Når Natten Kommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Færdig
Om byen om natten, om lyset og mørket, og om en rotte ...
- mit bidrag til Storbykonkurrencen

2Likes
0Kommentarer
370Visninger
AA

1. Når Natten Kommer

Når natten kommer, bliver det ikke mørkt. Når natten kommer, tændes det elektriske lys i folks lejligheder. Solen forsvinder til gengæld. Men det betyder ikke noget. For det elektriske lys fra vinduerne i de enorme bygninger, fra billygter, gadelamper og folks mobiler oplyser gaderne. Ikke månen. Den viger for det elektriske lys. Der er ikke længere brug for den. Gaderne bliver ikke længere sorte, når natten kommer. Om natten. Den mørke nat. Den lyse nat. Den lyse nat, der burde være mørk. Folk vandrer i tavshed. Optaget af deres mobiltelefoner. En rotte løber ud fra et nedløbsrør, hen mod en skraldespand. Den passerer et par vandrende sorte sko, hvis ejermand er på vej hjem. Dem er der mange af. Der ikke stille. Bilerne larmer. Vand plasker op på fortorvet, hver gang en bil kører igennem en vandpyt. Det distraherer folk, der er optaget af deres mobiltelefoner. De hopper til siden og kigger ned på deres nu lidt våde bukser. Men hurtigt er opmærksomheden tilbage på de små, lysende skærme. Rotten kender bilerne og vandpytterne. Den ved, hvilke steder på fortorvet, det er nemmest at smutte over. Den kender folks bevægelser, hvordan man undgår at blive trådt på. Hvornår vandet plasker op på fortorvet. Den kender larmen og lyset og regnen, der for lidt siden silede ned på gaderne. Trommede på folks paraplyer. Løb ned over bilernes ruder, hvor vinduesviskere langsomt og tålmodigt fejede frem og tilbage.  Plaskede ned i nedløbsrørene, så rotten blev våd. Men nu regner det ikke længere. Paraplyerne er blevet slået sammen. Vinduesviskerene er faldet til ro. Rottens pels er ved at tørre. Vanpytterne på gaden fordamper langsomt. Natten når sit midtpunkt.

   Der er ingen madrester i skraldespanden. Rotten må slukøret og sulten vende tilbage til sit nedløbsrør.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...