The City

Midt i al denne bilos og larmen af naboer der skændes, så er byen en smuk ting, hvor der, trods den trængte hverdag, er plads til så mange forskellige karismaer, og hvor der er plads til udfoldelse.

Mit bidrag til 24-timers konkurrencen, med temaet: Byen.

1Likes
1Kommentarer
275Visninger

1. The City

Byen. Så stor og så farlig, som min mor jo siger. Stedet hvor der aldrig er et kedeligt øjeblik. Et sted hvor larmen fra bilerne, de skumle pubber og høje majestætiske gadelygter, er en del af hverdagslivet. Mange søger til byen, og man forstår godt hvorfor. Det er det spændende, det ukendte og den lille snært af frihed og udfoldelse, der tiltrækker os. Vi vil være et sted, hvor man bliver accepteret for den man er, og ikke bliver kigget skævt på, hvis man for eksempel har en hanekam eller render rundt i sine yogabukser. Åh, hvem kunne da ikke tænke sig at leve storbylivet?

Personligt har jeg blandede følelser omkring storbylivet. Jeg gad da godt at bo i min egen lille lejlighed, måske med en god ven? Man bliver jo blot skubbet tættere sammen, får et stærkere sammenhold, på et mindre sted. Måske gå på caféer, og studere på store universiteter, hvor man får nye venner og knytter følelsesmæssige bånd.  Men selvfølgelig er der forskellige aspekter. En bagside på medaljen. For jeg er vokset op på landet. Et sted hvor der er højt til loftet, hvor der er mulighed for at lade sin kreativitet flyde frit. Det eneste er bare, at det er så pokkers langt væk fra alting.

I byen er distancen ikke så stort et problem. Man kan enten hoppe på cyklen eller tage en taxa (for de lidt mere velhavende pudler). Man kan selvfølgelig også hive de gode gamle stylter frem, og gå. Dog så skulle man nok undgå det om aftenen, man ved jo aldrig hvem der gemmer sig for enden af de obskure gyder, hvor man kan blive fanget af et monster, i et snuptag. Eller de lumske genveje igennem parken, hvor træer ikke bare er træer, men høje magre lejemordere, som er taget ud fra en scene i en skrækfilm.

Ja… Jeg har det lidt med at overreagere og overanalysere. Nogle ville nok mene at jeg bekymrer mig for meget. At jeg skal lægge mine bange forestillinger på hylden, og bare hoppe ud i det. Og når jeg engang er gammel og vis, så skal jeg nok gøre det. Men på dette sagte tidspunkt, er jeg kun 15 år gammel, en bette teenager i nogles øjne (ikke fordi jeg bekymrer mig om deres meninger), og jeg er bare ikke klar til at folde mine vinger ud og flyve fra reden, selvom at det snart er tid, for jeg har allerede basket lidt med fjerene.  

Byen er som sagt en pudsig skikkelse. Der er så mange forskellige personligheder og kulturer, derfor er det da mærkeligt at den ikke er eksploderet, midt i al det hejs og ballade. Bylivet er vel en ond cirkel, kun afbrudt af ekstreme mærkværdigheder, der hæver standarden for den næste store nyhed. Men midt i al denne bilos og larmen af naboer der skændes, så er byen en smuk ting, hvor der, trods den trængte hverdag, er plads til så mange forskellige karismaer, og hvor der er plads til udfoldelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...