Toget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Færdig
Der sidder en pige i et tog. Hun kigger ud af vinduet. Udenfor er der ved at blive mørkt, og efterårslandskabet suser forbi hende. Hun keder sig tydeligt, og hendes fingre trommer stille på den grå bordplade. Togets monotone rumlende lyd ligger sig som en tynd baggrundsmusik, mens menneskestemmerne sagte giver melodi. Oppe foran i vognen græder et barn.

Det er egentlig en helt almindelig togtur. Indtil det ikke er det længere. Mit bidrag til Halloween-udfordringen. Mulighed to.

6Likes
1Kommentarer
565Visninger
AA

4. Endestationen

De nye toge har ingen seler.

 

Man siger adrenalinen får oplevelsen til at gå i slowmotion. Det føler Stephanie ikke. I det korte øjeblik hvor alles skrig lyder samtidigt som et uendeligt udtryk af frygt, sker der tusinde ting.

 

Toget løfter sig fra skinnerne lige under Stephanie. Så lander det på siden, hvor det gamle ægtepar befinder sig. Stephanie må holde om armlænet på hendes sæde, for ikke at styrte ned i deres kroppe. Idet hendes hænder mirakuløst når at gribe fat, forsvinder al luft fra hendes lunger. Lyden af glas der smadres blandes med smerteråb.

Men toget er ikke færdig med sin vandring.

Det ligger sig pludselig på taget. Stephanie kan i vinduets spejlbillede kun lige ane større og mindre objekter, der suser mod loftet, som havde tyngdekraften givet op. Hendes hænder holder stadig om armlænet, men hun kan fornemme loftets overflade mod hendes fødder. Skriget, der fortsat flyder ud af hendes mund, føles betydningsløst.

Hun ved det ikke gør den mindste forskel.

Idet toget vil fortsætte sin bevægelse, ser Stephanie silhuetten af et træ. For hende ligner det, at træet styrter mod toget, men hendes fornuft kan stadig fortælle hende, at det et toget der styrter mod træet. Så stopper bevægelsen brat. Stephanies hænder kan ikke holde længere. Hendes krop lander på loftet, der nu er gulv.

 

Alt er stille. Alt er stille og mørkt. Stephanies hjerte banker så hårdt, at hun er bange for, at det vil hoppe ud af hendes bryst. Angsten er groet så fast i hendes krop, at den aldrig rigtigt vil forlade hende igen. Hun ligger ned med ansigtet vendt mod vinduet. Det eneste hele vindue der stadig er helt i vognen.

Hun trækker vejret ind. Luften smager metallisk af blod. Hun puster ud, og hendes ånde skaber en mat lys overflade på vinduet.

 

En mobil telefon begynder at lyse. Skæret fra den er lige nok til at skabe omridsene af den ødelagte virkelighed. Kvinden fra ægteparret hænger med overkroppen ned fra loftet, men resten er fastklemt mellem bordet og sædet. Manden ligner en kludedukke i en forvredet stilling. Fyren er forsvundet. Andre passagerer ligger ubevægelige på gulv-loftet.

Men det eneste Stephanie virkelig ser, er skikkelsen, der står midt i vognen og vakler. Hovedet er vendt let på skrå. Skikkelsen begynder at grine. Det er barnet.

 

Udenfor oplyses tynde lige stammer brat af månelys, og spejlbilledet på ruden bliver usynligt for Stephanie. Hun kan kun se de uendelige rækker af træer udenfor vognen, men hører det tøvende skridt af barnet, der grinende kommer tættere på.

 

Alligevel er det ikke barnet, der skræmmer den sidste rest af forstand fra Stephanie.

Det gør jeg.

 

Toget ryster voldsomt og slår mod træet endnu en gang.

Barnet falder om på loftet og rammer det med en hul lyd.

Stephanie begynder endelig at græde.

Jeg tager endnu et skridt.

 

Menneskerne ligger spredt i togvognen, men der er kun en puls.

Lyden af kløer mod metal får tiden til at trævle.

Stephanie kigger op på hendes reserverede plads.

Jeg tager endnu et skridt.

 

Månelyset forsvinder igen og efterlader skoven usynlig og mørk.

Mobilen indenfor afgiver stadig et svagt skær.

Stephanie ville ønske det forsvandt.

Jeg tager endnu et skridt.

 

Mobilen går ud, som reagerede det på Stephanies lydløse ønske.

Nu er der intet andet end mørke.

Stephanies fornuft, forstand eksisterer ikke længere.

Intet kan forklare mig.

 

Det sidste vindue i togvognen smadres.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...