More than this (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Igang
Cathrine Cole er Harry Styles bedste barndomsveninde. De har ikke set hinanden siden dengang med X factor. Før alting gik amok. Hun er flyttet til London for at studere. Da Harry har en pause i sit travle liv, mødes de på en cafe i det indre London. Noget er bare anderledes ved Cathrine. Hun har fået kontaktlinser i stedet for de fjollede briller og hun er blevet rigtig smuk. Da Harry tager hende med hjem, ender det med noget, som ingen af dem havde regnet med. For da Cathrine kontakter ham et par måneder senere, viser det sig, at hun blev gravid den nat. Hun vil ikke have en abort men hun vil heller ikke være gravid som atten årig. Men hvad skal Harry nu gøre? Vil han stå inden for sine handlinger? Eller vil han benægte alt. Hvad sker der, så når Cathrine kommer med i turnebussen og forbudte følelser opstår mellem hende og en af Harrys bedste venner? Er dette enden på One direction, som vi kender dem? Og hvad gør Cathrine med det uønskede barn?

20Likes
10Kommentarer
902Visninger
AA

1. En tur hos lægen

 

Cathrines synsvinkel    

*******

 

Jeg havde ikke planlagt det. Ikke dette besøg hos lægen den dag. Heller ikke den aften. Jeg havde det bare som om, der var noget inden i mig, der trak vejret. Udviklede sig mere og mere for hver dag, der gik. Jeg havde ikke planlagt det. Specielt ikke nu, hvor jeg bor i London, som jeg altid har villet. Ikke nu mens jeg går på college. Her i London, på mit drømme college. Det var ikke meningen, at det skulle være med Harry. Min bedste ven. Jeg har aldrig været forelsket i ham, på nogen måde. Han har heller aldrig været forelsket i mig.

Det var bare det, at vi begge stort set var voksne. Vi havde ikke set hinanden i omkring tre år, ikke siden efter  X-Factor. Jeg elskede ham. Det gjorde jeg. Det gør jeg stadig. Men ikke på den måde. Mere som min bror. Intet andet. Det var ikke planlagt, det her. Da Harry ringede og sagde, at han havde en uge fri. At han ville mødes med mig. Jeg skulle ikke være taget med ham hjem, den aften. Jeg skulle hellere have lavet mine lektier og koncentreret mig om min uddanelse. 

   Jeg havde taget den tidlige test, lige så snart at jeg havde fået en lille mistanke. Nu sad jeg her i venteværelset, ventede på at få mit endelige resultat.  Var ligeså nervøs, som når jeg var  til eksamenen og ventede på mit resultat. Min karakter. Håbede på en speciel karakter. Men oftest blev man skuffet. Jeg knyttede hånden, borede neglene ind i huden, så hvide mærker viste sig i min håndflader. Jeg kunne mærke den snurrende følelse, der fik hele min krop til at vibrere. Da jeg endelig sad på min læges kontor, kunne jeg ikke læse hendes ansigtudtryk. Gardinet var trukket for det var grønt, matchede til døren, der var lukket bag mig, hundrede procent. Ikke ligesom den dame, der var inde før mig. Den var på klem. Men det handlede ikke om noget særligt. Det her var alvorligt, ingen skulle følge med i dette. Tanken om hvad det kunne være. Det faktum at den test jeg allerede har taget en gang før, rent faktisk kunne være sand, skræmte mig. Jeg håbede inderligt, at det min læge ville sige til mig, ville være det modsatte. Jeg kunne mærke tårerne presse på. 

   "Vil du ikke nok sige det, mit resultat?" Min stemme var grødet og jeg lukkede øjnene, knugede hænderne sammen så mine knoer blev hvide. Please! Jeg håbede inderligt. Jeg havde drømme og ting jeg skulle nå og hvad Harry og jeg gjorde, havde ingenting betydet. Han var for poker berømt. Han havde heller ikke tid til dette. Hvis det var, hvad jeg gik og frygtede så frygteligt. Jeg havde heller ikke tid, jeg ville tage min uddanelse færdig. Der var så meget, jeg skulle nå. Jeg kunne mærke tårerne presse på. Åbnede øjnene igen. Kiggede bedende på min læge. 

   Hun kiggede kort ned i bordet foran hende. Trak vejret dybt. "Cathrine," hun sukkede så. imens hun rodede i sine papirer. "Jeg er ked af at sige det," hun sukkede igen. "Men du er gravid." Hun foldede hænderne, kiggede på mig. 

   Alle mine forventninger og håb, sank til bunds i min mave. Alt det jeg håbede, at hun ville sige forsvandt. Det var ikke den virkelighed, som jeg havde ventet, at skulle høre fra hende. Ikke den jeg havde håbet på i hvert fald. 

Jeg kunne mærke fortvivlelsen, som sten der lagde sig i min mave. Kvalmen der langsomt opstod. Tårerne, der kom ud som en strøm, der susede ned af en flod og fik det hele til at løbe rundt. Jeg kunne høre lydene, der kom ud af min mund. Jeg lagde hænderne op til mit ansigt. 

Min læge, lod mig græde. Nikkede forstående. "Du kunne jo..." Hun færdiggjorde ikke sætningen. Jeg vidste udmærket godt, hvad hun hentød til. Jeg kunne få en abort. 

Jeg rystede hurtigt på hovedet, ikke tale om. Det kunne jeg simpelthen ikke. Tankerne strømmede gennem mig. Hvad ville Harry ikke sige. Hvad ville Zayn, Louis, Liam og Niall ikke sige. Ikke at jeg kendte dem. Men alligevel. Hvad ville Simon Cowell og managementet ikke sige. Avisforsiderne og... jeg blev svimmel ved alle de tanker. Hvad med mine forældre. Hvad ville de sige? Hvad ville hans familie sige? Det her var rodet. Måske skulle jeg få en abort, uden nogen vidste noget overhovedet. Tankerne inde i mit hovede hvirvlede rundt. Jeg havde så forfærdeligt ondt i maven. 

"Måske skulle du snakke med ham først?" Lægen smillede svagt og forsigtigt, på samme tid. 

"Jeg er imod den mulighed" Jeg kunne ikke holde tanken ud, om at slå et det væsen inde i mig ihjel. Et levende væsen og det måtte da være min beslutning uanset hvad. Min telefon brændte i min lomme. Hvad skulle jeg dog gøre? En gang havde min kusine fået en abort. Det fortalte hun  mig, hun græd i flere dage over det. Min onkel og tante, fik det aldrig at vide. Jeg blev sur på hende, da hun sagde det. Det har jeg altid været i mod den mulighed. 

"Tænk du lidt over det," min læge smilede svagt til mig. "Du kan altid kontakte os her. Du kan bare komme, hvis du har behov for at snakke eller noget vejledning" 

"Det gør jeg." Jeg nikkede. Gik ud af døren, ud til min cykel.  Låste den op, cyklede hjem mens tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Jeg blev nødt til at kontakte Harry, men jeg kunne jo ikke bare invitere ham hjem til mig. Han var taget afsted. Jeg snakkede jo tit med ham over sms og skype. Det virkede bare en lille smule underligt, at skulle fortælle ham denne store nyhed over telefonen eller over skype, at man ikke ville kunne kramme ham og... Jeg kunne se hans triste og bekymrede ansigt for mig, allerede nu. Jeg kunne ikke bære det. Jeg kunne ikke involvere ham i dette. Det kunne jeg ikke holde ud. Men jeg blev nødt til det, der var ikke andet for.  Da jeg kom hjem i lejeligheden, lavede jeg en kop kaffe, smed mig på sofaen, mens jeg drak den varme væske og fandt så min computer frem. Jeg bed mig hårdt i læben, da jeg så, at Harry var online. Jeg havde jo faktisk ikke snakket med ham siden den aften, den nat. Den morgen. Vi synes begge, at det var alt for akavet og nu skulle jeg gøre det hele endnu værre. Hele vores venskab ville blive bare smidt i skraldespanden nu. To teenagere en på nitten og en på atten om et barn. Hvor den ene rejste hele verden rundt og sang for tusinde af mennesker. Jeg startede chatten, spurgte hvad han lavede, om han kunne snakke. Jeg trykkede på den grønne knap, videochatten og sukkede dybt, da lyden kom. Lyden der fortalte mig, at Harry havde accepteret min anmodning. Jeg var uforberedt og det sved i min mave og jeg havde det alt, alt for varmt og så tonede Harrys smilende ansigt frem på skærmen. Jeg sank, dybt inde i mig selv.  Hvordan skulle jeg dog fortælle det?

 

*******

Det var så første kapitel, jeg håber i kan lide det! 

Nu vil jeg så rigtig gerne høre, hvad i synes? 

Hvad i tror der sker? 

Hvordan tror i Harry reagere på nyheden? 

Tror i Cathrine får barnet, eller tror i at hun får en abort? 

HUSK! I må meget gerne like, sætte på favorit hvis i vil følge med og kommentere jeres meninger og teorier. 

 Jeg ved godt at første kapitel ikke er så langt, men det bliver de næste forhåbentligt. 

Tak for at i gad læse det første kapitel!

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...