The darkest forrest.

Damon Pierce og hans mor flytter til en lille by kaldte Baker City. Alle beboerne er meget.. underlige. Efter hans mening.. Men en enkel gammel mand vil ændre hans liv på kun en dag, for evigt.

4Likes
4Kommentarer
216Visninger
AA

1. The darkest forrest.

Det hele begyndte for en måneds tid siden.. Min mor fik et flip over at jeg var begyndt at hænge ud sammen med nogle "bad boys" som alle kaldte dem.. Derfor valgte hun at flytte til en lille skodby kaldte Baker City.. Kun med skov rundt om sig.. Jeg hadede det allerede da vi kørte forbi byskiltet.

Velkommen til Baker City Oregon.
Indbyggere 2063..
 

Nu 2065.. Regnen silede mildest talt ned, det ville ikke stoppe i en uendelighed.. Det her var en klam og våd by.. Jeg vil tilbage.

"Damon.. hold nu op med at se så sur ud.. Vi havde begge brug for luftforandring.."
"Ja mor.. luftforandring... Hvor det regner 24/7? Helt ærligt, det er fucking løgn mor.."
"Damon Charles Piece, var dit sprog. Okay.. vi skal finde Washington Gulch Road."

Jeg satte musik i ørerne og lyttede til mit sædvanlige musik.. Nirvana. Jeg kiggede på min mor som plaprede løs til mig, og jeg sukkede.. Mit hoved fandt underligt nok vinduet komfortable som hovedpude. Dråberne løb nærmest om kap ned af vinduet og fangede hurtigt min opmærksomhed, indtil min mor drejede af og jeg så noget underligt i skoven.

"MOR! Så du det!" skreg jeg.

Hun hoppede og slog mig på armen.

"Nej! Hvad! Du skal sku ikke forskrække mig når jeg kører og det regner så meget som det gør!" skreg hun så højt at jeg kunne høre det selvom musikken spillede på sit højeste.

Hun rev min ene høretelefon ud og jeg kiggede bare ud i skoven.

"Vil du så svare mig.. hvad?"
"Det lignede en... ulv.. på størrelse med en... Fuldvoksen mand?" sagde jeg.
"Hold op med det der Dame.. Jeg gider ikke hører på løgne allerede første dag vi flytter ind i det nye hus.. som er lige der."

Jeg drejede hovedet og så et forfaldent hus.. Hvide brædder der dækkede hele huset, som helt sikkert trængte til noget maling.. Blå vinduer som ligesom huset havde brug for maling.. Døren var blå ligesom vinduerne.. Det lignede et rigtig gammelt bondemands hus? Som havde stået tomt siden starten af anden verdenskrig..

"Hvor meget gav du for det her hul?"
"Hold op... det skal da bare have lidt maling og... håndarbejde.." sagde hun.

Hun drejede nøglerne og motoren gik ud med et lille suk.. Som om hun lige havde dræbt bilen.. Underligt. Min mor åbnede døren og gik ud i mudderet og lidt efter kom flyttevognen.. Jeg pakkede min mobil godt ned i lommen sammen med headsettet og steg derefter ud.. Med et stoppede regnen som om den havde ventet på at jeg steg ud..

"Damon, lad halloween pyntet være fremme, vi skal have pyntet huset."
"Der kommer jo ingen mennesker herud?" sagde jeg surt.
"Bare gør det!" sagde hun.

Alle møbler og kasse var pakket ind i plastik, hvis det nu skulle regne.. Vi var vel bare heldige.. Jeg gik hen imod flyttevognen for at hjælpe da jeg hørte en knurren.. Jeg vendte mig om med en kold følelse ned af ryggen.. Jeg så nogle gule øjne og en kæmpe hund hoppede frem imod mig.. Jeg skreg alt min luft ud og alle stormede ud.. Hunden stoppede foran mig og begyndte at logre med halen, så slikkede den min hånd og ville lege..

"Helt ærligt.. jeg troede du var ved at blive dræbt.." sagde min mor og mumlede et eller andet.

Jeg aede hunden da en mand stormede ud fra skoven, alle stoppede med det de gjorde og han tog hunden i halsbåndet og hev den væk.. Han slog den med en kæp, og jeg udstødte et lille klynk.. Han kiggede ondt på mig.

"What did ya say boy!" skreg han med en tyk bonde accent.
"Ingenting.." sagde jeg.
"Im watching ya!" skreg han og forsvandt.

Jeg stod som forstenet.. Alle hunde plejede at hade mig, men den.. den der kan lide mig..

"Damon.. vi skal skynde os lidt.. Han skræmmer mig."

Jeg nikkede men kunne ikke rigtig flytte mig.. jeg fik det rystet af mig og tog to kasser... de sidste.. Hvor længe havde jeg stået her...

Jeg skyndte mig bare ind.. Jeg var kold og havde det ikke for godt.. Det var et.. stedet, det havde en gyser følelse... Det gav mig gåsehud! Jeg kiggede ind i stuen, det hele var nærmest stillet på plads.. What?

"Mor? Har du allerede pakket ud?" spurgte jeg..
"Nej.. hvorfor" sagde hun og kom ned af trapperne.

Hun kiggede ind i stuen og stod bare med store øjne, hun blinkede et par gange og kiggede så på mig..

"Damon.. det er ikke sjovt, har du gjort det.." sagde hun.
"Jeg er lige kommet ind med halloween pyntet.. Det var ikke mig.."
"Vi er færdige Miss. Pierce, så vi tager af sted nu"
"Har i pakket ud?"
"Nej Miss. Farvel" sagde de og gik.
"Det ligner vores gamle stue." sagde jeg.
"Ja.." sagde min mor stille.

Jeg stillede kasserne og kiggede ud i køkkenet, der var ingen kasser og igen var det pakket ud.. Min mor gik ovenpå igen og kom lidt efter ud i køkkenet..

"Alle rum.. alle ting er pakket ud.."
"Mor.. det her hus og den her by skræmmer mig"
"Pjat med dig... det er sikkert flyttemændene der laver en joke.. Gå i seng, du skal i skole i morgen" sagde hun.
"Ja ja."

Jeg trampede op og trapperne og tog min gamle jakke af, jeg smed den på gulvet da jeg kom ind på mit værelse, tog fat i T-shirtens kant og hev den over hovedet.. Det var utrolig varmt herinde.. Bukserne blev åbnet og trukket af, smidt det samme sted som T-shirten. Sengen så, så fremmed ud selvom det var min egen.. Jeg gik hen til den og løftede dynen væk, svang benene op i sengen og lagde mig ned.. Jeg havde glemt og trække for.. Gardinerne altså.. Jeg udstødte et højt og irriteret suk og rejste mig.. Jeg gik hen og tog fat i gardinerne og stoppede mig selv. Jeg stivnede. Manden med hunden stod nede i haven, han holdte noget i hånden..

Månens sølvlys ramte ham som et spotlight og hans læber krummede sig op i et smil.. Gule tænder og endda nogle der var rådne.. Han løftede sin højre arm, med det han holdte.. Jeg så det var hunden fra tidligere, der var noget der dryppede fra den.. Var.. BLOD..

Jeg trak gardinerne for og sank sammen, jeg var virkelig skræmt fra hvid og sans.. Jeg havde aller mest lyst til at kalde på min mor.. I stedet rejste jeg mig og gik i seng igen.. Som om intet var sket, jeg havde gåsehud men følte at min krop brændte.. Så faldt jeg i søvn, med et mareridt i vente.

Jeg åbnede øjnene med et sæt og rejste mig med en underlig prusten.. Jeg kiggede rundt, men alt var sort og hvidt.. Jeg traskede hen til spejlet og så noget der ikke var mig selv.. Det var den hund... Mandens hund.. Dens mund trak sig op i en uhyggelig grimasse og der kom en ufrivillig knurren fra min hals.. Jeg bakkede og det samme gjorde hunden, med et stormede jeg ud af døren men stoppede brat da jeg hørte min mors stemme.. Hunden eller.. Mig selv gik ned af trapperne imod hendes stemme og fandt hende.. Igen begyndte jeg/hunden at knurren og min mor vendte sig om, hun tabte telefonen og skreg.. Med et sprang hunden imod hende med åben gab og sylespidse tænder, alt jeg så var min mor der lå og sloges med mig.. eller.. hvad det nu  er.. Efter et stykke tid stoppede hun med at bevæge sig og jeg smagte smagen af blod.. Jeg bakkede væk fra hendes ligblege krop og kiggede forfærdet men nygerrigt på hende.. Så gik jeg op på mit værelse igen, hoppede op i sengen og rullede mig sammen som en hund..

Jeg vågnede ved lyden af en banken og rejste mig træt og udmattet.. Jeg gik hen til min dør og videre ned af trappen.

"MOR" råbte jeg.

Jeg gik hen til døren og åbnede den, det var politiet.

"Damon Pierce... Er din mor hjemme?"
"Jeg kigger lige efter hende.. hvad drejer det sig om."
"En masse unge der var på udflugt i skoven er blevet bidt ihjel i nat.. De fleste af dem imens de sov, omkring.. 20."

Jeg kiggede på betjenten som var det en joke og kom i tanke om mit mareridt.. Jeg gik ud i køkkenet og åbnede døren.. Synet der blev kastet i hovedet på mig, gjorde at min mave vendte sig og jeg kastede op på gulvet.. Jeg stivnede igen og mine øjne blev opspilede.

Jeg vågnede ved en lyd, stadig krøllet sammen som en hund og lyttede.. Der var folk i skoven, jeg rejste mig i sengen og hoppede.. Stadig som hunden ned fra sengen og løb ned af trapperne, ud af den let åbne bagdør til haven og så den gamle mand. Han smilede ondt og nikkede, jeg løb med fuld fart ud mod lydene. Jeg stoppede ikke før jeg så alle de mennesker.. Alt det blod.. Jeg slikkede mig om munden og smagte igen blod, jeg lagde mig på lur og så at folk begyndte at rejse sig og gå ind i deres telte. En af de unge drenge slukkede bålet og en sodet luft ramte mine næsebord. Jeg listede mig lydløst frem og gik ind i det første telt. Der lå to piger og sov, jeg knurrede lavmælt og bed den ene i struben. Hun åbnede øjnene og en gurglende lyd kom fra hendes hals, den anden vendte sig en smule og hendes hals var også fremme. Sådan blev det ved, ved næsten alle telte.. Da min blodtrang var slukket løb jeg i fuld fart tilbage til huset og op af trapperne, jeg kravlede igen op i sengen og rullede mig sammen.

"knægt.. knægt!" råbte en af betjentene.

Jeg drejede hovedet og igen kom der en ufrivillig knurren fra min hals.. Betjenten kiggede på mig og jeg angreb, med et var jeg blevet til hunden igen. Jeg bed ham i struben og løb ud af huset.. Jeg hørte skud efter mig og løb stærkere.. De fire poter skubbede jorden bagud hver gang jeg tog et trin mere. Jeg løb og løb i flere timer, mere og mere fart og stoppede ved en hytte i skoven. Jeg hoppede op og åbnede døren, og gik langsomt ind i det mørke skur. Med et var jeg et menneske igen og den gamle mand lå og sov i sin seng.. Jeg var dækket af blod og ville have mere.. mere blod.. Jeg tog en kniv som jeg fandt i en af de utallige skuffer, jeg gik hen til manden og rykkede kniven tættere på hans strube og skar. Han vågnede med et gurglende skrig og jeg holdte ham nede. Jeg satte min mund imod hans snit i halsen og begyndte at drikker, jeg lod min tunge glide frem og tilbage i hullet og drak hans blod.. Så rent, så fyldigt.. så.. erotisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...