Just let me die

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2013
  • Status: Igang
Jessica er 15 år bor i new York og har en dårlig fortid hun har mistet sin far
Men er kommet videre og har nu sin kæreste Jonas som den eneste person der kan hjælpe hende
Men hvad sker der når Jonas og hans familie skal flytte til Florida?
Når hun møder Jason?
Når hun bliver gravid og prøver at skjule det for sin mor ved at få hende til at rejse?
Når Jason forlader hende og ikke vil kendes ved hende?

Følg med i denne historie om Jessica og om hvordan hendes liv var





3Likes
0Kommentarer
201Visninger
AA

2. Del 2

Vi gik videre ind til hjertet af new York vi stod nu, uden jeg havde lagt mærke til det foran den nedgravede platform til de gamle twin Towers jeg så min fars navn som var hugget i det oste granit. Jeg begyndte at græde lydløst igen. Jonas trak mig ind i et varmt og trygt kram mens han trøstede mig. Da jeg var færdig med at tude over min far gik vi videre gennem new York gader    " Jonas hvad skal jeg gøre når du flytter, du er den eneste jeg har?" Han kiggede på mig med et tænksom blik " du har da Hannah, ik?" Jeg kiggede ned " jo jeg har Hannah men hun vil nok ikke kysse mig" jeg smilte et falsk smil. Det var ved at blive mørkt og barene va åbnet vi gik stadig rundt ingen sagde noget vi gik bare i vores egne tanker " skal jeg hente noget at drikke?" Spurgte Jonas lige pludselig " jo " sagde jeg stille han forlod mig lige ude foran cafeen. Jeg begyndte at gå langsomt ned af de halv mørke gader. Der var nogen fyre som stod uden for en bar de så underligt på mig " hey smukke kommer du ikke her over?" Råbte en af dem sikkert lidt halv stiv. Jeg gik bare videre han kom gående over i mod mig mens jeg begyndte at stige i tempo han kom og indhentet mig. Han stilte sig hen foran mig tog fat på min overarm og lænet sin pande mod min. Jeg var så træt at jeg ikke orkede at stritte i mod han havde jo ikke rigtig prøvet at gøre noget endnu så jeg blev hvor jeg var. Jeg kunne mærke hans ånde mod min hud

" kom nu skatte pige kom med mig over og hyg dig sammen med os" sagde han flirtende " det kommer an på hvordan du definere hyg dig" sagde jeg og gik videre med et flabet smil. Han trak mig med over til sine venner og nu begyndte jeg at stritte i mod jeg skal fandeme ikke møde hans venner. Endelig var der en der tog fat i skulderen på ham. Jeg vendte mig om det var Jonas! " hey det er min pige!!" Sagde han og skubbede ham væk. Jeg puttede mig indtil Jonas og han lagde sin arm om mig. Vi begyndte at gå videre " tak Jonas" sagde jeg virkelig taknemmelig og lettet han stoppede op og begyndte at snave " Jonas i morgen er det sidste dag vi har sammen" sagde jeg han nikkede " jeg ved det godt" sagde han jeg begyndte at fryse " Jonas er det ikke irriterende at være sammen med en der hele tiden græder?" Spurgte jeg       " nej du har været i gennem en masse svære og hårde ting og du har brug for støtte og det kan du altid finde hos mig" sagde han og smilte jeg gengælde hans fantastiske smil. Der var tavshed i lang tid men det var ikke akavet det var dejlig tavshed "skal vi ikke gå hjem skat" spurgte jeg han kyssede mig på panden " jo" . Da vi endelig kom hjem smed jeg mig på min seng. Jonas lagde sig halvt ned oven på mig og begyndte at kysse på mig. Jeg begyndte på et sugemærke på hans hals. Jeg elsker virkelig virkelig Jonas højt han kender mig ud og ind og alligevel elsker han mig. Han trak mit tøj af og jeg trak hans af og smed det væk på 0,5 lå vi begge helt nøgne og kyssede mens han lavede nogen bevægelser efter lidt tid trak han sig op i mig og begyndte med de samme bevægelse. Jeg havde altid troet at man lavede stønne lydene bevidst men man kan ikke rigtig selv bestemme det jeg begyndte at stønne og det fik et smil frem på hans læbe.

lidt efter lagde han sig ved siden af mig.

 

Det er lyst uden for og sidste dag med jonas det er det eneste jeg kan tænke på lige nu. jeg lå og kiggede på Jonas han er så køn at det er snyd. Jeg havde ikke tænkt mig at tage i skole så hvad skal vi lave i dag?. Mens jeg tænkte lagde jeg armene omkring Jonas jeg kunne mærke hans trænede mave også faldt jeg i søvn. " Jonas' mor vil gerne have at han kommer hjem nu, så i skal se at sige farvel" " farvel forevigt" tilføjede jeg surt. Jeg havde ikke tænkt mig at give slip på Jonas ikke uden kamp han var en af grundene til at jeg stadig levede eller rettere sagt grunden til at jeg levede " han går ingen steder i dag uden mig" sagde jeg mig mor sukkede opgivende og gik. Det var da let nok. Jeg kom i tanke om at efter jeg var blevet kærester med Jonas er alle dem der gerne ville være venner med mig bare forsvundet og  mine venner og jeg er ikke så tætte mere undtagen Hanna hun  er der i medvind og modvind hun har bare været syg i lang tid. Efter Jonas sagde han skulle rejse har jeg nærmest ikke tænkt nogen tanker i forhold til hvad jeg plejer. Det er mærkelige ting jeg tænker på når jeg har fred. Jonas vågnede og han kyssede min hånd og vendte sig mod mig " din mor vil have at du tager hjem" sagde jeg til ham han tænkte over situationen også sagde han " ja men du tager med " sagde han bestemt jeg smilede til ham " jeg elsker dig! Jonas" jeg sprang op af sengen og tog tøj på også gik vi.hans mor blev vidst lidt overrasket over at jeg var med hans mor har aldrig rigtig kunne lide mig " når i er stadig sammen" sagde hun da hun fik øje på mig " ja mor det er vi " svarede Jonas koldt og irriteret over sin mors reaktion. Vi gik op på hans værelse han tog en stor kuffert frem  hvor i han smed alt det der lå fremme på hans ned i og lukkede den. Vi lå i lang tid og kigget hinanden dybt i øjnene...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...