Toget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Færdig
Der sidder en pige i et tog. Hun kigger ud af vinduet. Udenfor er der ved at blive mørkt, og efterårslandskabet suser forbi hende. Hun keder sig tydeligt, og hendes fingre trommer stille på den grå bordplade. Togets monotone rumlende lyd ligger sig som en tynd baggrundsmusik, mens menneskestemmerne sagte giver melodi. Oppe foran i vognen græder et barn.

Det er egentlig en helt almindelig togtur. Indtil det ikke er det længere. Mit bidrag til Halloween-udfordringen. Mulighed to.

6Likes
1Kommentarer
545Visninger
AA

1. Pigen i toget

Der sidder en pige i et tog. Hun kigger ud af vinduet. Udenfor er der ved at blive mørkt, og efterårslandskabet suser forbi hende. Hun keder sig tydeligt, og hendes fingre trommer stille på den grå bordplade. Togets monotone rumlende lyd ligger sig som en tynd baggrundsmusik, mens menneskestemmerne sagte giver melodi. Oppe foran i vognen græder et barn.

 

Pigen, der kigger ud gennem vinduet, kan snart ikke se landskabet længere. Til gengæld kan hun tydeligere og tydeligere se sig selv på rudens overflade, i takt med at solen forsvinder ned bag horisonten. Det lyse hår ses klart, mens de blå øjne stadig ser sorte og udtværede ud. Pigen hedder Stephanie. Som alle andre passagerer i togvognen er hun irriteret over børnegråden. Den eneste grund til at hun ikke går til en anden togvogn, en anden plads, er, at præcis denne plads er reserveret til hende. Det står der i hvert fald på billetten.

Udover sig selv kan Stephanie se spejlbilledet af et gammel ægtepar, der sidder i den modsatte side af toget. De har under hele turen ikke vekslet et eneste ord med hinanden. Faktisk virker de lige så grå og unuancerede som togvognens indvendige design. Overfor dem sidder en ung fyr, måske på alder med Stephanie. Hun havde ikke haft noget imod det, hvis han nu havde siddet overfor hende.

 

Over højtalerne fortælles det, at toget er forsinket, og at de som skal videre fra næste by måske ikke når deres tog. Bag Stephanie er der en mand, der rejser sig og haster igennem vognen. Han åbner den elektriske dør til gangen mellem deres vogn og den næste. Idet døren lukker bag ham, svigter lyset i toget kort. Stephanie ser hvordan manden standser op ude i gangen. Endnu engang svigter lyset, og både manden og de andre passagerer kigger op imod det. Så går lyset helt ud.

 

Stephanie stopper med at tromme med hendes fingre. Spejlbilledet på ruden er nu forsvundet. Hendes øjne søger forgæves efter noget at fokusere på, men der er helt mørkt. Toget fortsætter fremad, og udover motorlyden kan man kun høre barnet. Alle andre er blevet stille, afventende på lys eller en besked over højtalerne. Hendes hjerterytme stiger.

En dump lyd begynder. Med sin fratagede synssans har Stephanie ingen ide om, hvad det er. Hun mærker en varm trykken i sit bryst. Der går lidt tid, og så følges den dumpe lyd af en dump stemme:

”Hallo?”

 

Trykket mod hendes hjerte forsvinder, idet Stephanies hjerne finder en forklaring på lyden: Det er manden ude i gangen der banker på døren. Nogen skrumler rundt, og snart er der et blidt skær af lys i toget; en kvinde har fundet sin mobil frem. Snart følger andre trop, og små hvide kolde skær oplyser ansigter og små arealer af togets inderside. Barnet holder endelig op med at græde.

 

Stephanie fisker efter sin egen telefon og får den endelig op af lommen. Idet hun trykker på den, lyser den op og hun ser kortvarigt hendes ansigts spejlbillede på ruden igen. Det er bare ikke, det eneste hun ser. Der er noget udenfor bag hendes spejlbillede. Noget levende.

Hurtigt slukker hun mobilens lys igen. Hendes hjerte springer et slag over. Selvfølgelig var der ikke noget udenfor. Alligevel føler hun frygt, bare en lille smule. Som et skræmt barn der trækker arme og ben indenfor dynen for at være i sikkerhed, løfter hun benene fra gulvet. Begge fødder placerer hun på bordets kant og derefter armene omkring dem.

Synet får mig til at smile.

 

Stephanie har lyst til at skrige, men ved at der ikke er noget at være bange for. Det udenfor, kunne have været hvad som helst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...