More than this (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Igang
Cathrine Cole er Harry Styles bedste barndomsveninde. De har ikke set hinanden siden dengang med X factor. Før alting gik amok. Hun er flyttet til London for at studere. Da Harry har en pause i sit travle liv, mødes de på en cafe i det indre London. Noget er bare anderledes ved Cathrine. Hun har fået kontaktlinser i stedet for de fjollede briller og hun er blevet rigtig smuk. Da Harry tager hende med hjem, ender det med noget, som ingen af dem havde regnet med. For da Cathrine kontakter ham et par måneder senere, viser det sig, at hun blev gravid den nat. Hun vil ikke have en abort men hun vil heller ikke være gravid som atten årig. Men hvad skal Harry nu gøre? Vil han stå inden for sine handlinger? Eller vil han benægte alt. Hvad sker der, så når Cathrine kommer med i turnebussen og forbudte følelser opstår mellem hende og en af Harrys bedste venner? Er dette enden på One direction, som vi kender dem? Og hvad gør Cathrine med det uønskede barn?

20Likes
10Kommentarer
938Visninger
AA

2. Opkaldet

 

Harrys synsvinkel

*******

 

Jeg smilede stort til Cathrines ansigt, som tonede frem på min skærm, da jeg havde accepteret hendes anmodning. Tankerne fra aftenen, var vist endelig ved at blive glemt i hendes hjerne og selvom jeg kunne mærke, at jeg faktisk følte mig en smule tiltrukket af hende. Efter de år der var gået, siden hun var en nørd med briller, måtte jeg rette mig op og rømme mig meget for ikke at begynde at rødme. Cathrine skulle ikke vide, at jeg var nervøs, at jeg havde gået og været så pokkers nervøs siden den aften. Egentlig så troede jeg aldrig, jeg ville se hende igen.

"Hvad så?" spurgte jeg, lænede mig tilbage i mit sæde i vores turnebus. Betrukket af rødt læderstof. Prøvede at virke afslappet. Selvom at jeg ikke anede, hvad jeg skulle gøre af mig selv i dette øjeblik. 

"Niall, må jeg bede om alle dine fem'er?" Louis stemme lød smørret længere nede i busen. 

Jeg kunne høre lyden af Niall, der smed sine fem'er ned på bordet med et stort suk og jeg kunne derefter høre Louis' grinende stemme, som betød at nu havde han fået et stik. 

"Liam..." Louis stemme fortsatte. 

Hun smilede et lille smil. "Længe siden" Hendes stemme dirrede. Det kunne jeg tydeligt hører. Jeg sank en klump. Slog blikket ned. "Er du okay?" Kiggede op, mødte hendes blik. Vandet viste sig i hendes øjenkrog og blev langsomt dannet om til tårer der derefter flød over, strømmede ned af hendes kinder og hun lod dem få frit løb, så langt de nu vil løbe. Nervøst begyndte hun at pille ved håret. Så alt for nervøs ud, jeg kunne nærmest ikke lide at spørge.

"Harry" Cathrines stemme var grødet idet, hun sagde mit navn. Jeg kunne høre, at hun midt i alt gråden, prøvede at lyde alvorlig, at hvad det nu end det var, var det seriøst. 

"Vent lige Cat." Sagde jeg så. Jeg vendte mig om og mødte de fire blikke. De fire blikke som jeg havde kendt i hele tre år snart. Ansigterne på mine bedste venner gennem al denne tid. Liam, Louis, Zayn og Niall. Jeg er ret så sikker på, at jeg var meget bleg. Da jeg mødte deres blik. Hvad var det dog også, Cat havde lydt så forskrækket og nervøs over? Min nysgerrighed gav mig  kvalme. Det stak i min hals og i min ryg føltes jag, stikkende, stødene jag, som bare borede sig ind i mit kød og blod overalt. Kvalmen blev værre, mens jeg forstillede mig hvad der dog er sket med  min veninde.    

"Hey drenge!" Sagde jeg til mine fire bedste venner.  Længere nåede jeg ikke. Inden i mig selv, så jeg alle mulige skrækscenarier. Nogen var død, det måtte være det, der var så pokkers vigtigt og seriøst. Det måtte være det, var det mon nogen i min familie? Eller en af mine tidligere bedste venner, en klassekammerat eller nogen fra hendes familie og derfor lagde hun nu alle akavethederne fra sig og  ville nu spørger mig om jeg ikke kom hjem til begravelsen på søndag? Eller måske var mit hus brændt ned, min familie lå måske på hospitalet lige nu og kæmpede for deres liv og jeg ville aldrig nogensinde komme til at se dem, nogensinde igen? Tankerne fløj rundt. Jeg kunne se de mest underlige og forfærdelige scener udspille sig for mit indre blik.  

"Harry" Zayn, afbrød mine flyvende tanker. "Er du okay?" Han hævede øjenbrynet og de lagde alle fire deres kort fra sig på bordet. De rejste sig alle og begyndte så småt at bevæge sig over mod min ende af turnebussen. Jeg lænede mig endnu mere op ad det røde lærred på sæderne og sukker dybt. 

"Har du det godt?" Louis sendte mig et par bekymrede øjne. Han smilede forsigtigt til mig.

Jeg må have lignet en, der havde set et spøgelse eller noget ligende. Jeg slog blikket ned og skyndte mig at blinke helt vildt, så mit blik ikke var ligeså vildt, som jeg altså går ud fra, at det gjorde. Jeg nikkede, et lille nik, pillede ved mine hænder og stirrede ned i gulvet.      

"Hvem snakker du med?" Liams blik, var nysgerrigt. Han smilede til mig. 

Jeg undveg hans blik, kiggede ned i gulvet og bed mig i læben. Jeg kunne mærke en mavepine bore sig vej gennem min mave, hvordan det bare blev værre og værre. 

"Cat?" Niall's øjne var store, han lagde sine arme over kors. "Harry" Han kiggede på mig, løftede øjenbrynene, hans toneleje var strengt i det og fik mig til at kigge kort på ham. 

"Ja" Min stemme var meget lille og jeg nikkede, mens jeg kiggede tomt ud i luften. 

Louis var hurtigt henne ved siden af mig, han satte sig lynhurtigt ned og lænede sig ind foran mig. Lagde sine arme indover bordet og stirrede på min skærm. Han lagde hovedet på skrå og smillede til billedet af Cathrine, som kiggede sig forvirret omkring.

"Hej Cat" Louis blinkede med øjnene og lagde næsten hovedet helt op i kameraet på min computer. 

Resten af drengene var der kort efter. De kiggede alle sammen, ind i kameraet. Prikkede drillende til mig. Min mave gjorde mere og mere ondt. En stikken begyndte langsomt og så kom kramperne. Jeg tog fat om min mave, holdte den, så den blev varmet af min ellers kolde hånd. Jeg kunne mærke kvalmen, vokse og følelsen af at noget var på vej, begyndte langsomt at vokse. Jeg tog hånden op til panden og kunne mærke hvor brændende varm den var mod min kolde hånd. Jeg lukkede øjnene, holdt vejret inden jeg åbnede øjnene og igen mødte Cathrines blik, der så, så forfærdeligt skræmt og bange ud. Hun kiggede på mig, slog blikket ned og jeg kunne se hvordan hendes hånd begyndte at pille ved den halskæde, som jeg gav hende. Faktisk den dag hvor vi mødtes på den cafe i Londons åbne gader. Den dag hvor jeg gjorde det dummeste jeg nogensinde har gjort og specielt med min bedste veninde. Den dag hvor akavetheden startede og på en måde fortsætter nu, som vi sidder der lydløst og kigger på hinanden med en skærm imellem os. Hun kigger op fra  halskæden, som jeg altid har vist, at når hun pillede ved sine halskæder, var der noget galt. Så har hun altid gerne villet have, at vi snakkede sammen. En tårer trillede ukontrolleret ned af hendes kind og hendes øjne blev rødsprukne. Drengene som stadig drillede, men jeg for længst havde lukket ude af mit sind, opdagede ingenting. 

"Nå" Louis løftede øjenbrynende og kiggede på mig, på en irriterende og drillende måde. På sådan en rigtig storebror agtig måde. 

Jeg rystede kort på hovedet, sank engang en masse spyt som var ved, at omdanne sig til en kæmpe klump, som var ved at sætte sig godt og grundigt fast. "Drenge" Jeg hævede min stemme som dirrede og stammede så voldsomt, "Jeg bliver nød til at snakke med Cat, alene hvis det ikke gør noget" Jeg sendte dem et irriteret blik og går udfra, at jeg stadig må have set bange og forvirret ud, da ingen af dem sagde mig imod, men bare gik over mod døren og derefter gik udenfor i solskinsvejret, som kunne bage deres sorte tøj helt brændende varmt. Jeg sukkede dybt inden, jeg endnu engang mødte Cats blik, tårerne trillede stadig og hun kiggede diskret ned i tastaturet og det så ud som om at hun sad og rensede det med neglene. 

"Cat?" Sagde jeg og hun kiggede på mig idet hun hørte det. "Hvad sker der?" Jeg kunne mærke knuden, der var lige ved at blive bundet stramt i min mave, mens jeg knyttede hænderne bed mig hårdt i læben og kiggede på billedet af Cat, der stirrede på mig med sit stadig vilde og skræmt blik.

"Harry" sagde hun med en hvisken og slog blikket ned, foldede sine hænder.

Jeg kunne mærke kvalmen, der startede, der var noget galt men noget gjorde altså at jeg bare ikke kunne stille mit spørgesmål igen. Jeg stirrede på hende, min bedste veninde. Lod hende tage sin tid og jeg trak vejret dybt, da hendes mund endelig åbnede sig og begyndte lige så stille at snakke, fortælle mig hvad der var galt. Jeg koncentrerede mig grundigt om hendes bevægede læber og så kom det altså.

"Harry" tårerne trillede ned af kinderne på hende. "Jeg er gravid og det er dit barn." Hun stirrede tomt ind i kameraet, stirrede på mig og min reaktion.

En sten ramte mig hårdt, lagde sig tungt i min mave. Landede med et bump og jeg tog mig straks til maven. Bed mig i læben for at holde det skrig inde, der var på vej. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, stirrede bare på hende.

"Jeg ville hellere have inviteret dig over men..." Hun tørrede en tårer væk som trillede ned af hendes kind.

"Er du sikker på, at det er mit barn?" Min stemme knækkede, mens den rystede voldsomt, så min snakken blev til en stammen. "Du har ikke været sammen med andre?" Jeg kiggede alvorligt ind i kameraet mit øjenbryn løftede sig højt og jeg sukkede dybt, da hun rystede på hovedet.

"Nej" hendes stemme var rolig og hun blinkede med øjnene en masse gange, som om hun havde fået noget skidt i det. " Jeg tog den tidligste test, jeg kunne." Hun tvinger øjet til at forblive åben. " Den var positiv," hun kiggede ned i sit skød, pillede ved sine hænder. "Jeg er lige kommet hjem fra lægen og det var realiteten. Jeg er gravid." Hun stirrede på mig og hendes ord var som følelsen af sten, der blev kastet igen kom frem, landede hårdt, så jeg stønnede et hurtigt støn. Jeg kunne ikke holde tanken ud, min bedste veninde gravid med mit barn, hun som var som en søster til mig, det virkede bare forkert. Gjorde at jeg fik det dårligt, gjorde det endnu sværere at glemme at den aften nogensinde var hændt.

"Hvem ved det udover mig?" Jeg kiggede ned i den mørk træfarvede bordplade min computer stod oven på. Kiggede på Cathrine. 

Hun rystede nærmest frustreret på hovedet "Ingen, udover min læge" Hun prøvede at smile til mig, sådan et det skal nok gå- smil, som hun bare var så god til. Et smil, jeg ikke havde styrken til at gengælde lige nu i dette øjeblik. 

"Men..." Jeg sukkede vidste ikke hvordan jeg skulle få spurgt, hvordan jeg skulle få taget mig samen, til at spørge om det uhyggelige spørgsmål, som jeg ikke havde lyst til at få svar på. "Hvad vil du gøre med det?" Jeg skævede forsigtigt overmod ingentingen. 

Hun rystede på hovedet "Jeg er imod abort, men... Jeg ved det ikke" Hun sukkede og kiggede så pludseligt alvorligt på mig. "Er der nogen sammen med dig lige nu?" 

Jeg rystede på hovedet, var så frygteligt ked af det over at jeg ikke hun trække hende ind til mig lige nu, at jeg ikke kunne dufte hendes friske shampo og at jeg ikke kunne gøre noget som helst. Hun var imod abort, men hun vil jo ikke være mor, som attenårig, det ville hun lige så lidt som jeg havde lyst til at være far som nitten årig.

"Cat" Jeg fangede hendes opmærksomhed, "Jeg er ked af det" Jeg sagde det med et knæk, midt inde i sætningen og hun smilede forsigtigt til mig. 

"Det er jeg også" Nikkede hun og hun foldede hænderne, hviskede at hun savnede mig og jeg smilede, at jeg havde det lige sådan. Jeg tror aldrig jeg har savnet hende så meget, som jeg gjorde i lige præcis det øjeblik, som vi sad der i hvert sit land, i hver sin tidzone og alligevel følte jeg mig tættere på hende, som aldrig nogensinde før. 

"Harry" hviskede hun "Du må ikke sige det til nogen. Det må du love mig" 

Jeg nikkede lovede hende det, og hun smilede, vidste at jeg altid holdte hvad jeg lovede. Jeg sendte et blik op på uret, der hang oppe på væggen. "Cat, jeg skal til lydprøve om ti minutter" 

Hun nikkede "Men så held og lykke"

Jeg nikkede som tak og lovede at ringe til hende meget snart igen. 

"Hey" Louis stak hovedet ind i bussen. "Er du klar?" 

Jeg sukkede dybt, så min stemme ikke længere var så grødet. "Ja!" Jeg nikkede og bøjede mig så frem for at stramme mit snørebånd. Jeg rejste mig og gik hen til døren. Tusinde af skrigende fans, stod linet op på den anden side af et stort hegn. Niall, Zayn, Liam og Louis havde stået og spillet fodbold, mens jeg snakkede med Cathrine. Mit hjerte galoperede afsted og jeg satte et kæmpe smil, på. Prøvede desparat at holde facaden, som jeg virkelig ikke havde lyst til at gøre lige nu. 

"Er du okay?" Niall kiggede bekymret på mig, mens de andre stod og underholdte alle vores fans, som skreg af de mindste ting.

Jeg nikkede. "Ja" forsikrede jeg ham om. Tænk engang at for første gang skulle jeg nu til at lyve overfor mine bedste venner, som jeg havde fortalt alt til, de sidste treår af mit liv. Jeg vidste jo ikke, hvad Cathrine ville gøre med denne uplanlagte graviditet, som ovenikøbet ødelagde hendes drøm om at blive advokat totalt. Liam lagde armen om mig, gav min skulder et klem. Vendte sig om og vinkede en sidste til alle fans'ene, inden vi alle bevægede os i samlet flok over mod bagindgangen til det sted, hvor vi skulle optræde i Boston. Jeg kunne mærke både kvalmen og rædslen, nede i min mave, men jeg kæmpede jeg måtte ikke afsløre det nu. Jeg tog imod mikrofonen og gik hen til de små elevatorer, der køre os op gennem gulvet. Sukkede inden at musikken begyndte at spille og vi alle hoppede op på scenen, nu måtte jeg lægge det på hylden, i hvert fald i de næste to timers tid.  

 

*******

Så kom andet kapitel 

Jeg håber i kan lide det og ja igen:

Hvad tror i Cat vil gøre med barnet?

Hvad tror i der sker? 

Hvad synes i indtil videre?

HUSK! I må meget gerne like, sætte på favorit hvis i vil følge med og kommentere jeres meninger og teorier. 

Jeg håber ikke i synes at kapitlet var for langt. 

Håber i kan lide den, igen og jeg vil meget gerne have ris og ros! 

Tak for at i læser med!  

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...