lægge tøj sammen. Smal sag. Og ja, igen gættede du rigtig! Det er Lørdag i dag og jeg arbejder i hverdag. Godt gættet!

Nåh, men så må jeg hellere ordne mig lidt. Kan jo ikke køre ud til lægen sådan her. Altså jo, det kunne jeg godt, men så ville de sikkert fjerne Katie - for ja, jeg så klam ud. Mack up smørret ud i hele fjæset, hår flydt med alkohol -Ja det gik vist lidt for vildt for sig i går-, tøj jeg har sovet i. Så jeg skal nok lige smutte i bad, ligge nyt Mack up og tage rent tøj på. Og så skal jeg jo også ordne Katie. Meget arbejde man! Nååh ja, skal jo også lige lave morgenmad og spise det. Det bliver en laaaaaaaaaaaaaaang dag.

 

 

*

 

"Katie Williamsen." Sagde en dame i højtalerne. "Så det dig skat." Hviskede jeg. Ja vi var endelig kommet herhen. Der var mega meget trafik i dag! Helt seriøst, hvad skulle folk på en Lørdag? "Du går med ind ikke?" Hviskede min lille skat tilbage og afbrød mine tanker. Mit svar var bare at rejse og tage hende i hånden. Sammen gik vi ind til en lille gang som førte ned til et stort rum, der gik vi så ned. Jeg opdagede at det var receptionen. En lille buttet dame, med sort hår og hazel øjne, sad bag skænken og underskrev papirer. Vi gik hen til hende. Da vi var lige ud foran skænken, kiggede hun op. "Katie Williamsen?" spurgte hun om, med et meget ligegyldigt tonefald. Som om hun havde sagt det samme hele dagen. "Ja lige her." Svarede jeg frisk, smilende løftede jeg Katie op, som smillede genert. Damen bag disken gengældte Katies smil i et kort øjeblik. "Ned ad gangen, anden dør til venstre." Sagde hun monotont. Igen som om hun havde sagt det samme hele dagen. Jeg undlod at sige tak og satte i stedet Katie ned på jorden, -som straks lavede et bedrøvet ansigtsudtryk, hun elsker virkelige at blive løftet- og gik ned ad gangen, jeg passerede en babyblå dør på venstre hånd og en tropas farvet på højre hånd. Så mødte jeg den dør vi skulle en ad. Lime grøn! Gyseligt!

Jeg trak ned i håndtaget og åbnede døren. Med det samme jeg trådte ind, blev jeg mødt af hånd gele lugt og en storsmilene doktor. Jeg kunne se på Katie at hun hellere ikke kunne lide lugten, -hun rynkede på næsen- men alligevel storsmilede hun -stadig genert- til den glade doktor. Det er hans navn fra nu af, -indtil han fortæller sit rigtige navn- Den Glade Doktor! Hah, hvor er jeg bare kreativ.

"Hej, du må være frk. Williamsen og din datter, jeg er Dr. Holmes, men kald mig bare Edward." Tak Edward, du har så lige ødelagt dit eget navn! "Bare kald mig Amalie og min datter hedder Katie, Edward." Svarede jeg, lidt flabet, men jeg må bare håbe han ikke bed mærke i det. "Naturligvis! Naturligvis. Nåh, men vil du være så venlige at sidde Katie her op?" Han vrængede bare ikke lige min datters navn vel? Den fede!! Tæl til 10, styr dig selv....

1

2

3

Okay, det fint! "Jo selvfølgelig  vil jeg det Dr....Edward." Så nu stod vi vist lige.

Jeg løftede Katie op og sad hende på den "seng", som stod mit i lokalet. Jeg sad mig selv ved siden af hende. "Hmpf.. Unge mødre." Hørte jeg ham vist mumle. Men det fik mig bare til at smile smørret. Ja jeg var en ung mor, og dem kunne ham vidst ikke klare! Hah!

"Nåh, Katie! Vi skal bare sikre os at du vokser rigtigt." Han henvendte sig til min datter!? Wtf? Hun forstod det sgu da ikke? "Øhm...mo...mo...mor?" Spurgte hun med spinkel stemme. Man kunne tydeligt se på Dr. lort, at han ikke var tilfreds. Ha! Så fik han den! Lige i smasken! Klask sagde det!

Ja, det var så det første rigtige kapitel :) Hvad synes i om det? Kom gerne med lidt feedback :) Jeg vil ikke være likehunter, meeen det ville betyde så meget hvis i gad at like den :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...