You are mine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Igang
Amalie havde en svær barndom med mobning. Men nu hvor hun er voksen, står mulighederne åbne. Altså det gjorde de, men så lander hun i forfærdeligt rod, og stoffer, alkohol og penge bliver hendes nye passion. Kun indtil hun møder den verdens berømte Liam Payne, der viser sig at være mere end en kendt sanger, nemlig hendes fætter. Men hvordan går det når man både har et barn på slæb og bliver forelsket i sin fætters bedste ven?

2Likes
0Kommentarer
495Visninger
AA

5. Home sweet home


ENDELIG! HOME SWEET HOME!!!!! Den doktor til Edwaaard! Really, havde virkelig lyst til at slå ham lige i fjæset! Han blev ved, og ved og VED, med at henvende sig til Katie angående de der fucking målegrader, vægtforhold. JEG forstår det ikke engang, så hvordan skulle en fucking 2  årig fatte det?

Men det endelige resultat blev dog at hun udviklede sig fint, hun var dog en smule undervægtig, hvilket igen fik Dr. Edward til at mumle noget om unge mødre. Den irreterende..... abe...Mærkeligt ordvalg, i know, men manglede ord.  

Hvor kom vi fra? Nååh ja, alt gik fint, så jeg kunne tage hurtigt hjem. Gudskelov for det, panodilen var ved at miste sin effekt, så skulle bare hurtigt hjem og i seng.

Jeg havde jo også udført noget af min plan: 

- Hjem, tjek!

- I seng, glem alt om det!

Når man har en 4 årig unge på slæb, fuld af krudt, kan man ikke bare krybe til køjes når man vil. Så skod! 

"MOAR?" Halvråbte Katie. "Jaaaa?" Svarede jeg træt. Børn kunne virkelig gå mig på naverne nogen gange. "Ka' vi ik' ta' i park?" Hendes sukkersøde stemme, mit svage punkt - og det vidste hun godt - "Nej, ikke nu, måske senere." Sukkede jeg opgivende, jeg vidste jeg ville tabe denne diskussion. "Hvorfor ik' mor? Please." Sukkersøde stemme igen, nu med et bedende tonefald, for guds skyld da også, man burde ALDRIG, aldrig nogen sinde bruge det trick mod en mor!! "Åhh, okay så, men..." Jeg nåede slet ikke at fuldføre sætningen for Katie var spurtet hen til mig og sprunget op i armene på mig. "Tak mor." Sagde hun. "Så lidt min skat." Mumlede jeg træt mod hendes brune hår. Næsten lige så hurtigt hun var hoppet op var hun nede igen på, det lyse trægulv. Så vimesede hun hen til den metalfarvede skohylde og tog hendes pastel blå sko i den ene hånd, og sin turkis blå jakke i den anden hånd. Gæt hvad, hendes yndlingsfarve er, blå ja! Godt gættet.

I mens jeg kom traskende over til skohylden, havde hun allerede taget sko og jakke op, og stod nu og ventede på mig. Hold fast hvor glædede hun sig bare meget i dag...

 

*     

 

Jeg havde endelig taget mig sammen, og vi stod nu neden for lejlighedskomplekset. parat til at gå den 100 meter lange tur over til parken - OHH dræb mig nu. Jeg tog fat i Katies lille, tynde højre hånd, sådan så jeg gik ud mod den store vej, og hun gik inderst. Selvom det var et meget, øhhh...tyndt(?) fortov, fandt vi dog både plads til os, en modkørende cykel og et gammelt ægtepar, der kom traskende, med overdrevne smil på læberne. Men man kunne se det stå malet i deres ansigter: UNG MOR!

Og ja, jeg var en ung mor. Med hvad ragede det dem? Det var jo heller ikke meningen at Katie skulle komme dumpende på det tidspunkt. Og ja, jeg indrømmer at jeg var MEGET ung da jeg fik Katie. 16 år! Men jeg kunne ikke gøre for det, hvis nu bare at Nick ikke havde stået lige der i sine stramme bukser, og T-shirt med et kranie trykt på. Og hans sorte, korte hår - men langt nok til at lokkerne snog sig om fingerne på en. Han var så...UF, den dag! I har nok regnet det ud, men til de lidt mindre kloge, ja Nick var Katies far.

Mine drømmerier blev afbrudt af en løber, der løb lige ind i mig. BAM. Og så lå jeg der, jeg landede på min bare...Og hvor gjorde det bare ondt! Men løberne havde tilsynladene ikke opdaget noget, for han løb bare videre. Jeg hvæsede irriteret efter ham. Kom på benene og børstede hænderne af i bukserne - som sagt, gammel vane. 

"R u ok mor?" Spurgte min lille skat nervøst. Jeg ELSKEDE bare den måde hun snakkede på! Det var SÅ nuttet! "Mor?" Denne her gang var det min skat der rev mig ud af drømmerierne. "Øhh, ja, mor er okay." Jeg smillede svagt til hende, og kyssede på hendes højre blussende kind. Hun svarede igen med et blidt kys på min venstre kind, og et stort smil.

Vi begynde at gå igen, ikke særlig lang tid, for lige pludselig fór Katie bare afsted som en sindsyg. "Kati..." Mere nåede jeg ikke at sige, før jeg opdagede hvad hun var løbet hen til. Legepladsen! Endelig! Det føltes som om vi havde gået i flere timer, selvom vi kun havde gået i ca. 5 min.

"MOAR!" Katie kaldte på mig. "Jaaa?" Råbte jeg tilbage. Jeg kunne se at folk begyndte at kigge, de var nok overrasket over at jeg var den "MOAR!", som min lille skat kaldte på. "Kom u ik over o gønger maj?" Råbte hun tilbage. Seriøst, hun snakker virkelig sådan, altså virkelig! Det er ikke sådan lidt, kom, u, ik, o, gønger eller maj, nej det er virkelig KOM, U, IK, O, GØNGER og MAJ. Men hun er jo kun 2. Er faktisk stolt over at hun er to, og både kan løbe, gå og snakke så godt!!! Hun havde vidst en børnepasser der mente at det ikke kunne gå for hurtigt med den slags...

"MOR!?" Råbte hun igen, og rev mig ud af mine tanker - igen. "Kommer nu, skat!" Råbte jeg tilbage. Og så satte jeg i løb over de røde sten, heldigvis var mine sorte converse ikke svære at løbe i som højhælede var. Det tog ikke særlig lang tid, selvom jeg løb så langsomt som man overhovedet kunne. Nok er jeg tynd, men konditionen er ikke den bedste...

Katie havde allerede sat sig på på det gule, plastik gyngesæde, så jeg tog bare fat snoren, der forbandt gyngen med selve gyngestativet ud af træ - sparemodellen, jeg siger det bare - og skubbede blidt til. Hun synes åbenbart at det var vildt sjovt, for hun grinede og klappede med skoene, altså hun stødte de to pastelblå sko mod hinanden, så det gav en dask eller klap lignende lyd. 

Jeg skubbede igen, og så hvordan hendes flotte, brune, op satte hår flagrede i vinden.

 

 

 

Et lidt kedeligt kapitel, i know. Men synes at i skulle få lidt mere at vide om hende osv.

Men ja, vil stadig gerne have feedback.

Like gerne :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...