Psych ward ▪ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2013
  • Opdateret: 29 aug. 2014
  • Status: Igang
17 årige Brielle Marie Tieste mistede begge sine forældre i en alder af 16 år, og blev forflyttet til en plejefamilie. Efter en masse sørgen og ensomhed, røg Brielle ind på den lukkede, og blev hurtigt konstateret depression og skizofreni. Brielle, også kaldt Bree, er træt af livet, og kan ikke se nogen grund til at leve. Hun blev stemplet som misfoster, og galning af alle de andre, og har ingen venner. Da det berømte band One Direction kommer på besøg, og giver en lille koncert, får den 21 årige Louis Tomlinson øje på "The Freak" og kan ikke få øjnene af hende. Der er noget mellem de to, men hvad vil der ske, når Louis tager kontakt til Bree? Og hvordan vil han reagere når Bree viser ham hvem hun virkelig er?
¤¤Anstødeligt sprog og scener kan forekomme¤¤

10Likes
1Kommentarer
1107Visninger
AA

4. Trapped in the psych ward.

Jeg vågnede med et brat, og satte mig hurtigt op. Jeg kiggede forvirret rundt, men alt var sløret, så jeg kunne ikke rigtig se hvad der foregik. Jeg gned mine øjne, og mærkede at der stod folk omkring mig. "Hvad kigger i på.." mumlede jeg nervøst og hørte hvisken. 

 

"Hey du, er du okay?" et par grå/blå øjne mødte mine, og det var sådan set det eneste jeg kunne se. Et par øjne jeg ikke lige kunne genkende. "Hvem er du?" spurgte jeg med en hæs øjne, og folk var begyndt at gå. Han smågrinte, "Louis, vi snakkede sammen lige før." Hrmf. "Har du ikke nogle sange der skal blive sunget?" spurgte jeg surt og rejste mig op. Jeg kunne høre stemmer bag mig der grinte, men til min store overraskelse, var det bare "de kendte" fyre. Jeg sukkede lettet og lukkede øjnene i.

 

Louis sukkede opgivende, og gik tilbage til drengene. Jeg kiggede efter ham "hey Louis, hvem var hende du snakkede med?" spurgte ham fyren med det lyse hår, og den "sorte" skubbede til Louis. Han kiggede tilbage på mig, og jeg knibede øjnene sammen. "Hun er cool. Meget... Special.. Men sød." han smilte til mig og jeg kiggede væk. "Hey dude, Eleanor? Kan du huske hende?" sagde fyren med det korte brune hår. Jeg kunne høre Louis sukke noget.

 

En bumpede ind i mig, og jeg så det var Danielle. Jeg sukkede dybt og slog ud med armene.

 

LOUIS SYNSVINKEL: 

 

Mine øjne sad fast på Brielle, og hun opførede sig lidt mærkeligt. Men okay, det hedder jo ikke den lukkede for sjov skyld. Ved ikke hvad fanden jeg ellers skal kalde det. Hun slog ud med sine arme, og det lignede hun stod og snakkede med sig selv. Hrmf. Jeg kløede mig selv i nakken og dansede en lille dans. Drengene joinede hurtigt og fik nogle andre til at danse med. Jeg grinte højt, og Harry begyndte at rappe noget utydeligt.

 

Jeg kiggede rundt og så hvor glade alle så ud. Min mobil brummede og jeg tog den hurtigt op. "Hey skat, hvornår kommer du tilbage? Savner dig." Jeg sukkede dybt og tog telefonen ned igen. Jeg magter ikke at svare hende. Eleanor er begyndt at klistre så utrolig meget. Hun skal hele tiden vide hvor henne jeg er, og det gør mig sindsyg!

 

Hvis hun ikke snart slapper lidt af, så ved jeg ikke hvad jeg gør. Jeg kiggede ud af vinduet, og så vinden blæse mere end nogensinde, og regnen slog ned, og efterlod kæmpe regn pytter overalt. Jeg kiggede lidt til venstre og så pigen med det triste ansigt. "Brielle."

 

Jeg kiggede chokeret rundt og ledte efter stemmen. Jeg sukkede og tog mig forvirret til hovedet. Sindsygheden må gå mig på. Hæh. Jeg grinte og hørte nogle irriterende stemmer diskutere. "Hey, hvad sker der?" spurgte jeg forvirret og kiggede på Zayn der slog ud med armene. "Det stormer så meget, at vi bliver nød til at blive her natten over. Hvis ikke længere.." mumlede han, og Harry tilføj "de siger at det har aldrig har været så slemt før" sukkede han og tog sig til hovedet.

 

"Hvad med de interviews i morgen? Og autograf skrivningen?!" spurgte Niall, og sukkede også. "Ja, vi kan ikke rigtig gøre noget ved det.. Det er simpelthen for farligt at gå udenfor drenge.. Desværre." sukkede Liam og prøvede at være den "voksne". 

 

"Undskyld mig," damen der arbejdede her kom hen til os "vi beklager ubelejligheden, men det er for farligt at køre nogen steder, så i må hellere overnatte her. Højst et par dage. Vi har fundet nogle værelser til jer. Kom med mig, så skal jeg vise jer dem." hun gjorde tegn til vi skulle følge med.

 

"Værelse 217" jeg sukkede tallene og åbnede døren. Det hele var hvidt, og lidt blåt i mellem. "Hvad er det her for noget.." sukkede Harry da han kom ind af døren. "Hold nu kæft, hvis du brokker dig, så skrid udenfor. Jeg gider ikke at høre på det." jeg kastede hans taske hen til ham og han rullede med øjnene.

 

Jeg gik hen til den ene seng til højre, og smed tasken op på. Jeg håber virkelig jeg har nok tøj med, havde jo ikke lige regnet med det her... Jeg sukkede og lænede min ryg op af væggen.

 

"Daniel bad mig om at komme med rene håndklæder til jer.." jeg tog øjnene væk fra mobilen og kiggede efter den velkendte stemme, der sjovt nok tilhørte Brielle. Hun stod i dørkammen med et par håndklæder og så tomt ud i luften.

 

Jeg rejste mig forsigtigt op, og gik i mod hende. Hun rakte mig håndklæderne, og i et kort sekund, rørte vores fingre. Hun kiggede hurtigt op på mig, åbnede munden en smule, som om hun skulle til at sige noget, men før der kom så godt som én lyd ud, tog hun hånden ned, og gik ud af værelset. Jeg kiggede efter hende på gangen, og så hun gik ind på værelset lige ved siden af til højre. 

 

Jeg sukkede, og gik ind på værelset igen. Harry kom ud af toilettet, snuppede et håndklæde, og gik ind igen. Jeg hoppede ned i sengen, tog min mobil op og så at jeg havde 2 ubesvarede opkald, og 4 sms'er jeg havde misset. Jeg sukkede dybt og gav mig til at skrive.

 

"Eleanor, vi kommer ikke lige hjem med det samme, vi er strandet herude. Det stormer som aldrig før, og det er for farligt at gå ud. De siger at vi ihvertfald godt kan regne med at være her et par dage.." jeg sendte beskeden, lagde armene bag hovedet og lukkede øjnene i.

 

¤¤¤¤¤¤

 

Jeg vågnede op med et brat, og satte mig forskrækket op i sengen. Jeg kiggede mig omkring, og gned mine øjne i. "Endelig er du vågnet. Der er snart mad, hvis du skal ha noget." Harry sad på den anden seng med sin mobil. "Hvad.." jeg gabte "hvad er klokken?" jeg havde ingen tidsfornemmelser. "19:00. Aftensmaden blev rykket en time." Harry satte sig op og gik ud af døren. Hrmf.

 

"Skal du med hen og spise?" jeg kiggede overrasket op, og så Brielle i døren. Jeg smilte til hende, og hun kiggede genert ned i gulvet. Hun havde en stor hættetrøje på, og nogle sorte.. Leggins? Er det ikke dét, det hedder? De var ihvertfald gennemsigtige.

 

"Ehm.. Ja.. Jeg kommer nu." jeg smilte til hende, og hun vendte sig om. Jeg lukkede døren og fulgte efter Brielle. "Hey du!" jeg tog forsigtigt fat i hendes arm og hun stoppede brat op. Hun vendte sig langsomt op, og så på mig med store øjne. "Hvor gammel er du egentlig?" spurgte jeg, og fortrød straks. Det kom forkert ud.

 

Hun rynkede panden og åbnede munden forsigtigt. "17.." hun vendte sig om og gik mod spisesalen. Jeg løb for at indhente hende. "Hvorfor?" spurgte hun og tog en bakke og gav mig. "Nysgerrig.. Du.. Virker som en spændende person.." mumlede jeg og slog mig i panden da hun så væk. 

 

Hun grinte lige pludselig. "Det fordi jeg er sindsyg." hendes latter forsvandt først efter et par minutter og jeg kiggede fascineret på hende. "Lad være.." mumlede hun og kiggede hurtigt på mig. Jeg kløede mig i panden "med hvad?" hun var på vej ned mod det frie bord. "Hey skal du ikke have noget at spise?" spurgte jeg og hun satte sig. "Ikke sulten." mumlede hun og jeg satte mig langsomt ned. "Men.. Du skal da spise?" sagde jeg og tog en pomfrit i munden. 

 

"Nej. Jeg behøver ikke at spise" påstod hun og jeg kiggede på min muffin. Chokolade. Mmmh.

 

"Her, tag min muffin." jeg satte den foran hende og hun så på den som om den var fyldt med gift eller sådan noget. "Det chokolade?" jeg prøvede at friste hende, men det gik ikke så godt. "Hey.. Har i ikke en hal, eller sådan noget?" spurgte jeg og fik pludselig en idé. Hun kiggede undrende på mig "du ved, en hal man dyrker sport i?" jeg blinkede til hende og hun grinte lavt.

 

"Jo selvfølgelig.." mumlede hun og pillede ved papiret på den muffin jeg gav hende. Fremskridt. "Tror den er lukket-" "så får vi den åbnet! Kan du lide fodbold?" spurgte jeg hende glad og hun runkede panden. "Har aldrig rigtig spillet det.." sukkede hun og tog et lille stykke kage i munden. Jeg smilte til hende, og hun så på mig, som om hun skammede sig rigtig meget. 

 

 

Jeg spiste op, lagde bakken på plads, gik op til en af dem der arbejder her, og hun smilede venligt til mig. "Hey, er der mulighed for at i kunne åbne hallen op? Nu hvor vi ikke kan gå udenfor og spille?" jeg smilte venligt til damen, og hun kiggede lidt skeptisk på mig et stykke tid. Jeg gav hende hundeøjnene, og hun slappede lidt mere af i sit ansigt. 

 

"Hmm.. Okay så." så gav hun endelig efter. "Yes! Tusind tak." jeg smilte stort til hende og hun gik lige ind for at hente nøgler.

 

"Hey! Brielle!" jeg småråbte lidt, og hun kiggede angst omkring sig, og rejste sig op. "Jeg har fået lov til at åbne hallen! Kom!" jeg tog hendes hånd i min, og gik efter damen.

 

En pludselig varme spredte sig fra min hånd, langsomt op af armen, og til resten af kroppen. Jeg smilte til Brielle, som smilte nervøst tilbage. Damen åbnede dørene ind til den store tomme hal, og gjorde tegn til vi skulle gå ind. "I finder udstyret ind bag dørene til venstre. Ikke for lang tid Brielle, okay?" hun kiggede strengt på hende, og Brielle nikkede langsomt.

 

"Wau, hun virker stram!" udbrød jeg, og Brielle fniste. Jeg åbnede dørene ind til udstyret, fik hurtig øje på en bold, og sparkede den ud i hallen. Jeg kunne høre hendes søde grin, som virkede også ret rusten.

 

Da jeg kom smilende ud, så jeg Brielle med bolden. Hendes blik sad som limet fast på bolden, og jeg gik nervøst hen til hende. "Er du okay?" spurgte jeg og hun kom med et grin som jeg ikke havde hørt før. "Jaaaa........." hun rømmede sig, og sparkede bolden ned i den anden ende af rummet. Jeg grinte, og løb ned efter bolden.

 

"Spiller du meget bold.. Louis..?" jeg kiggede bag mig, og smilte ned. "Så meget som muligt. Det er lidt svært med alt det her musik halløj.. Hvis ikke jeg var blevet sanger, ville jeg spille professionel fodbold." hun kiggede med et undrende blik på mig. Jeg jonglerede med bolden, og skyd blidt bolden til Brielle. Hun sparkede og ramte mig lige ind i min mave. Hun tog sig til munden og undskyldte mange gange. 

 

Hun gik hen til mig. "Undskyld..." hendes kinder blev knaldrøde hen i en lyserød. "Det er helt okay. Jeg er vant til det." jeg smilte til hende og tog hende på skulderen. Hun stivnede og rystede hovedet. Jeg lod min hånd glide ned af hendes arm, og stoppede ved hendes hånd. Jeg kunne mærke hun rystede meget, og jeg gav hendes hånd et lille klem.

 

Dørene slog op og ind kom en masse mennesker. Brielle tog sin hånd til sig og himlede frem og tilbage med sine øjne. "Eey der er du Tomlinson!" Niall kastede nogle håndtegn for at spille sej, og jeg gav ham high five. "Din dame ringer konstance til mig. Hun vil vide hvad du laver, og hvorfor du ikke svare?" han løftede sit øjenbryn og jeg rystede opgivende på hovedet.

 

Folk var begyndt at spille lidt bold, de lidt yngre legede fangeleg. Jeg ledte hele den fyldte sal rundt efter hende. Men hun var åbenbart flygtet. Zayn skød til bolden, og den ramte mig så lige i hovedet, og slog mig ned. "Fuck, Louis det må du fandme undskylde!" han prøvede at virke seriøs, men han kunne holde den længe før han flækkede af grin, samt alle andre omkring mig. Jeg smågrinte og Zayn hjælpede mig på benene igen.

 

 

¤¤¤¤¤¤

 

Efter et par sjove og aktive to timer, blev folk kaldt i seng, og vi smuttede også i seng. "Louis kan du huske hvor vores værelse er?" Harry sukkede og slog ud med armene. Han gabte jeg og pegede længere ned af gangen. Folk virkede altså ret.. Normale hvis du spørger mig.. Altså. De virker glade. Ikke ulykkelig. Eller hvad de nu er..

 

Jeg låste døren op, og smed mig direkte på sengen. "Fuck hvor er jeg træt!" gabte jeg.

 

Efter godt og vel en halv time, lå jeg stadig og prøvede at sove. Jeg er skide træt, men kan bare ikke sove. Grundet én ting.. Brielle.. Jeg ved ikke hvad, men der er noget over hende, og det irritere mig rigtig meget. Hun er så.. Mystisk.. 

 

Fuck... Jeg håber drengene ringede ind og fortalte at vi ikke kommer i morgen! 

 

Jeg tog min iphone op af tasken, samt høretelefoner og derefter satte musik i for at hjælpe med at falde i søvn. Der gik ikke mange minutter før jeg så endelig faldt i søvn med Brielle i tankerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...