Beautiful Nightmare

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det hvis du havde mistet din far som tre årig og din mor, mest bare var ligeglad med dig? altså udover når hendes kæreste, Harry Styles, som hun er næsten dobbelt så gammel som, er der?

Nitten årige Lux lever med et mareridt der næsten hver eneste nat hjemsøger hende.
Men hun holder hovedet højt, selvom hun hverken har en kæreste, en familie eller veninder der hjælper hende igennem livet.
Det der holder hende i live er musikken og kun musikken.
Lux arbejder på en virklig berømt restaurant i London, hvor hun næsten hver eneste aften optræder med sine egne sange.

En sen aften ændrer alt sig...

11Likes
7Kommentarer
628Visninger
AA

4. Kapitel 2

" Hej mor." Jeg smider mine stilletter, og stikker hovedet ind i køkkenet.

" Hej min skat var det sjovt?" Siger hun ligegyldigt og læser videre i den bog hun sidder med.

" Hvorfor spørger du når du alligevel er ligeglad?" Hun himler bare med øjnene og vender tilbage til bogen.

" Jeg går i seng." Jeg vender mig for at gå hen mod trappen.

" Vent lige, Harry vil gerne have at du møder de andre drenge fra bandet nu hvor han kommer til at være her, så gør de andre nok også." 

" Øhm okay, hvornår?"

" I morgen aften, Harry har inviteret os ud at spise, faktisk på den resturent hvor du arbejder." 

" Så må jeg se om jeg kan få fri." 

" Det kan du nok godt, du arbejder jo i forvejen hele tiden." 

" Nu må vi se."  Jeg går op på mit værelse, og skifter min kjole ud med en lime grøn sports bh og et par sorte trænings bukser. Jeg tager mine gummisko på, og går ned i gangen.

" Jeg troede du gik i seng." Siger min mor inde fra køkkenet.

" Jeg fik lige lyst til at løbe en tur."

" Nu? Klokken er snart  tolv, og det er helt mørkt udenfor."

" Jeg kan bedst lide at løbe i mørke."

" Tag i det mindste noget mere tøj på." 

" Det er 18 grader udenfor."

" Ja, men du ser billig ud."

" Tak, jeg elsker også dig."  siger jeg  koldt, og åbner døren. Da jeg løber ud kan jeg høre min mor mumle noget med at jeg er et mærkeligt barn, og om hvor mærkeligt de unge klæder sig nu til dags.  

Jeg drejer om hjørnet og sætter farten lidt op. Jeg løber ind i parken, hvor der ingen mennesker er udover et par fyre med knallerter, der sidder ovre i den anden ende af parken. Forpustet stopper jeg op og strækker ud. Da jeg har fået vejret sætter jeg i løb igen. En knallert kommer kørende for fuld fart i mod mig og stiv af skræk sætter jeg i et skrig. I sidste øjeblik puffer en dreng mig væk fra vejen og ned på græsset ved siden af. Han lander ved siden af mig med et bump, men hurtigt er han oppe at stå. 

" Er du okay?" Han hjælper mig op at stå. 

" Ja det tror jeg, er du?"

" Ja." Han smiler til mig.

" Tak."

" Det var så lidt, jeg hedder Liam."

 Han rækker mig hånden.

" Lux." Jeg sender ham et smil og tager hans hånd.

" Så Lux kan jeg byde dig på en kop kaffe?"

" Øhm ja, vis du da har tid."

" Kom." Han tager min hånd og vi går hen til en starbucks på den anden side af gaden.

" Hvad vil du have?"

" En karamel cappuccino, men jeg skal nok selv betale. "

" Det var mig der bød på kaffe så jeg betaler." Han åbner sin pung og et billede falder ud. Jeg bukker mig ned og samler det op. Det er et billede med 5 drenge på og den ene genkender jeg som Harry.

" Kender du Harry Styles?"

" Ja vi er i et band sammen."

" Er du et af medlemmerne fra One Direction?"

" Ja, vidste du det ikke?"

" Jeg syntes jeg havde set dig før men kunne ikke rigtig finde ud af hvor." Han sender mig et smil , og rækker mig min kaffe.

Jeg sender han et smil og siger:" Tak."

" Det var så lidt."

Vi går en tur rundt i parken.

" Så lux fortæl lidt om dig selv."

" Øhm okay. Jeg hedder Lux Flack, og jeg er 17.  Jeg arbejder som sanger og lige nu prøver jeg at få en pladekontrakt. Jeg bor alene med min mor og hendes kæreste, eller han bor ikke hos os han er der bare meget..."

" Vent sagde du ikke lige at dit efternavn er Flack?" Afbryder Liam mig. 

" Øhm jo."

" Og hvad hedder din mor?"

" Caroline Flack."

" Så du er Carolines datter. Dig skulle mig og drengene møde imorgen." Han smiler stort til mig, og jeg smiler tilbage. 

" Og du er sanger?"

" Ja, men det er ikke på samme måde som jer, i er jo, du ved berømte." Han nikker.

" Øhm Liam klokken er mange og jeg er nødt til at komme hjem, men vi ses jo imorgen ik'?"

" Jo, det var hyggeligt at møde dig."

" I lige måde, og igen tak for kaffe."

 Jeg vinker og sætter i løb ud af parken.

Liam's synsvinkel:

" Niall?" Jeg går ind i stuen. 

" Her." Han kommer ind med en sandwich i hånden. 

" Jeg løber lige en tur. En time så er jeg tilbage."

" Okay, ring vis du får brug for en sikkerhedsvagt."

Jeg løber ned ad gaden og rundt om et par hjørner, før jeg når parken. I den her ende af den er der kun rokkere og teenagere på stoffer, så det er bare med at komme ned i den anden ende. Jeg tager de sidste 100 meter i en sprint og stopper, ved et træ, for at strække ud. Jeg lægger mærke til en smuk pige lidt herfra. Hun har langt mørkt hår sat op i en hestehale og de smukkeste sødeste skinnende brune øjne. En motorcykel der tændes i den anden ende af parken tiltrækker min opmærksomhed. Jeg kan ikke holde mit blik fra hende, og mit hoved drejer tilbage mod hende. Med et går det op for mig at motorcyklen er på vej mod hende. Hun løber videre uden at have opdaget motorcyklen, som nu er faretruende tæt på hende. Jeg får hende skubbet væk i sidste sekund, for jeg mærker motorcyklen strejfe min venstre fod.Vi lander hårdt på jorden, men hurtigt er jeg oppe at stå. 

" Er du okay?" Jeg hjælper hende op at stå, og kigger ned ad hende for at se om hun skulle have fået nogen skader. 

" Ja det tror jeg, er du?" Jeg drager et lettelsens suk. 

" Ja." Jeg smiler til hende.

" Tak." Hun sender mig et taknemmeligt smil. 

" Det var så lidt ,jeg hedder Liam." Jeg rækker hende hånden.

" Lux." Hun sender mig et smil og tager min hånd.

" Så Lux kan jeg byde dig på en kop kaffe?"

" Øhm ja, vis du da har tid." Hun rødmer lidt.

" Kom." Jeg tager hendes hånd og vi går hen til en starbucks på den anden side af gaden.

" Hvad vil du have?"

" En karamel cappuccino, men jeg skal nok selv betale. "

" Det var mig der bød på kaffe så jeg betaler." Jeg åbner min pung, inden hun kan nå at proestere, og et billede falder ud, men jeg bemærker det ikke. Hun bukker mig ned og samler det op.

" Kender du Harry Styles?" 

" Ja vi er i et band sammen." Jeg undrer mig lidt over spørgsmålet inden jeg lægger mærke til billedet i hendes hånd. 

" Er du et af medlemmerne fra One Direction?"

" Ja, vidste du det ikke?"

" Jeg syntes jeg havde set dig før men kunne ikke rigtig finde ud af hvor." Jeg sender hende  et smil , og rækker hende hendes kaffe.

Hun sender mig et smil, og siger:" Tak."

" Det var så lidt." Svare jeg.

Vi går en tur rundt i parken.

" Så lux fortæl lidt om dig selv."

" Øhm okay. Jeg hedder Lux Flack, og jeg er 17.  Jeg arbejder som sanger og lige nu prøver jeg at få en pladekontrakt. Jeg bor alene med min mor og hendes kæreste, eller han bor ikke hos os han er der bare meget..." Siger hun.

" Vent sagde du ikke lige at dit efternavn er Flack?" Afbryder jeg hende. 

" Øhm jo."

" Og hvad hedder din mor?"

" Caroline Flack."

" Så du er Carolines datter. Dig skulle mig og drengene møde imorgen." Jeg smiler stort til hende, og hun smiler tilbage. 

" Og du er sanger?" 

" Ja, men det er ikke på samme måde som jer, i er jo, du ved berømte." Jeg nikker.

" Øhm Liam klokken er mange og jeg er nødt til at komme hjem, men vi ses jo imorgen ik'?"

" Jo, det var hyggeligt at møde dig." 

" I lige måde, og igen tak for kaffe."

 Hun vinker og sætter i løb ud af parken. Jeg bliver siddende lidt endnu, for jeg ved, at hvis jeg rejser mig nu, løber jeg efter hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...