Høje hæle, lavt selvvæd

I "Høje hæle, lavt selvværd" møder vi hovedpersonen Ana der altid føler sig en smule akavet. Ana bor i NYC og arbejder på et verdenskendt kunstmuseum, men bliver ved siden af nødt til at hjælpe sin bedste ven, Lucas, med hans designerdrømme.

Der kan muligvis komme en fortsættelse på senere tidspunkt.

2Likes
0Kommentarer
401Visninger
AA

1. Tiffany's

Bilkøerne strækker sig så langt øjet rækker. Overalt høres den skingre lyd af bilhorn, der holdes i bund, kraftige mandestemmer der råber op og almindelig gadelarm. Jeg haster igennem Central Park, og ser hvordan folk slapper af i solen. Parken vrimler med mennesker i alle aldre. Et par unge fyre træner lacrosse i den varme eftermiddags sol. Au pair pigerne sidder vagtsomt, og holder øje med de legende børn på legepladsen. Jeg drejer af, og benytter mig af min lille smutvej, men vælter bagover i samme øjeblik. Fortumlet støtter jeg mine hænder mod asfalten, og misser mod solen. Et hoved dækker for lyset, og jeg kigger direkte op i et par blå øjne. Pludselig kommer jeg i tanke om min mappe. Jeg kigger mig febrilsk rundt. Hvor er den, hvor er den, hvor er den?! ”Det er jeg ked af, jeg så dig slet ikke” jeg kommer i tanke om, at han stadig kigger ned på mig. Vagtsomt tager jeg imod, den hånd han rækker ned imod mig, og kommer på benene. ”Det er helt fint” får jeg fremstammet, og børster det værste skidt af min flødefarvede chanel-dragt. Jeg undersøger flygtigt ringen fra Bulgari. Ikke èn ridse.”Jeg skal nok betale for en rensning” tilbyder han, men jeg løfter afværgende hånden. Hvorfor er jeg altid så klodset? Jeg betragter ham stjålent.  Ung, høj, mørklødet iført løbetøj. Han ser veltrænet ud. Nej Ana, fokuser. ”Måske kunne jeg gøre det godt med en middag?”Jeg ser hans skæve smil, og rødmer med det samme. Jeg panikker, kom nu med et svar, spil cool, vær cool! I stedet bliver jeg lammet. Det er en slags forbandelse. ”Jeg må videre” mumler jeg og får øje på min mappe. Akavet trækker jeg den op fra asfalten, og stavrer videre på mine, lidt for høje, Michael Kors stilletter. Jeg vidste jeg ikke skulle have købt dem, især ikke i en for stor størrelse, men sådan er det, når man kun har råd til at gå til restsalg. Jeg forsætter forbi ”the pond” og går direkte mod udgangen af parken. Endelig har jeg 5 th. Avenue i syne. Jeg retter hovedet mod højre og fokuserer. Taxaerne kører op og ned ad gaden, dytter af hinanden og spejder efter trætte turister. Fortovene er stuvede fuld af mennesker, der maser sig igennem mængden. En slank kvinde med en elegant holdning, på trods af hendes  18 cm høje Jimmy Choo stilletter, skaber uden tvivl opmærksomhed blandt turisterne. Hun skubber Prada solbrillerne op i panden, og fisker sin telefon op fra en vidunderlig ruskinds Fendi taske. Men det er ikke det, der fanger mit blik. Jeg kigger ned ad gaden og ser hvordan turisterne klumper sig sammen foran butikkens udstillingsvinduer. Jeg sukker, selv på denne afstand kan jeg høre alle kliklydende fra deres kameraer. Tiffanys. Klart en af 5’th Avenues største turistattraktioner. Butikken, hvor ingen mindre, end selveste Audrey Hepburn spiste sin morgenmad under optagelserne til Breakfast at Tiffany’s. En helt igennem klassiker, min personlige favorit film. Jeg ville dø, for et smykke fra Tiffany’s. Jeg er lige så afhængig som Holly Golightly.  Jeg tvinger mig selv til at fortsætte i den modsatte retning. Til sidst slipper mit blik endelig butikkens blå markiser, og jeg forsvinder ind i menneskemyldret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...