Turn Around - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2013
  • Opdateret: 26 jan. 2014
  • Status: Igang
Kate er en 17 årig pige, der har været bedste venner med Niall Horan siden fødslen! Men de bliver skilt ad, da Kate skifter skole i 5 klasse! De prøver at holde kontakten, men det bliver sværere da Kates liv tager en heftig drejning. Kate kommer ud i noget rod, da hun bliver mellem af en gruppe af unge der er ledet af Amy. Amy er ikke andet end en dulle der kun skaber problemer! De to sammen er ikke godt, specielt ikke når de har fået noget af drikke! konsekvenser, druk og stoffer.. Ja det er ikke en god kombination! Men hvad sker der når Kate pludselig støder ind i en hun ikke forventede at se igen? kan han hjælpe hende ud af det, med de andre drenges hjælp? Og har Kate de samme følelser som da hun forlod ham i 5 klasse?
Læs alt det og meget mere ved at læse Turn Around - One Direction * ANSTØDELIDT SPROGBRUG, ELLER STØDENDE SECNER KAN FOREKOMME*

8Likes
5Kommentarer
474Visninger
AA

4. Big suprise!

 

 

ÅH... Hvor er det dog længe siden jeg har spist røræg og bacon! I'm in heaven!!! Det er en af de mange retter jeg kan lave. Ja for jeg er faktisk mega god til at lave mad (tro det eller lad vær) Nå.. det var nu 4 dage siden at min og Harrys date fandt sted! Jeg havde tænkt meget over om det nu var det rigtige at afvise ham, for det gik da lidt hurtigt ikke? Men det føltes forkert at jeg tænkte på Niall når jeg var sammen med Harry.. Han mindede jo ikke ligefrem om ham! Men.. alligevel, Harry fik mig til at føle mig elsket.. præcis som Niall... Jeg kunne ikke bare glemme Niall efter alt det vi havde været igennem sammen! Men selvom jeg så ville opsøge ham, kunne jeg ikke... For det første: Jeg kunne ikke bare sådan komme vadende ind i hans liv nu.. Hvad vil han ikke sige?

2: Det eneste jeg vidste om ham var: Han er med i et band, han er 19, han er irlænder, han er blond og at han sikkert havde glemt mig.... Han betyder stadig meget for mig, om jeg så vil det eller ej.. Jeg kan ikke komme udenom det.. De sidste par dage var gået med at tænke på Niall og Harry, feste med Amy og de andre og snakke med Broke... Idag kunne jeg ikke tage til fest... Jeg måtte på arbejde og få et bedre humør.. bare være mig selv! Jeg måtte sige til Amy at jeg var syg.. Ellers var hun kommet og hevet mig med... Sygdom er det eneste der kan få hende til at holde sig væk.. hun hader bakterier... HAHAHA! Jeg kan ikke helt forstå Amy og det lille spil hun havde gang i, men en ting var sikker... Jeg var en af hendes vigtigste brikker i spillet... Og hun kunne få mig til stort set alt... jeg hadede det.. men kunne ikke gøre noget ved det... Jeg var selv gået ind til det for at være populær, og har dermed ødelagt alt for mig selv. Nogle gange var det faktisk ret fedt at være Amys veninde, fordi man havde meget magt over alt og alle. Men før jeg blev veninder med Amy var alt helt anderledes. Jeg ville helst have shorts og top på, jeg ville nok aldrig have valgt en stram kjole i skole eller noget. Også var jeg sammen med alle, jeg var meget populær og havde venner over det hele + dengang var jeg meget sammen med mine forældre, men der boede vi også i Irland. Vi flyttede fra Irland og dermed også fra Niall og hans familie, vi boede i London indtil jeg blev 16 så for lidt over et år siden flyttede mine forældre tilbage til Irland og de ville have mig med. Jeg sagde at jeg sagtens kunne klare mig alene, hvilket jeg kun sagde for ikke at forlade Amy.. Jeg havde ikke set mine forældre i over et år, jeg havde kun haft min bror på besøg et par gange efter det hele. Han havde fortalt mig vær gang at de savnede mig og ville have mig hjem.. Jeg ville også gerne hjem! Gustav havde også sagt at de var begyndt at være sammen med Nialls Familie igen, da han sagde det blev jeg meget trist... Jeg ville jo gerne hjem, så alt kunne blive som før. Jeg savnede mine gamle venner og min familie.. Men jeg var begyndt at få det ret godt ikke, jeg mener nu hvor jeg havde Harry, eller jeg vidste ikke helt hvor jeg havde ham endnu. Nå nu skal mine tanker ikke ligge på det mere. Jeg skal være glad og positiv. "Nå Kate, hvad skal vi have på idag?" Ja jeg snakker nogle gange med mig selv! "Hvad med de grå cowboy shorts og en sort top ned i den? Og måske den bløde cardigan?" "Ja!! Det var en god ide!" Fuck hvor er jeg enlig ensom! Jeg mener, hvem snakker med sig selv om hvilket tøj man skal have på.. Nå men nu havde jeg da tøjet på, og jeg lagde nu makeup, det blev til lidt pudder, en let blå øjenskygge og et godt lag mascara som sædvanlig... Jeg var på vej ud og tage sko på da jeg hørte den velkendte melodi fra min mobil... "Hallo?" "Hej Kate.. jeg ville høre dig om hvad du skulle idag?" Jeg tænkte lidt over hvad jeg nu skulle, når jo! "Harry, Jeg skal på arbejde, også skal jeg ud at shoppe" Han sukkede ret højlydt. "Jeg har en ide.. jeg kan hente dig på arbejdet også tager vi ud og shopper!" Jeg rullede øjne, selvom han ikke kunne se det "Harry, jeg er ikke i humør til at være sammen med nogle i dag! Så tag en af dine venner med!" Der gik lidt før han så svarede.. "Okay, Jeg savner dig bare!" "Harry jeg savner også dig, men det må blive en anden dag!" Han sukkede igen "Ja okay.. Vi ses smukke" "Ja vi ses Harry!" Jeg lagde hurtigt på og tog mine Vans på! Jeg smuttede over vejen og ind på Starbucks, hvor jeg hurtigt fik mit forklæde på og gik igang! Jeg elskede mit job! Jeg fik snakket med en hel masse nye, og nogle gange fik man numre af de søde fyre.. og der var virkelig mange mennesker i dag. Jo flere mennesker jo højere løn for jeg! Da klokken var ved at være halv 2 gjorde jeg de sidste ting klar, lagde forklædet og gik så.. jeg var nu på den gade hvor Broke og jeg havde shoppet for 4 dage siden. Jeg gik lidt rundt og kiggede efter nogle kjoler, da jeg manglede nogle nye.. Jeg havde prøvet at finde noget i snart en time.. Jeg havde fået utrolig mange beskeder fra Harry hvor der stod undskyld for tidligere... Jeg skulle til at svare da jeg stødte ind i nogen, og jeg gik direkte i forsvar. "Hvad fanden har du gang i? Se dig dog for.." Da jeg ikke fik noget svar kiggede jeg op på personen. Personen havde krystal blå øjne, præcis som.... Nej det kan ikke passe.. Præcis som Niall havde, MIN Niall... Var det virkelig ham? Jeg havde lyst til at tude og bare kramme ham! "Kate? Er det virkelig dig?" Kom det pludselig meget stille fra ham! godt nok havde jeg ikke set ham i mange år, men hans stemme var ikke til at tage fejl af... Jeg stod over for ham jeg ikke kunne glemme..."Ja? Niall" Der kørte 100 tanker rundt i mit hoved! "Hvor er det dog skønt at se dig!" Hans øjne gik fra glade til meget bekymret. "Hvor har du dog været alle de år? Hvorfor skippede du mig?" Jeg skulle til at svare da en anden stemme brød ind. "Kender i hinanden?" Jeg kiggede nu ind i et par grønne øjne.. Det var Harry.. Hvorfor var han her sammen med Niall. "Ja.. Harry det fortæller jeg dig senere!" Niall rømmede sig en enkelt gang og sagde "Hvor, kender i så hinanden fra?" Han lød en anelse vred.. "Vi mødte hinanden til en fest." Nialls blik blev sten hårdt. "Hvilken fest?" Harrys blik blev også ret så hårdt, da han skulle til at svare men jeg afbrød ham! "Drenge kom vi går hjem til mig.. vi kan ikke stå her!!" De kiggede begge på mig og nikkede! vi gik nu hjem til mig i total stilhed.. Jeg åbnede døren, og gik direkte ind i stuen. Jeg gav tegn til, de skulle sætte sig i sofaen Niall gjorde det med det samme, jeg hev fat i Harrys arm og sagde at han skulle gå med ind på mit værelse. Niall kiggede bare på os. "Niall vi kommer lige om lidt! Jeg skal bare forklare Harry hvor vi kender hinanden fra!" Han nikkede og kiggede lidt ned i sine hænder.. Jeg hev bare Harry med ind på værelset og lukkede døren.. Han satte sig på sengen mens jeg stod op. "Harry.. Kan du huske da jeg sagde at jeg havde haft en bedste ven som jeg blev taget væk fra? Og at jeg ikke har set ham i flere år og alt det?.. Og at jeg ikke viste om jeg turde se ham igen??" Han så lidt bange ud da han svarede "Ja Hvad er der med det?" Jeg kiggede lidt ned.. og kunne mærke tårende presse sig på, jeg havde slet ikke lyst til at han skulle se mig græde.. Men her kommer tårende..  "Ja godt så....." Jeg kiggede op på ham med tåre  der trillede ned af mine kinder. "Det.. det.... Den dreng er Niall.. Jeg viste godt at han var med i et band.. men ikke i det samme band som dig! Og jeg har ikke kunne glemme ham... Jeg har savnet ham så utrolig meget.. også står han lige der foran mig... det gør mig faktisk ret bange.. jeg havde aldrig troet at.... at... jeg skulle se ham igen, jeg kan ikke tro det... Og jeg tror ikke at jeg kan snakke med ham.. hvad skal jeg sige?" Han var mundlam.. jeg kunne se det.. "Kate.. Du skal bare snakke det hele igennem med ham! Hvis jeg har hørt rigtigt savner han dig så meget! Han har prøvet at opsøge dig mange gange, men uden held!" Jeg blev virkelig glad da han sagde det! Men det gjorde bare at mine tåre virkelig tog til.. Harry Tog min hånd og trak mig tættere på ham, så jeg nu stod foran ham med mine hænder på hans bryst.. "Harry... Hvad hvis han ikke kan lide mig? Jeg er ikke som jeg var engang!" "Kate.. Du skal bare være helt rolig! Han vil elske dig ligeså meget som han gjorde! Du skal bare fortælle ham det han vil vide!" Jeg kiggede nu meget alvorligt på ham "Harry... Jeg kan jo ikke bare sige til ham.. Ja jeg gik ind til noget meget dårligt da vi mistede kontakten.. hende jeg troede var min veninde, blev til det modsatte.. hun får mig til at tage stoffer og drikke mig i hegnet alt for tit!" Hans blik blev meget bekymret "Kate.. er det det der sker? Gør Amy virkelig det ved dig?" Jeg nikkede bare.. "Nu går vi ind til Niall og snakker med ham! Han skal vide hvad der foregår!" Han rejste sig op og gik mod stuen med mig lige efter. Harry satte sig i stolen overfor sofaen hvor Niall sad. "Nå, Harry.. Må jeg så få at vide hvilken Fest i mødte hinanden til?" Spurgte Niall lidt spidst. "Bare en almindelig fest på en klub! såmænd ikke andet!" Niall gav Harry dræber blikket og sagde "Harry.. Jeg kan se i kender hinanden lidt mere end bare fra en fest.. Ellers ville hun aldrig fortælle dig noget.. Hun er en person der har brug for trykhed før hun snakker med en..!" "Niall.. jeg har ændret mig" Sagde jeg blidt. "Kate.. hvor meget kan du have ændret dig?.. Nå Harry forklar.." Sagde han ret flabet.. Sådan kendte jeg ikke Niall.. Den her Niall gjorde mig virkelig vred.. "NIALL.. JO JEG KAN.... JEG ER KOMMET UD I NOGET VÆRRE LORT..!! HENDE DER SKULLE VÆRE MIN BEDSTE VENINDE HAR FÅET MIG MED I... I..."  Mere kunne jeg ikke få frem stammet før nogle tåre igen gled ned af mine kinder. Han så ked ud af det "Hvad er der sket Kate?" Spurgte han stille.. "Der... øhhh... Er sket det at.... jeg... ja, jeg øhm.. tager stoff..." "Kate... har du taget stoffer?!" Fløj det ud af Niall... Jeg nikkede også trillede tårende ellers ned af mine kinder igen.. "Niall... jeg.. jeg.. har prøvet alt jeg kan ikke komme ud af det..." Jeg stammede en hel del når jeg snakkede... "Jeg har ville.. opsøge dig så mange gange.. men... Jeg kunne ikke få mig selv til det.. Jeg var bange for hvad du ville syntes om mig.. Efter alt det her!.. Bange for at miste dig igen..." Niall rejste sig fra sofaen og kom hen til mig.. Han trak mig ind i et skøøønt kram! det var der Horan hug jeg havde savnet! Nu kunne jeg mærke hvor meget jeg havde savnet ham!! "Jeg vil aldrig gå fra dig frivilligt.... Aldrig nogensinde! Jeg kunne mærke trygheden i min krop!

 

 

                                                        Nialls synsvinkel.

 

Jeg var taget med Harry ud at shoppe... Vi havde snart været her i 3 timer.. og nu stod jeg bare og kiggede på et stativ med bluser. Jeg skulle til at vende mig om mod Harry da en person gik ind i mig og sagde hurtigt "Hvad fanden laver du? Se dig dog for!" Jeg blev vildt forskrækket, men jeg vidste at jeg kendte den stemme.. jeg tænkte og tænkte.. da personen kiggede op på mig kunne jeg se at det var Kate... Hvordan kunne det overhoved være muligt? Jeg troede aldrig jeg skulle se hende igen! Jeg var så glad i det øjeblik..! "Kate? Er det virkelig dig?" Dumt spørgsmål Niall.. selvfølgelig var det hende! "Ja Niall" kom det fra hende.. "Hvor er det skønt at se dig!" Jeg havde lyst til at kramme hende! Hvor havde jeg bare savnet hende! "Hvor har du dog været alle de år? Hvad har du lavet? Hvorfor skippede du mig?" Pludselig afbrød Harry mig "Kender i hinanden?" Hvor kendte han Kate fra? Jeg kunne mærke en vred følelse komme over mig.. hvorfor havde han ikke sagt at han kendte hende? "Ja Harry, jeg fortæller dig det senere" Kom det fra MIN Kate! "Hvor kender i så hinanden fra?" Jeg var ret sur på Harry lige nu. "Vi mødtes til en fest!" Svarede Harry hurtigt! "Hvilken fest?" Jeg lød 100% vred nu.. Hvad lavede han med MIN Katie-mus?(Det kaldte jeg hende den gang!)  "Drenge, lad os gå hjem til mig! Vi kan ikke stå her og skændes her midt på gaden!" Sagde Kate meget bestemt.. Jeg nikkede bare, og valgte at følge med.. Vi gik nu hjem til Kate. Der kørte 1000 tanker rundt inde i mit hoved! Hvad lavede Kate her alene i London, Hun har altid været meget trykheds narkoman! Og hvorfor kendte hun Harry? Hvorfor kunne jeg ikke finde hende?. Jeg havde savnet hende så forfærdeligt meget, og jeg ville bare have at Harry smuttede så jeg kunne få hende for mig selv.. Og hvor var hun dog bare blevet smuk, hun havde altid været den der drenge pige! Hun kunne ikke lide kjoler eller sådan noget piget. Hun spillede fodbold og alt sådan noget drenget med mig. Og hun var altid blevet mobbet af alle tøserne fra skolen, fordi at Kate fik alle drengenes opmærksomhed og vi kunne alle sammen lide hende! Hun har altid været noget helt for sig selv! Jeg blev revet ud af mine tanker da vi stod inde i hendes lejlighed og hun gav tegn til at vi skulle sætte os i sofaen. Jeg satte mig lige med det samme, mens hun hev fat i armen på Harry og sagde et eller andet jeg ikke kunne høre. "Niall, vi kommer lige om lidt" Sagde Kate så. De gik ind på et andet værelse mens jeg sad her i stuen alene. Men efter lidt tid, kunne jeg høre hulk komme inde fra værelset, og jeg besluttede mig for at se hvad der skete. Jeg listede stille hen til døren som stod på klem. Jeg kunne se at hun nu sad på Harrys skød, med hoved begravet ned i hans skulder, mens han aede hende roligt på ryggen. Det havde jeg gjort når hun var ked af det.. Specielt da hun fortalte mig at de skulle flytte, og da de så rejste! Der græd jeg så bare næsten mere end hende.. Jeg gik tilbage til sofaen og tænkte på hvad jeg nu havde gjort.. Hvorfor græd hun? Nu kom de endelig gående ind til mig.. Harry havde sat sig lige overfor mig i en stol. Jeg kiggede vredt på ham og spurgte derefter "Nå Harry, må jeg så få afvide hvilken fest i mødtes til?" Jeg var ret flabet lige nu.. jeg var ret sur på ham! "Bare en helt almindelig fest på en klub, såmænd ikke andet" Svarede han roligt. "Harry.. Jeg kan se i kender hinanden lidt mere end bare fra en fest.. Ellers ville hun aldrig fortælle dig noget.. Hun er en person der har brug for trykhed før hun snakker med en..!" Svarede jeg meget fornærmet. "Niall.. jeg har ændret mig" Svarede Kate lige så meget blidt, Haha.. Så meget kunne hun da heller ikke ændre sig vel?  "Kate.. hvor meget kan du have ændret dig?.. Nå Harry forklar venligst.." Sagde jeg bare en smule flabet. Jeg kunne tydeligt se tegnene på at Kate var ved at koge over, eller bryde sammen.. I værste tilfælde, begge dele...  Pludselig begyndte Kate at råbe, det var ikke en side jeg havde set meget længe.. "NIALL.. DET VED DU IKKE EN SKID OM!.... JEG ER IKKE DEN KATE DU KENDER MERE! JEG ER UDE I NOGET LORT SOM JEG IKKE KAN LAVE OM PÅ...!! HENDE DER SKULLE VÆRE MIN BEDSTE VENINDE HAR FÅET MIG MED I... I..."  Hun gik lidt i stå og da hun kiggede op på mig så jeg tåre der gled ned af hendes kinder..  "Hvad er der sket Kate?" Spurgte Jeg meget stille, Jeg var meget bekymret nu... "Der... øhhh... Er sket det at.... jeg... ja, jeg øhm.. tager stoff..." "Kate... har du taget stoffer?!" Fløj det ud af mig.. Jeg blev lidt sur men ikke på Kate, men hende der Amy.. Jeg var bare ikke glad for at jeg ikke har været her til at passe på hende!... Hun nikkede og nu strømmede tårende ellers bare ned af hendes kinder.. Jeg fik selv tåre i øjnene, hvordan kunne hendes liv være ændret så meget? "Niall... jeg.. jeg.. har prøvet alt jeg kan ikke komme ud af det..." Hun så helt færdig ud. Nu kunne jeg ikke mere, nu trillede mine tåre også ligeså stille.."Jeg har ville.. opsøge dig så mange gange.. men... Jeg kunne ikke få mig selv til det.. Jeg var bange for hvad du ville syntes om mig.. Efter alt det her!.. Bange for at miste dig igen..." Sagde hun meget trist... Hvordan kunne hun nogensinde tro at jeg ikke ville elske hende mere? Jeg ville aldrig have forladt hende! Hvis det stod til mig havde hun blevet hos mig! Jeg rejste mig hurtigt op og gik helt tæt på hende.. Jeg trak hende ind i det kram jeg ville have givet hende tidligere! Her stod vi lidt.. Nu kunne jeg mærke hvor stort savnet af hende havde været.. de nætter jeg ikke havde kunne sove fordi jeg tænkte på hende.. Og nu var hun lige her.. i mine arme.. Jeg havde ikke lyst til at give slip på hende! Men jeg trak mig lidt for at kigge hende i øjnene! Også sagde jeg "Jeg vil aldrig forlade dig frivilligt!" Et lille smil kom frem på hendes læber.. I nat skulle Harry og jeg være her hos hende.. Jeg glædede mig til at tilbringe min tid sammen med Kate!..

Min Kate.. Ikke Harrys men MIIIN!

 

 

 

 

 

A/N

 

Nå hvad siger i så? Drama... Hvad mon der sker mellem de 3? Er der trekants drama på vej?

Like den lige ik?

Smid nu en kommentar! Og tag den på jeres Favorit liste!..

Love you all! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...